Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 7,151 til 7,200 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 140 141 142 143 144 145 146 147 148 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
7151 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz" (published in 1921, supplement 1934), and translated from German. Under the heading: Jecklin von Hohenrealta, and Jeklin.

Old Federal government (Bundner) aristocracy-family documented as far back as the 1300s, for whom residency in Berg?n, in the Domleschg, and in Chur was guaranteed. Original coat of arms (known example dated 1510): a pair of black buffalo-horns on a silver field. In 1581 Emperor Ferdinand granted to Konrad Jecklin, at that time the emperor's captain (hauptmann) for his castle in Tarasp, his brothers and cousins and their descendants, known by the appelation "von und zu HohenRealt" (of and in Hohenrealta), an augmentation of their coat of arms, which from then on would be: quartered shield - on the 1st and 4th field a pair of black buffalo-horns on a silver field, on the 2nd and 3rd field a red eagle on a gold field. In the Engadin district (in Zuoz), at the beginning of the 15th century, members of the family are documented as notaries (Notare) for the Engadin, also chief magistrates (Landamm?nner), and judges (Richter).

Notable members of this family include:
1) Conradin, senior, an Episcopal Bailiff (Vogt/Bailli) for Riom (a.k.a. Reams) from 1452, alternating with Benedikt Fontana. Bailiff (Ammann) for the Oberengadin district in 1486. Federal government commissioner at disputes over Tarasp in 1465, and at dispute of the bishopric with the Engadin in 1492. Forefather of the Domleschg'er Jecklin-family line.

2) Johann Polin, was a chief magistrate (Landammann/Mistral) for the Ober Engadin. Delegate (Abgeordneter) for the Gotteshausbund at Chur in a dispute involving the districts of Ober Engadin and Ortenstein in 1591.

3) Martinus, a clergyman, he attended the synod of 1559. Priest (Pfarrer) in Schuls. Attended the ecclesiastical conference in Lavin of 1562. Author of "Nova et miraculo gidna nuper Schuli rhaetorum Engadin? inferioris", published in 1573.

4) Sigismund/Sigmund, probably the son of Conradin senior. He fought against the Turks, and on side of the Emperor in the "Schmalkaldischen" wars. Forefather of the line (extinct since 1827) in Tschiramur (a.k.a. Scharans).

5) Conrad, the son of Sigmund. He so distinguished himself in the campaigns of Karl V in Italy that Emperor Ferdinand appointed him as the administrator of Tarasp. While serving as chief magistrate (Landammann) for Ortenstein he was acted as a representative of the Gotteshausbund at the renewal of the Confederation in 1590, and at its presentation in Valais in 1600.

6) Hans Jakob, grandson of the senior Conradin. Episcopal bailiff (Landvogt) for F?rstenau in 1591, later for Thusis, Heinzenberg and Tschappina from 1595 to 1601; forefather of the family-line in Chur, a branch of which still exists in Germany.

7) Nikolaus, brother of Hans Jakob. Ecclesiastical bailiff (Predigervogt) in Chur, and a bailiff (Ammann) at the court in Ortenstein and in Heinzenberg; he obtained for himself and his brothers income from episcopal property in Rodels.

8) Dietrich, brother of Hans Jakob and Nikolaus. Bishopric courtmaster (Hofmeister), district bailiff (Landvogt) for F?rstenau and F?rstenberg. Participated in a number of legations to Zurich regarding an intercession for Locarno in 1555.

9) Conradin, brother of Hans Jakob, Nikolaus and Dietrich. First known preacher of the Mass (Messpriester) in Almens and Rodels, he crossed over to Protestantism and became an active promoter of the Reformation in Graub?nden. He was the clergyman in Tschiramur and Thusis. Conradin skillful brought conciliation to the religious troubles during the synod in Cl?ven in 1549. First verifiable owner of Hohenr?tien.

The 1934 supplement of "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", entry by P. Gillardon, adds the following informaton:
Jecklin von Hohenrealta: The derivation of the Jecklin v. Hohenrealta family-line has been proven conclusively. The forefather is Johann Polin (1592-1643), born in Zuoz; his son Noli (1623-1679), became Pastor (Pfarrer) for Schiers in 1646, and through marriage with Magd. Bi?sch v. Porta obtained resident and citizenship status in Schiers. The Jecklin-family from that point on, for more than 100 years held parish-offices in Schiers, several were chief magistrates (Landamm?nner) and directors (Vorsteher).

Note: The discriptors "von Hohenrealta" and "de Hohenrhaetia" must refer to the old military district surounding the chateau Hohenr?tien (a.k.a. Hohenraetien, and later: Hochrealta or Hochrialt) which controlled the district of Domleschg. In German "H?hen" means height, hill or peak, while "Hoch" means high or tall. - Norman Lee Madsen, February 6, 2004.

From Mike Hobart (mhobart@worldnet.att.net):
The detailed tax books for Zuoz for the late 16th and much of the 17th centuries survive. These are clearly laid out and it is easy to spot the Jecklins in the book. There are several entries in the 1590s for Johannes Polin Jecklin de Hohenrhaetia. This would be the Landamman for the Oberengadin at that time. Note that the Jecklin branch in Zuoz adopted the Hohenrhaetia addition when the two groups of Jecklin cousins were awarded titles in 1581. The other branch adopted the Hohenrealta addition and that branch continued to use it for a longer period. The tax entries for the 1620s and 1630s show both a Nauli Polin Jecklin and a Johannes Polin Jecklin, with Nauli having about twice the assets of Johannes, but both quite well off. There are other Jecklins in the books as well.

And we have Nauli Polin Jecklin, son of Johannes Polin Jecklin, born at Zuoz in 1623. This is undoubtedly the second Johannes Polin Jecklin mentioned just above.

Purely speculatively, I would put it as:
Johannes Polin Jecklin de Hohenrhaetia (?-after 1592), reeve for the Ober Engadin
. . . son, Nauli Polin Jecklin (?-after 1630)
. . . . . grandson, Johannes Polin Jecklin (1592-1643)
. . . . . . . great-grandson, Nauli Polin Jecklin (1623-1679), priest and reeive of Schiers
. . . . . . . great-granddaughter, Ursina Jecklin (?-?) [probably], appears as a godparent at Schiers in 1650s

If you look at the Historisches-Biographisches Lexikon der Schweiz article on the Jecklins you will see that it calls them Jecklin and also
Jecklin von Hohenrealta and that it describes how the Austrian emperor granted that title to two groups of brothers, with the groups being cousins (I don't know how close was the degree of cousinship, but as only the two groups were mentioned, they may well have been first cousins. If they were further apart than that, others may have been mentioned).

