Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 7,501 til 7,550 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 147 148 149 150 151 152 153 154 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
7501 Wefst Pedersen lived at one of the Holl?nder farms (specifically 29 Slg.) in Olsker parish, which is made of two farms south of the fishing village of Tejn: the 28 & 29 Slg.

According to the probate record for his mother Anna Larsdatter's death, Wefst had pre-desceased his mother. From his marriage to Kirstine Pedersdatter there were seven children. An inheritance decision made previously on October 22, 1728 by an eight-man jury, gave the right to Maeg?rd - after the death of Anna Larsdatter - to her son from her first marriage, Wefst Pedersen.

However, since Wefst Pedersen had already died, eventually (around 1775) the right of ownership went to his youngest son Wefst Pedersen, at the time four years old - who had been given his deceased father's name, a fairly common practice if a man dies before his son is born. The young Wefst's mother Kirstine Pedersdatter was given the right to live on the farm for the rest of her life. It seems that Maeg?rd was in a bad state and was estimated to be worth 500 Slettedaler.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
October 20, 1748: Den 20 Oct. blef Vefst Pedersens barn d?bt i St. Ols Kierke og blef kaldet Peder. Anna J?rgen J?rgensens bar det. Faderne var Peder Jacobsen, Peder J?rgensen i Si?llegaard, Inger Diriksdaatter, Margreta Peder Rasmussens.

September 6, 1752: Den 6 Sept. blef Wefst Pedersen og Kierstina Pedersdaatter trolovede i Olskier Sogn. ?gteviede den 28 Sept.

From the Olsker kirkebog:
March 19, 1771: Nr. 5, den 19 Mart. begravet Wefst Pedersen, 50 aar gl.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Wefst (I00224)
 
7502 Weltzien ist der Name eines mecklenburgischen Uradelsgeschlechtes. Es hatte seine Stammsitze in Welzin, heute Ortsteil von Passow, von dem die Familie Ihren Namen entlehnt, und Wessin, beide bei L?bz. Zweige der Familie bestehen bis heute.

Geschichte:
Das Geschlecht erscheint erstmals urkundlich mit Johannes de Weltzyn im Jahre 1247[1] bzw. mit Deneke de Welczin, am 12. Februar 1270[2] mit dem auch die ununterbrochene Stammreihe beginnt.

Geistlichkeit:
Zahlreiche T?chter der Familie gingen als Konventualin in die evangelische Damenstifte in Dobbertin, Malchow und Ribnitz, die ab 1572 offiziell auch als Mecklenburgische Landeskl?ster bezeichnet wurden. Im Einschreibebuch des Klosters Dobbertin wurden von 1710-1883 genau 21 T?chter eingetragen. Schon in den Jahren als Nonnenkloster waren Margarethe Weltzien 1355 und Adelheid (Alheit) Weltzien von 1409-1428 dort Priorinnen. Mit Mathias Weltzien in den Jahren 1243?1249, einem weiteren Mathias Weltzien in den Jahren 1435-1437 [3], der ab 1438 Dompropst in G?strow wurde, und Ludolf Weltzien f?r 1520 stellte die Familie auch einige Pr?pste im Kloster. Im 17. Jahrhundert konnte die Familie mit Baltharsar von Weltzien 1682-1686 und im 18. Jahrhundert mit Gottfried Hartwig von Weltzien (1740-1806) von 1790-1801 ebenfalls den Klosterhauptmann stellen, letztgenannter war von 1778-1790 auch Provisor. Im adligen Damenstift, war Elenore von Weltzien (1737-1822) in den Jahren 1818-1822 als Priorin die Stellvertreterin des Konvents.[4]

Milit?r:
Die Familie hat einige namhafte Offiziere in den Heeren Mecklenburgs, D?nemarks und Preu?ens gestellt, wovon Wilhelm von Weltzien (1759-1827), preu?ischer Generalleutnant, 1794 Ritter des Pour le M?rite, Kommandant der Festungen Nei?e, Erfurt und Cosel der herausragendste war.

Linien:
Alle lebenden Glieder der Familie sind Nachkommen des Joachim von Weltzien, Erbherr auf Alt Sammit. Mit den S?hnen des Daniel von Weltzien, Provisor des Jungfrauenklosters Malchow, teilt sich die Familie in ihre Hauptlinien.

Oldenburgische Linie:
L?tke von Weltzien stiftete die Linie zu Fischhausen im Jeverland. Er war d?nischer Drost in Nienburg und Kniphausen. Seine S?hne waren Christoph von Weltzien, Schlosshauptmann und Kommandeur von Jever und Ulrich Friedrich von Weltzien, Erbherr auf Fischhausen und Sch?ngrod, 1713 Drost in Kniphausen, 1719 Deichgraf und f?rstlicher Kammerrat in Jever. Des letztgenannten S?hne setzten die Linie fort.

Mecklenburgische Linie:
Alexander von Weltzien stiftete die Linie zu Sammit und war f?rstlich mecklenburgischer Hauptmann in Plau. Seine S?hne Daniel Joachim Christoph von Weltzien und Gustav Carl von Weltzien setzten die Linie fort.

Besitz:
- in Mecklenburg: Benthen und Weisin, heute Ortsteil von Passow (1509-1701), Finkenberg, Garlitz, Kloddram, Reimershagen, Rahethal, Alt Sammit und Neu Sammit, Tannenhof, Gro? und Klein Tessin, Weitendorf und Werselin mit Kaarz
- in Oldenburg: Fischhausen und Sch?nengrod im Jeverland

Wappen:
Das Wappen zeigt in Silber eine schr?glinks liegende gefl?gelte rote Pferdebremse. Auf dem Helm mit rot-silbernen Decken das Schildbild.

Weisin:
Der Ortsteil wurde erstmals urkundlich 1235 erw?hnt[12], als Bischof Brunward von Schwerin das Dorf der Pfarre zu Kuppentin ?berwiesen hatte. Mit Johannis de Weisin wurde auch ein Personenname genannt. Dessen Sohn Gerhardus trat 1285 als Zeuge auf, was Urkunden belegen.

Der Ortsname Weisin ist wendischen Ursprungs und bedeutet Vysina (Anh?he), auch H?gelort.

