| Notater |
- 5 Vdg. Magleg?rd - betyder Store g?rd - sammenlagt med 15 Vdg. Mauritsg?rd. Magleg?rd betyder "Den store g?rd". Den anden g?rd: Mauritsg?rd opkaldt efter Sct. Mauritius, til hvem kapellet ved Magleg?rd har v?ret indviet. Dr. Zarthmann kalder ogs? Mauritz-g?rd for Elleshus. Magleg?rdskapellet er indviet til 2 helgener: Udover Sct. Mauritiuz ogs? Sct. Margrethe.
Den 1. Ejer, som jeg har fundet her, er Ridder Aage Nielss?n Sparre, som menes at v?re barnef?dt i Sk?ne. Han tilf?jede til sin underskrift "a wapn", der kendetegner ham som v?bner, adelsmand. Han tilh?rte en sk?nsk gren af adelssl?gten Sparre, som havde 2 sparer i deres v?benm?rke. Han var h?vedsmand p? Hammershus l424, hvor det er n?vnt 1.gang og har antagelig trukket sig tilbage til Magleg?rd i 1434, men var m?ske midlertidigt tilbage i 1443. P? Magleg?rd havde han omkring 1432 bygget Sct. Mauritz kapel. ?rkebispen p? den tid hed Peder Lykke, som var ?rkebiskop fra 1418-1436. Som udstedte et afladsbrev til de, der bes?gte kapellet.
Kapellet var kun ca. 5x7 m, der var kun tale om et huskapel. For at f? forrettet kapeltjeneste lod han d. 19, april 1457 tilsk?de sognepr?sten i ?stermarie sogn en g?rd, mod at pr?sten og hans efterkommere forpligtede sig til hver l?rdag at holde en messe i kapellet, hvor Aage Nielss?n og hans hustru Kirstine Gjordsdatter deltog.
Aage Nielss?n k?bte flittigt g?rde p? ?stlandet, s?ledes 1429 Stensg?rd (Smedeg?rd) i Ibsker og P?reg?rd i ?sterlars, i hvilket sogn, han ogs? ejede R?gelundsg?rd. Hvor mange g?rd, han samlede, ved man ikke, men regner med mellem 10-20. Hans agt synes at have v?ret den at g?re Magleg?rd til hoveds?de for et adelsgods, hvortil rettelig h?rte et godskapel. Selv om dette ikke lykkedes, forblev Magleg?rd igennem mere end 1 ?rhundrede hovedg?rden i det st?rste samlede enkeltmandseje af str?g?rde, som man hidtil havde set p? Bornholm.
Af et tidligere ?gteskab havde Aage Nielss?ns hustru en datter, der hed Karine, der blev gift med v?bneren Jep Lang, som fra sine for?ldre ogs? havde arvet flere g?rde p? Bornholm. Aage Nielss?n d?de i 1460. Hans enke flyttede formodentligt til sl?gtens sk?nske hjemsted Landskrone. S?nnen Niels Aagess?n havde f?et ridderslaget, men havde brugt mange penge i sine unge ?r. Efter at v?re vendt hjem til Magleg?rd, m?tte han l?ne penge af sin kone: Sofie Lavesdatter, for hvilket han m?tte pants?tte til hende selve Magleg?rd og 6 andre g?rde p? Bornholm, dele af hans for?ldrearv. Hans halvs?ster, der var blevet gift med Jep Lange, havde en s?n, der hed Per Lang, overlod dem for livstid 2 g?rde i R? sogn, samt Svaneke by med alle dens rettigheder.
Ridder Niels Aagess?n sad i ro p? Magleg?rd og holdt kapellet smukt i h?vd, han tilsk?dede d. 6. Januar 1493. 3 g?rde til pr?stekaldet i ?stermarie, for at der til evig skulle l?ses en fredagsmesse i ?stermarie kirke og den s?dvanlige l?rdagsmesse i Magleg?rdskapellet. Kort f?r sin d?d sk?nkede han og hans hustru en s?lvsk?l , der have en v?rdi af 12 l?bske mark til Helligg?stes Kloster i Malm?. I efter?ret 1494 d?de han p? Magleg?rd. I sit testamente havde han tillagt hver kirke og kapel p? Bornholm en rhinsk gylden, hver pr?st 3 og hver sognedegn 1 skilling grot. Sparresl?gten p? Bornholm endte med ham. Hans halvs?ster Karin sad i flere ?r som enke p? Frenneg?rd i Ibsker.
Efter Niels Aagess?ns d?d gik hans bornholmske g?rde over til hans s?sters?n Per Lang. Denne havde efter sin far arvet flere bornholmske g?rde, og han havde yderligere ?get dette ved g?rdk?b p? Bornholm, navnlig i ?ret 1490, da han bl.a. k?bte Halleg?rd i ?ker, p? hans h?nd samlede det st?rste g?rdeje, som man hidtil havde set p? Bornholm, men da han selv boede i Sk?ne p? Vall?se gik ?en fri for herres?de og hoveri. Hans bornholmske jordegods omfattede 30 ejendomme.
For at sikre sine bornholmske ejendomme for fritagelse af skat, fik Per Lang i 1495 hos ?rkebiskop Jens Brostrup garanti for evig fritagelse for de s?dvanlige afgifter og skatter, og i 1507 blev dette frihedsbrev stadf?stet af ?rkebiskop Byrge. Da Kong Hans truede med at fratage ?rkebispes?det Bornholm, fik han 1509 ogs? kongens tilsagn om, at han og hans arvinger i al fremtid skulle have skattefritagelse, som andre riddere havde det i det ?vrige land. Men det varede ikke l?nge. Han d?de i 1511 og hans datter Anne, der havde giftet sig med Niels Brahe til Vandaas, medbragte sin ?gtef?lle alle de bornholmske g?rde, herunder ogs? Magleg?rd - til " evig tid" varede 4 ?r. I 1511 lod samme ?rkebiskop Byrge sin h?vedsmand p? Hammershus Sten Steenss?n udpante Niels Brahes b?nder for skat. I 1515 klagede man over h?vedsmandens h?rde fremf?rd. Efter Byrges og Sten Stenss?ns d?d lykkedes det kongen at f? deres efterf?lgere til at undlade at opkr?ve dobbeltskat og tilbagegive de opkr?vede skatter. Denne strid mellem bisp og konge var med til, at Chr. d. 2. i 1522 overtog Hammershus, hvor han henviste til en aftale med Valdemar Atterdag, at kongen kunne kr?ve slottet og Bornholm tilbage. Hermed oph?rte bispev?ldets tid p? Bornholm.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1400 - 1460 (~ 60 år)
[1]