This information has also been summarized in other Swiss and German publications. One which I happen to have handy (via a photocopy as I write ), is Walter von Hueck, editor, "Genealogisches Handbuch des Adels", volume VI (J-Kra), series 91, C. A. Starke Publishing, 1981. The Jecklin family already had a family crest, of two Swiss "Buffalo Horns", and in 1581 when the additional title was granted these were quartered with eagles. The award was made at Innsbruck on 27 October 1581 by Emperor Ferdinand. The recipients were brothers Conrad, Peter, and Caspar Jecklin and their cousins, Dietrich, Conradin, Nikolaus, Hans Jakob, Johann Polin, Johann Aminadab, and Gaudenz Jecklin.

Note that there had earlier been a notary Aminadab Jecklin at Zuoz and another notary who referred to himself as Peter de Paul [for son of Paul] Jecklin. So it is possible that the Polin middle name grew out of the need to distinguish the similarly named sons of different Jecklin fathers, and then once these individuals became prominent the use of both names was continued by the descendants. Or they families may have used the middle names to distinguish different Jecklin lines at Zuoz. Just some speculation at the moment.

The following is a translation of information from the book: "Graub?nden Geschichte Seiner Kreise".

The boundaries of the District of Domleschg are the Viamala in the south and Schin and the ranges of the St?tzerhorn in the east, the terrace of Feldis in the north, and the Hinter Rhine in the west. It comprises the political communes of Almens, Feldis/Veulden, F?rstenau, Paspels, Pratval, Rodels, Rothenbrunnen, Scharans, Scheid, Sils im Domleschg, Trans and Tumegl/Tomils.

The name Domleschg is derived from the old Roma "tumba" (hill), referring perhaps to the hill on which the church of St. Lorenz stands.

Various finds in graves are proof of a settlement in this district during the prehistoric period. It is expected that new light will be thrown on this period by the scientific evaluation of the prehistoric frescoes discovered in 1965 on the Maiens?ss Carschenna above Sils im Domleschg.

Proof of a continuing settlement during Roman times is provided by numerous finds of coins and other small objects. At the time of the Franks the valley was part of the Ministerium Tumilasca.

During the Middle Ages two parts, separated by the Riedbach near Rodels, can be distinguished: the inner and outer Domleschg.

In the inner Domleschg the Bishop of Chur became the lord. The centre was the small town of F?rstenau, for which the Emperor Karl IV had given the bishop the usual market and court rights in a document dated 1354. As the Emperor had ordered his people to use only those roads that were in the possession of the bishop, F?rstenau, which was on the road to the Septimer, prospered. When the way through the Viamala was improved in 1470 the bishop's position in the Domleschg was no longer on the main trade route. To compensate this he acquired Sils on the other side of the river Albula, a village which at one time had belonged to Schams.

The outer Domleschg, with its centre Ortenstein, was at first a domain of the Lords of Vaz, and later of their heirs, the Dukes of Werdenberg-Sargans, whose castles were destroyed by the rebel subjects during the War of Schams (cf. District of Schams). The arbitration of 1452 only allowed them the reconstruction of Ortenstein. The Dukes of Werdenberg succeeded in defending their property in the outer Domleschg against the claims of the Bishop of Chur in the quarrels of 1472.

In the old organisation of the land by the League of God's House, according to which the High Court was divided into the two jurisdictions of F?rstenau and Ortenstein, the old boundaries of the territories are still recognisable. The purchase of the sovereign rights by the communes was made in 1527 for the inner Domleschg, and in 1709 for the outer Domleschg.

During the Reformation Tomlis, Paspels and Rodels remained true to the old faith, at Almens there was parity of faith, The remaining villages became Protestant.

At the time of the conflicts in the Grisons, the Domleschg was the focus of political interest, when, in 1621, J?rg Jenatsch, at first a clergyman at Scharans, murdered the spiritual leader of the Spanish party, Pompeius Planta, at Riedberg Castle. Planta's son-in-law, Rudolf Travers, who resided at Ortenstein Castle, helped to plan the murder of Janatsch in 1639.

In the second half of the 18th century a bitter quarrel arose in the outer Domleschg, between the communes in the valley and those on the mountain, about the election of the magistrate. Johann Viktor von Travers from Ortenstein wanted to take revenge on the Salis party, but his plan failed, which led to the division of the jurisdiction of Ortenstein into mountain and valley fractions.

According to the census taken in 1960, the linguistic situation is a follows: Scheid, completely Sutsilvanian Romansh; Feldis, predominantly Romansh; Paspels and Tomils, half Romansh; the remaining villages are completely or predominently German-speaking.

District Coat of Arms: Silver, rooted apple tree green with twelve apples gules. Blazonry: The green apple tree symbolises the rich fruit-growing district of the Domleschg, and the number of apples corresponds to the twelve communes of the district. District colours: green-white-red.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jecklin, Conradin (I17683)
 
7152 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", and translated from German. Under the heading Albertin: surname that today is still known in the Graub?nden areas of Alvaneu and Gr?sch; while in Schmitten, St?rvis, and Mons it is mostly extinct.

Albertini: surname that today is still known in the Ponte (aka: Camogasco or La Punt-Chamues-ch) and in Mesocco, Graub?nden. Formerly also in Trons, Mon, Zuoz, Pr?sanz and Chur. The ancestors of the family at the end of the 14th century migrated from Bologna (Italy) to Graub?nden. In 1559 a Kaspar Albertyn is known to have had title (Hauszeichen). In 1603 the sons of Bernardi de Albertini of Camogasco: vicar Andreas (1593-1631) in Zuoz, and vicar Johannes (1559-1636), requested a coat of arms, and furthermore inquired about obtaining "Nobilitierung" against payment of the taxes, and promises of staunch services; they were refused because it was deemed that such service from them was not needed at that time. In 1641 their posterity inquired about census into the peerage and improvement of their "titled" coat of arms; both were granted, as authorized by Emperor Ferdinand III of Augsburg, on February 13, 1641. Their coat of arms: Sections 1 and 4, blue background, each with a standing, golden lion (sometimes showing double-wanders) portrayed as an archer; Sections 2 and 3, silver, each with a red eagle. Helmet crowns and helmet-ornament: the standing lion of 1 and 4, between two flights, gold over silver. Helmet-blanket silver-red, [bezw]. gold-blue.

The currently existing von Albertini family of Graub?nden descends in two main branches down from the above mentioned vicar Johannes (Gian Gees) Albertini (1559-1636), through two of his sons: Johannes (Gian Gees) Albertini (before 1600-1648) and Ulrich (Duri Gees) Albertini (before 1610-1650).

