Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 901 til 950 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
901 Bertel Christian Sandvig (5. december 1752 - 12. marts 1786) var en dansk historiker og litteraturhistoriker.

Uddanelse og karriere:
Bertel Christian Sandvig f?dtes i K?benhavn som s?n af fiskebl?der Johan Bertelsen Sandvig og Karen Christensdatter, 11 ?r gammel sattes han i vor Frue Skole, hvorfra han dimitteredes 1768 med et h?drende vidnesbyrd. Universitetsstudierne synes han snart at have opgivet, og tidlig kom han ind p? litter?r virksomhed, i det han allerede 1771 udgav "Celadon og Chloris", en fra tysk oversat fort?lling. Efter anmodning af den nedsatte skolekommission bes?rgede han 1776 en udgave af Cornelius Nepos til skolebrug, og omtrent samtidig blev han korrekt?r ved madam Anna Magdalena Godiches bogtrykkeri. 1777 var han med at stifte det genealogisk-heraldiske Selskab, hvis f?rste sekret?r han var (til sin d?d), og som s?dan redigerede han de f?rste 3 h?fter af "Lexikon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene", omfattende bogstaverne A-K (1772-84).

1781 blev han sekret?r i Det kongelige danske Selskab for F?drelandets Historie, som da efter en lang pause p? ny tr?dte i virksomhed, og overtog dermed redaktionen af Ny danske Magasin, af hvis 1. bind 6 h?fter l? f?rdigtrykte ved hans d?d. Denne indtraf 12. marts 1786 temmelig pludselig. For den Arnamagn?anske Kommission havde han udarbejdet en fortegnelse over dens norske diplomer.

Litter?r virksomhed:
Ved Siden af sin n?vnte virksomhed havde han ogs? p? anden m?de lagt sine gode historiske detailkundskaber for dagen. 1776 udgav han en lille beskrivelse af M?en med st?rk fremh?velse af det historiske element, men i ?vrigt et svagt begynderarbejde, som fik en ikke ganske blid modtagelse af kritikken.

1776-79 udgav han en dansk overs?ttelse af Niels Krags og Stephanius' latinske ?rb?ger over Christian 3.'s historie, ledsaget af enkelte noter og et betydeligt till?g af aktstykker (3 bind); selve overs?ttelsen var ikke af ham, men af en student Jacob ?rslev.

Omtrent samtidig (1777-79) bes?rgede han udgivet student Christian Liunges overs?ttelse af Tycho de Hofmans Portraits historiques under titelen: "Historiske Efterretninger om velfortjente danske Adelsm?nd" (3 bind) i en fra den franske udgave betydelig forbedret og udvidet skikkelse. P? bekostning af Peter Frederik Suhm, i hvis bibliotek han en tid var ansat med at katalogisere, udgav han 1779-84 "Samlinger til den danske Historie" (2 bind). Ogs? hans 1777 udkomne biografi af Peder Svave er et udgiverarbejde, nemlig en gammel levnedsbeskrivelse, forsynet med en del till?g.

Samme ?r bes?rgede han en forbedret udgave af Tycho de Hofmans afhandling om tienden. 100 ?r efter hans d?d fremkom hans efterretninger om ?rkebiskop Jens Brostrup i "Kirkehistoriske Samlinger", 3. r?kke, VI.

I udarbejdelsen af 7. del af Pontoppidans "Danske Atlas", der udkom 1781 og omfattede Slesvig, havde Sandvig en v?sentlig andel.

1777-78 var han en af udgiverne af det for ?vrigt kun lidt udbredte "Ny kritisk Tilskuer".

Et emne, han s?rlig interesserede sig for, var dansk kunstnhistorie. I Minerva for 1785 leverede han som pr?ve p? et kunstnerleksikon en biografi af Melchior Lorck, og samtidig indb?d han til subskription p? hele v?rket, hvad han for resten havde gjort allerede 4 ?r tidligere. Man skulle herefter tro, at han havde en del liggende f?rdigt til udgivelse, men de collectanea, man fandt efter ham, var kun l?st henkastede optegnelser; alligevel blev de som et f?rste fors?g i sin art udgivet af Rasmus Nyerup i Suhms "Nye Samlinger", IV (1795).

Men ogs? p? andre omr?der virkede Sandvig. Han sad inde med et for den tid ganske us?dvanligt kendskab til det islandske sprog ligesom til flere andre gamle sprog, f.eks. angelsaksisk. En frugt af hans interesse for den gamle nordiske litteratur var Danske Sange af det ?ldste Tidsrum (1779), en antologi, indeholdende overs?ttelser fra oldnordisk, og da det lille bind modtoges med bifald, fortsatte han det f?lgende ?r med 1. h?fte af "Levninger af Middelalderens Digtekunst", henved en snes, til dels f?rhen utrykte folkeviser, udgivne anonymt ligesom det forrige bind (2. h?fte udgav Nyerup 1784). Endelig kom 1783-85 hans overs?ttelse af den ?ldre Edda (2 h?fter); det 3., aldrig udkomne h?fte skulle have bragt afhandlinger om den gamle gudetro.

Ogs? gammel tysk litteratur kastede Sandvig sig over. 1783 udgav han som pr?ve et fragment af et middelalderligt digt om Sankt J?rgen. En st?rre samling af s?danne gamle sager efter h?ndskrifter i K?benhavn skulle f?lge efter og udkom ogs? 1787 under titlen: "Symbol? ad litteraturam Teutonicam antiqviorem", men foretagendets afslutning var da et af de mange hverv, der var g?et i arv fra Sandvig til Rasmus Nyerup.

At en s? omfattende og over forskellige felter spredt litter?r virksomhed m?tte beslagl?gge Sandvigs tid i h?j grad, er naturligt; man undres kun over, at han kunne magte det altsammen. Det meget arbejde i forbindelse med hans vistnok svage helbred og trange k?r var vel til dels skyld i, at hans sind var noget pirreligt og vanskeligt, hvad der aff?dte adskillige rivninger i det genealogisk-heraldiske Selskab.

Han var gift med Sophie Elisabeth f?dt Freuchen (f?dt 1746), datter af amtsbarber Joh. Nic. Freuchen. Han efterlod sig ingen b?rn, og efter hans d?d gik enken fra arv og g?ld.

Kilder:
Symbol? ad literaturam Teuton, antiquiorem, (Havn. 1787), pr?fat. S. IX ff.
Holger Ehrencron-M?ller, Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814.
Werlauff, Det kgl. danske Selskab, 1847.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Sandvig, Bertel Christian (I88015)
 
902 Bertel Hansen resided in Eltang in Eltang parish, and was the Bailiff (Herredsfoged) for Elbo (later Brusk) district from 1578 until his death circa 1590.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Bertel (I21990)
 
903 Bertel Hansen was probably born in Eltang, Eltang parish. He was married to Maren Nielsdatter Ravn who was born circa 1600 in Lille Velling, Smidstrup parish, Vejle county, died 1689 in Eltang. Bertel Hansen died in 1661 in Eltang.

From the Eltang-N?rre Bjert kirkebog:
April 7, 1689: Nr. 7, Maren sal. Bertel Hansens udi Eltang begraven D'nica Qvasimodo gen. d. 7 Aprilis, ?tat 88 Ann., 8 mens et 6 dies.

December 27, 1691: Nr. 13, Hans Bertelsen udi Eltang, Sognefoget, begraven Tredje Juledag den 27 Decembris, ?tat 51.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Bertel (I21984)
 
904 Bertel Johansen obtained his tradesman citizenship license (borgerskab) for Sandvig on May 23, 1707. Elsebye Berildsdatter is mentioned several times in court documents for Hammershus judicial district, and it is there that we find proof that she was Berild Clausen's daughter: Lars Nielsen [a defendant in a case] held the opinion that Elseby Bartel [Johansen]'s testimony was not acceptable, as she was prosecutor Mogens Clausen's brother's daughter, and thus considered an unlawful witness.

An incident is recorded in the Hammershus court documents on October 18, 1714. Evidently there had been a confrontation between J?rgen Hansen's wife Agnes Hansdatter (c.1680-1764) and Elsebye Berildsdatter, which reads as follows:

Lorents Petersen (Krag) presented, on J?rgen Hansen's behalf, a written submission in the case between him and Bertel Johansen. The judge pronounced Lorents Petersen's observations to be odd. J?rgen Hansen's wife Agnes was not present, but Bertel's wife Elsebye was present. She explained that Agnes had told her that she was as thoroughly cynical as her father. Elsebye replied that it was not her father who had run away after a murder. Agnes replied that she would be a whore and hussy until she proved that there was someone in her family who was a murderer. Elsebye would take an oath that her father had not run away from the country for a murder. The case was admitted for appeal.

Proof that Barbara Berildsdatter is her sister can be found in the probate records after the death of Barbara's third husband Rasmus Jensen.

Bertel Johansen and Elseby Berildsdatter's grandson, Bertel Christian Sandvig (1752-1786), was a noted "Historiker og Litteraturhistoriker" (Historian and Literature Historian) in K?benhavn.

From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
July 21, 1710, page 240b: The Judge ordered that Niels Hansen take the judge's seat, so that Judicial District Bailiff's clerk Mogens Clausen could summon Mads Hartvig and Bertel Johansen for fighting each other Sunday the 6th of April. The judge ordered that the two be summoned, but neither had turned up in court. They were summoned to the next assembly.

August 11, 1710, page 241b: The two brawlers Mads Hartvig and Bertel Johansen were present. They had fought on the 6th of April to keep warm when it was cold.

August 20, 1714, page 340b:
J?rgen Hansen asked that Lorents Petersen should answer for him and his wife in the case against Bertel Johansen and his wife. It was allowed. Lorents Petersen believed that the testimony against J?rgen Hansen's wife could hurt her, so long as there was not contratestimony, which would be held at the next assembly. Bertel Johansen's wife Elsebye had cut grass on their land. Lorents Petersen summoned Elsebye Berildsdatter and her husband Bertil Johansen about the harm which she and her husband had committed this year and last year with "skelden og smelden paa gader og st?der" (yelling and banging on the streets and town) as well at home, and had threatened J?rgen Hansen on the 30th of July. The case should proceed at the next assembly and all the witnesses were present.