Wann Weisin dem Sprengel in Kuppentin entzogen und zur Kirche in Benthen gelegt wurde, ist nicht bekannt. Neben den von Lobeck und von Dessin erwarben um 1370 auch die Herren von Weltzien erste Eink?nfte und Besitzanteile an Weisin.[13] Von 1509 bis 1701 sa?en die von Weltzien ununterbrochen in Weisin und auf der Wasserburg, die 1687 wahrscheinlich durch Blitzschlag abbrannte. Seit 1490 hatten die von Weltzien ihren Wohnsitz auf der durch Wasser gesch?tzten Burg. Schon 1689 wurde auf dem 1590 weiter ?stlich angelegten Gutshof ein neues Herrenhaus errichtet. 1701 verpf?ndete Hauptmann Gerd Friedrich von Weltzien das Gut.

Besitzerfolge des Gutes:
1533 Balthasar und Joachim von Weltzien
1573 Jaspar und Heinrich von Weltzien
1593 Batzer von Weltzien
1610 Johann Adeloff Friedrich von Weltzien
1701 Hauptmann Gerd Friedrich von Weltzien

Einzelnachweise:
1] Gustav von Lehsten: Der Adel Mecklenburgs seit dem landesgrundgesetzlichen Erbvergleiche (1775). Rostock 1864, S. 287.
2] Original im Geh.- u. Staatsarchiv in Schwerin; abgedruckt im Mecklenburgischen Urkundenbuch Nr. 1180.
3] Landeshauptarchiv Schwerin LHAS 1.5-4/3 Urkunden Kloster Dobbertin Reg. Nr. 114 Urkunde mit Propstsiegel.
4] Horst Alsleben: Zusammenstellung der Nonnen und Konventualinnen aus dem Einschreibebuch des Klosters Dobertin von 1696-1918 und dem von Weltzienschen Familienarchiv. Schwerin 2011.
12] Mecklenburgisches Urkundenbuch, Band I (1863) Nr. 436
13] Mecklenburgisches Urkundenbuch, Band XV. (1890) Nr. 9119.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Weltzien, Erich (I86556)
 
7503 When Rasmus Peter Ipsen was 13 years old he began working at a brickyard; he later related that he carried 4,000 bricks each day, and that this marked him physically for the rest of his life. Later, he was apprenticed with a joiner for whom he worked from 5am to 10pm; this was so bad for his already weakened constitution that he had to quit. A schoolfriend found a job for him as a trainee at The Royal Copenhagen pottery factory. He soon became a Master Thrower with a great sense of design and colour.

In 1843, at 28 years old, he established his own pottery and married Louise Christine Bjerring (1822-1905). The manufacuring of terracotta hanging flowerpots was the livelihood of the factory, but they also made pots, amphorae vases painted in oil colours and figurines, often inspired by the Danish sculptor Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Peter Ipsen, as he was known, established contact with other Danish artists and sculptors, and he succeeded so much that he by 1847 he could afford to build a new factory in Utterslev outside Copenhagen. Peter Ipsen died in 1860 at a relatively young age, only 45 years old. His widow continued his work, which was rather unusual in those days, but she had a good knowledge of the factory, as she had always been a regular visitor there. The name of the factory was changed to P. Ipsens Enke (P. Ipsen's Widow).

The eldest son, Bertel Ipsen (1846-1917), was also a potter, and he took over management of the factory in 1865. Bertel Ipsen continued in his fathers footsteps, with the "Thorvaldsen style", and he was represented at most world exhibitions. He opened shops in Paris and London. In 1872 the factory made its first glazed products.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ipsen, Rasmus Peter (I49399)
 
7504 When the next crown prince, Christian, was to be elected as heir-apparent delegates were chosen to attend, the document from May 6, 1608 regarding this reads as follows (source: "Akstykker over Bornholm" by H?bertz, 1852.

From the original document, in Danish:
"Wi effterschreffne Esper Kofod, Borgemester i Rothne, Madz Raffn, Anders Jenss?n, Hermand Bohn, J?rgen Franch och Claus Hartvigh, Raadmend ibid., sambt det gandske burgerskaff her wdj Rothne, saa och det gandske gemeine burgerskaff aff Nexe, och denn menig Almue aff de andre smaabyer och fiskeleyer, Hasle, Suannicke och Aakirckebye, som ingen Kongl. Priuilegier haffuer, kiendis och gi?r Witterligt for alle," at da det er dem befalet at sende Fuldm?gtige til K?benhavn paa Trefoldigheds S?ndag, for at kaare Prins Christian; Saa haffuer nu erlig och velbyrdig Mand Hans Lindenov til ?rslef, med allis woris guode willie oc samtycke, wdmelt och tilforordnet di?e to dannemendt, som er erlig och welact mand Michel Hartuig, Borgemester i Rothne, oc Mauritz Jen?en, Borgemester i Nex?", til paa alles vegne at rejse til K?benhavn.

The above translated to English:
"We the undersigned Esper Kofod, Mayor in R?nne, Mads Ravn, Anders Jensen, Herman Bohn, J?rgen Franck and Claus Hartwig, Aldermen ibid., as well as the entire burgher license holders here in R?nne, and also the entire burgher licence holders of Nex?, also the common folk from all the other small towns and fishing-villages: Hasle, Svaneke and Aakirkeby, which have no Royal-Privileges, we hereby declare for One and All that we have been requested to send Delegates to K?benhavn on Trinity Sunday, for the electon of Prince Christian; Therefore the honest and born of good lineage man Hans Lindenov of ?rslev, has with everyones good will and consent requested these two danish men, whom are the honest and respected man Michel Hartwig, Mayor in R?nne, and Mauritz Jensen, Mayor in Nex?", to travel to K?benhavn on behalf of all Bornholmers. Hans Lindenov was the "lienholder" (vassal) for Bornholm 1594-1610.