Albertin (previously Albertini): City of Z?rich family, that immigrated there with those expelled from Locarno, Ticino canton, in 1555. They were given conditional municipal-citizenship in 1640; and by 1790 they had died out in Z?rich. Coat of arms: Divided of gold and blue; in the above field a [goldgekronter] (gold edged?) black eagle, in the under a golden recumbent (on its back) half-moon. (C. Meyer: Coat of arms book of 1674).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Albertini, Ursina (I02124)
 
7153 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", and translated from German. Under the heading Hartmann, of canton Graub?nden:

Reputable family in the Zehnegerichtenbund, in the Pr?tigau, and in the court at Churwalden. Coat of arms: on blue a silver half-moon between 2 silver hexangular stars.

In the 16th century a Fluri Hartmann, of K?blis, is mentioned as a land-captain (Landeshauptmann) in the Veltlin (Valtellina valley). The first to gain repute was Hartmann von Hartmannis, of Parpan, whose name was written into the 1569 spokesman chronicle as: Hartmann Hartmann. In French services he acquired the title "Hartmann de Hartmannis".

Hartmann von Hartmann was chief magistrate (Landammann) of the court in Churwalden, land-captain in the Veltlin in 1581 and 1593. In the Zehnegerichtenbund (League of Ten Jurisdictions) he was the most highly esteemed man; and in the 3rd B?nden he played a role which later the elderly Colonel Guler would play. Envoy on the [Tagsatzung], to Milan and Paris; head of a B?ndner regiment in French service in 1589. The B?ndner and Eidgenossen played a part in saving the last "Valois" his throne, and helped Heinrich IV over his most difficult times.

On a trip to France, while passing through Hochburgund, one of Heinrich IV's adversaries took Hartmann von Hartmann captive and demanded a ransom before freeing him. In 1593 the remainder of the troops from the regiment Hartmann commanded returned home, however he retained a company, which in 1602 was turned into a Guard Company (Gardekompagnie). Hartmann participated in swearing alliance of the 3rd B?nde with France, and an eternal promise of cavalry support. Hartmann was instrumental in bringing about the renowned Reforms of 1603. Finally, he became as much an enemy of the Spanish as the Venetians, for he proved himself a faithful supporter of France in 1603.

His descendants include: Dietegen Hartmann, who was a Vicar in the Veltlin in 1599; he was sent as an envoy to France in 1619, in whose service he earlier had been a Captain. In short order the French emissary Gueffier was deported out of the 3rd B?nden, as a result Dietegen Hartmann had to leave Paris immediately. One must think that it was only his father that Dietegen has to thank that he was not put into the Bastille. Dietegen's son Hartmann von Hartmann is listed in the Veltlin as one of its most influential men. A Heinrich Hartmann was called as Captain to become "Podestat" (chief magistrate) for Morbegno (in the Valtellina valley) in 1619. Out of the Pr?tigau came, besides the previously mentioned Fluri, a Hans Hartmann, of Kloster, "Podestat" for Morbegno in 1601.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hartmann, Christina (I02206)
 
7154 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", and translated from German. Under the heading Hartmann, of canton Graub?nden:

Reputable family in the Zehnegerichtenbund, in the Pr?tigau, and in the court at Churwalden. Coat of arms: on blue a silver half-moon between 2 silver hexangular stars.

In the 16th century a Fluri Hartmann, of K?blis, is mentioned as a land-captain (Landeshauptmann) in the Veltlin (Valtellina valley). The first to gain repute was Hartmann von Hartmannis, of Parpan, whose name was written into the 1569 spokesman chronicle as: Hartmann Hartmann. In French services he acquired the title "Hartmann de Hartmannis". The book "Chronik der Familie von Planta", pub. 1892, tells us that "Hartmann v. Hartmannis zu Parpan" was married to Anna von Planta (mentioned in records from 1589 and 1591), the daughter of Jacob von Planta (mentioned in 1572), who was the son of Heinrich (Henriget) von Planta.

Hartmann von Hartmann was chief magistrate (Landammann) of the court in Churwalden, land-captain in the Veltlin in 1581 and 1593. In the Zehnegerichtenbund (League of Ten Jurisdictions) he was the most highly esteemed man; and in the 3rd B?nden he played a role which later the elderly Colonel Guler would play. Envoy on the [Tagsatzung], to Milan and Paris; head of a B?ndner regiment in French service in 1589. The B?ndner and Eidgenossen played a part in saving the last "Valois" his throne, and helped Heinrich IV over his most difficult times.

On a trip to France, while passing through Hochburgund, one of Heinrich IV's adversaries took Hartmann von Hartmann captive and demanded a ransom before freeing him. In 1593 the remainder of the troops from the regiment Hartmann commanded returned home, however he retained a company, which in 1602 was turned into a Guard Company (Gardekompagnie). Hartmann participated in swearing alliance of the 3rd B?nde with France, and an eternal promise of cavalry support. Hartmann was instrumental in bringing about the renowned Reforms of 1603. Finally, he became as much an enemy of the Spanish as the Venetians, for he proved himself a faithful supporter of France in 1603.

His descendants include: Dietegen Hartmann, who was a Vicar in the Veltlin in 1599; he was sent as an envoy to France in 1619, in whose service he earlier had been a Captain. In short order the French emissary Gueffier was deported out of the 3rd B?nden, as a result Dietegen Hartmann had to leave Paris immediately. One must think that it was only his father that Dietegen has to thank that he was not put into the Bastille. Dietegen's son Hartmann von Hartmann is listed in the Veltlin as one of its most influential men. A Heinrich Hartmann was called as Captain to become "Podestat" (chief magistrate) for Morbegno (in the Valtellina valley) in 1619. Out of the Pr?tigau came, besides the previously mentioned Fluri, a Hans Hartmann, of Kloster, "Podestat" for Morbegno in 1601.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hartmann, ??? (I10813)
 
7155 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", and translated from German. Under the heading of Hassler: Family of cantons: Aargau, Bern, Freiburg, Graub?nden, St. Gallen, Unterwalden, Wallis, Zug and Z?rich. In canton Graub?nden it is a widespread surname in Ilanz, Trans, Maladers, etc.

In the 1838 census of Graub?nden canton people with the surname Hassler can be found living in: Chur - about a dozen families; Trans (in Gottehausbund) - one family; in Maladers (in Zehngerichtenbund) - about ten families. Citizenship status given as: Chur, Maladers, Trans, and Manedorf in Z?rich canton.