August 27, 1714, page 343a:
Judge Mogens Clausen saw the witnesses summoned for testimony in the case. Lorents Petersen had to go to court again and not lead contra witnesses in Bertel Johansen's summoned case. Christopher M?ller said he had witnessed a battle between J?rgen Hansen and his wife and Bertel Johansen and his wife. Bertel Johansen had allowed his wife to cut grass on J?rgen Hansen's land and Elsebye had called J?rgen Hansen murderous rabble. An opinion was not directed at him but on his brother [= Hans Hansen]. There were rakes and pitchforks with which they had threatened. Ole Larsen confirmed Christopher M?ller's story. Bertel Johansen presented a county council hearing from October 9, 1695 and the judgment from 20 October 1695. J?rgen Hansen felt that the sentencing of his brother Hans Hansen should not become his burden. Lorents Petersen said neither Bertel Johansen, his wife or anyone else could be reproached for "raste J?rgen Hansen det i n?sen naar man lyster" (hitting J?rgen Hansen in the nose when one desired). S?ren Michelsen told that the day after Christopher [Hansen] Snedker's wife gave birth Bertel's wife Elsebye came to S?ren Michelsen and said Bertel had smashed her crockery into pieces because she had danced with J?rgen Hansen at Christopher Snedker's wife's childbirth on Good Friday [30 March] 1714. And now Bertel Johansen called her J?rgen Hansen's whore. Margrethe Kirstine (S?ren Henrichsen's wife) confirmed that Elsebye had told that Bertel Johansen had smashed a copper vat, a half barrel and other crockery to pieces because she had been at the joiner's childbirth and had set "mine ?ynens Lyst" (my eye alight) on J?rgen Hansen and therefore she was always "hedde J?rgens Hansens hore" (called J?rgen Hansen's whore). Some time thereafter Elsebye had shown Margrethe Kirstine a soiled apron that Bertel had ruined because she had danced with J?rgen Hansen at the childbirth. Her husband had forbidden her to mention J?rgen Hansen other than as a devil and that she should ridicule J?rgen Hansen on road and trail. Bertel Johansen and his wife said that S?ren Michelsen and his wife Margrethe Kirstine's statements were not accurate. Rasmus Pedersen had heard Elsebye and Bertel Johansen quarrel in their living room. Out the window Elsebye said to Rasmus, that such had on Christmas Day, Easter and Pentecost, all for J?rgen Hansen's guilt, the devil placed the rogue in him. Elsebye had come to him three days ago to Rasmus Pedersen and said he might well have the same thought. Rasmus had previously heard Bertil call J?rgen Hansen a "grineren" (laughing stock), but now he calls him "fanden" (the devil).

From the Olsker-Allinge kirkebog:
March 24, 1748: Den 24 Marty blef Bertel Johansen begravet paa Allinge Kierkegaard.

Extracted from the Hammershus Birk probate for Bertel Johansen, April 1, 1748, page 36b:
Skifte Contract Efter Sl. Bertel Johansen i Sanduig. No. 1. Een Half Rigsdaller. Efter anleedning af den skifte for r?tning passeret efter sl. Bertel Johansen som boede oc d?de udi Sanduig, af dato foran den 1 Aprilj 1748 ere vi under skrefuene nemblig Elsebye sl. Bertel Johans paa enne, oc dend sl. mands arfuinger paa anden side som er en s?n oc en datter. S?nnen naunlig Johans Bertelsen som staar i Hans Kongl. Mayts. tieniste udi Ki?benhaun, oc datteren Elisabet Bertelsdatter som er i ?gteskab med Peder Persen boende i Sanduig. . . . Skifte for R?tning Efter Sl. Bertel Johansen i Sanduig. Anno 1748 den 1ste Aprilj indfandt sig paa Hans Mayts. oc R?ttens v?gne; paa Kongl. Mayts. Byefogets Poul Eschelds vegne adjungtus Eschel Poulsen, med Skrifueren Lars Birch, sambt 2de Vorderingsmend nemblig J?rgen Johansen af Allinge oc Christian Rasmusen af Sanduig hos afgl. Bertel Johansens hustrue Elsebye B?rrildsdatter for at holde registering oc vordering efter hendes salig mand som d?de her i Sanduig Tisdagen den 19de Martj sidst. Paa huad som hand udi ?gteskab med sin igien lefuende hustrue kand hafue efterladt sig, formedelst den sl. mands med sin efterlefuende hustrue i ?gteskab aullede s?n naunlig Johan Bertelsen, der er borte oc fraa v?rende, oc forre gafues at skulde v?re Foedgarder i Hans Mayts. Land Melitien i Ki?benhaun at hand iche ved sin til bage komst eller skrifuelse skulde hafue nogen paa anche eller sige, for huilchen dend fraa v?rende dend sl. mands efterladte s?n blef ved denne for r?tning som tilsyns verge ordineret hans suoger oc s?stermand Peder Pedersen boende her i Sanduig som blef til holdt ved denne for r?tning at hafue til b?rlig opsyn som hand for sin fraa v?rende suoger vil v?re ansuarlig, saa blef oc nu ved denne for r?tning. Efter begiering til lau v?rge for den efterlefuende enche antaget Michel Monsen af Sanduig. . . . Anno 1748 den 10de Junj var m?dt paa sterfboed huor Bertel Johansen boede oc d?de nemblig Kongl. Mayts. Byefoget Pouel Eschelsen, med Skrifuern Lars Birch, tillige med 2de Vorderingsmend nemblig J?rgen Johansen af Allinge oc Christian Rasmusen af Sanduig. . . den frav?rende arfuing Johan Bertelsen nu er til st?de, saa vare enchen med sin lauverge Michel Monsen i Sanduig, oc dattermand Peder Pedersen ibidem. . . . Actum Skiftest?det ut Supra: P. Eschelsen, L. Birch, J?rgen Johansen, Ch. Rasmusen, Michel Monsen Torn, Johan Bertelsen, P.P.S.

Note: checked the Allinge-Sandvig register from 1760 through 1787, no burial record found for Elsebye Berildsdatter. The Olsker-Allinge register is missing the burial records for the period November 1751 through December 1759; it seems probable that Elsebye died during this period. - Norman Madsen

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Berildsdatter, Elsebye (I00434)
 
905 Bertha Kristine Clausen optræder 2 gange i Tranderu Kirkebøger, medsamme forældrer

23 November 1851 og 4 Maj 1850 døde 4 Januar og begravet 8 januar 1851 
Clausen, Bertha Kirstine (I3308)
 
906 Bertha var ikke med i optællingen 1890 for Arninge sogn hvilket kunnetyde på at hun allerede på det tidspunkt var kommet til Ærø

Folketællingen for Øster Bregninge på Ærø fortæller at
Berthe Kristine Lauritzen er 4 år og født i Søndre Amt Lolland.

Husstanden er:
Hans Nielsen Lauritsen, 72 år, enkem, f. i Marstal Landsogn,Dannebrogsmand, sognefoged
Peder Nissen Hansen, 35 år gift, f. i Bregninge sogn, husfader gaardbestyrer.
Karen Lauritsen, 35 år, gift, f. i Bregninge sogn, husmoder.
Berthe Kristine Lauritzen, 4 år, f. i Søndre Amt Lolland, Barn 
Lauritzen, Bertha Christine (I3305)
 
907 Besides having Riseg?rd, Hans Pedersen M?ller/Sandegaard had also owned Kirkebog?rd, 11 Vdg. ?sterlars parish. According to "Kures G?rdfortegnelser" he obtained Riseg?rd, 27 Slg. ?sterlars in 1773.

From the ?sterlars kirkebog:
December 20, 1761: Samme dag (Dom. IV Adv.) blefv Hans Pedersens datter, som Torsdagen f?r, nemlig den 17 Dec. af mig var hiemmed?bt, og kaldet Kirsten. Hendes daab proclameret; Cicel Morten Olsens fra ?stermarker Sogn bar hende. Faddere: (left blank).

January 3, 1762: Samme dag (Dom. Circumc. Christi inter et Epiph.) blefv Hans Pedersens barn Kirsten begrafvet.

May 8, 1763: Dom. Rogate blefv Hans Peders M?llers datter d?bt og kaldet Valborg. Elsebeth Albrect Erichsens fra ?ster Marker bar hende. Anders Hansen i Hollegaard [missing piece], Sven Dams s?n Hans Veidemand, Karen Lars [missing] Hansdatter.

April 1766: Dom. Jubilate blefv Hans Pedersen M?llers s?n d?bt og kaldet Peder. Degnekonen bar ham. Fadd: S?ren Olsen, J?rgen Mortensen, Ane Hans Andersens i ?ster Marker Sogn, Bodil Christensdatter.

June 18, 1769: Dom. IV p. T. Hans Pedersens barn d?bt og kaldet Malene Kirstine. Birthe Jep Nielsens i ?ster Marker Sogn bar hende. Faddere: Niels Andersen i ?ster Marker Sogn, Peder Hansen, Cicel Mads Dues, Giertrud Madsdatter.

June 21, 1772: Dom. 1ste p,. Trinitatis, blefv Hans Pedersen M?llers datter d?bt og kaldet Kirsten. Degnekonen bar hende. Fadd: Niels Andersen i ?ster Marker Sogn, Lars Hansen, Ane Hans Andersens i Hullegaard i ?ster Marker Sogn, Segne Eric Albrets datter.

From the 1787 census of ?sterlars parish:
27de Slg.: Hans Pedersen Sandgaard, 56, Hosbonde, 2 ?gteskab, Gaardbeboer, er ved Herreds Comp.; Sidsele Nielsdatter, madmoder, 57, 1 ?gteskab; Peder Hansen, B?rn af sidste ?gteskab, 22, ugift, Dragon; Kirsten Hansdatter, B?rn af sidste ?gteskab, 16, ugift; Carl Hansen, Tjenestekarl, 16, ugift.

Records from the ?sterlars kirkebog for daughter Malene Kirstine Hansdatter:
February 18, 1787: Fastelavn S?ndag blev Anders Pedersen fra Lillegaard begraven, noget over 20 aar gl.

July 27, 1787: Spons. Fredagen blev ungkarl Jens Rasmussen af Nyelarsker Sogn, og enken Malene sl. Anders Pedersens trolovede.

August 15, 1787: Egteviede ungkarl Jens Rasmussen og enken Mallene sl. Anders Pedersens.

From the 1801 census of ?sterlars parish:
2den Udby. paa 41st Selveyers Grund, 2den Familie, 125: Hans Pedersen, 74, Enkemand efter 3de ?gteskab, Mand, til Huusse; Barbara Kirstine Chrestensdatter, 15, Ugift, Mandens Datter Barn; Karen Nielsdatter, 10, Mandens Datter Barn.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
M?ller, Hans Pedersen (I02978)
 
908 Beskrivelse: Han er død 1/6-1963 Torup, Strø, Frederiksborg, AO opslag 15 HANSEN, Ingvard (I31457)
 
909 Biografi

Harald 1. Blåtand var en vikingekongerne. Han var en meget aktiv konge, både indlands og udenlands. Han sikrede sig magten i hele Danmark, erobrede dele af Norge og kæmpede mod den tyske kejser om herredømmet over Sønderjylland. Han udbyggede Danevirke, lod opføre 4-5 store ringborge fordelt over hele landet samt broen over Vejle-ådal ved Ravning. I kongebyen Jelling opførte han de to gravhøje og den første kirke.

Det var under Harald, at kristendommen blev indført. Grunden til dette skal nok ses i udenrigspolitiske forhold, men det fortælles, at det var en tysk præst ved navn Poppo, der omvendte Harald.

Til minde om sine forældre, sine egne bedrifter og indførelsen af kristendommen i Danmark rejste han desuden den store runesten i Jelling. Men var hans forhold til forældrene og til kirken tilsyneladende godt, kan man ikke sige det samme om forholdet til sønnen Svend 1. Tveskæg. Denne gjorde nemlig o. 986/87 oprør mod faren. Resultatet blev, at Harald blev såret og kort tid efter døde i Jomsborg ved Oder-mundingen.