The post of mayor was originally for those who were of older age, normally it would be the more mature and experienced among the "R?dm?nd" (aldermen) who would be elected "Borgmester (mayor), and then they kept the post until they died. But in the early 1600s to circa 1665 there were a lot of exceptions. Originally the "fastelavnborgmester" rule was that the oldest member of the town councel should be elected mayor, and then the next year he should go back to being an alderman, and then the second oldest would be elected new mayor for a year - this was however interepreted differently in different towns - in some towns the man who was oldest the year before would be the oldest again two years after, so they just swapped between two people for a period of time; while in other towns they argued it meant the next in line - meaning the third oldest and so on - and then when they had been through all the aldermen they started all over again; and in still other towns the post was held in turns between just 4 or 5 men who were considered the oldest on the counsel, whereas in others they included everyone in the town councel including newcomers and so on and so on - so it is difficult to state as a general rule.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Mourits (I43752)
 
7505 While staying at Mrs. Thorgesen's Hans Christian Andersen remembered that he had an aunt, his mother's sister Christiane, who was supposed to live somewhere in Copenhagen. True enough, she and his mother had quarrelled when he was a small boy, and since then there had been no contact between the two sisters. But she was after all his aunt, his one and only relative in Copenhagen, and he must have remembered having heard that she was now the widow of a rich sea-captain by the name of Jansen, for he did manage to find her address and went to see her. In "Levnedsbogen" he describes his visit to his aunt in these words:

The inside ofher house was quite elegant, and she received me tolerably well, but she was very hard on my poor mother, whom, in the presence of a well-dressed lady in the room, she scolded for being uncivilized and coarse, and lacking in education, and she finished by saying, 'And look, after having behaved so badly towards me, she now saddles me with her child! And a boy at that - if only it had been a girl!' Shortly afterwards a gentleman entered; 'He's the young girl's sweetheart,' my aunt whispered and told me to follow her. We went up to the attic where she kept on talking about her income and said that I could come and see her once in a while.

But the way which she talked about my mother, and the presence of the young lady and her lover made a strange impression on me, and when I told Mrs. Thorgesen about it I became horrified, because now I realized how my good aunt lived.

In H.C. Andersen's later autobiographies this story is missing, in fact there is no mention of the existence of his Aunt Christiane. Even in the first, from which the above quotation is taken, H.C. Andersen says that he cannot remember her name; he writes, 'I found out her address quite accidentally, and have never since been able to remember her name nor ever met her again; she has probably died by now.

Christiane S?rensdatter, the daughter of a travelling German saddler had been born at her grandfather's home in Ubberud where he worked as a smith. On 1 August 1799 she arrived in Copenhagen to work as a housemaid for Jacob Knoblauch. At the time of Hans Christian's visit, her true occupation was simply that of a "brodelownerr". Her so-called husband, a "rich captain at sea named Giert Jansen" turned out to be unmarried simple seaman Giert Jansen who died on the "Bekkeskov" ship on 13 June 1806. When he died, he owned 114 Rdlr. 3 Mark, 3 Skilling (after the rent he had owed = 21 Rdlr. had been paid for). Nobody, however, made claims to inherit the money, so Giert Jansen and Christiane S?rensdatter obviously had not been married. Her (foster?) daughters were relatively well-educated, judging by the following advertisement in "Adresse -Avisen" of 8 May 1830:

"A young girl of good education whose parents have recently died, seeks employment from 1 May as a chambermaid. She is fully qualified for this occupation and furthermore speaks German. Please respond to Borgergade 172, 1st floor"

The next day another advertisement appeared in the same paper, placed by "kongelig fuldm?gtig" A.L. Schramm at Kattesundet Nr. 111, 2nd floor, regarding employment for "two fatherless young girls who a couple of days ago also suffered the lose of their mother", and of which the younger one - 10 year-old Lovise - "would like to be employed at a place where there are young children she can take care of; her qualification for this work can be confirmed at the institution which she has been educated."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
S?rensen, Christiane (I35506)
 
7506 Wife possibly the daughter of (Regnar?) Lodbrog (the younger?)??

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hundasteinar (I19906)
 
7507 Wilhelm Valentin Bus first obtained his tradesman citizenship license (Borgerskab) as a shipmaster (Skipper) in F?borg on December 17, 1757 (book 2, page 481); he later changed his license to that of Ropemaker (Rebslager) on September 22, 1762. According to the Odense Rebslagerlavet (Ropemaker Guild Register) a "Vilhelm Valentin Buus" obtained his master status in Odense on June 13, 1764, place of residence not given. Wilhelm moved to Nyborg circa 1764; where he first lived at Udenfor Strandporten nr. 3 and circa 1795 moved to S?nder Voldgade nr. 129.

From the F?borg kirkebog:
November 27, 1760: Anno 1760 den 27 November blev Vel?dle Unge Karl Skipper Wilhelm Walenthin Buus copuleret med Vel?dle og Dydende Enke Madame Anna Margretha Jacobsdatter Golbech. Brudegommen fore var en Kongel. Majestes vielse brev dato Christiansborg Slot den 25 Augusti 1760 og consumptions sedel efter loven, dato Faaborg den 14 November 1760 at der ellers ej bindes noget som kand kindre iesgen maade derres ?gteskab, carerer egen hde dig for Faaborg ut supra: Peter Weyrgang Rebslaaer, E. Hvide.

From the F?borg Borgerskab:
Onsdagen den 22de Septbr. 1762. . . rente cammeret den 14 Sept. 1762 en Raadstue rette sit af Cancellie Raad og Borgemester. . . Wilhelm Valentin Bus Reblsager forrige Borger og Skipper her i Faaborg, m?dte og opragde sit Borgerskab. . . .

From the Nyborg kirkebog:
September 24, 1779: Den 24 Sept. Wilhelm Buss Rebslaaers koene, Anna Margrete Goldbechs datter, i Nederse Platz og ringet med 4 Kl., gl. 67 aar.

February 25, 1780: Den 25 Febr. bliver enkemand Wilhelm Valentin Buss Rebslaaer og pige Birgitthe Nielsdatter troelovet, og for samme ?gteskab, at ingen lovssridrighed deres befindel, cavere vi 2de underteignede, som forlovere, testeret Nyeborg den 23de Febr. 1780: Johan Casper Schmidt, Hans Pedersen Lund.

May 10, 1780: Copulerede, den 10de Maji, Wilhelm Valentin Buss Reebslaar og enkemand og pige Birgitte Nielsdatter.

December 27, 1780: D. 27de (Decembr.), Wilhelm Valentin Buss Reebslaaer og koene Birgitthe Nielsdatter, en datter Anna Catrina, f?dt den 21de huj. Test: Jomfr. Anna Sophie Buss, Jomfr. Cecilia Schonning, Hr. Herretzfoget Iversen, Skipp. Johan Daniel Schmithog Skipp. J?rgen Madsen.

June 20, 1783: d. 20de (Junius), Wilhelm Bus Reebslaaer og koene Birgitte Nielsdatter en datter, Anna Kirstine, f?dt d. 17de huj. Test: Peder Froms koene, Peder Winchlers koene, Mr. Weiltt, Mr. Roscher og Hans Nielsen Fugl.