The given name Carl seems to have been a common one among the Hasslers of Maladers. There were three boys named Carl in the census of Maladers, and one in Chur - all had citizenship in Maladers. The surname Hassler is recorded in Maladers as early as 1548.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hassler, Carl (I02476)
 
7156 Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz", and translated from German. Under the heading of K[oe]hl, (the "o" and "e" being joined as one letter):

B?ndner-family that come from the Principality/Duchy of J?lich (just to the west of Cologne, Germany), from which they were expelled because of religious conflicts. [According to "Sammlung Rh?tischer Geschlechter", published 1847 in Chur, the fore-parents of this family are Arnold de Rogister and Gertraud van K?lchen, or K?elchen. Arnold de Rogister was the Administrator (Amtmann) for the J?lich court at Malmedy.] The surname "K?hl" stems from the mother's name - the two sons, Julius and Johannes, changed to that surname in order to avoid possible persecution. They settled in Chur in 1554, where their noble-status was recognized, and they were granted burgher (b?rger) status. The oldest son, referred to as "Julius K?hl, Edler von Rogister" (Julius K?hl, Nobleman of Rogister), obtained official positions in Chur in 1561 and 1562. Their younger son, Johannes, settled in Berg?n and is the fore-father of the Berg?n-branch of the family-line. First in the line to come to repute in Chur was Bernhard K?hl, administrator (Stadtammann) and bailiff (Stadtvogt) for the city 1671-87, six time mayor from 1690, president of a criminal-court meeting in Chur in 1684. At this occasion the K?hl-family was proven a friend to the Catholics. Coat of arms: sections 1 and 3 split with black and silver; sections 2 and 4 in blue, showing a white Easter-banner held by an Easter-Lamb.

It is notable that the more recently published "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz" does not give Arnold de Rogister and Gertraud van K?lchen as parents of Julius and Johannes von K?hl. As "Sammlung Rh?tischer Geschlechter" was published in 1847, it is possible that this assertion of parenthood has since been proven to be false or unprovable.

J?lich became a Duchy (versus a principality) in 1356. Malmedy was not part of the Duchy of J?lich; Mameldy, together with Stablo, was one of the oldest imperial abbeys in the Empire from about 714 to 1796. Although there might have been a Ducal J?lich representation in Malmedy, this would not have the quality of an upper-judicial court (Hofgericht), but would rather have had the character of an embassy, fiscal clearing-house.

J.B. Rietstap (armorial general, a listing/description of noble coat-of-arms):
Lists a family "K?l de Rogister" (nobility of Chur) with a coat-of-arms build around an Easter-lamb. He also has a protestant family "von Rogister" (Bavarian nobility) with coat-of-arms, and a catholic branch "Edle von Rogister" (Bavarian nobility, Reichsfreiherrn August 25, 1790) again with coat-of-arms. (Since J?lich was inherited by the house of Wittelsbach - the ruling house of Bavaria - a connection might be possible.)

Although the German nobility von is traditonally translated into Latin with the prefix "de", and the Lower German "van" (as still used in the Dutch language) normally only describes the place of origin (thus not nobility) would be translated into Latin as AB, the usage is not very firm.

It is possible that the "van K?lchen" merely indicates an origin (i.e. not a family name; which for non-noble families only started in that time period). It is noteworthy that the spelling of "K?lchen" as well as "K?hl" are very close (taking into account dialects) to that of the city of K?ln (Cologne), just to the east of J?lich.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
de Rogister, Arnold (I17551)
 
7157 Teacher, Lincoln School of Commerce, Lincoln, Nebraska


January 28, 1907 - August 21, 2000



Ruth Jorgensen of Rifle passed away at the E. Dene Moore Memorial Homeon Aug. 21. She was 91 .

Mrs. Jorgensen was born in Cedar County, Neb., near Wausa, to Georgeand Lucinda Furness Jorg ensen. She and her family moved to Lincoln,Neb. in 1917 and went through schools there. Sh e taught business atthe Lincoln School of Commerce until her retirement in 1972. She movedt o Grand Junction in 1986 and then to Rifle in 1998, where she liveduntil her death.

Survivors include a sister, Beryl Proudfit of Colorado Springs; anephew, Gary Swallow of Rif le; nieces Shannon Pettis of ColoradoSprings, Coralue Anderson and Wendy Ulmer of Georgetown , Colo., andnephew Smokey Anderson of Georgetown.

She was preceded in death by her parents; a brother, Allen Jorgensen;and sisters Vera Swallo w and Ona Anderson.

Memorial contributions may be made to the First Christian Church ofLincoln.

Graveside services were held at Woodlawn Cemetery in Wausa, Thursday,Aug. 24 at 10:00 a.m.


Search: 
Jorgensen, Ruth (I3772)
 
7158 Tekst til billede 11032familie
Bagerst fra venstre: Lillian Joyce Matsen, ukendt
Forest fra venstre: Gibson Frank Matsen, Lillian Annie Panlop Jaster, Frank Victor Matsen 
Matson, Frank Victor (I11032)
 
7159 Tekst til billede 12695bryllup
Fra venstrer: Lillian Joyce Matsen, Kevin Williams, Gibson Frank Matsen (siddende), Veronica May Griffith (brud), ukendt, Peter Nelson, ukendt. 
Matsen, Gibson Frank (I12695)
 
7160 Telefon-bogen 1959
P. Kroun Slagter- og Paalægsforretning
Sidsel Bagersgade 8
Rudkøbing
Tlf: 511052 eller 511348


http://www.kajshjemmesider.dk/historier/
144. Omme i Sidselsbagersgade havde slagter Kroun en slagterbutik, det var en ret stor butik. Der var gamle Kroun, og hans kone fru Kroun og så var det et par lærlinge til at ekspedere. Hvis en kunde f.eks. havde sagt at hun skulle have et koteletstykke til 40 kr. og fru Kroun skar et stykke af , vejede det altid lidt mere, altid kunne hun skære det så nøjagtigt af, og så lagde fru Kroun hovedet lidt på skrå og sagde ”Der er altså lige for 46 kr. gør det noet frue” og det gjorde det normalt ikke, kunden betalte de 46 kr. Det siges dog at en dag kom der þen ind og bestilte en steg til 80 kr. og da fru Kroun havde skåret et stykke af, vejede det og sagde med hovedet lidt på skrå ”Der er altså lige for 90 kroner, gør det noet frue” -- ” Nej det gør ikke spor” sagde kunden, lagde 80 kr. tog stegen, sagde tak, og gik med den.

Fra Tommy Post Jensen
Til Ulrich! Lidt historie Anna Margrethe & Peter Kroun åbner slagterforretningen i 1924 - fra 1946 bliver deres søn Erik Kroun medindehaver, han driver sammen med hustruen Anna Kroun forretningen indtil d. 1.5.1978, hvor deres søn Jens Peter Kroun ( Kurt Schaadt's billede) overtager butikken, som han lukker i 1986. Ifl. Tommy Jensen's bog 
Kroun, Peter Mogens (Hansen) (I5069)
 
7161 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I3672)
 
7162 Terchild Kj?ller owned Styrsg?rd, 12 Slg. Ibsker, from 1667 until his death in 1690, his death is recorded as being from drowning.

