| Notater |
- According the Kure's farm-owner list Herluf Hansen was the taxpayer for ?ster Bedegadeg?rd, 9 Slg. Klemensker, in 1614. The Klemensker taxpayer books of 1622 and 1623 lists Herluf Hansen as the taxpayer for S?nder Bedegadeg?rd, 18 Slg Klemensker; then in 1624, 1625, 1626, 1627 and 1628 the taxpayer book names "Herloff Hansen" as the taxpayer for Marevadg?rd, 58 Slg. Klemensker. The book of 1658 names a "Herlof Erichsen" (!) as the taxpayer for 58 Slg. Klemensker; while the 1662 book names Herluf Hansen as the taxpayer for 58 Slg. Klemensker.
From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Skattehemman, Nr. 58: Herlof Erichsen (Forpantet till Rasmus Hillekrands arfving). . . 18 Daler, 26 ?re, 16 Penningar.
From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Bunde, Nr. 58: Herlof Hansen (Udlagt til Karen sl. Rasmus Heldekrandis i Ki?benhafn).
From the N?rre Herred Tingbog of 1678-1684:
November 21, 1679, page 60a: Hans Christensen i Klemensker st?vnede Christen Herlufsen i Marevad (58 gaard) for 16 Daler i rede penge, som han skyldte Hans Christensen moder Karen Christen Pedersen i f?lge et pantebrev.
December 5, 1679, page 62b: Hans Christensen i rettelagde et pantebrev paa 100 Daler fra 18te Juli 1652 udgivet af Christen Herlufsens salige fader. Hans Christensen ville paa sin moders vegne f?re vidner paa n?ste ting. Christen Herlufsen ville svare paa n?ste ting.
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 17, 1679, pages 170b-171a: Domb. Eftterdi ud aff skiftte breffuet, eftter sahlig Herlof Hansen udi Clemmidsker Sogen, daterit den 24 og 27 Martj 1671 ej kand fornemmes, at Hans Jensen paa Tynnekulle, skal haffue bekommet de vere som forhen Herluff Hansens arffuinger, udi bemelte skiftte breff haffuer ladet indf?re at hand skulle anemme, mens bevises med een tolff mendz taxering og dom som erskeed og gaad paa dend 58 gaard udi Clemmidsker Sogen, eftter ber?rte skiftte er holdet, dat. den 3 8tober 1671 huor udi Hans Jensens krauf som var 20 Dr. er indf?rt, eftter Herlof Hansens arffuingers sambt?che paa schiftted, og erfares at de 12 mend haffuer sat og taxered forhen gaard for 185 Sldr. der aff haffuer Christen Pedersen Sandemand fordret som hand hafde bestaaende udi gaarden 165 Dr. Huilchen Christen Pedersen og Hans Jensens fordringer, gaar lige op med gaardens setning, og haffuer samme 12 mend til kient Herloff Hansens s?n Christen Herlofsen sedet udi gaarden at hand skulle udl?se creditorerne, og da schiftted er holdet eftter sahlig Hans Jensen, og hans hustru dend 22 February 1678 er forhen 20 Dr. der paa skiftted til boens middel bereignet og dellit imellem, sahl. Hans Jensens b?rn og arffuinger huor aff Lauriz Hansen er tillagt udi sin arffuepart 6 Dr. 2 Mk. 11 Sk. da eftter som aff processen iche kand befindes, at Christen Herloffsen nogen ud tilforn at haffue anchet paa bemelte 12 mendz dom, eller paa det skifttebref, som effter Hans Jensen og hans hustru er ganget. Huor fore ieg iche kand forbigaae dend vesuehed 12 mendz dom. Mens Christen Herlofsen tilkiendes at betalle til Laurs Hansen forhen 6 Dr. 2 Mk. 11 Sk. inden 15 dage under nam eftter recessen med omkostning. Heldst fordi iche er for mig bevist, at Hans Jensen skal haffue til sig annammet, noged paa skiftte eftter Herlof Hansen, dag der som Christen Herloffsen nogen tid kand louglig bevise, at Hans Jensen nogen vare, paa skiftted paa skiftted at haffue bekommet, da der for igien, s?ge og tiltahle, sahl. Hans Jensens b?rn og arffuinger med louglig med fart. Detz til vidnesbiurd.