July 20, 1786: 20de Julii, Wilhelm Buss Reebslaaer og koene Birgitte Nielsdatter, en datter Maria Catrine, f?dt d. 17de hujus. Test: Anders Iversens koene, Anna Kirstine Lund, Anders Iversen Skipp. Hans Christophersen og Erich Lykke.

From the 1787 census of Nyborg k?bstad:
Udenfor Strandporten 3, 248 Familie: Wilhelm Bus, husbond, 52, 2 Gift, Rebslaager; Birgithe Nielsdatter, hustru, 33, 1 Gift; Ane Catrine Bus, deres barn, 6, Ugift; Ane Kirstine Bus, deres barn, 4, Ugift; Maria Kirstine Bus, deres barn, 1, Ugift; Lars Pedersen, Tjenestefolk, 18, Ugift, L?redreng; Hans J?rgensen, Tjenestefolk, 10, Ugift, L?redreng; Rudolph Buuse, indquerteret mand, 38, 1 Gift, Korporal; Johanne Maria Buuse, indquerteret kone, 23, 1 Gift; Elisabeth Buuse, deres datter, 2, Ugift.

From the 1801 census of Nyborg k?bstad:
S?ndre Kvarter, S?nder Woldgade 129, 172 Familie: Wilhelm Buus, husbonde, 65, 2 gift, Rebslaager; Birgite Nielsdatter, hans kone, 48, 1 gift; Marie Kat. Buus, deres datter, 15, ugift; J?rgen Andreasen, 15, ugift, L?redreng; Hans S?rensen Dyrhauge, logerende, 74, Enkemand efter 2 ?gteskab, Fattiglem.

From the Nyborg kirkebog:
May 17, 1809: 17 (Maj), Wilhelm Falentin Bus Reebslagermester, 77 aar, i Fri Jord udbaarer, d?ede den 13te dit. efter langs varig r?relse. (Wilhelm's burial record tells us that he died 77 years old, was buried in the free burial ground, and that he died on the 13th after a long lasting illness.)

October 24, 1818: No. 16; D?dsdagen: 24 Oct.; Begravelsesdagen: 28 Oct.; Den d?des for- og tilnavne: Birgitte, enke efter Rebslager Bus; Stand, haandtering og opholdsted: fattig og longe siddet enke; Alder: 68. (Birgitte's burial record tells us that she was the widow of Ropemaker Rus, who died a poor and longtime widow at 68 years old.)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bus, Wilhelm Valentin (I02267)
 
7508 Wulfnot was banished by King ?thelred II the Unready (ruled 978-1013 & 1014-1016). There is some evidence to suggest that Godwine was the son of the late tenth-century renegade and pirate Wulfnoth of Sussex, who had rebelled spectacularly against ?thelred the Unready and had purloined his fleet; and judging from the location of Godwine's estates it does appear that the family had long been established as thegns in Sussex and Hampshire.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Wulfnot (I19047)
 
7509 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2459)
 
7510 Yaroslav I the Wise (c. 978 in Kiev - February 20, 1054 in Kiev) was thrice Grand Prince of Novgorod and Kiev, uniting the two principalities for a time under his rule. During his lengthy reign, Kievan Rus reached a zenith of its cultural flowering and military power. Burke calls him Great Duke of Russia. Snorri Sturlasson call him Prince of Holmgarth and shows his children as Holti-Nimble, Vissivald, Ellisif.

Early years of Yaroslav's life are shrouded in mystery. He was one of the numerous sons of Vladimir the Great, presumably his second by Rogneda of Polotsk, although his actual age (as stated in the Primary Chronicle and corroborated by the examination of his skeleton in the 1930s) would place him among the youngest children of Vladimir. It has been suggested that he was a child begotten out of wedlock after Vladimir's divorce with Rogneda and his marriage to Anna Porphyrogeneta, or even that he was a child of Anna Porphyrogeneta herself. Yaroslav figures prominently in the Norse Sagas under the name of Jarisleif the Lame; his legendary lameness (probably resulting from an arrow wound) was corroborated by the scientists who examined his relics.

In his youth, Yaroslav was sent by his father to rule the northern lands around Rostov the Great but was transferred to Novgorod the Great, as befitted a senior heir to the throne, in 1010. While living there, he founded the town of Yaroslavl (literally, Yaroslav's) on the Volga. His relations with father were apparently strained, and grew only worse on the news that Vladimir bequeathed the Kievan throne to his younger son, Boris. In 1014 Yaroslav refused to pay tribute to Kiev and only Vladimir's death prevented a war.

During the next four years Yaroslav waged a complicated and bloody war for Kiev against his half-brother Sviatopolk, who was supported by his father-in-law, Duke Boleslaus I of Poland. During the course of this struggle, several other brothers (Boris and Gleb, Svyatoslav) were brutally murdered. The Primary Chronicle accused Svyatopolk of planning those murders, while the Saga of Eymund is often interpreted as recounting the story of Boris's assassination by the Varangians in the service of Yaroslav.

Yaroslav defeated Svyatopolk in their first battle, in 1016, and Svyatopolk fled to Poland. But Svyatopolk returned with Polish troops furnished by his father-in-law Duke Boleslaus of Poland, seized Kiev and pushed Yaroslav back into Novgorod. In 1019, Yaroslav eventually prevailed over Svyatopolk and established his rule over Kiev. One of his first actions as a grand prince was to confer on the loyal Novgorodians (who had helped him to regain the throne), numerous freedoms and privileges. He made the city of Kiev a metropolis, subject only to the Patriarchy in Constantinople. Thus, the foundation for the Novgorod Republic was laid. The Novgorodians respected Yaroslav more than other Kievan princes and the princely residence in the city, next to the marketplace (and where the "veche" often convened) was named the "Yaroslavovo Dvorishche" after him. It is thought that it was at that period that Yaroslav promulgated the first code of laws in the East Slavic lands, the Yaroslav's Justice, better known as Russkaya Pravda.

Leaving aside the legitimacy of Yaroslav's claims to the Kievan throne and his postulated guilt in the murder of his brothers, Nestor and later Russian historians often represented him as a model of virtue and styled him the Wise. A less appealing side of his personality may be revealed by the fact that he imprisoned his younger brother Sudislav for life. Yet another brother, Mstislav of Tmutarakan, whose distant realm bordered on the Northern Caucasus and the Black Sea, hastened to Kiev and inflicted a heavy defeat on Yaroslav in 1024. Thereupon Yaroslav and Mstislav divided Kievan Rus: the area stretching left from the Dnieper, with the capital at Chernihiv, was ceded to Mstislav until his death in 1036.