Extracted from the probate for Boel Henningsdatter, June 4, 1685, page 172:
Anno 1685 dend 4 Juny, er efter louglig giorde tillysning, holden rigistering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter Terchel K?lleris s. hustru, Boehl Henningsdaatter, som boede, og d?de, paa dend 12 gaard i Jordebog talled, ligende i Ibskier Sogn. Imellem dend s. quindis efterlatte hosbonde ermelte Terckel K?llere paa dend enne, og deris auflede b?rn som er 6 s?nner, og 2 d?ttre, paa dend anden side. Dend eldste s?n Claus Terchelsen sin egen verge. Dend anden s?n Henning Terchelsen og sin egen verge. Dend 3de s?n Hans Terchelsen paa 16 aar gammel, for hannem verer faderbroderen Jep K?llere i R?e Sogn. Dend 4de s?n Albert Terchelsen paa 10 aar gammel, for hannem verger Rasmus K?llere i Boelsker Sogn, drengens faderbroder. Dend 5te s?n Simmen Terchelsen paa 8 aar gammel, for hannem verger Hans Zandersen i ?stermarie Sogn. Dend yngste s?n Per Terchelsen paa 6 aar gammel, for hannem verger broderen Henning Terchelsen. Dend eldste daatter Margrette Terchelsdaatter, paa 14 aar gammel, for hende verger Henning Albertsen i Ibsker Sogn, barneds moderfader. Dend yngste daatter Borritte Terchelsdaatter paa 4 aar gammel, for hende verger faderen Terchel K?llere. . . Margrete s. Jochum Thisens i Suaniche fordred paa hendis b?rns veigne de som er u-myndige penge. . . Anders Thiesen Jochumbsen i Suaniche fordred. . . Petter Thisen af Suaniche fordred penge. . . Claus Thisen i Suaniche fordred penge. . . Rasmus K?llere fordred paa sin myndlings Hendrich Monsens veigne penge. . . s. Mons K?lleris skiftebref. . . Stads Capit. Anders Thiesen i Suaniche fordred. . . hoes Anders Thisen Jochumsen. . . efter it skifte bref af dato 17 Janv. Ao. 1661 ganged efter s. Jacob Clausen derudi befendis, at Terchil K?llere er verge for en myndling naunlig Anniche Jacobsdaatter. . . Fenrich Hans K?llere i Ibsker Sogn fordred for. . . Rasmus K?llere i Boehlsker Sogn fordred som rester paa hans jordepenge af denne 12 gaard. . . .

From the Ibsker kirkebog:
July 5, 1690: Nr. 17, den 5 begraf jeg Torchild Ki?ller, 63 aar gammel.

Extracted from the probate for Terchild Kj?ller, July 15, 1690, page 276:
Anno 1690 dend 15 July er efter louglig giorde tillysning, holden registering og vurdering sampt schifte og deeling efter sahl. Terchel K?ller, som druknede her under landes og boede paa dend 12 Jord Ejendegaard liggende udi Ibsker Sogn. Imellum dend sahl. mands efterlefuende hustrue Anne Mogensdatter, for hende blef til laug verge anordnet efter enkens begiering, som sig det og godvillig antog Stads Capitainen Anders Thiesen i Suanicke paa eene side, og paa dend anden side dend sal. mands b?rn som er aufled med dend s. mands for hannem afd?de sahl. hustrue: 6 s?nner og 2 d?ttre, og med denne nu efterlefuende hustrue en s?n. Dend elste s?n Claus Terchelsen boende i Nex?e, sin egen verge. Dend anden s?n Henning Terchelsen ung karl fuldmyndig efter lougen. Dend tredie s?n Hans Terchelsen og sin egen verge. Dend fierde s?n Albret Therchelsen, 15 aar gammel, for ham verger fader broderen Rasmus K?ller i Bolsker Sogn. Dend femb s?n Simmen Terchelsen paa 13de aar gammel, for hannem verger broderen Claus Terchelsen. Dend 6te Peder Terchelsen paa 11 aar gammel, for hannem verger broderen Henning Terchelsen. Dend elste daatter Margrete Terchelsdaatter paa 19ende aar gammel, for hende verger moderfaderen Henning Albertsen i Ibsker Sogn. Dend yngste daatter Birgite Terchelsdaatter paa 9de aar gammel, for hende paatog sig at verge Petter Tisen i Suaniche. Og dend liden s?n med denne nu efterlefuende hustrue aufled er Mogens Terchelsen paa 2det aar gammel, for hannem verger moderens n?r sl?gt Hans Pedersen i Munchegaarden i Aaker Sogn. . . Jens Hansen i ?sterM Sogn fordrer paa sin myndling Bente Mounsdatters veigne noget af Jordepenge bestaaende i dend 12 gaard som er 2 Sldr. . . Rasmus K?llere fordrer og Jordepenge af bemelte gaard penge 1 Sldr. . . Efter det skiftebref ganget efter Terchel K?llers sahl. hustrue dend 4 Juny 1685 befindes at endnu staar u-betalt det som der udi til kommer dend myndling dend sal. mand var verge for Anniche Jacobsdatter som for ??? siden er ved d?den afgangen, og nu var her til stede hendis moder Lisebeth Jacob Clausens som det fordrer og hendis broder Hans Jacobsen, og er efter bemelte skifebref capital og rente 7 Sldr. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kj?ller, Terchild (I01324)
 
7163 Tetze de/von Pudbuzke/Podebusk of Borantenhagen was named by Prince (Fyrst) Witzlav of R?gen as his friend (fr?nde) and as a Knight (Ridder). He is known to have been alive in 1310, and to have been dead by December 7, 1311. (Source: Dansk Adels?rbog, 1908, page 356, Podebusksl?gten)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Podebusk, Tetze I (I18290)
 
7164 That Frantz Henrich Schmidt's wife might be the daughter of Andreas Buggenhagen and Anna Toppe is based on the following:

1) Frantz Henrich Schmidt named his eldest son Andreas, this would suggest that the father of either Frantz or his wife was named Andreas.

2) Frantz Henrich Schmidt named his second born son Berendt Friderich. Christopher Olufsen Sonne and his wife Anne Marie Buggenhagen named their sons: Bernhard (1692-94), and the twins Hans and Ole (1693-93). Hans is the patronymic of Christopher Olufsen Sonne's mother: Maren Hansdatter Ancher, while Ole/Oluf is Christopher's own patronymic, his father being Oluf Nielsen Sonne. Bernhard is not a name otherwise known in the Sonne family at this time, which suggests that it is a name from Anne Marie Buggenhagen's family. Berendt is a variation in spelling on the name Bernhard.

3) Martha Hofmann, Andreas von Buggenhagen's 2nd wife, carried Frantz Henrich Schmidt's son, Andreas, to his October 24th 1688 baptism: "Torsdag den 25, christned Frantz Smidt Trompetters barn, kalded Andreas. Susc.: Frue Oberst Leutenant Bugenhagens."