From the N?rre Herred Tingbog of 1678-1684:
December 19, 1679, page 63b: Hans Christensen i Klemensker lod sin sag mod Hans Herlufsen lyse "in seqvestro" til n?ste ting[dvs at han ville have at Christen Herlufsen blev arresteret eller f?res til tinge med magt.]
January 16, 1680, page 65a: Christen Herlufsen i Klemensker blev "sat i rette" af Hans Christensen i Pilegaarden og ?nskede en tolvmands dom og taksering af Marevadgaarden (58 Slg.) i Klemensker. Christen Herlufsen ville svare paa n?ste ting.
February 6, 1680, page 65b: Christen Herlufsen i Marevadgaard i rette lagde et skriftligt indl?g i sagen som Hans Christensen havde startet mod ham. Hans Christensen mente at hans modparts paastandene ikke var beviste efter recessen. Christen Herlufsen mente, at han paa sin moders vegne kunne kr?ve, at faa sine penge. Begge parter ?nskede nu dom i sagen.
February 27, 1680, page 69a: Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker lod l?se en kontrakt udgivet 27de Februar 1680 mellem ham og Christen Herlufsen om betaling af jordepenge, som hans moder Karen sal. Christen Persen havde til gode. Begge parter var indforstaaet og Hans Christensen ?nskede at faa udarbejdet en tingsvidne derpaa.
June 11, 1680, page 77a: Christen Herlufsen i Klemensker st?vnede Hans Christensen i anledning til den kontrakt, der var blevet oprettet imellem dem.
February 25, 1681, page 112a: Hans Christensen i Klemensker paa sin moder Karen sal. Christen Pedersens vegne opsagde et laan 1te, 2de, 3de og 4de gang, som hun havde tilgode hos Christen Herlufsen med paal?bne renter.
March 11, 1681, page 117a: Christen Herlufsen i Marevad i Klemensker fremlagde et skiftebrev efter sal. Herluf Hansen fra den 24de Marts 1671.
August 26, 1681, page 148b: Hans Gregersen i Klemensker st?vnede Chresten Herlufsen paa den 58 gaard i Klemensker til en "ejendoms dom" vedrre den 58 gaard.
September 16, 1681, page 149a: Hans Christensen i Klemensker fremlagde sin lovbydelse fra 25de Februar paa den 58 gaard, hvor Christen Herlufsen boede. Hans Christensen gjorde krav paa gaarden paa sin m?dres vegne. Hans l?ngere indl?g afsluttedes med at ?nske dommen afsagt. Karen sal. Christen Pedersen havde penge staaende i g?rden - I sagen fremlagdes afd?de Herluf Hansens skrift fra 18de Juni 1652 til afd?de Sandemand Christen Pedersen angaaende udl?g paa 150 Sdr. Christen Herlufsen ville svare paa n?ste ting.
October 28, 1681, page 157a: Dom afsagt mellem Hans Christensen og Christen Herlufsen. Hans Christensen paa sin moders vegne st?vnede Christen Herlufsen til en ejendomssag vedr?re den 58 gaard i Klemensker, hvor Christen Herlufsens boede. Sagen kerne laa i et pantebrev som sal. Christen Pedersen havde udgivet til Herluf Hansen paa 100 Sdr. i specier dato 18de August 1652. Gaarden var blevet tilbud arvingerne mod at de ville indfri pantet og da der ikke havde v?ret bud efter gaarden ville Hans Christensen ibrugtage gaarden, som panthaver. Dommeren d?mte, at da ingen arvtager var interesseret, skulle det v?re muligt for Christen Herlufsen at indfrie sin faders laan og overtage gaarden frit. Dette skulle ske inden 3 uger. F?rst herefter - hvis ikke pantet blev indfriet - kunne Hans Christensen tage pantet i brug.