In his foreign policy, Yaroslav relied on the Scandinavian alliance and attempted to weaken the Byzantine influence on Kiev. In 1030 he reconquered from the Poles Red Rus, and concluded an alliance with king Casimir I the Restorer, sealed by the latter's marriage to Yaroslav's sister Maria. In another successful military raid the same year, he founded Yuriev (after St George, or Yury, Yaroslav's patron saint) and forced the surrounding province of Ugaunia to pay annual tribute.

In 1043 Yaroslav staged a naval raid against Constantinople led by his son Vladimir and general Vyshata. Although the Rus' navy was defeated, Yaroslav managed to conclude the war with a favourable treaty and prestigious marriage of his son Vsevolod to the emperor's daughter. It has been suggested that the peace was so advantageous because the Kievans had succeeded in taking a key Byzantine possession in Crimea, Chersones.

To defend his state from the Pechenegs and other nomadic tribes threatening it from the south he constructed a line of forts, composed of Yuriev, Boguslav, Kaniv, Korsun, and Pereyaslav. To celebrate his decisive victory over the Pechenegs in 1036 (who thereupon never were a threat to Kiev) he sponsored the construction of the Saint Sophia Cathedral in 1037. Other celebrated monuments of his reign, such as the Golden Gates of Kiev, have since perished.

Yaroslav was a notable patron of book culture and learning. In 1051, he had a Russian monk Ilarion proclaimed the metropolitan of Kiev, thus challenging old Byzantine tradition of placing Greeks on the episcopal sees. Ilarion's discourse on Yaroslav and his father Vladimir is frequently cited as the first work of Old Russian literature.

In 1019, Yaroslav married Ingegerd Olofsdotter, daughter of the king of Sweden, and gave Ladoga to her as a marriage gift. There are good reasons to believe that before that time he had been married to a woman named Anna, of disputed extraction.

In the Saint Sophia Cathedral, one may see a fresco representing the whole family: Yaroslav, Irene (as Ingigerd was known in Rus), their five daughters and five sons. Yaroslav married three of his daughters to foreign princes who lived in exile at his court: Elizabeth of Kiev to Harald III of Norway (who had attained her hand by his military exploits in the Byzantine Empire); Anastasia of Kiev to the future Andrew I of Hungary, and the youngest daughter Anne of Kiev married Henry I of France and was the regent of France during their son's minority. Another daughter may have been the Agatha who married Edward the Exile, heir to the throne of England and was the mother of Edgar ?theling and St. Margaret of Scotland.

Yaroslav had one son from the first marriage (his Christian name being Ilya), and 6 sons from the second marriage. Apprehending the danger that could ensue from divisions between brothers, he exhorted them to live in peace with each other. The eldest of these, Vladimir of Novgorod, best remembered for building the Saint Sophia Cathedral in Novgorod, predeceased his father. Three other sons: Iziaslav, Sviatoslav and Vsevolod, reigned in Kiev one after another. The youngest children of Yaroslav were Igor of Volynia and Vyacheslav of Smolensk. Constant warring between princes gradually reduced the kingdom to a loose confederation of principalities.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Yaroslav I the Wise of Novgorod (I18407)
 
7511 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7485)
 
7512 Zuoz is first mentioned about 840 as Zuzes. Historically, Zuoz was the political center of the upper Engadin. It was the seat of the local bishop. But, it has long ago been supplanted by other Engadin villages such as St. Moritz and Samedan. In 1137-39 the village was acquired from the count von Gamertingen by the Bishop of Chur. In 1244 Bishop Volkart appointed Andreas Planta from Zuoz to be the chancellor of the Oberengadin. The Planta family remained in power until 1798. In 1367, Zuoz joined the League of God's House under the leadership of the "Ammann" (Bailiff) Thomas Planta.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Planta, Thomas (I89215)
 
7513 [1291. 14. marts-1293. 5. februar]. 4
Lave Lavesen overdrager kong Erik 6. Menved sine ejendomme.

A: tabt — Referat i Sorø gavebog f.17v.

Tryk: SRD. IV 491. Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 4; DRB. II:4 nr. 4 (i oversættelse).

Ved foregaaende testamente 1291 14. marts havde Lave Lavesen overdraget Sorø kloster sine besiddelser i Øxneskov, Stenmagle, Nyrup og Assentorp, som han havde faaet af Illuge Thomsen »iuxta commutationem«. Der kan ikke være tvivl om, at Lave Lavesen, der var en af de fredløse og som paa dette tidspunkt sad fængslet paa Kalundborg ved denne overdragelse har forsøgt at bilægge den gamle og bitre arvestrid mellem Sorø kloster og efterkommerne efter Esbern Snares søn Jens, som 1213 paa sit dødsleje i Lübeck havde overdraget Sorø disse ejendomme, en overdragelse som hans arvinger og efterkommere havde nægtet at anerkende, cf. SRD. IV 490 og 517. Heller ikke overdragelsen 1291 14. marts hjalp klostret i første omgang, thi kronen greb ind og konfiskerede Lave Lavesens ejendomme i Øxneskov med tilliggende paa grund af majestætsforbrydelse. Først 1293 5. februar kom Sorø kloster endelig i besiddelse af Øxneskov, cf. nr. 93 og SRD. IV 491. At Lave Lavesen er bleven tvunget til at give kronen skøde paa sine ejendomme fremgaar yderligere af en sætning i Sorø gavebog: »Literæ uero Lawgonis parum ualent, præsertim quia ipse Lawgo suspectus est de collusione cum sit uarius in uerbis literarum, dicens se optinuisse bona Øxneskow iure hereditario in una litera et in aliis literis optinuisse per commutationem, SRD. IV 491, Det sidste gaar paa brevet 1291 14. marts, det første maa gaa paa Lave Lavesens skøde til kongen.

Hr. Lave Lavesen, kaldet Lille, blev fængslet af Kong Erik og holdt i Fangenskab paa Borgen i Kalundborg; han mistede meget af sit Gods, som paa Grund af hans Forbrydelser ifølge Landets Love blev inddraget af Kongen; blandt det inddragne var Godset i Øxneskov. 
Lille, Lave (Lavesen) (I13460)
 
7514 [1389]. 24. juni. Hammershus 48
Jens Uf, høvedsmand på Bornholm, meddeler borgmestre, rådmænd og borgere i Danzig som svar på deres brev, at ærkebiskop Mogens af Lund har pålagt både landboerne på Bornholm og de købmænd, der besøger øen, en sildetiende, og lover at tale købmændenes sag hos ærkebiskoppen.