Begivenheder

965: Harald 1. Blåtand omvendes til kristendommen af Poppo.
968: Omfattende forbedringer af Danevirke foretages.
974: Tysk besættelse af Sønderjylland
979: Ravningbroen opføres
980: Harald opfører fire ringborge, herunder Trelleborg og Fyrkat.

Slægten

Gift med:
1. Gunhild ca. 965
2. Tove ca. 970 (vendisk prinsesse)

Far: Gorm den Gamle
Mor: Thyra (Danebod)
Farfar: Hardeknud
Børn: Sven 1. Tveskæg og Gunhild. 
Danmark), Harald (Blåtand) Gormsen, (Konge af (I6862)
 
910 Birgitte Baad, of Halland, was first married to Jens Falk, who held title to Vall? estate near K?ge (in Vall?by parish, Bj?rkerskov district, Pr?st? county, Sj?lland). Her second marriage was to Ture Steensen (Bielke), who held title to Fogelvik and Kr?kerum (?stra Kr?kerum, M?nster?s). Birgitte died in 1415, burned to death inside a grainery, she was buried on February 18, 1415.

That Birgitte Baad of Halland is the same person as Birgitte Abrahamsdatter Baad is not documented, but considering the facts concerning her name, place, year of death, etc., it seems to be very certain.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Baad, Birgitte Abramansdatter (I18368)
 
911 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6337)
 
912 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6344)
 
913 Birth: Jul. 24, 1915, Denmark
Death: Nov. 28, 2008
Hancock
Houghton County
Michigan, USA

Greta Bodil Gundersen, 93, a resident of the Delaware House of Portage Pointe, Hancock, Michigan, died November 28, 2008.

She was born in Denmark on July 24, 1915 and emigrated to this country with her brother and mother as a young girl.

She was married to John Gundersen in 1940. He preceded her in death.

Greta was baptized in Denmark and was a life-long Lutheran and a member of Gloria Dei Lutheran Church of Hancock. After growing up in Chicago, Greta and her family lived in Door County, WI, and the Los Angeles, CA area. In retirement she resided with her husband, John, in Grass Valley, CA and later lived in Sewanee, TN.

She was survived by her children:
Rev. Peter (Rev. Jimalee Jones) Gundersen of Hancock
Carolyn (Rex) Black of Three Rivers, CA
John (Dagmar) Gundersen of Sewanee, TN
Sara (Dr. William) Jackson of Oak Park, CA
Her grandchildren:
Rex (Laurel Becker) Black
Matthew (Melissa) Black
Sten Gundersen
Kate Fontenelle
Anna (Kevin) Vockel
Mary (Rev. Nicholas) Hopman
Anders Jones-Gundersen
Peter Jackson
Joseph Jackson
Great Grandchildren:
Emma & Charlotte Black, Maryanne and Henry Black, Alice Vockel, Chole and Clare Fontenelle
Her brother:
Vaughn Pedersen of Lake Zurich, IL
Her step brother:
Edward (Sally) Pedersen of San Jose, CA

Funeral: Gloria Dei Lutheran Church of Hancock with Rev. Nicholas Hopman officiating.

~ The Memorial Chapel Funeral Home of Hancock


"Whether we live or whether we die we are the Lord's." Romans 14:8




Burial:
Unknown

Created by: Twist
Record added: Nov 28, 2008
Find A Grave Memorial# 31783493
 
Petersen, Grete Bodil (I13602)
 
914 Birth: Sep. 20, 1886
Niagara Falls
Ontario, Canada
Death: Mar. 13, 1954
Niagara Falls
Ontario, Canada


Matronie had a child with William Warner. In the 1911 Canadian Census they are listed as married but no marriage certificate has been found. Matronie later married Victor Mathiesen in 1925. Matronie's son is listed as Irvin Warner in the 1911 census but Irvin Climenhage from then on.


Family links:
Parents:
Andrew Climenhage (1857 - 1939)
Lydia Weaver Climenhage (1867 - 1912)

Spouse:
Victor John Mathiesen (1887 - 1941)

Children:
Irvin Kenneth Climenhage (1910 - 1979)*

Siblings:
William 'Arlington' Climenhage (1885 - 1960)*
Matronie Della Climenhage Mathiesen (1886 - 1954)
Colin Wellington Climenhage (1890 - 1949)*
Matilda O'Bean Climenhage (1893 - 1970)*
Sylvia H. Climenhage (1895 - 1967)*
Manley Weaver Climenhage (1898 - 1964)*
Philip Kenneth Climenhage (1900 - 1958)*
Iva Olive Caroline Climenhage Hill (1908 - 1987)**

*Calculated relationship
**Half-sibling

Burial:
Drummond Hill Cemetery
Niagara Falls
Niagara Regional Municipality
Ontario, Canada

Created by: James Climenhage
Record added: Aug 30, 2011
Find A Grave Memorial# 75717535

Matronie Della Climenhage Mathiesen
Added by: James Lemon

Matronie Della Climenhage Mathiesen
Cemetery Photo
Added by: Grey Ghost


Photos may be scaled.
Click on image for full size. 
Climenhage, Matronie Della (I4857)
 
915 Bisat 20 aug 1969 i Frederiksværk kirke, urnen nedsat på Marstal kirkegård. FRIIS, Hansine Elisabet Tønnesen (I105745)
 
916 Bisat 3 juli i Thyregod Kirke og begravet i Aale Kirke Krabbe, Ide Sophie (I5675)
 
917 Bisat Marstal Kirkegård ANDERSEN, Alice (I55459)
 
918 Bj?rn (ruled 882-932) was the father of Olof (II) Bj?rnsson and Eric the Victorious, and he was the grandfather of Styrbj?rn the Strong, according to the Hervarar saga and Harald Fairhair's saga. According to the two sagas, he was the son of an Erik who fought Harald Fairhair and who succeeded the brothers Bj?rn at Hauge and Anund Uppsale:

Hervarar saga: "King ?nund had a son called Eric, and he succeeded to the throne at Upsala after his father. He was a rich King. In his days Harold the Fair-haired made himself King of Norway. He was the first to unite the whole of that country under his sway. Eric at Upsala had a son called Bj?rn, who came to the throne after his father and ruled for a long time. The sons of Bj?rn, Eric the Victorious, and Olaf succeeded to the kingdom after their father. Olaf was the father of Styrbj?rn the Strong."

The latter Harald Fairhair's saga relates that he ruled for 50 years: "There were disturbances also up in Gautland as long as King Eirik Eymundson lived; but he died when King Harald Harfager had been ten years king of all Norway. After Eirik, his son Bjorn was king of Svithjod for fifty years. He was father of Eirik the Victorious, and of Olaf the father of Styrbjorn."

In Olaf the Holy's saga, Snorri Sturluson quotes Thorgny Lawspeaker on king Bj?rn: "My father, again, was a long time with King Bjorn, and was well acquainted with his ways and manners. In Bjorn's lifetime his kingdom stood in great power, and no kind of want was felt, and he was gay and sociable with his friends."

When Bj?rn died, Olof and Eric were elected to be co-rulers of Sweden. However, Eric would disinherit his nephew Styrbj?rn. Adam of Bremen, however, only gives Emund Eriksson as the predecessor of Eric the Victorious. Since the Swedes seem to have had a system of co-rulership (Diarchy), it is probable that Emund Eriksson was a co-ruler of Bj?rn's.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bj?rn III den Gamla (I19005)
 
919 Bj?rn Ironside (Old Norse and Icelandic : Bj?rn J?rns??a, Swedish: Bj?rn J?rnsida) was a legendary Swedish king who would have lived sometime in the 9th century. Bj?rn Ironside is said to have been the first ruler of a new dynasty, and in the early 18th century a barrow named after a king Bj?rn on the island of Muns? was claimed by antiquarians to be Bj?rn Ironside's grave.

The Annales Bertiniani and the Chronicon Fontanellense tell of a Viking leader named Berno who pillaged on the Seine in the 850s, and c.1070, William of Jumi?ges referred to him as Bier Costae ferreae (Ironside) who was Lotbroci regis filio (son of king Lodbrok).

"Ragnarssona ??ttr" tells that Bj?rn was the son of the Swedish king Ragnar Lodbrok and Aslaug, the daughter of Sigurd and Brynhild, and that he had the brothers Hvitserk, Ivar the Boneless and Sigurd Snake-in-the-Eye, and the half-brothers Eric and Agnar. Bj?rn and his brothers left Sweden to conquer Zealand, Reidgotaland (here Jutland), Gotland, ?land and all the minor islands. They then settled at Lejre with Ivar the Boneless as their leader.

Ragnar was jealous with his sons' successes, and set Eysteinn Beli as the "Jarl" (Earl) of Sweden, telling him to protect Sweden from his sons. He then went east across the Baltic Sea to pillage and to show his own skills.

Ragnar's sons Erik and Agnar then sailed into Lake M?laren and sent a message to king Eysteinn that they wanted him to submit to Ragnar's sons, and Erik said that he wanted Eysteinn's daughter Borghild as wife. Eysteinn said that he first wanted to consult the Swedish chieftains. The chieftains said no to the offer, and ordered an attack on the rebellious sons. A battle ensued and Erik and Agnar were overwhelmed by the Swedish forces, whereupon Agnar died and Erik was taken prisoner.

Eysteinn offered Erik as much of Uppsala ?d as he wanted, and Borghild, in wergild for Agnar. Erik proclaimed that after such a defeat he wanted nothing but to choose the day of his own death. Erik asked to be impaled on spears that raised him above the dead and his wish was granted. In Zealand, Aslaug and her sons Bj?rn and Hvitserk, who had been playing tafl, became upset and sailed to Sweden with a large army. Aslaug, calling herself Randalin rode with cavalry across the land. In a great battle they killed Eysteinn.

Ragnar was not happy that his sons had taken revenge without his help, and decided to conquer England with only two knarrs. King Ella of Northumbria defeated Ragnar and threw him into a snake pit where he died.

Bj?rn and his brothers attacked Aella but were beaten back. Asking for peace and wergild, Ivar the Boneless tricked Aella into giving him an area large enough to build the town of York. Ivar made himself popular in England and asked his brothers to attack again. During the battle Ivar sided with his brothers and so did many of the English chieftains with their people, in loyalty to Ivar. Ella was taken captive and in revenge they carved a blood eagle on him.

Later Bj?rn and his brothers pillaged in England, Wales, France and Italy, until they came to the town Luna in Italy. When they came back to Scandinavia, they divided the kingdom so that Bj?rn Ironside took Uppsala and Sweden.

The Hervarar saga tells that Eysteinn Beli was killed by Bj?rn and his brothers as told in Ragnar Lodbrok's saga, and they conquered all of Sweden. When Ragnar died Bj?rn Ironside inherited Sweden. He had two sons, Refil and Erik Bj?rnsson, who became the next king of Sweden.