From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 20, 1682, pages 298a-298b: Dom. Saa som Christen Herloffsen udi Clemmidskersogen, eftter een min udsted de Landztings doms til ladelse, de dato 17 December 1679, haffr der eftter f?rt vidnesbiurd og opliusning udi sagen, at sahl. Hans Jensen skal haffue faaet erstatning og under laug udi l?s?rre, for de 20 Slettedr., som hand udloffuet at betalle paa skiftte eftter sahl. Herlof Hansen, som skiftte breffued om formelder, daterit den 24 Martj 1679. Huor fore bemelte Christen Herlofsen findes fir for Lauridz Hansens fordring. Efttersom kand sees udaff forhen skifttebreff, l?s?rre til offuere verret haffuer. Huor udi Hans Jensen f?rst b?r at s?ege sin betalling. Og dersom det iche kand til strecke, da dend ?ffrige udi jordegoedzet, at vere berettiget, og haffuer Daniel Barck uden nogen ophold at forskaffe. Christen Herloffsen sit fra vurderede goedz heste og [obscured] paa [obscured] boepeel igien, som Lauridz Hansen, med andvente bekostning, skal straxen lade hannem bekomme u-skad i alle maader, eller at lide nam inden 15 dage eftter rececessen. Detz till vidnesbiurd etc.
From the N?rre Herred Tingbog of 1678-1684:
July 13, 1683, page 244b: Hans Christensen i Klemensker kom, paa vegne af sin moder Karen sal. Christen Pedersen, ?nskede at faa 8 m?nd til at taksere og v?rdis?tte den 58 gaard i Klemensker. Amtskriveren udvalgte derefter 8 mand til at foretage forretningen med Hans Knudsen som formand. Hans Christensen beviste at han havde lovligt opsagt Christen Herlufsen til fraflytning af den 58 gaard inden midfaste 1684.
August 10, 1683, page 246a: Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker st?vnede Christen Herlufsen i Marevad for rente og omkostninger - 25 Sdr. 2 Mk. 4 Sk. samt efter en 12-mands dom 15 Sdr. og efterf?lgende rente i f?lge skiftebrevet efter hans afd?de fader Christen Pedersen. Christen Herlufsen ville svare paa n?ste ting. Christen Herlufsen i Marevad st?vnede Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker angaaende den 58 gaard saa vel som det pantebrev, som Hans Christensen havde i gaarden. Christen Herlufsen tilb?d 100 Rigsdaler i smaam?nt. Hans Christensen erkl?rede, at han ville modtage tilbuddet, men f?rst efter at han havde fyldestgjort de ?vrige krav, som han havde til ham.
August 24, 1683, page 248a: Christen Herlufsen opb?d 100 Rdr., samt 15 Daler i rente til Hans Christensen. Hans Christensen ville ikke modtage dem saal?nge Christen Herlufsen ikke havde betalt efter landdommerens dom fra den 19de November 1678. Christen Herlufsen tog sine penge til sig igen og ?nskede nu dommen afsagt.
August 24, 1683, page 249b: Dom - Hans Christensen i Klemensker sag mod Christen Herlufsen. Hans Christensen f?rte sag for sin moder Karen sal. Christen Persen. Hans Christensen mente, at hans moders pantebrev, samt de penge Christen Herlufsen skyldte, oversteg den v?rdi som den 58 gaard havde i flg. en 12mands samfr?nde dom. Dommen l?d paa, at Christen Herlufsen skulle betale den tidligere landstingsdom og renter at den i ejendommen staaende kapital, og hvis han gjorde det, kunne han blive boende paa gaarden.
From the N?rre Herred Tingbog of 1691-1697:
June 17, 1692, page 86b: Anders Pedersen spurgte Christen Herlufsen, der kunne huske hen ved 60 aar, hvor han for sin fader havde v?ret med til at h?ste eges h? til Slottet i Holger Rosenkrans tid. Han havde aldrig fra sin fader, der blev 93 aar gammel, at engene skulle have tilh?rt Bj?rnegaarden. Han havde dog ikke spurgt sin fader om disse forhold.
