| Notater |
- From Bornholm's Landstingbog 1701-1718:
September 21, 1701, pages 5a-5b: Den sag imellem Peder Andersen og Peder Ancker blef foretagt. Peder Ancker svarer imod Peder Anders stefning og indl?g, at Velb. Hl. Landzdommer kand velsted at Peder Andersen vil med vitl?ftig svadz forvilde sagen og derfor med udsandferdig beretning besmycke, saasom at Giertrud Peder Anckers haver, dend omtvistede Juleleeg, v?ret den formenneste og fremmerste i langet, allige vel at hun var nylig indkommen, de derkom u-enmighed imellem hende og Catrine Peder Andersens, og det er vitterlig noch at hun sig med lengen icke i ringeste maader befattede, dernet bliver vrangelige foretragt, at Giertrud Peder Anckers skulle have slaget Chatrine Peder Andersens i ansigtet, hvilcket er ganske u-sandferdigt og aldrig kand beviises. Da Chatrine gaf hug ud haver Giertrud af n?d verge f?rt hinder fra sig, men dersom sligt usandferdigt icke kand frugte, saa ma ?rkienden f?lge med, i det at skrifttlige meldes, at Giertrud haver ladet sig bruge i blant l?se folck, hvilcket ingenlunde paa anden maade kand forclaris, ende huer skulde samme h?visk qvinde, ladet sig finde i u-h?visk selskab der engen u-s?mmelig gierning at bedrive eller samtycke saadan ulidelig paasage formen Peder Ancker at Per Andersen b?r eftter loven at straffes for som en omskiendere. Det er og selsampt at Peder Andersen skriftlig melder at hans hustru er d?mt i straf for det slagsmaal som Giertrud Peder Anckers skal have ?vet. Thi det er af hiemtings acten kiendelig noch vene der haver gaat brun og blaa af stuen, hafde Chatrine haftt rigtig sag hun havde vel sort sig fri da det i retten blev hende tillat, men fordi hun icke forde sverge. Saa haver Giertrud og hendes datter fort Chatrine sag paa, hvilcken end formeenis at blive ved magt i det ?frige referer Peder Ancker sig til det i hiemtings dommen indf?rte indl?g, og forventer at Peder Andersen og hans hustrue bliver straffet for u-sommelig Juleleeg, for slags maal paa den dog som de haver v?ret til Guds bord for beskylding omvold gaar, gang og huusfred, som icke kand beviisees, for usanferdig beretning for Dommeren, og endelig for ?rer?rige paa sage, saa og derfor uden at, betale processens omkostning. Hvor paa Peder Ancker er Velb. Hl. Landz Dommers dom og kiendelse begierende. Hl. Landsdommer til spurte Peder Andersen, hvor meget det i stycker slagne og en tvistede tavelet kunde v?re vert, hvor til Peder Andersen svarede, hand hafde ki?bt det i Ki?benhavn for 4 Mk. ellers refererer Peder Andersen sig til sin forige i rette settelse og derpaa er Velb. Hl. Landsdommers kiendelse begierende Byefogden Jacob Lorentzen eftter sidste landstings foreleggelse lod svare i denne sag. At som det er geme sligt paa andre steder Hl. i Danmarck, at begge parter maa tage beskreven, hvad som for retten ting eftter andet passerer, og det under Dommerens seigl, som ieg naar begieris kand gi?re beviisligt thie vil byefogden forhanle at det passerer her paa landet og at hand under sin rigtighed for ting eftter andet med sejlings penger, enten parterne tager beskreven. Hvad som forretten passerer eller icke i hvorvel de ere forpligtede at tage det beskreven Dommeren til eftter retning naar hand sagen skal eftersee og til endelig Dom at af sige, saasom intet udtog paa slet papier formodes om agten gi?r nermeere forclaring.