Erik Bj?rnsson was one of the sons of Bj?rn Ironside and a semi-legendary king of Sweden of the House of Muns?, who would have lived in the early 9th century. One of the few surviving Scandinavian sources that deal with Swedish kings from this time is Hervarar saga. It says: "The sons of Bj?rn Ironside were Erik and Refil. The latter was a warrior-prince and sea-king. King Erik ruled the Swedish Realm after his father, and lived but a short time. Then Erik the son of Refil succeeded to the Kingdom.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bj?rn J?rnsida (I57249)
 
920 Bjørn er uddannet fysioterapeut, var direktør for Skodsborg B.Sanatorium, 1978 - 84 og rektor for Skodsborg Fysioterapeutskole, 1987- 95. Jeg mener at kunne huske, at Bjørn først blev udlært somelektriker. Kofoed, Bjørn Åge (I6398)
 
921 Blandt fadderne en Jens Rising Rising, Carl Hansen Fisker (I6825)
 
922 Blasius (a.k.a. Plesch) Serena emigrated (circa 1870-74) from Switzerland to Denmark to work for three brothers from Berg?n who had started a chocolate company in K?benhavn in 1862. These brothers were: Bernhard (1833-1910), Christoph (1835-1897), and Nuttin Cloetta (1839-1891), the sons of Nuttin Cloetta, Mayor of Berg?n, and Jacobea Janett. They invited Blasius (and probably others from Berg?n) to join them. The couple's marriage record tells us he had left the chocolate making business by 1874 and was working as a waiter. The chocolate company "Cloetta" became a "Kongelig Hofleverarnd?reren", which means that the Royal family bought their chocolates, and thus they had the Royal Seal of Approval. Cloetta chocolates are still sold in Denmark today, although it is now a Swedish owned company.

Name used on marriage record, in the Frederiksberg parish register, dated October 4, 1874, are: Blasius Serena, his age given as 21-10/12 years, address given as ?stergade No. 1; and Ane Cathrine Lund's age was 20-3/12 years; address given as Dannebrogs'gade No. 2 (Udenbys Vester Kvarter). Witnesses to the marriage were Rasmus Severen Br?ttrup of Stokhuusgade No. 4 and David Dorisch of ?stergade No. 1. His occupation at the time is given as being a waiter (opvarter).

The marriage of Plesch Blasius Serena and Ane Cathrine Lund is also recorded in the Berg?n parish register: it states that "Blasius Serena" was married on September 6, 1874 to "Ane Catherine Lund", stating that she was baptized in K?benhavn on July 8, 1855, the daughter of "Thom P. Lund" and "Dorothea J?rgensen"; while Blasius Serena's parents are named as being "Blasius Serena" and "Octavia Felix".

From the Frederiksberg kirkebog, K?benhavn:
1874: Nr. 312; Brudgommens navn: Ungkarl Blasius Serena, 21-10/12, Opvarter af ?stergade 1; Brudens navn: Jomfru Ane Cathrine Lund, 20-3/12 aar, af Dannebrogsgade 2; Hvem forloverne ere: Snedkermester Rasmus Severin Br?tterup af Stokhuusgade 4, og Konditor David Dorisch af ?stergade 1; Vielses-Dagen: 4 October 1874, i Kirken.

From the Holmen's kirkebog, K?benhavn:
1875: Nr. 16; Aar og Datum: d. 26de Januar 1875; Barnets fulde navn: Mengia Octavia Tabhitta Louise Serena; Daabens datum enten i Kirken eller Hiemme: d. 9de Mai 1875 af Hr. Delbanso; For?ldrenes navn, stand, haandtering og bop?l: Blasius Serena, Opvarter, Ane Cathrine, f?dt Lund, Ny Kronprindsessegade 6; Faddernes navn, stand og opholdsted: For?ldrene, Jomfru Louise S?rensen, Jomfru Tabhitta Holmberg.

From the Vor Frue Cathedral kirkebog, K?benhavn:
1877: Nr. 60, Aar og Datum: 1877, 19 Marti; Barnets fulde navn: Laura Miranda Serena; Daabens datum: 4 Maj; Fadderne: Jfr. Thora Lund; For?ldre: Serena, Blasius, Opvarter, H. Ane Katrine Lund, Frederiksbergg. 10.

From the Trinitatis kirkebog, K?benhavn:
1878: Nr. 131; Aar og Datum: 12 Juli; Barnets fulde Navn: Meta Marie Serena; Daabens Datum enten i Kirken eller Hiemme: 9 Aug. 1878; Faddernes navn, Stand og Opholdsted: Mad. Oline Chr. Fatum, For?ldrene; For?ldrenes navn, Stand, Haandtering og Bop?l: Serena, Blasius, Opvarter - H. Ane Cathrine Lund, Adelg. 31; Anm?rkninger: If?lge Skr. fra Overpr?sidenten af 20-3-24 er udf?rdiget bevis for et Meta Marie J?nsson f. Serena, tilentidig med rette men joul Familie navnet "Serena" i saaledes at hendes fulde Navn bliver Meta Marie Serena.

From the 1880 census of K?benhavn:
Sct. Ann? Vester Kvarter, Adelgade, 295, Familie 31: Plesch Blasius Serena, 27, Gift, Opvarter, Schweitz; Ane Cathrine Serena (f. Lund), 25, Gift, Hans hustru, K?benhavn; Mengia Octavia Serena, 5, Ugift, Deres barn, K?benhavn; Laura Miranda Serena, 2, Ugift, Deres barn, K?benhavn; Meta Marie Serena, 1, Ugift, Deres barn, Trinitatis Sogn, Kbh.; Julie Augusta Lund, 14, Ugift, Plejebarn, K?benhavn.

From the 1885 census of K?benhavn:
Snarens Kvarter, Knabrostr?de 5, Matr. 116, 4 Sal., 8 Familie: Plesch Serena, 33, Gift, Husfader, Fabriksarbeider, Schveitz; Ane Cathrine Serena, 30, Gift, Husmoder, Kj?benhavn; Mengia Tabitta Serena, 10, Ugift, Barn, Kj?benhavn; Laura Miranda Serena, 7, Ugift, Barn, Kj?benhavn; Meta Maria Serena, 6, Ugift, Barn, Kj?benhavn; Gaudenz Johan Serena, 4, Ugift, Barn, Kj?benhavn; Ursula Jakobe Serena, ikke Aar, Ugift, Barn, Kj?benhavn; Amalie Wagner, 51, Enke, Husmoder, Handgjerning, N?stved; Wilhelmmine Wagner, 15, Ugift, Barn, Kj?benhavn.

From the Politiets Registerblade (K?benhavn Arkiv):
Registerblad, udf?rdiget den: 1/11-[18]91.
Fulde Navn: Serena, Plesch.
Livsstilling: Fabrikarb.
F?dsted: Schveitz.
Alder: 39.
?gteskabelig Stilling:
Hustruens Fulde Navn og Pigenavn: Cathrine.
F?dsted: Kbhvn [K?benhavn].
Alder: 37.
B?rn: Laura Miranda, 14 [aar]; Meta Marie, 13 [aar]; Gaudenz Johan, 11 [aar]; Ursula, 16/5-[18]84; Rudolf, 19/7-[18]86.
Meldt Bop?l:
1-11-1891: Linn?sgade 26, 5 o[ver] G[aden].
1-11-1896: Graabr?dretorv 29, 4.
1-11-1899: Fra Amager til R?mersgade 25, 5.
1-5-1904: Frameldt.

(and)
Registerblad, udf?rdiget den: 1/5-1892.
Fulde Navn: Serena, Laura Miranda.
Livsstilling: Expeditrice.
F?dsted: Kbhvn [K?benhavn].
Alder: 19/3-1877.
Meldt Bop?l:
1-5-1892: Linn?sgade 26, 5.
1-11-1896: Graabr?dretorv 21, 4.
12-11-1897: Nansensgade 30 B, 3, hos Jensen
1-5-1901: Larsbj?rnsstr?de 11, Portv?relse
1-11-1901: Brol?ggerstr?de 3, stuen
/-/-/: Udgaar.

(and)
Registerblad, udf?rdiget den: 1-11-[18]98.
Fulde Navn: Serena, Ursula.
Livsstilling: Kontorist.
F?dsted: Kbhvn [K?benhavn].
Alder: 16/5-[18]84.
Meldt Bop?l:
1-11-1898: Graabr?dretorv 21, 4, hos Hjemmet
1-5-1904: Sankt Hans Gade 20, 2.
1-5-1905: Frameldt.

Blasius Serena became a waiter at a restaurant which is still in existence today, it is one of K?benhavn's best and most expensive restaurants. In the 1885 census his occupation is listed as "Fabriksarbejder" (Factory Hand). In 1899 he is said to be a "Arbejdsmand (Unskilled Labourer) working in Bj?verskov, Bj?verskov parish (located just west of K?ge). The 1903 marriage record of their daughter Laura Miranda Serena names her parents as "Arbejder Blasius Serena boende i Stenb?ksholm og Hustru Ane Kirstine, f. Lund, boende i R?mersgade No. 23." Evidently at that time Blasius Serena was working as a "Arbejder (Unskilled Labourer) in Stenb?ksholm, Fodby parish, Sor? district (located near the city of N?stved), while his wife, Ane Cathrine Lund, was living in K?benhavn.

Their great-grandchildren, Bent and Grete Madsen, believe that they died in K?benhavn sometime between 1920-30. Checked the K?benhavn Death Card (D?dsbladet) index, 1893-1923 (FHL films: Scott - Simonsen, 0374012) - no death record entry's for the Serena surname found.

Romansh (also spelled Romansch, Rumants(c)h, or Romanche), the third official language of Graub?nden, is the fourth language of Switzerland and the principal everyday tongue of some seventy thousand people. If you stick to the main tourist centres of Chur, Davos and St Moritz, you'll see and hear only Swiss-German, but if you venture into the countryside, you'll find signs to the "staziun" pointing along Via Principala, and hear people greeting each other with "Allegra!" or "Bun di!" in what sounds like Italian with a Swiss-German accent.

Romansh can trace its roots directly back to Latin, fountainhead for all the Romance languages of Europe. After the Roman conquests, so-called Vulgar Latin, spoken by soldiers, merchants and officials, slowly merged over the centuries with the pre-existing langagues of conquered areas, giving rise to four main linguistic groups: Ibero-Romance, including Spanish, Catalan and Portuguese; Gallo-Romance, mainly French; Italian; and Rhaeto-Romance, comprising Friulian and Ladin, two languages spoken by around 750,000 people in the extreme north of Italy, and Romansh, spoken only in Graub?nden. The first significant inroads made by outsiders into the isolated Romansh-speaking mountain communities was in the thirteenth century, when German-speaking Walsers from Canton Valais settled in some of the high valleys; their legacy survives to this day, with Davos (once called Tavau, the Romansh word for "alp") still majority Swiss-German, and German-speaking communities clustered together in otherwise Romansh district of Surselva. In 1464, a huge fire destroyed Chur, and crafts people arrived from the north to rebuild the town, in the process erasing virtually all its Romansh culture and language.