4) Anne Marie Buggenhagen, the wife of Christopher Olufsen Sonne, carried Frantz Henrich Schmidt's daughter Anne Gissel to her May 10th 1691 baptism: "Dom. Cantate blef d?bt Frans Trometers barn kaldet Ane-Gissel, det bar til daaben Christoffer Olsens kiereste af Aacher Sogn, nemlig Ana Maria Bugenhagen."

5) Christopher Olufsen Sonne attended the November 9th 1694 baptism of Frantz Schmidt's son Christian: "Fredagen den 9 November blef d?bt Frans Trompeters s?n kaldet Christian. . . Christoffer Olsen paa Myregaard i Aacher Sogn. . ."

6) Anne Marie Buggenhagen carried Anne Gissel Frantzdatter Smidt's son Hans Hansen Kofoed to his July 11th 1728 baptism: "Bapt. Hans Kofods paa Myregaard drenge barn Hans. Susc: Anna Marie Buggenhagen."

7) We see from the 1689 land-tenancy book that Andreas von Buggenhagen was the tax-payer for Store Myreg?rd. And we know that his daughter Anne Marie and her husband, Christopher Olufsen Sonne, began living at the farm circa 1692. Since all three of Anne Marie Buggenhagen and Christopher Olufsen Sonne's children died in early childhood, the rights to obtain the farm would have gone to a member of Anne Marie Buggenhagen's family! And who became the next owner of Store Myreg?rd after Christopher Olsen Sonne's death? None other than Anne Gissel Frantzdatter Smidt's newly wed husband, Hans Kofoed Hansen!

Note: No marriage record for Frantz Henrich Schmidt to be found in the Bornholm parish registers (they must have been married between 1675 and 1688, most likely between 1685 and 1687); possibly the couple were married in ?ker-?kirkeby parish (where Andreas von Buggenhagen is known to have lived from 1686 to 1692) - it is notable that the records for the period 1683 through 1686 are missing from the register! Also, I searched the Nyker burial records for burial of Frantz Henrich Schmidt's wife from 1690 through 1700, and the Knudsker burial records from 1705 through the end of 1770 - nothing found. I did find several references to "Frantz Tompeters kiereste" in the Nyker kirkebog, however not once is she mentioned by her own given name! Based on the names her children gave their daughters, it is probable that her given name was either Anna, Anna Sibylla, or Anna Maria. Frantz Henrich Schmidt's sons are known to have lived in R?nne - possibly she died in R?nne?

Andreas von Buggenhagen was married to his second wife Martha Hofmann on February 21st 1683 in Holmen's Church, K?benhavn; possibly his first wife Anna Toppe died in K?benhavn circa 1682? Need to check: K?benhavn (Byretten and Hofretten) probate and guardianship records.

- Norman Madsen, Toronto, November 29, 2003.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Buggenhagen, Anna (I18396)
 
7165 That Peder Madsen and his wife Birthe, of the Erholm estate copyhold farm Dybmose, are the parents of Karen Madsdatter, Peder Madsen, and Hans Madsen is speculative at this point. It is based on the following information found in the Kauslunde parish register:

1) On February 11, 1679 a "Madz Peders?ns hustru i Dymose - Birthe" carried J?rgen Christensen and Karen Madsdatter's daughter Maren to her christening. Note: Attending the January 9, 1684 baptism of their son Christen was a "Peder Christens?n i Dymose" - he was probably J?rgen Christensen's brother.

2) The October 8, 1690 betrothal record for Peder Madsen states that he was "en ung karl af Dymose"; one of the witnesses to that betrothal was "J?rgen Christens?n i Skrilling."

3) The June 6, 1702 betrothal of Hans Madsen states that he was "Peder Mads?ns broder i Lampetsgaard."

From the Hindsgavl Ekstraskatteregnskaber:
1664, Dymose: Rasmus Lauridz?n. . . . 6, 7, 2, -, -; Mads Peders?n. . . . 6, 7, 2, -, -.

From the Hindsgavl Matrikel of 1664:
R?rup Sogn, Dybmose: (Kongl. Majst. tiener til St. Knuds Closter) Rasmus Lauridsen, Mads Pedersen, Anders Ottesen i Dybmose gaard.

From the Hindsgavl Matrikel of 1688:
R?rup Sogn, Dyemoesse Bye, en tuende gaarde:
(Kong. Majst. ) 1. Rasmus Laursen, Folio Hart Korn Extr. Nr. 427; Gammel matricel Hart Korn: 7 T?nder, 4 Skp., 3 Fier, 1 Alb.; Nye Matricel Hart Korn: 7 T?nder, 7 Skp., 3 Fier, 2 Alb.
(Kong. Majst. ) 2. Mads Pedersen, Folio Hart Korn Extr. Nr. 428; Gammel matricel Hart Korn: 7 T?nder, 4 Skp., 2 Fier, 2 Alb.; Nye Matricel Hart Korn: 6 T?nder, 3 Skp., 2 Fier, 1 Alb.

From the "Kontributionsregnskaber" for Assens and Hindsgavl counties, December 24, 1708, R?rup parish, Dybmose:
1. Rasmus Laursen. . . . 7, 7, 3, 2 (Hart Korn - gaard). . . . 0, 2, 2, 0 (Hart Korn - skov).
2. Peder Christensen tilforn Mads Pedersen. . . . 6, 3, 2, 1 (Hart Korn - gaard).

In the Hindsgavl tax-book (1606-1657) can be found a Peder Hansen living at Dybmose from 1612 through 1657, possibly he is the father of Mads Pedersen?

From the Hindsgavl Ekstraskattemandtaller, R?rup Sogn:
1612, Br?die Leg: Peder Hansen i Dymoes.
1613, Br?die Leg: Peder Hansen i Dymoes.
1614, Br?die Leg: Peder Hansen i Dymoes.
1623, Br?die Leg: Peder Hansen i Dymoes.
1624, Br?die Leg: Peder Hansen i Dymos.
1625, F?ste B?nder: Hans Hansen i Dymose, Peder Hansen ibd.
1629, F?ste B?nder: Hans Hansen i Dymose, Peder Hansen ibd.
1630, F?ste B?nder: Hans Hansen i Dymose, Peder Hansen ibd.
1631, F?ste B?nder: Hans Hansen i Dymose, Peder Hansen ibd.
1632, F?ste B?nder: Dymose - Hans Hansen, Peder Hansen.
1633, F?ste B?nder: Dymose - Hans Hansen, Peder Hansen.
1634, F?ste B?nder: Dymose - Hans Hansen, Peder Hansen.
1635, F?ste B?nder: Dymose - Mette Hanses - 1 dreng, Peder Hansen.
1636, F?ste B?nder: Dymose - Mette Hanses, Peder Hansen.
1635, F?ste B?nder: Dymose - Mette Hanses, Peder Hansen.
December 1646, F?ste B?nder: Dymose - Jens Hansen, Peder Hansen.
June 24, 1657, F?ste B?nder: Dybmose - Jens Hansen, Peder Hansen.