November 16, 1701, pages 12b-13b: Domb. Imellem Peder Andersen cont. Peder Ancker afsagt nest forige Landzting den 19 Oct. Om endski?nt Byefogden Jacob Lorentz?n forregiver udi sin dom at hand med flid har overvejet de f?rste vidnesbiurd, paa begge sider udi denne sag. Saa finder ieg dog at hand mest har observeret hvad der kunde v?re til Peder Anckers hustrues og hendes datters beste, saa og fuldt deris fuldmegtiges Gregers Christensens pastoed og i rettesettelses thi hvad det indf?rte slagsmaal er angaaende som skulle rejst sig af et taveles Peder Anckers datter skulle have med revet. Da kand af de f?rte vidnesbiurd icke egentlig formeenes at Chatrine Peder Andersens har slaget Giertrud Peder Anckers eller hendes datter, mens svarere at Chatrine Peder Andersens har faat huge hvor forre det icke var louens sigt, at legge nogen af partere end paa, eftter at der paa begge sider var f?rt saa mange vidnesbiurd til har Chatrine Peder Andersens haftt sit barn paa armen da dette clammerne skulle skeede, og saaledes iche v?ret begvem til at slaa tvende andre personer, thi ganske fri kiender ieg Chathrine Peder Andersens for dette ommelte slagsmaal, saa og Peder Anckers datter fri for at betale det omtristede taberet, eftterdi derom ej heller er noget rigtig vidnisbiurd. Hvad det skieldsord angaar, som Giertrud Peder Anckers haver ladet falde imod Chatrine Peder Andersens. Da som fuldmegtigen Gregers Christensen paa Giertrud Peder Anckers vegne refererer sig til lovens 6 Bogs 21 Cap. 1 Act. hv?cket er saaledes at forstaa, at hun icke ved noget u-erligt med Chatrine Peder Andersens. Thi finder samme Act. Giertrud Peder Anchers for dette skieldsord sagesl?s, dog er det u-billigt saaledes at tiltale nogen, hvorforre samme skieldsord iche b?r komme Chatrine Peder Andersens eller hendes mand Peder Andersen Dam til spot eller ?ris forklejnelse i nogen maade, mens Chatrine Peder Andersens b?r agtes og ansees for en erlig egte hustru og Danne qvinde, ald den stund hun med hendes mand lever udi et erligt og u-straffeligt egteskab. Hvad den post angaar som er meget udi denne sag om vold gaar gang og huusfred. Da som det ichun vor et stefne maal, hvorpaa Peder Andersen icke videre haver ladet tale, da hand eller hans hustru dog icke paa beste maader udi deris huus var begegoet, thi kand Peder Anckers fuldmegtiges paastand i det fald icke agter for andet end en ud flugt, som Byefogden iche hafde burt at ansee, derfor b?r Peder Andersen herfor fri at v?re. Noch haver Byefogden til d?mt Peder Andersen at b?de ligesom hand havde holt forargelig Julestue, da det dog befindes at Peder Andersen og hans hustru samme dag da dette skulle skeed. Haver v?ret til giest iblant hederlige og formeene folck, saa, at om der vor nogen leeg udi deris huus var den alt begynt foreud de kom hiem, de persohner som har v?ret med udi samme leg og sprunget med noget som de kalder en Julebuck bekender og self at de det havde begynt foreud Peder Andersen kom hiem, og at det var imod hans villie. Hvorforre Peder Andersen for de b?der hand er til d?mt at betale ligesom hand havde holt for, ergelig Julestue, saavelsom for det andet aldelis fri kiendes, og b?r Byefogdens imod hannem afsagde dom at agtes som ud?mt og icke at komme Peder Andersen til finder eller stade i nogen maade. Ellers haver begge parters fuldmegtig eller procuratorer udi agterne og deris indleg ladet ned f?re adskilligt som strider imod lovens 1 Bogs 9 Cap. 10 Art. Seerdelis med gluffer og gloster, som de eenfoldige folck de har ganti rettefor, vel icke har forstaat sig meget paa. Videre en det kunde hindret et louligt forligelse maal. Thi advaris saadanter fuldmegtige at de hereftter medtholder denne fra saadant, med mindre de vil ansees eftter loven, og b?r derforre samme gluffer eller ?rr?rige ord, icke at komme Giertrud Peder Anckers eller Chathrine Peder Anders til ?ris forclejnelse i nogen maade. Endelig befindes at byefogden haver af Peder Andersen taget 15 Mk. til beseilings penge fra denne sag, paastaaende at det er saaledes brugeligt, andenstedz udi Danmark. Hvorom hand dog iche har fremlagt nogen beviis, uden sin egen meening. Thi b?r hand rette sig eftter loven, og Hans K. M. allernaadigste udgangne forordninger, og strax igien give Peder Andersen det hand har taget over 2-1/2 Mk. til beseilings penge for denne sag, og see sig for icke at komme til at lide eftter lovens 1 Bogs 25 Capit. 29 Art. om hand sig her eftter saaledes skulle forhen. Processens omkostning betaler en hver for sig self, eftterdi de paa begge parter har givet anleedning til trette. Dets til vidnisbiurd etc.
From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
April 20, 1707: Funy den 20 April Peder Andersen Dam, gl. 48 aar.
September 2, 1707: [Den 2 Sept.] Spons. Peder Bendixsen M?rch, Catrine Andersdatter.
September 30, 1707: Nuptue den 30 Sept. Peder Bendixsen M?rk, Catharine Andersdatter.
November 22, 1715: Funus, den 22 Nov. Peder Bendixsen M?rk, 43 aar gl.
October 2, 1731: October den 2, Tiisdag, Sepult. Catharina afg. Peder M?rkis i Aakirkeby gl. 72 aar 5 u.
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015.
|
1659 - 1707 (~ 48 år)
[1]