In the middle of the nineteenth century Romansh was still counted as the native tongue of over half the population of Graub?nden, but the development of roads and railways penetrating otherwise remote valleys led to greater and greater erosion, as the Romansh people themselves realized that their language was an impediment to getting well-paid work outside their traditional communities. With schools, churches and communes slowly switching over to German, a conscious effort began with the turn of the century to nurture Romansh: cultural pressure groups and writers' organizations began to promote the language both in Graub?nden and nationwide. In 1938, an amendment to the Swiss Constitution confirmed the status of Romansh as a national language, a halfway-house proposal which still required Romansh-speakers to use German, French or Italian. In 1996 a second constitutional amendment elevated Romansh to the status of a semi-official language of the Confederation, thereby preserving its status amongst Romansh communities, guaranteeing its appearance on official documents such as passports and in legislation affecting Romansh areas, and eliminating the requirement for Romansh-speakers to use any other language.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Serena, Blasius (I01414)
 
923 Blev 03.09.1654 Sognepr?st i H?jen og Jerlev i Ribe St. -- Sml Wibergs Pr?stehistorie 1.738.5. Hvorvidt Oluf Bang b?r have sin plads her, er tvivlsomt, men t?r dog m?ske antages p? grund af Gjessings bem?rkninger (III fol. 159) om hans svigers?n Jens Hansen Sandager. Urigtig er det ihvertfald, n?r Gjessing 1.c. s?tter ham som en s?n af Mag. Hans Bang, som d?de 1620.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Oluf J?rgensen (I36239)
 
924 Blev 1664 Rektor i F?borg, 1660 fik han Expectance p? Avernak? i Salling Herred og blev 1666 Sognepr?st der. "Han var en meget fredsommelig Mand, der var meget elsket i sin Tid". Reference: Saml. Nye kirkehist. Saml. V 645. Wiberg 1.138.8. I.C. Blochs Manuscript 1. den fynske Geistl. Hist.

Anna S?rensdatter Rhodius, datter af S?ren Jensen, Sognepr?st p? Ly?, f?dt 1600 i Rudkj?bing, d?d 1680 og Elisabeth Johansdatter Monrad, d?d 1676). B?rnene antog moderens navn, Rhodius. Reference: Sml. Wiberg 2.353 - 54.

Johanne J?rgensdatter, datter af Borgmester J?rgen Pedersen og Hustru Karen). (2 S?nner 2 D?tre)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Jens Christensen (I36223)
 
925 Blev bl.a. general-auditør i Vestindien.
Havde titlen dansk-Jurist, Prokurator, Brandmajor, kst. Byfoged, advocatus regius, Garnisonsauditør i Vestindien, R. af Dbrg., Konferensraad.
Anders blev som fortalt født 1794 i Almtoft.Han fik sin juridiske examen den 22-6-1816. Den 3-5-1825 prøveprokurator ved retterne på St. Thomas og St. Jan, 30-1-1827 tillige på St. Croix, Bosiddende i Christiansted. 29-8- samme år (1827) prokurator ved over- og underretterne på de Dansk Vestindiske Øer, dog med den bestemmelse, at han, så længe 2 yngre sagførere ikke er udnævnt på St. Croix, skal tage bopæl i Frederiksted, såfremt den vestindiske regering finder sig foranledig
Kilde: Ellen Kiellerup: Slægterne Lindo-Kiellerup igennem 350 år. 
Kjellerup, Anders Andersen (I7591)
 
926 Blev efter Sophies død gift med hendes søster Familie: Albert Hansen Bøye Kromann, Købmand, Skibsreder i Marstal / Angelica Mathilde Augusta Plum (F1360)
 
927 Blev ved Kgl. Brev af 1. Marts 1585 udn?vnt til Tolder og Accicemester i Assens. (se Fyenske Reg. I fol. 401 b). Til ham i hans egenskab af Tolder haves Kgl. Brev af 20.10.1587 om nogen Told. (se Fyenske Tegn. I fol. 432), Kgl. Brev af 15.01.1588 om korntienden af Turup Sogn og Kgl. Brev af 03.06.1592, (se Fyenske Reg. I fol. 461 b, II fol. 55) ligesom han ogs? omtales i denne stilling 23.01.1597 i D. Mag. 2 R. 1. 179. Ved Kgl. Brev af 01.07.161 fik han ordre til at begive sig til Kbhvn. p? grund af fors?mmelse med regnskabsafl?ggelse for den i de sidste ?r oppeb?rne Told (se Fyenske Tegn. III fol. 405) og resultatet af denne unders?gelse er vistnok bleven hans afs?ttelse fra embedet; thi i Kgl. Brev af 19.07.1617 til J?rgen Brahe (J?rgen Steensen Brahe var Lensmand p? Hagenskov, nuv. Frederiksgave 1617-1661) omtales "den Gaard og Ejendom, som er Kongen tilvurderet for den g?ld, Jens Bang, forrige Tolder i Assens har paadraget sig", (se Fyenske Tegn. III fol. 438). Af Kgl. Brev af 15.05.1618 ses, at det dog tillodes ham indtil videre at beholde denne g?rd; se tillige Kgl. Brev af 24.05 samme ?r, om den yderligere ordning af hans forhold. (se Fyenske Tegn, III fol. 481 og 483).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Jens J?rgensen (I36217)
 
928 Blomqvist f. Högfeldt, Anna Maria

Stiftelsen Borgerskapets Enkehus och Gubbhus, Högalidsgatan 26, 117 30 Stockholm

Död 23/8 1909.

Kyrkobokförd i Borgerskapets änkehus, Stockholms stad (Stockholms stad).

Född 16/3 1819 i Eldsberga (Hallands län, Halland).

Änka (27/2 1883). 
Högfeldt, Anna Maria (I13133)
 
929 Blomqvist, Anders Robert
Skomakare

Prästgatan 17, Skomakaregatan 24

Död 27/2 1883.

Kyrkobokförd i Sankt Nikolai (Stockholms stad, Uppland).

Född 22/7 1830 i Torsvi (Uppsala län, Uppland).

Gift man. 
Blomqvist, Skomager Anders Robert (I13740)
 
930 Bo Falk was the owner of Vall? Castle near K?ge, also owned farms in Himling?je and Enderslev on Sj?lland. He participated in squire (junker) Otto's rebel rebellion. Mentioned in records from 1351 and 1360.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Falk, Bo (I20518)
 
931 Bodil Kirstine Jensen kommer til Frederiks den 16 november 1848 fra Kongenshus 22 år gammel Jensdatter, Bodil Kirstine (I4777)
 
932 Bodil Kofoed
Adresse: Sandgade, Rønne
Født: 23-12-1926
Død: 18-09-2003
Annonce: 19-09-2003, Bornholms Tidende
Begravelse: 23-09-2003, Rønne kapel
Efterladte: På familiens vegne. Gynna og Børge 
Kofoed, Bodil Marie Servetrice Missionshotellet i Rønne (I6630)
 
933 Boede i København Familie: Carl Kristian Jensen / Agnes Mathea Blom (F1400)
 
934 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I13019)
 
935 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I14019)
 
936 Boel Hansdatter first married Holger Pedersen, he died in 1697 and probate was held on Ahleg?rd. She then married Peder Hansen, he also lived on Ahleg?rd, Klemensker. She had nine children.

Extracted from the probate for Holger Pedersen, June 25, 1697, page 239b:
Anno 1697 den 25 Juny er evter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og dehling efter Erlig og Velagte nu sal. mand Holger Peders?n som boede og d?de paa dend 54 Jord Eyendombs gaard, beliggende paa Tingsta i Vestermarie Sogn. Imellum denne sl. mandz eftrelatte hustrue Bohl Jensdaatter for hende blef till laug verge efter enchens begi?ring Thoer Hansen paa Loftegaarden i Vestermarie Sogn paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede b?rn som ere 5 s?nner og 4 d?ttre. Hor af dend eldste s?n er Peder Holgersen ibdm. sin egen verge. Dend anden s?n Hans Holgersen 18 aar gammell, for hannem er Hans R?mmer ibdm. til orndet at v?re hans tilsuins v?rge. Den 3die s?n er Anders Holgersen paa 14 aar gammell, for hannem er till v?rge anordnet systermanden Laurs Andersn i Clemmedsker Sogn. Den 4de s?n Herman Holgersen paa 12 aar gammell, for hannem er till v?rge anorndet moderbroderen Peder Hansen i Clemmedsker Sogn. Dend 5te og yngste s?n er Jens Holgersen paa 10de aar gammell, for hannem er till verge anorndet moder systermand Anders Hansen i Clemmedsker Sogn. Dend elste daatter er, Karne Holgersdaatter i ?gteskab med ber?rtte Lauridz Andersen. Den anden daatter er Zeigne Holgersdaatter, 16 aar gammell, for hende er broderen Peder Holgersen till verge anordnit. Dend 3de daatter er Anna Holgersdaatter, paa8tnede aar gammell, for hende er till v?rge anordnit Hans Pedersen paa Klindt i Vestermarie Sogn. Dend 4de og yngste daatter Kirstine Holgersdaatter paa 4de aar gammell, for hende er moderbroderen Lauridz Hansen paa Bi?rnegaarden i Clemmedsker Sogn v?rge. . . . Sognepr?sten Hl. Rasmus Jensen fordrede 14 Sld. 2 Mk. 2 Sk. som ham af sin hustruis sl. moder Kirstine sl. Hl. Rasmus Andersens er ofuerdragen efter dend imellum denne giorde Contract, bestaaendis udi den 54 gaard her i VesterM Sogn som Holger Pedersen i boede, som en dom udsted af Vester Herris ting daterit den 18 Juny 1688 saa og ded skiftebref ganget efter afgangne Hl. Rasmus Andersen daterit den 12 November 1673. . . .

Extracted from the probate for Boel Hansdatter, October 2, 1716, page 526b:
Anno 1716 den 2 October er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering samt skifte og liqvidation efter Peder Hansens s. hustrue Boel Hansdaatter som boede og d?de paa den 54 gaard i VesterM Sogn og det imellem denne qvindes efterlatte mand Peder Hansen dend eene og paa dend anden side den s. qvindes efterlevende b?rn som hun haver auflet med Holger Persen, 5 s?nner og 4 d?ttre. Hvor af dend elste s?n er Per Holgersen i Knudsker S. sin egen v?rge. Dend anden s?n er Hans Holgersen sin egen v?rge og er hiemme hos sin stiffaderen. Dend 3 s?n Anders Holgersen sin egen v?rge hiemme hos stilffaderen. Dend 4 s?n er Hermand Holgersen som vandvittig, og for ham er forhen til verge anorndet Peder Hansen, og som myndlingen er begierrnet at ville har sin s?stermand til v?rge for sin saa er da nu her paa huset til v?rge Hans Hansen paa Klindt i VesterM Sogn. Den 5 s?n er Jens Holgersen sin egen verge hiemme hos stiffader. Dend elste daatter er Karene Esper J?rgensens som m?dt og for hende svarer. Dend anden daatter er Seigne Holgersdaatter er i ?gteskab med Hans Hansen i Sm?re Enge i VesterM Sogn. Dend 3 daatter er Anna Holgersdaatter er i ?gteskab med Hans Hansen paa Klint i VesterM Sogn. Den 4 og yngste daatter er Kirstene Holgersdaatter, 23 aar gl., for hende er til v?rge hendes morbroder Lars Hansen i Clemmedsker Sogn

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Boel (I02821)
 