Note: There is a book called "Vestfynske f?steb?nder", by Karl Peder Pedersen (published by Landbohistorisk selskab, 1984, K?benhavn, 189 pages, ISBN/ISSN: 8775260131). It is "en unders?gelse af de ?konomiske og sociale forhold p? de vestfynske godser Erholm-S?nderg?rde i 1700-tallet" (A study of the economy and social life on the vestfynske estates Erholm-S?nderg?rde at about year 1700). It is available at the Salt Lake City Genealogy Library, call number: 948.931 H6p.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Mads (I15723)
 
7166 The "Hans Hansen boende i R?nne som er hendes mostermand" named in the May 27, 1705 probate of Anne Michelsdatter Kr?ger is probably identical to the Hans Hansen Bager (c.1670-1734) of R?nne, whose wife Bendte (c.1655-1713) was first married to Christian Christensen Storch (c.1656-c1694) of R?nne. - Norman Lee Madsen, June 12, 2014.

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:

Stolestader, 1690:
Mands Stoele, Kongens og Slottetz Stoele, Byens ?frigheds Tuende Stoele.
No. 6 er 6 stader @ 2 Sldr.
1. Jacob Michelsen; 2. Olluf Jensen; 3. Giert Jacobsen von Kiempen; 4. Morten Jensen; 5. Hans Tideman; 6. Christian Storck.
(and)
No. 21 er 4 stader @ 1 Sldr.
1. Mouritz Marchman; 2. Christian Storck; 3. Rasmus Aristsen; 4. Anders Espersen.
(and)
Polpituet Lige for Pr?diche Stoelen.
No. 7 er 4 stader @ 4 Mk.
1. Barbra Hans Marchmans; 2. Anniche Ibsdaatter; 3. Bendte Christian Storcks; 4. Kirstene Philip Raskis

Stolestader, 1692:
Formedelst orgelwerchez fl?ttelse, er det Pulpitur lige for pr?dike stoehlen, udi R?nne Kirke, blefuen for andret, og bestaar nu med Stoehle St?deren i f?lgende maader, nemblig:
No. 2 er 4 St?der @ 4 Mk.: 1. Elsebeth Niels Ibsen Bagers; 2. Bendte Christian Storks; 3. Kirsten Philip Raskis daatter; 4. Elisabeth Hans Markmans daatter, i stedn for sin moder.

1694: Ao. 1694 dend 5 May ki?bte Niels Frost it stoelstade for sig self udi No. 6 nedre i Kircken, som Christian Christensen Storck fra d?de, beholt. . . 2 Sldr.

1713: Den 11te dito (November) blev Hans Hansen Bagers kone begraven, for jorden at aabne betalt. . . 12 Sk.

1715: Ki?bte Hans Bager til sin daatter Kierstene it stollested i Qvindestollene paa Pulpitued udi Nr. 7 eftter hendis s. moder Bendte Hans Hansens for. . . 1 Dr.

1717: Den 25 dito (Marty) betalte Hans Bager for at aabne jorden til sin s. s?ster. . . 8 Sk.

Stolestader, 1722:
Med dennem bliver det som det er, endtil videre, at det gamle Pulpitu / ligesom det ny er / bliver udbygget.
Det gamle Pulpitue.
No. 2 er 4 s?der, @ 1 Dr.
1. Sal. Capitain Raskes enke, beviist at have ki?bt til een pige; 2. Barbara sal. Mester Simon Hostes, b[etalt]; 3. Hans Bager ki?bt til sin daatter, men som hun er bort, vil stadet ki?bes paa ny, og gives eftter taxten, samt neves for hvem, b[etalt]; 4. Else Per Hans.

1724: Den 25 do. (Maji) betalte Hans Bager 2 s?de: - det ene i No. 2. . . 1 Mk. 8 Sk. - det andet No. 8. . . 1 Mk.

1734: Hans Bagere for jorden at aabne betalt. . . 12 Sk.

From the R?nne kirkebog:
September 20, 1739: Dom. 17 p. Tr., den 20 Sept., sep. Gertrud Mogns Christians, ?tas 65 aar.

February 14, 1740: Samme dag (S?ndagen Septuagesima) begrauen Mons Christiansen, gammel 55 aar.

Extracted from the R?nne probate for son Mogens Christiansen Tvern, February 10, 1740, page 193b:
Nom. 2. Anno 1740 den 10 February udi Hans Hansens boep?l udi R?nne. . . holde registering og vurdering eftter dend udi dette boe ved d?den afgangne Mogens Christiansen Tvern, og udi overv?relse af dend d?dis halv broder Hans Hansen Bagere her ibidm. . . . Skiftte retten til spurte Hans Hansen tillige dend af d?des halv broder og ved nafn Hans Hansen Baggere om de vedste videre dend sl. mand i dette boe at vore til h?rende. . . angav halv broderen Hans Hansen Bagere og Madtz Madzen Allinge Skoemager. . . . Anno 1740 den 16 Marty eftter giorte tillysning udi Madtz Madtzen Allinges boe p?l udi R?nne. . . holde skifte og deeling eftter Mogens Christiansen Tvern som d?de den 10de February indev?rende aar hos Hans Hansen her ibidm. . . . hvor til halv broderen Hans Hansen Bagere og Madtz Madtzen Allinge. . . . Hvor saa at Madtz Madtzen Allinge fore veste et ki?b og ski?de udgiven af Mogens Christiansen af dato 31 Marty 1738 under hans egen haand, og lydelig l?st siden R?nne Byeting den 16 February 1740. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kr?ger, Bendte Michelsdatter (I40065)
 
7167 The "Landbohistorisk Selskab" has the following entries for the surname Uf:

(Margrethe?) Ottesdatter Uf (I), gift med Oluf Tuesen (Uf II) af Krashave, og mor til Mogens Uf (II); (October 2, 1546-August 13, 1547) utrykt 1546-286b; (utrykt 190b) 1549-000; (utrykt 75b) 1550-000; (utrykt 146h) 1550-000.

Oluf Tuesen Uf (II), af Krashave, (er d?d 1547), gift med (Margrethe?) Ottesdatter Uf (I); 1547-338d.