From Bornholm's Landstingbog 1701-1718:
September 23, 1711, pages 406a-407a: Dom. De vidnesbiurd Jens Moensen haver f?rt i denne sag, ere icke saa eens stemmende elle af den leskaffenhed, at mand egentlig deraf kand formeene om nogen af parterne har for n?rmest hinanden paa den omtristende eiendom, thi samme vidner for 56 eller 53 aar siden, da de skal have tient afg. Tingfouget Hans Jensen, oc andre for 44 eller mindre aar siden, da de endnu vare b?rn og vagtede qv?g eller faar. Men ingen af Jens Moensens vidne haver vidnet, hvor naboerne haver holt for at v?re ret marcke skiel, efter at Sandemand Laurs Hansen bekom Marevaesgaarden oc siden, Jens Moensens f?rte vidnesbiurd haver endeel oc icke villet svaret til sp?rsmaal angaaende denne sag, men samme riget fra retten, andre icke svaret andet, med de blev ved deres meening, da de dog ingen meening havde udsagt som nogen kunde rette sig efter, oc en ved naun Anders Jacobsen Stolt, har vidnet paa afg. Christen Herlufsens mund, om noget hand skal have sagt 1702 paa den tid som s?d var lagt. Hvilcket er om Pintzedags tidere, da dog samme Christen Herlofsen efter Sogne Pr?stens Hl. J?rgen Sandbyes attest er bleven begraven den 14 Janv. 1702 de har oc icke vist hverledes det om melte oc omvundene dige strecker sig, men herom giort en vrang forklaring, med fleere urigtighedere der iblant findes Esber Nielsen herimod har bevist at marcke kallet oc adskillingen imellem Marevaesgaarden oc Torpegaarden over paa 20 aars tid haver v?ret paa Torpebackerne fra Storebacken norden gamle damb ved en tue. Hvor enden for omtrent i syd ?st er adskillingen imellem Marevaesgaarden oc den 12 grd. oc fra samme tue, omtrent i nord nord vest til 3 steene paa backen, oc derfra i vester til en topsteen som ligger imellem Marevaes oc Jens Moensens brugende jord. Thi b?r det herefter som tilforn derved at forblive, oc som Esber Nielsen der foruden har beviist, at de som haver givet hannem oc hans form?nd leje af det omtristede lille st?cke jord som er synden for Topsteenen, da b?r det hannem at tilh?re, oc hans fortoeg b?r strecke sig i v?ster fra samme steen lige bredt, oc saa langt som Marevadesgaards gamle dige strecker sig. Men siden kand Esper Nielsen nigen videre deel til eigne sig udi Krummemarck, eller b?r at have egen part udi det udgierde som nu derved forre fundes rettes ved jeg icke at domme udi denne sag (som naar den ret betragtes icke er af en marcks verde aarlig). Efterdi ieg efter begiering self haver v?ret paa aast?des men oc med fliid i vedkommendes n?rv?relse efter seet alting. Herfor uden er det de 8te m?nd, som haver v?ret opkr?vede paa denne tvistighed, vel vitterligt at en f?lles marck som Torpebackerne haver v?ret, icke kund deeles saaledes at Torpegaarden kunde have fortoug ganske til en andens udgierde som de d?mt haver. Efterdi paa det forre fundende dige havere v?ret udgierdet i forrege tidere. Thi underkiendes deris dom oc forretning, hvilcken de oc icke som Sandem?nd burde ved ?d har bekraftet. Dog som denne sag for dennem haver v?ret noget vild som oc vanskelig, saa det icke lader sig ansee, at de hare giort noget af ont forset, oc de tvistende, en hver haver haft adskillige udgifter her ved, da oph?ves omkostningerne paa alle partere. Dese til vidnesbiurd.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1578 - 1671 (~ 93 år)
[1]