Jeg Jens Uf, høvedsmand på borgen og landet Bornholm, hilser Eder, ærværdige mænd og mine fortrolige venner, borgmestre, rådmænd og alle borgere, der bor i staden Danzig, med Guds søn.

I skal vide, såre kære venner, at jeg for ikke længe siden har forstået Eders brev om, at jeg over for Eders medborgere og alle andre købmænd, der besøger landet Bornholm, ifølge deres gamle frihed skulde sørge for at undlade, hvad jeg til denne dag havde forrettet og yderligere håber at udrette ved Guds nåde. Men min herre, hr. Mogens, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, stræber alene efter at opnå en sildetiende såvel af de landboer, der bor i landet Bornholm, som af de købmænd, der besøger landet Bornholm. Af den grund skal I vide, at jeg bedst muligt vil hjælpe Eders medborgere og de andre købmænd, der besøger landet Bornholm, når jeg kommer til at tale med min herre hr. ærkebiskop Mogens, eftersom han er større end jeg. Lev vel og far vel i Kristus; I skal byde over mig som en ven. Skrevet på borgen Hammershus sankt Hans dag under mit segl. 
Uf, Jens/Johannes Lawes Foged på Hammershus (I13454)
 
7515 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I73165)
 
7516 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I73389)
 
7517 Ændre navn fra Jeppe Jensen til Jeppe Aakjær den 12. marts 1906 Aakjær, Jeppe (Jensen) (I3858)
 
7518 Ændrede efternavn til Sornson Sørensen, Andreas (I3590)
 
7519 Ærøskøbing (Bisat Marstal) PETERSEN, Niels Preben (I70792)
 
7520 Ærøskøbing den 10 marts 1774
Blev Morten Clausen Grip Møllers Søn døbt, kaldet Peter Clausen
Jomjru Mette Maria hos ??????: bar Barnet
Jens Michelsen Sckytte
Lorens Clausen
Joseph Jensen
Martinus Holst
Else Thoraps 
Clausen, Peder (I3368)
 
7521 Ærøskøbing den 19 juli 1776:
Blev Morten Clausen Møllers Datter døbt, kaldet Anna Maria Clausen.
Faddere vare Agnethe, Hans Poulsens hustru bar
Ivar Pedersen
Morten Bircholm
Bertel Weber
Anna Margrethe Torps
Mons: Gottlob 
Clausen, Anna Maria (I3369)
 
7522 \ Lov, Ane Marie (I02458)
 
7523 Ødum sogn:
Peder Christensen, født 2. Mai 1866, døbt i Kirken d. 24. Juni 1866.
Forældre: Christen Pedersen, Møllersvend i Hadsten Mølle og Hustru Lise Margrethe Danielsen, 22½ Aar hos Daniel Pedersen i Selling.
Fadder: Kirsten Marie Jensen, ? Kone i Brusgaard Mølle, Ane Andersdatter, Niels Christensens Hustru i Sabro, Daniel Pedersen, Husm., Anders Peder Danielsen, Tjener Ole Christensen, begge i Selling, Knud Pedersen, Ungkarl i Mellerup. 
Christensen, Peder (I10578)
 
7524 Øksendrup Fødte Mandskiøn side 13
Nr. 5
20 juni 1833 Jørgen Larsen i kirken den 23 juni 1833.
Moderen Anna Knudsdatter hos Stedfaderen Gmd. Rasmus Hansen i Øxendrup.
Udlagt barnefader Karl Lars Jørgensen ibid
Gmd Peder Andersen, Karlene Christen Jørgensen, Knud Rasmussen, Pigen Maren Jørgensdatter bar ham og Fpag Jacob Hansen ibid, An: Hedevig Pedersdatter alle af Øxendrup

FT1860: http://www.arkivalieronline.dk/Data/folketælling/FT1860/00031/00472.tif

Samtlige personer i husstanden

svendborg, Gudme, Gudbjerg, Gudbjerg sogn, Ellerup, , gaard, 1, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Jørgen Larsen, 46, Gift, husfader, , Øxendrup sogn
Mette Marie Kristensdatter, 55, Gift, hans kone, , Gudbjerg sogn
Lars Peder Larsen, 19, Ugift, deres barn, , ditto [Gudbjerg sogn]
Mette Marie Pedersen, 13, Ugift, plejebørn, , Svindinge
Jens Peder Rasmussen, 14, Ugift, plejebørn, , Hesselager sogn
Lars Niels Larsen, 19, Ugift, tjenestekarl, , Turø
Mette Petersdatter, 64, Enke(mand), husmoder, , Gudbjerg sogn
Hans Jensen, 35, Ugift, tjenestefolk, , Ryslinge sogn
Hans Kristian Jespersen, 18, Ugift, tjenestefolk, , Gudbjerg sogn
Karoline Amalie Jensen, 40, Ugift, tjenestefolk, , Ore sogn
Ane Sophie Marie Andersen, 16, Ugift, tjenestefolk, , Oure sogn

Begravelse Døde Mandkøn pag. 239 Gudme 1902-1912
Gaardmand på Ellinge Mark, Gudbjerg Sogn, Gudme Herre, født i Øxendrup Sogn, Søn af Anna Knudsen i Ellerup- Faderens navn er ukendt. Enkemand efter afdøde Hustru Karen Frandsen, sidste fælles bopæl på Ellinge Mark 73 Aar.
Sognepræst Kragh

Samtlige personer i husstanden
Svendborg, Gudme, Øksendrup, Øxendrup, , en gaard, 18, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Peder Andersen, 72, Gift, , gaardmand,
Sofia Caspersdatter, 58, Gift, , hans kone,
Lars Jørgensen, 27, Ugift, , tjenestefolk,
Rasmus Hansen, 22, Ugift, , tjenestefolk,
Jørgen Jørgensen, 17, Ugift, , tjenestefolk,
Johanne Maria Poulsdatter, 33, Ugift, , tjenestefolk,
Maren Pedersdatter, 68, Ugift, , almisselem,
Anna Jensdatter, 15, Ugift, , pleyebarn,
Samtlige personer i husstanden

Svendborg, Gudme, Øksendrup, Øxendrup, , en gaard, 37, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Maren Pedersdatter, 57, Enke(mand), , gaardbruger,
Peder Jørgensen, 26, Ugift, , hendes børn og tjenestefolk,
Anna Sofia Jørgensdatter, 16, Ugift, , hendes børn og tjenestefolk,
Karen Jørgensdatter, 16, Ugift, , hendes børn og tjenestefolk,
Lars Jørgensen, 20, Ugift, , tjenestefolk,
Jørgen Olsen, 36, Enke(mand), , tjenestefolk, 
Larsen, Jørgen (I4905)
 
7525 Össjö kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13513/C I/4 (1815-1856), bildid: C0063214_00211

Den 5 april (1822) dog i Väfvare hus och begrofs den 10 Trägårdsm. Högfeldts hustru Anna Maria Strömbeck, 62 år, lungsot.