937 Boel Madsdatter Kofoed married Oluf Bagge of Baggeg?rd, bailiff for the N?rre Herred (north district of Bornholm). He was the grandson of Oluf Bagge, who in 1468 obtained a position with Archbishop Tue in Lund, Sk?ne (later part of Sverige/Sweden), and later became a judge in Bl?t?rn, where he stayed for a long period: until he finally paid his honour-debt to the king. Oluf Bagge and Boel Madsdatter Kofoed had three sons: Mads, Oluf and Niels. Their son Oluf Bagge inherited Bagg?rd; he, along with his brother Niels, is recorded as having left Bornholm in 1611.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kofoed, Boel Madsdatter (I00285)
 
938 Boel Mogensdatter was first married circa 1665 to Michel Nielsen (died 1668) of 27 Slg. ?stermarie, with whom she had two daughters: Dorothea and Kirstine. Her second marriage was to Peder Lou, who took over 27 Slg. ?stermarie and after whom the farm was named: Laueg?rd. By 1684 he had obtained 32 Slg. ?stermarie, thereafter known as Laueg?rd, later known as Lundeg?rd. Peder Lou appears in the "Justitsprotocol" of 1671-83, page 255 (Bornholms Landsting) and in ?ster Herreds Tingbog 1674-81, page 246; listed in "Sl?gten Low - Lov - Lou" by Elsa Lau, pages 11-13. There is no probate to be found after either Peder Lou or Boel Mogensdatter's death. Boel's eldest daughter, Dorothea, and her husband Niels Ibsen took over her father's farm 27 Slg. ?stermarie circa 1691. Boel and Peder Lou's youngest son, Michel Pedersen Lou, took over 32 Slg. ?stermarie after his parents.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 27: Michel Mougnsen.
?ster Herridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 32: Jep Hansen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
March 12, 1677, page 87b: ?ster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . . ?stermark Sogen: . . . 27. Peder Low, nyder Sandmand Hans Kofoed, pro officio ?stermarie Sogen. . . .

October 14, 1678, pages 161b-162a: Anders Laursen udi Listed fremkom forretten og i dag frem skaffede sin hiemmels mand til de huse som hand i boer udi Listed, nemblig Peder Lov, som fuldkommelig stoed Anders Laursen i hiemmels steed, for bemelte huse som melt her. - Peder Lov i retten fremlagde it ki?bebreff udgiffuen af Peder Suendsen i Listed af dato den 12 Jan. 1666 til sal. Niels Michelsen i ?ster Mk. Sogn udi meening liudende at Peder Suendsen er skyldig blefue til Niels Michelsen 15 Slete Dr. for de huuse udi Listed som Peder Suendsen af Niels Michelsen ki?bt hafer efter der om same ki?be brefs videre indhold og uduisning. Samme ki?bebref lest og paaskrefuen. - Her imod fremstoed Niels Christensen af ?ster Mk. Sogn og udi retten fremlagde it skifttebref af dato den 7 April Anno 1668 udi den post liudende som er lest og hoes skrefuen at Boel Nielsdatter, salig Niels Michels datter som var Niels Christens hustru er tilfalden paa sin part og loed husen og jorden udi Listed som Hans Andersen ibm. hafuer udsat for 38 Dr. som den post udi sig self i forhne skifttebref forclarer og uduiser.

November 11, 1678, pages 170a-170b: Domb. Saasom Niels Chrestensen i ?ster Mk. Sogn till taller og saa giffuer, Anders Laursen udi Listed for dend huus hand udi boer. Huad hiemel hand der till haffr huilche og af hannem er eftter kommet af Peder Loug udi ?ster Mk. Sogn som eftter handskrefft udgiffuen af Peder Suendtz hannem det fuld kommen. Hiemler og till staar da som for mig frem leges at skiftte bref daterit 1668 dend 6 og 7 April ganget eftter sl. Niels Michelsen og der imod en handskreftt af Peder Loug fremlagt dat. 1666 dend 12 Januari som hannem paa skiftte eftter bemelte sl. Niels Michelsen er tillagt meldend paa 15 Dr. da ved ieg iche rettere her udi at kunde end samme huus udi Listed med detz forfalder leye fra skiftte brefuetz dato b?r Niels Chrestensen at till h?re og Peder Loug hannem denne processis bekostning at erstatte og Peder Loug igien at s?ege Niels Michelsens arffuinger huor fra dend obligation kommen er. Saa vit lantz laug og ret kand dend f?rre.

From Bornholm's Militia (Milits) register for 1678:
Borringholm ?sterherridt anno 1678 den 3de April. Richtig Rulla och Mandtall ofuer ?ster Herridz M?nd och B?nder, som d?chtige er till att berre Gevhr, med diz Officerer, nemblig:

?stermarie Sogn: 13de Rotmester: Niels Jenss?n, Rasmus Hanss?n, Peder Laurss?n, Niels Pederss?n, Niels Jenss?n Knop, Peder Low.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i ?ster Herred for Anno 1678: . . . ?ster Mkr. Sogen: . . . 27. Peder Loug, nyder Sandemandentz proofficio. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1689:
?sterherridt, ?stermarie Sogn, Bunde, Nr. 27: Jens Rasmussen.
?sterherridt, ?stermarie Sogn, Bunde, Nr. 32: (left blank).

From the ?stermarie kirkebog:
December 28, 1720: Den 28 Decemb., Bodild Peder Lows gl. 80 ringere 7 uger og 4 dage.

October 8, 1721: Den 28 Oct., Peder Low gl. 84 aar.

On January 31, 1722 a contract was drawn up between Michel Lou and his brother Hans Lou, Niels Ibsen - on behalf of his wife Dorthe Michelsdatter, Anders Andersen - on behalf of his wife Kirstine Michelsdatter, and Peter Hop - on behalf of his wife Karen Pedersdatter.

Michel Lou's youngest brother's son, S?ren Lou of 20 Slg. ?stermarie, was awarded the right to 32 Slg. by an 8 man jury in ?stermarie on October 10, 1756.

From the probate for son Michel Pedersen Lou, December 22, 1756, page 499b:
Ao. 1756re dend 22de December indfandt sig paa rettens vegne. . . vurdering efter afganene sl. Mickel Lous som ved d?den af hannem salig enke ved nafn Kirstine J?rgensdaatter som boede og d?ede paa dend 32de Selvejergaard i ?stermarie Sogn, som for medlst Kongelig Allernaadigste Testamente af dato dend Friderichsborg dend 10de Aug. 1742 udgiven af Salig og H?ylovlig i hukommelse Kong Christian dend Siette, haver sidst efter hendes forhen ved d?eden afgangene salig mand Michel lou i f?lles u skiftet boe, da efter at ald hvis boet er til f?rende rigtig. . . imellem denne salig mand Mickel Lous og denne salig qvindes Kirstine J?rgensdaatters som begge boede og d?ede paa denne 32de Selvejergaard i ?stermarie Sogn, deres f?lles arfvinger som er paa dend forhen ved d?ede afgangene Mickel Lovs sinde hands arfvinger, nemlig een broder og 2de halv s?stre. Broderen ved nafn Hans Pedersen Lou paa 20de Selvejergaard i ?stermarie Sogn som er ved d?eden afgangen og haver efterladt sig 3 b?rn, 2 s?nner og een daatter. Dend eldste s?n ved nafn Hans Lou paa 18de Selvejergaard i Ibsker Sogn som ej m?tte. Dend anden s?n ved nafn S?ren Hansen Lou som boede paa dend 20de S.E. grd. i ?stermarie Sogn, som ej m?tte. Daatteren ved navn Dorthe Hansdaatter som er i ?gteskab med Peder Mickelsen paa 19de S.E. grd. i ?stermarie Sogn som ej m?tte. Dend anden salig Mickel Lous halv s?ster ved nafn Dorthe Mickelsdaatter som var i ?gteskab med Niels Ipsen paa 27de S.E. grd. i ?stermarie Sogn, ved d?eden er afgangne og har efterladt sig 3 s?nner: Dend eldste s?n ved nafn Jep Nielsen paa 15te Vaarnedegaard i Ibsker Sogn som ej m?tte. Dend anden s?n ved nafn Mogens Nielsen paa B?delshave i ?stermarie Sogn som ej m?dte. Dend 3die s?n ved nafn Mickel Nielsen paa dend 6te Vaarnede grd. i ?stermarie Sogn som m?tte. Dend 4de s?n ved nafn Mads Nielsen boende paa 27de S.E. grd. i ?stermarie Sogn som m?tte. Dend eldste daatter Karne Nielsdaatter som var i ?gteskab med Esber Mickelsen paa 13de Vaarnedegaard i Nykker Sogn som er ved d?eden afgangen og haver efterladt sig 5 b?rn, 3 s?nner og 2de d?ttre: Dend eldste s?n ved nafn Niels Pedersen myndig men ej m?tte; dend anden s?n Mickel Pedersen som paa 24de aar gl. for hannem blev til courator anordnet Mads Nielsen paa 27de S.E. grd. i ?stermarie Sogn som m?tte; dend 3de s?n ved nafn Peder Espersen, for hannem v?rger faderen forhen og med hannem er som tilsiuens v?rge anordnet mostermanden Mads Hansen paa 9de Vaarnedegaard i Nykker Sogn som m?tte; dend eldste daatter ved nafn Bodel Pedersdaatter som er i ?gteskab med Jep Hansen boende i Hasle som ej m?tte; dend anden daatter ved nafn Giertrud Pedersdaatter som er i ?gteskab med Hans Olsen paa 6te Vaarnedegaards grund i Knudsker Sogn som ej m?tte. Dend anden Niels Ibsens daatter ved nafn Kirtine Nielsdaatter som er i ?gteskab med Mads Jensen boende paa 9de Vaarnedegaard i Nykker Sogn som m?tte. Dend 2de Niels Ibsens daatter ved nafn Giertrud Nielsdaatter som er i ?gteskab med Sergiant Hans Lolle boende i Nex?e som m?tte. Der n?st dend yngste salig Mickel Lovs halv s?ster ved nafn Kirstine Mikkelsdatter som var i ?gteskab med Anders Andersen boende paa Syndre Gillets boet i ?stermarie Sogn som ved d?eden er afgangne og har efterladt sig 2 s?nner og 3de d?ttre. Dend eldste s?n ved nafn Anders Andersen boende paa bemelte Gillets boe i ?stermarie Sogn som m?tte. Dend anden s?n ved nafn Mickel Andersen som var boende paa dend 55de S.E. grd. i ?stermarie Sogn som ved d?eden er afgangen og har efterladt sig een een s?n og 3de d?ttre. S?nnen ved nafn Holger Mickelsen myndig og m?tte. Dend eldste daatter Bodel Mickelsdaatter som var i ?gteskab med Mickel Hansen hvis laug v?rge er efter angaaende Sr. J?rgen Birch i Svanecke men ingen m?tte. Dend anden daatter ved nafn Margrethe Mickelsdaatter i ?gteskb med Berild Jensen M?ller paa Syndre Bye M?lle i R?nne som ej m?tte. Dend 3de daatter ved nafn Kiersten Mickelsdaatter som er i ?gteskab med Jens Larsen boende paa dend 6te S.E. grd. i Ibsker Sogn m?tte. Dend eldste Anders Andersens daatter Kiersten Andersdaatter som var i ?gteskab med Jens Mogensen paa 54de S.E. grd. i ?stermarie Sogn, hvis laug v?rge er Mogens Andersen i Lyrsbye i ?stermarie Sogn. Dend anden daatter Zitzele Andersdtr. som er i ?gteskab med Mads Hopp paa 36te S.E. grd. i Ibsker Sogn som m?tte ej dend 3de daatter Ellen Andersdaatter som er i ?gteskab med Jens Christensen paa 17det gaards grund i ?stermarie Sogn som m?tte. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mogensdatter, Boel (I01282)
 
939 Boel Olufsdatter first married Jesper Aagesen Kr?mmer; records show they were living in Allinge in 1647. Jesper Aagesen is the son of Aage Jespersen, a merchant (k?bmand) at "Kr?mmergaarden" in Allinge in 1624 (source: "Bornholmsk Hjemstavnstidende" 1930 p. 101). His son Jesper must have taken over the family home, as in 1648 he is also recorded as being a merchand (k?bmand) living at "K?mmergaarden" in Allinge, where he did business with L?beck.

The article "Det Gamle R?nne" by M.K. Zahrtmann (Bornholmske Samlinger, vol. I, book 13), states that Jesper Aagesen is the forefather of the "Jespersen-family" and that in 1648 he was a "Skipper og Kr?mmer i Allinge" (shipmaster and shopkeeper in Allinge).

In 1658 Jens Pedersen Kofoed (1628-1691) initiated a rebellion against the Swedes - who had recently rested control of Bornholm away from the Danish crown. The pivotal moment of the rebellion was assasination of the Swedish Commandant Printzensk?ld on the 8th of December. Later that day Jens Pedersen Kofoed led a band of men north to the fortress of Hammershus, where they convinced the Swedish army-unit stationed there to surrender. Jesper Aagesen stood guard at Hammershus that night; according to reports Jens Kofoed allowed Jesper to bring one barrel of ale with him.

It is likely Jesper Aagesen died circa 1665, as Boel had a son she named Jesper, born in February of 1667, with her second husband Anders Andersen Bleking. From his name we came assume he was probably from Blekinge province (now part of Sverige/Sweden); probate held February 29, 1685. There were children born in both marriages.

K. Thorsen wrote the following in "Simplegaardssl?gten Holm Klemmensker, Bornholm", published in R?nne in 1942:
"Jesper Aagesen is this branch's oldest known man. He is mentioned in 1648 in Allinge as having with business with L?beck. Then on December 9, 1658 when the Bornholmers regained Hammershus, and events were celebrated with at a beer feast. Merchant Jesper upon order supplied one barrel of beer. More is not known about him. It is possible he is the son of the Esper Aage who is described in 1609 as being among the young guardsmen in R?nne, but this is far from certain. Jesper Aagesen's wife is unknown."

In the ?ker-?kirkeby parish register can be found the following "communicantes" in 1667:
"Imellem den 27 og 28 Feb. om natten er laget et Hittebarn i en St?den Ingmarsgaard i Vestermari? Sogn, vel ind Sv?bt og med sil?der ret fors?rget. Barnets Moder er siden obenbaret at v?re Boel Olsdatter sal. Jesper Kremmers enche i Allinge. Faderen Anders Blegindsfahr. Barnet er kaldet Jesper."

(The above translated to english:)
"In the night between 27th and the 28th of February was admitted one Foundling to a home on Ingmarsgaard in Vestermarie Parish, well Swaddled and in a harness right was attempted. Child's Mother is since revealed to be Boel Olsdatter the deceased Jesper Kr?mmer's widow of Allinge. Father: Anders Bleking. Child is named Jesper."

Extracted from the Hammershus Birk probate for Anders Andersen Bleking, February 28, 1685, page 4b:
Anno 1685 dend 29 Februarj, er holden rigtig registering oc vurdering, sampt skifte oc deeling efter sallige Anders Andersen som boede og d?de i Allinge. Imellum hans efterlatte hustru Buold Ollufsdatter, oc begee deris b?rn, nemblig en dreng Andreas Anders?n som er 14 aar, en pigge Margrete Andersdatter paa 13 aar, oc paa skifte forvalterens vegne var ofuer v?rendis Byefougden Hans J?rgens?n i Sanduig, Skrifueren Peder Ofues?n, Vurderingsmend Hartuig Villums?n i Allinge oc Niels Skreder i L?sebech, Niels J?rgens?n i Sanduig er enchens lauverge, Jens Niels?n i Allinge er tilsat at verre v?rge for drengen Pouel S?rrens?n ibd. er til sat at v?re verge for piggen, der nest er det helle boe, boeskab, oc l?s?rre registeret oc vurderet som f?lger. . . . Heluig sl. Claus Jens?ns i Hadzle 1 Sdr. 8 Sk. . . . Dattum ut Supra: Hans J?rgensen, Peder Ofuesen, Hartuig Villumbsen, Niels Skreder.

From the Hammershus Birketingbog (Hammershus Judicial District Court Records) of 1688-1701:

February 18, 1689, page 10a: "For Retten fremstod Niels J?rgensen i Sandvig oc Jacob Jespersen af Allinge, paa Begge parter bekiendte sandt at v?re, at de efter en skriftige forligning af Datto d. 18 Februarj 1689 = Er forenit, Angaaende det v?rge maal som Niels J?rgensen er tilsat til formynder for effter Sl. Claus Jensens d?d; og det forschrefne efter deres skriftlig forligning, havre forhen Jacob Jespers?ns Moder i forhen Arvinger, hafft i brug sig til N?tte og gaufn, alt saa . . . Jacob Jespersen, til ydermere forsikring sat Niels J?rgensen i . . . forschrivne Arvepart som hans Broder Aage Jespersen arfuelige tilfalder er efter sin sal. Fader Jesper Aagesen, som er 58 Sld. oc der foruden satte Jacob Jespersen, Niels J?rgensen af sin patrimonium. I . . . for den forfaldne Rente i 12 Aar. Efter forligningens Lydelse fordres eller skrefues, af Aage Jespersen, der i mod schal Jacob Jespersen nyde, bruge oc Beholde forhen Jord, sig saa N?tte han vil. Forhen arvepart efter Contractens vidre for melding, ellers er baade hofuedstol oc Rente i forhen Aaringer Penge 73 Sld. 2 Mk. 2 Sk. 2 Ds. som Niels J?rgensen var V?rge for. Efter sal. Claus Jensens d?d . . . oc af begge to Vedstod sandt at verre."

February 25, 1689, page 10b: J?rgen Pedersen havde sk?det og afh?ndet de huse og gaardrum med kaalhave og br?nd som efter et skiftebrev af dato 13 Juli 1660 til sl. Buold Anders Andersens. . . . Hans Jespersen i Allinge m?dte paa sin moder Buold sl. Anders Andersens og arvingers vegne og fortalte at et 3 stolperums hus med br?nd var solgt som sk?det forklarer.

February 13, 1693, page 48b: Hans Jespersen af Allinge l?ste et haandskrift som J?rgen Pedersen i Allinge havde udgivet til sal. Jacob Jespersen paa 41 Sdr. Tor J?rgensen erkendte paa sin og sine medarvingers vegne at havde modtaget de 41 Sdr. og renter. Hans Jespersen erkender at han havde faaet sin patrimonium af J?rgen Pedersen i Allinge, som var formynder for ham.

The above translated to English:
February 18, 1689, page 10a: "Before the Court appeared Niels J?rgensen of Sandvig and Jacob Jespersen of Allinge, both professed to be true, that after an written settlement application dated the 18th of February 1689: Are united, regarding the guardianship wherein Niels J?rgensen is added to the guardianship after the deceased Claus Jensen's death, and this prescribed by their written settlement application, had above mentioned Jacob Jespersen's mother's above mentioned heirs, had spoken to the above mentioned heirs, had spoken to have and benefit, that is . . . Jacob Jespersen, to provide more assurance that Niels J?rgensen is in . . . for written inheritance which his brother Aage Jespersen accrued as inheritance is after his deceased father Jesper Aagesen, which is 58 Sld. and in addition Niels J?rgensen dispersed to Jacob Jespersen his paternal inheritance. In . . . the overdue rate for 12 years. After conciliation applying spoken or written, by Aage Jespersen, in contrast shall Jacob Jespersen enjoy, use and keep above mentioned land, so he will have. The previously mentioned inheritance after the contract remains active formulation, otherwise both principal and interest of the previous yearly money 73 Sld. 2 Mk. 2 Sk. 2 Ds. for which Niels J?rgensen was legal guardian. After the deceased Claus Jensen's death . . . and both would adhere to be true."

February 25, 1689, page 10b: J?rgen Pedersen had deeded and sold the houses and courtyards with cabbage garden and well that after a probate dated July 13, 1660 went to the deceased Anders Andersen's wife Boel. . . . Hans Jespersen in Allinge attended on his mother Boel the deceased Anders Andersen's (widow) and the heirs' behalf and told that a 3 post-room house with well was sold as the deed states.

February 13, 1693, page 48b: Hans Jespersen of Allinge read into the court record a handwritten document which J?rgen Pedersen of Allinge had given to the deceased Jacob Jespersen for 41 Sdr. Thor J?rgensen acknowledged on his and his fellow heirs' behalf to having received the 41 Sdr. and interest. Hans Jespersen acknowledged that he had received his paternal inheritance from J?rgen Pedersen of Allinge, who had acted as guardian for him.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Olufsdatter, Boel (I01976)
 
940 Boelsmand Søren Pedersen og Hustru
Andrea Pedersen, Dollerup
Skovarbejder Johan Morrits og Hustru Nikoline Morrits, Finderup 
Pedersen, Høgfeldt Andreas Høgfeldt (I6054)
 
941 Boelsmand Søren Pedersen og Hustru
Andrea Pedersen, Dollerup
Skovarbejder Johan Morrits og Hustru Nikoline Morrits, Finderup 
Pedersen, Høgfeldt Andreas Høgfeldt (I7054)
 
942 Boende 13. Vornedergårds grund.
Båren af Peter Byders hustru Grethe Larsdatter på Sandgård i Sct Knudsker sogn.
Faddere: Ane Cathrine Olsdatter på [Vellings] gårds grund i sognet, Udb. Niels Hansen samme sted, Ungkarl Niels Hansen Vellings grund og Ungkarl Rasmus Pedersen på 12. grund i sognet.

Sidst på siden er dåben indføjet igen med følgende vidner:
Båren af Peter Byders hustru Grethe Larsdatter på Sandgård i Sct Knudsker sogn.
Faddere: Udb. Niels Hansen samme sted, Ungkarl Niels Hansen Vellings grund Smed Rasmus Pedersen på 12. grund i sognet og
Ane Cathrine Olsdatter V. gårds g.

(Rasmus er blevet smed og Ane er placeret sidst?) 
Hansen, Hans Pedersen (I10703)
 
943 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I12062)
 
944 Boleslaus I the Cruel, also called Boleslav I (Czech: Boleslav I. Ukrutn?) (died July 15, 967 or 972), was the prince of Bohemia from 929 or 935 to his death. His father was Vratislaus I.

Boleslav is notorious for the murder of his brother Saint Wenceslas, through which he became prince of Bohemia. Wenceslaus was murdered during a feast, and at precisely that time was Boleslav's son born. He received a strange name: Strachkvas, which meant "a dreadful feast". Being remorseful of what he had done, Boleslav promised to devote his son to religion and educate him as a clergyman. He kept his word.