Sven H. flyttade till Östra Ljungby 1823. Han kom 1820 från Karup i Halland enl. attesten från Össjö.

Östra Ljungby kyrkoarkiv, Inflyttningsattester, SE/LLA/13524/H II/3 (1822-1826), bildid: C0063394_00102

Eva M

Norra Åsbo häradsrätts arkiv, Bouppteckningar
Huvudserien, SE/LLA/11094/F II a/30 (1823), bildid: C0111157_00358

Så fann jag "skiftet" efter Anna Maria Strömbeck.

Hon efterlämnade maken Swenonius Högfeldt samt barnen: sonen Nils Petter (myndig), döttrarna Anna Greta, Johanna Sophia, Sophia Christina, Annalisa och Petronella. Alla omyndiga.

Ingen av den avlidnas släkt var närvarande, och därför ville änklingen förordna den blivande svärsonen Pottmakargesällen Bernt Andersson i Engelholm som var närvarande, som förmyndare för att bevaka de omyndigas rätt.

När man gör arvsskiftet står att sonen Nils Petter finns i Karlskrona. Det står inget om var döttrarna befinner.

Eva M 
Strömbeck, Anna Maria (I13120)
 
7526 Østbirk, Voer, Skanderborg kirkebog Familie: Rasmus Thomsen / Helene Johannesdatter (F4082)
 
7527 Østerlars kirkebog den 22. oktober 1949.
Fhv. Landpostbud af Østerlars. Født 22 september 1859 i Asarum, Blekinge Len, Sverrig.
Søn af Mads Karlson og Hustru Peterneille Persdotter, gift med Emma Jensine Kristiansen
(død 31. december 1893) gift 2. med efterlevende Thora Marie Lund (Viet 3. maj 1896 Øl.)
Sidste fælles bopæl. Vesterled Østerlars.

Nexø Skifteret den 28. oktober 1949. 
Mathisson, Peter Magnus Landpostbud i Gudhjem (I5303)
 
7528 Østerlars Kirkebog den 27. december 1956.
Ernst Madsen Bekkegård.
Fhv. gårdejer af Østerlars. Født i Asarum, Blekinge Len, Sverrig d. 22 februar 1874,
Søn af Matts Karlson og hustru Anne Peterson. Enkemand efter Mathea Pedersen
(Død d. 31. december 1949).
Sidste fælles bopæl Bekkegård Østerlars.

Neksø Skifteret den 28 december 1956. 
Madsen, Ernst (Mathisson) (I5305)
 
7529 Østerlars Kirkebog den 28 februar 1963.

Fhv. avlsbruger af Østerlars Stationsby. Født den 12. december 1886 Østerlarsker, søn af
husmand Karl August Madsen og hustru Jacobine Marine Andersen.
Gift med efterlevende Valborg Hansen.
Sidste fælles bopæl. "Hyttan" Østerlars.

Neksø Skifteret 4. marts 1963. 
Madsen, Kristian Mathias (I4241)
 
7530 øåØåSamtlige personer i husstanden
bornholm, Sønder, Povlsker, 1. Distrikt, , 1. Selvejergaards Grund, 9, FT-1870
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Kjerstine Nielsen, 65, Enke, Huusmoder, Jordbruger, Nylarsker Sogn
Niels Peter Mortensen, 25, Ugift, Søn, , Poulsker Sogn

11 Apr 1863 rejser Niels Peter Hansen (Skræder) fra Povlsker til Rønne (Afgangsliste Povlsker) 
Hansen, Niels Peter (I6458)
 
7531 øåØåSamtlige personer i husstanden
bornholm, Vester, Rønne Købstad, Sønder Qvarter NO.4, , Matr. Nr. 89,90,126a,126b,126c, 1, FT-1850
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Mads N. Madsen, 33, gift, , Købmand & Husfader,
Bergitte Lind, 33, gift, , hans kone,
Magrethe Holm, 65, enke, , husfaderens moder,
Ane Marie Kjøller, 34, ugift, , Tjenestepige,
Magrethe Andersen, 25, ugift, , Tjenestepige,
Hans Petersen, 22, ugift, , Tjenestekarl,
Hans N. Jensen, 20, ugift, , Tjenestekarl, 
Andersdatter, Margrethe (I10427)
 
7532 øåØåSamtlige personer i husstanden
viborg, Lysgaard, Grønbæk, Grønbæk Sogn, , et Huus paa Grønbek Hede, 30, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Johannes Petersen Filberth, 33 , Gift, , lewer af sin Jordlod, Frederiks Sogn Wiborg A:
Kirsten Sørensdatter, 32 , Gift, , hans Kone, Her i Sognet [Grønbæk, Viborg Amt]
Niels Peter Johannessen, 10 , -, , deres Børn, Do [Grønbæk, Viborg Amt]
Anne Cathrine Johannessen, 5 , -, , deres Børn, Do [Grønbæk, Viborg Amt]
Andreas Johannessen, 3 , -, , deres Børn, Do [Grønbæk, Viborg Amt] 
Filbert, Johannes (I10835)
 
7533 Åker, Dåb 1761
Gudmor: Margrete, Ole Larsen's
Faddere: Jens Hansen, Morten Larsen, Caren Hansdatter, Kisten Mads Mognsens

Skifteuddrag Bornholms Amt, Nexø Byfoged Bog 2

Nr. 659.
Side 171b. 1799. 16. sep.
Hans Pedersen Plum.
Karen Pedersdatter. Laugv: Jep Gram.
2 brødre, 1 søst.
A: Jens Pedersen Plum, myndig, Rønne.
B: Niels Pedersen Plum, myndig, Åker.
C: Seigne Pedersdatter, f. 1759. Værge: Bror, Jens Pedersen Plum. 
Plum, Hans Pedersen (I6097)
 