Despite the fratricide, Boleslav is generally respected by Czech historians as an energetic ruler. Citing Wenceslas' religious policies as the cause of Boleslav's fratricide seems unlikely as Boleslav in no way impeded the growth of Christianity in Bohemia, and in fact he actually sent his daughter Mlada, a nun, to Rome to ask permission to make Prague a bishopric.

One major policy shift after the death of Wenceslas was regarding Czech-German relations. It is usually asserted that Wenceslas was an obedient client of the German King Henry the Fowler. Boleslav, on the other hand, found himself almost immediately at war with Henry's successor Otto the Great. This conflict, presumably consisting of border raids (the general pattern of warfare in this region at the time) between Boleslav on one side and the margrave of the Ostmark on the other, reached its conclusion in 950 when Boleslav signed a peace with Otto. It cannot be said for certain if Boleslav became a vassal of the German king, but it is known that he led a Czech force in alliance with Otto at the great victory over the Magyars at the Lech river (August 10, 955). He had also helped Otto to crush an uprising of Slavs on the Lower Elbe in 953.

Czech historians also claim that Boleslav expanded his power into Silesia, Lusatia, and Moravia, but no dates are given for these alleged conquests. If they did occur, they must have been only transistory gains because Boleslav's successors had to conquer them all over again. Boleslav saw the growth of Polish strength to the north of his borders and he accordingly arranged for his daughter Dubrawka to marry the Piast prince Mieszko I in 965. He had another son named Strachkvas. His wife may have been Biagota/Bozena. He was succeeded by his son Boleslaus the Pious.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Boleslav I the Cruel (I19070)
 
945 Boleslaw I Chrobry [Boleslaw I the Brave (or Valiant), Czech: Boleslav Chrabr?] (c.966-677 - June 17, 1025), in the past also known as Boleslaw I the Great, ruled as Duke of Poland from 992-1025 and as the Boleslaw was the first fully accepted king of Poland in 1025. He was a member of the Piast dynasty. Boleslaw was the son of Mieszko I and of his first wife, the Bohemian princess Dubrawka.

In 984 Boleslaw married an unknown daughter of Rikdag (aka Riddag, Ricdag) the Margrave of Meissen. However, this marriage alliance was cut short by the interests of power politics. His second marriage was to Thyra, the daughter of Harald Blaatand of Denmark; they had a daughter named Gunhild before the marriage was ended. Subsequently he married Judith Arpad, a daughter of Geza, a Grand Duke of the Magyars in Hungary; they had a son named Bezprym before the marriage was ended.

Then circa 988 he married Emnilda of Lusatia (b. 970-75, d. 1016-17), a daughter of Dobromir of Lusatia and the third wife of Polish king Boleslaw I the Brave. She was mentioned by Gallus Anonymus and Thietmar of Merseburg, both chroniclers noted she was a wise and charming person. Her children included two sons (Mieszko II Lambert and Otto Boleslawowic) and three daughters (Regelinda and two of unknown name). After Emnilda's death he married Oda (aka Hunilda) the daughter of another Margrave of Meissen - possibly Eckard I, (died 1002)?

His wives bore him sons, including Bezprym, Mieszko II and Otton; and a daughter, Matylda (Mathilde). After his father's death around 992, Boleslaw expelled his father's second wife, Oda von Haldensleben, and her sons, thereby attempting to unite Poland again.

In 992 Boleslaw inherited his father's principality, centered on Greater Poland, being along the river Warta ("valley of Warta"), and much smaller than modern Poland. In 997 Boleslaw sent Saint Adalbert of Prague to Prussia, on the Baltic Sea, on a mission to convert the heathen Prussians to Christianity; an attempt that would end in Adalbert's martyrdom and subsequent canonization. By 997, Boleslaw already possessed Silesia and the eastern parts of Pomerania (with its chief city, Gdansk) and Lesser Poland (with its chief city, Krak?w). In 1002 Boleslaw annexed present-day Moravia, and in 1001 or 1003, parts of present-day Slovakia.

In 1000, Emperor Otto III, while on pilgrimage to the tomb of St. Adalbert at Gniezno, invested Boleslaw with the title "Frater et Cooperator Imperii" (Brother and Partner in the Empire). Some historians state that the emperor also pledged a royal crown to Boleslaw. During that same visit, Otto III accepted Gniezno's status as an archbishopric.

After the untimely death of Otto III at age 22 in 1002, Boleslaw supported Eckard I, Margrave of Meissen, for the German throne. When Eckard was assassinated in April, Boleslaw lent his support to Henry IV, Duke of Bavaria, and helped make him king, as Henry II. Boleslaw and his father had earlier backed Henry II, Duke of Bavaria, against Otto, and Henry IV was the son of the earlier Henry. With Eckard dead, Boleslaw laid claim to the Margraviate of Meissen as a relative of Eckard through marriage, but Henry only acquiesced to give him the March of Lusatia and detach it from Meissen. Henry remained suspicious of Boleslaw for his early support for Eckard and Boleslaw for his part remained committed to extending his own territories at the expense of the Holy Roman Empire. Boleslaw conquered, and made himself Duke of, Bohemia in 1003-04, ruling as Boleslav IV of Bohemia. He was embroiled in wars from 1002 through 1018 with Emperor Henry II over lands seized in Lusatia, Meissen and Bohemia.

At the request of his son-in-law Sviatopolk, the Polish duke intervened in the affairs of Kievan Rus: not only did he expel Yaroslav the Wise from Kiev in 1018 (placing his son-in-law on the Kievan throne), but possibly he deployed his troops in the Rus capital for about half a year. According to popular legend Boleslaw notched his sword (Szczerbiec) hitting the Golden Gate of Kiev. During this campaign Poland re-annexed the Red Strongholds, later called Red Ruthenia, lost by Boleslaw's father in 981.

Boleslaw sent an army to aid his friend and nephew, son of his sister Swietoslawa (aka Sigrid or Gunhild), Canute the Great in his conquest of England.

Emperor Henry II obliged Boleslaw to pledge his fealty again in exchange for the lands that he held in fief. After Henry's death in 1024, Boleslaw crowned himself king in 1025, thus raising Poland to the rank of a kingdom and being the first Polish king, his predecessors having been princes. Boleslaw's son, Mieszko II, crowned himself king immediately upon his father died in Poznan.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Boleslaw I Chrobry the Brave (I18416)
 
946 Boleslaw III Krzywousty (Boleslaw III Wrymouth), born 1085, died 1138) was Duke of Poland from 1102. He was the son of Duke Wladyslaw I Herman and Judith of Bohemia, daughter of Vratislaus II of Bohemia. His wife, the mother of his children, was Salome von Berg-Schelklingen. Boleslaw had his older stepbrother Zbigniew of Poland blinded, who died as a result.

Boleslaw defeated the Pomeranians at the Battle of Naklo (1109) and pledged allegiance to emperor Henry in 1110. In several gruesome attacks Boleslaw III ravaged Pomerania and murdered so many people, that for years later heaps of bones were left still unburied. In an attack during the winter of 1120-1121 he conquered Stettin, the capital city of the Pomeranians and is said to have put 18000 people to death, and to have additionally transported to Poland another 8000 people together with their wives and children. He took control of largely depopulated Pomerania (1119-1123), thus again gaining Polish access to the Baltic Sea for a short time. Boleslaw then tried to Christianize what was left of Pomerania's population after the massacre. He failed to find any willing Polish bishops, who all turned it down, and was able to convince a Spanish bishop, Bernard, who was chased away. Bernard retired to Bamberg where he saw to it that Otto of Bamberg would take up the mission to the Pomeranians. Otto succeeded in 1124. The local government of the Duke of Pomerania was left in place.

Boleslaw also defeated troops of the Emperor Henry V, who came to the aid of Boleslaw's brother Zbigniew of Poland in (1109) at the Battles of Glog?w and Psie Pole (the latter is known as the Battle of Hundsfeld). Boleslaw sought to keep his older brother from gaining the throne. In the years 1113-1119 he had taken control over Pomerania. Boleslaw ceased his tribute to the emperor upon his death in 1125. In 1130 in alliance with the Danish prince Magnus I of Gothenland, Bolesiaw threatened R?gen. Polish forces delivered by Danish fleet compelled Ranis to recognize his rule over the island, but ultimately failed to accomplish that goal.

In 1135, Boleslaw finally gave his belated oath of allegiance to the new Emperor Lothair II (Lothar von Supplinburg), and paid twelve years past due tribute. The emperor granted Boleslaw parts of Western Pomerania and R?gen as fiefs, however the emperor was not in control of these areas and Boleslaw also failed to subdue them. Boleslaw also campaigned in Hungary 1132-1135, but to little effect.

Before his death in 1138, Boleslaw published his testament dividing his lands among four of his sons. The "senioral principle" established in the testament stated that at all times the eldest member of the dynasty was to have supreme power over the rest and was also to control an indivisible "senioral part": a vast strip of land running north-south down the middle of Poland, with Krak?w its chief city. The Senior's prerogatives also included control over Pomerania, a fief of the Holy Roman Empire. The "senioral principle" was soon broken, leading to a period of nearly 200 years of Poland's feudal fragmentation.

With his first wife, Zbyslava, daughter of Grand Duke Sviatopolk II of Kiev, Boleslaw had one son: Vladislav II Wygnaniec, born 1105, Prince of Poland.

After negotiations in 1115, led by Otto of Bamberg, Boleslaw married Salom? von Berg-Schelklingen, a German countess and Polish princess, the daughter of Count Henry von Berg (of Berg in Swabia) and Adelajda of Mochental. They had 14 children (six sons and eight daughters), of whom six sons and five daughters are known:

1. Leszek (born 1115).
2. Casimir the Older (d. 1131).
3. Boleslaw IV the Curly (born 1120).
4. Mieszko III the Old (born 1126).
5. Henryk of Sandomierz (born 1127).
6. Casimir II the Just (born 1138).
7. Rikissa of Poland (born 1116), first married to Magnus the Strong; secondly Volodar of Polatsk, Prince of Minsk; third to King Sverker I of Sweden.
8. Dobronega of Poland (born 1128), who married Marquis Dietrich of Niederlausitz.
9. Gertruda of Poland.
10. Judith of Poland (born 1130-1135), who married Otto I of Brandenburg.
11. Agnes of Poland (born 1137), who married Mstislav II Kyjevsk?.

After Boleslaw's death in 1138, Salom? received the Duchy of Leczyca, as stipulated in Boleslaw's last will. She died in her mansion in Leczyca on July 27, 1144.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Boleslaw III Krzywousty (I18306)
 
947 Bolette S?rensdatter is known to have been alive at the time of her husband Jens Wefstsen's death. Bolette is generally accepted to be the daughter of S?ren Hansen Schade (?-1712), clergyman for Olsker-Allinge parish.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
S?rensdatter, Bolette (I01903)
 
948 Bopæl 1898 Murergade 11 Familie: Lars Pedersen / Ane Marie (F4191)
 
949 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I1251)
 
950 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2251)
 

      «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.