7534 År 1779:
Baptis. Palm. Hans Dÿhrs Datter af Lakkendrup, døbt og kaldet Sidsel. Anne Rasmus Dÿhrs bar Barnet,
Barbara Niels Rasmussens gik for. Testes: Hans Jespersen, Peder Bech og Hans Knudsen af
Porthuset. 
Hansdatter, Sidsel (I15660)
 
7535 År 1781:
Baptis. 4. p. Epiph Hans Dÿhrs Søn af Lakkendrup, døbt og kaldet Peder. Marie Hans Jespersens bar Barnet,
Anne Anders Knudsen gik for. Testes: Peder Bech, Peder Christensen og Povl Larsen 
Hansen, Peder (I15655)
 
7536 År 1786:
Baptis. 1. januar Hans Dÿhrs Datter af Lakkendrup, døbt og kaldet Maren. Barbara Nielses bar Barnet,
Anne, Mads Bech gik for. Testes: Christen Rasmussen, Lars Skovfoged og Hans Knudsen. 
Hansdatter, Maren (I15656)
 
7537 År 1793:
Baptis. 1. p. Epiph. Gaardfolk Hans Dÿhr og Maren Knudsdatters Datter af Lakkendrup, som Natten forud
mellem 9. og 10. januar var født og blev kaldet, Anne Maria. Kirsten Møllers bar Barnet,
Maren Christens gik for, Testes: Peder Christensen, Gl. Hans Hansen og Mads Bech. 
Hansdatter, Anne Maria (I15658)
 
7538 År 1795:
Baptis. 1. p. Trinit Gaardfolk Hans Dyhr og Maren Knudsdatters Datter af Lakkendrup, som 26. maj forud var
født, og blev kaldet Kirsten. Maria Anders Knudsens af Svendborg bar Barnet, Anna Bechs
gik for. Testes: Christen Rasmussen, Anders Knudsen og Jens Lydersen. 
Hansdatter, Kirsten (I6964)
 
7539 År: 1783:
Baptis. Miseri. Hans Dÿhrs Søn af Lakkendrup, døbt og kaldet Knud. Johanne, Peder Christensens bar
Barnet, Gjertrud Jenses gik for. Testes: Rasmus Dÿhr, Anders Knudsen og Rasmus Bech. 
Hansen, Knud (I15659)
 
7540 År: 1788:
Baptis. Dom Qvasi Gaardfolk Hans Dÿhrs og Maren Knudsdatters Datter af Lakkendrup, døbt og kaldet
Anne. Anne Madses bar Barnet, Anne Anderses gik for. Testes: Lars Hansen, Christen
Rasmussen og Peder Christensen. 
Hansdatter, Anne (I6977)
 
7541 År: 1790
Baptis. 14. november Hans Dÿhrs og Maren Knudsdatters Søn af Lakkendrup, døbt og kaldet Rasmus. Maren
Hanses af Porthuset bar Barnet, Anne Madses gik for. Testes: Christen Rasmussen, Niels
Rasmussen og Hans Jespersen 
Hansen, Rasmus (I15657)
 
7542 _MARI: DATE (BEF 1736)
_MARI: PLAC (Klemensker, N²rre, Bornholm)
 
Familie: Povl Hansen / Maren Johansdatter (F2801)
 
7543 _MARI: DATE 1 JAN 1787
_MARI: PLAC Ibsker, ¢ster, Bornholm
 
Familie: David Hansen / Ellen Olesdatter (F2569)
 
7544 _MARI: DATE 1 JUN 1741
_MARI: PLAC (Tranderup, ¥r², Svendborg)
 
Familie: Niels Pedersen / Maren Jensdatter (F2948)
 
7545 _MARI: DATE 1 NOV 1759
_MARI: PLAC Hersted²ster, Sm²rum, K²benhavn
 
Familie: Lars Knudsen / Margrethe Sørensdatter (F3681)
 
7546 _MARI: DATE 1. JUL 1774
_MARI: PLAC Bregninge, ¥r², Svendborg
_MARI: NOTE Den 1. Juli blev Ungkarl Lars Hansen fra Vindebalde og Pigen Anna Margretha Jèorgensdatter fra Sch: trolovet. Forloverne vare Jèorgen Andersen i Sch:, Knud Knudsen og Christen Mèoller i Vindeballe.
Dom 8. p. Trin blev de Copuleret.


Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Lauritz Hansen 47 Gift Hausvater Bohlsmann
Anne Margrethe Jürgens 47 Gift dessen Frau
Hans 28 Ugift Ihre Kinder Landewehrsmann
Christen 21 Ugift Ihre Kinder ist Reuter
Peder 11 Ugift Ihre Kinder
Knudt Knudtsen 5 Ugift Ihre Kinder
Anna Margaretha 18 Ugift Ihre Kinder
Maren 15 Ugift Ihre Kinder
Hans Christian Rasmusen 20 Ugift Dienstbothe
 
Familie: Laurits Hansen / Anne Margrethe Jørgensdatter (F1112)
 
7547 _MARI: DATE 10 AUG 1793
_MARI: PLAC Vestermarie, Vester, Bornholm

Samtlige personer i husstanden
Bornholm, Vester, Knudsker, , 3. Vaarnedegaard F1, 49, FT-1801, B6834
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Hans Kundsen 37 Gift Hosbond Bonde og Gaardbeboer Ved Herreds Kompagniet
Bodil Kirstine Nielsdatter 31 Gift Hans Kone
Knud Hansen 5 Ugift Deres Børn
Niels Hansen 3 Ugift Deres Børn
Peder Larsen 13 Ugift Tienestefolk
Annike Haagensdatter 21 Ugift Tienestefolk

 
Familie: Hans Hansen Knudsen / Bodil Kirstine Nielsdatter, Kuure (F1693)
 
7548 _MARI: DATE 10 DEC 1758
_MARI: PLAC Aaker, S²nder, Bornholm
 
Familie: Peder Mognsen (Plom) Plum / Inger Hansdatter (F1440)
 
7549 _MARI: DATE 10 FEB 1755
_MARI: PLAC Pederske, S²nder herred, Bornholm
 
Familie: Jens Madsen Koefoed / Doritha Friderichsdatter Plum (F1816)
 
7550 _MARI: DATE 10 JAN 1690
_MARI: PLAC Bodilsker, S²nder, Bornholm
 
Familie: Peder Mortensen / Anna Pedersdatter (F2830)
 

      «Forrige «1 ... 147 148 149 150 151 152 153 154 Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.