According to Sigvard Mahler Dam, in "De bornholmske v?bnersl?gter Uf og Splid - noget nyt om deres v?bener" (pub. in Heraldisk Tidsskrift, 1982), a sister of Chief Justice Oluf Ottesen (Uf) (19) married freeman Oluf Tuesen of Store Krashaveg?rd in Klemensker; she possibly inherited "Rogsholmsgaarden" (aka Store Frig?rd), 4 Vdg. ?stermarie. As far as we know they only had one son; maybe because Oluf Tuesen was killed by Christiern von Haffn, the archbishop's commander at Hammershus. Oluf Tuesen's farms and land were taken by the greedy archbishop Birger to be added to Hammershus fortress' lands while Oluf's son was still underage (20). He took his mother's family-name - "Mogens W" - and he probably grew up on the Sparre-Uf farm.

In 1525 a very unfortunate happening for the Bornholmers took place: their island was mortgaged away to L?beck for 50 years. The Danish king "put wind in the sails' of several courageous freemen and they served as trouble-makers against the L?beck'ers; among them was Mogens W, who fought to retrieve his father's farms and land, and in 1533 he managed to retrieve part of his property. Two years later he joined the Bornholm-uprising against L?beck, but the peasants and the few freemen were no match against the seasoned soldiers of L?beck's army. The freemen had to flee to Sk?ne. While Mogens W stayed there, he received the nomination to become chief justice for Bornholm from the Danish king, and he was issued a document stating his right to his farms and land on Bornholm without any conditions (21). But let us leave history behind and return to the heraldic. We know Mogens W's seal from 1533 - the shield is the wrong way round compared to Storck's drawing in "Danske Adelsv?bener".

Mogens Uf's arms displays three acorns (in Danish: agern); his helmet-emblem has two horizontally divided vesselhorns, one red/blue, the other blue/red; the top of the helmet sprouts a yellow twig with 3 acorns. ("Vesselhorns" look like two curved horns sprouting from the top a helmet.) This is identical to coat of arms of his father Oluf Tuesen.

(19) Oluf Ottensen (Uf) whose seal is the very first to carry a helmet-design. He has been erroneously mentioned in "Danske Adelsv?bener" to be the last man in his family, but Hans Olufsen (Uf), mentioned in note 11, was the last.

(20) The letter regarding this is printed in H?bertz, nr. 83. Original on paper of 1533 in State Archives with Mogens W's seal.

(21) To be found in H?bertz, nr. 87. Contrary to common belief this family is not from Sk?ne, but is an old Bornholmer noble-family. That Mogens W is connected to Oddersberg in Sk?ne, is due to his marriage to Berete (Kyrning/Myre).

* * * * *
The following has been extracted from a translation of the article "Landet Borringholm: Bornholmsk-sk?nske sl?gtskredse", part 2, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1986:

The Murder of Freeman Oluf Tuesen:

The Agern-Ufs make their dramatic entrance: the scene is Simleg?rd in Klemensker parish, where once in the 1490s the sound of horse-hooves echoed through the farmyard. Nothing unusual there, except that the young rider Oluf, Tue's son from nearby Krashaveg?rd, came courting Otte Uf's daughter Margrethe(?), and they managed to get married after a while. Even though old Otte would have liked to see this daughter married to one of the large landholders. Soon they had a baby boy, named Mogens after Otte's deceased brother. (Note: Sigvard Mahler Dam now speculates her name might have been Kirsten, named after Otte Pedersen's first wife. - Norman Lee Madsen, October 18, 2011.)

In 1497 the controversial Birger Gunners?n was appointed the archbishop for Lund Cathedral. He used intrigue to take Hammershus away from the former archbishop's brother, Hans Brostrup, and instead installed Christiern van Haffn as commander of Hammershus fortress. Now Hr. Birger, through Christiern van Haffn, ruled with an iron fist, confiscating property, and taking away privileges away from the lower nobility. Otte Uf was deceased by now and his heirs divided up his large estate, and following Bornholm's age-old inheritance law, "g?rd-dr?nten", dictating that the youngest son inherit the family's main farm, in this case Oluf Ottesen. Anders, Peder and Oluf Tuesen (on behalf of his wife) divided up the remainder peacefully.

One day, soon after, the commander of Hammershus and his men arrived at Krashaveg?rd, with the intent of imposing heavy taxes on Oluf Tuesen. What reasons he had for this is not known for sure, but likely it was based on an old law regarding what happens when a beholden man marries a freewoman: all their property, unfree and free, is taxable. Or it could have been based on a law proclaimed by the archbishop's man Jens Brostrup, and again later in 1501 by Birger Gunners?n (65):

"It has come to our attention that many of you have accumulated property, some have two, others three, but still only pay tax on one farmstead, and this causes great harm to our fortress, therefore we have ordered our official to go out and find out those who refuse to pay their taxes, and then confiscate the property. . ."

So when Command Christiern van Haffn demanded the tax from Oluf Tuesen, he was met with stubborn refusal. Was Oluf not a freeman having served his country, risking his very life? A skirmish ensued and swords were drawn, the archbishop's men overpowered Oluf and he was stabbed to death (66). All of his properties were confiscated, and there sat his widow with their small son. She went through hard times, but her brothers helped her prove to Commander van Haffn which of the farms were her own inheritance, and these were eventually given back to her. Her brothers helped with the management, but then a pivotal event took place, which later caused a devastating family feud over inheritance. Apparently Oluf Ottesen purchased some property from the widow, and in the later court case some letters and documents supposedly were proof thereof, but her son, Mogens Uf, maintained that the family had unlawfully confiscated said property.

The Resistance Fighter Mogens Uf:

In 1525 the Danish King had been forced to give Bornholm as a lien to L?beck for 50 years as compensation for L?beck's expenses entailed during the capture of Gotland. It did not take long before the Bornholmers retaliated against the harsh german oppression. It was the fate of Mogens Uf that he reach manhood exactly at the time of this crisis, and he became the first to intervene for the Danish Crown against L?beck. In 1533 he recovered R?gelundsg?rd plus an adjoining farm in Ibsker, probably by intervention from the King, these farms having belonged to his father "som biscop Byrgh? tha hand sisth ther paa landhet war effter nogle skatte b?nders witne, tha mijn fadher war d?dh, och ieg wor wmyndig och inthet forswar haffde, d?mdhe wthi skat. . ." (which Bishop Byrge was able to confiscate, because my father was dead and I was underage, unable to defend my rights. . .) (67).

The L?beck navy was defeated in a battle off Bornholm in 1535, and King Christian III decided to take advantage of the situation. He sent letters to Mogens Uf appointing him as chief justice for Bornholm, and freeing all his properties like all good men in Sk?ne have theirs (68). More importantly the king also sent letters to many other farmers pledging his assistance in getting rid of the L?beck occupation (69). Some time passed as the farmers egged each other on to get ready for the big battle. The L?beckers were getting suspicious about the sudden daring and impudent behavior of the peasants. Finally on September 6, 1536 the long awaited letter arrived from the king: the time is right and he is sending ships, men and horses to their aid (70). The farmers and the freemen gathered in the middle of the island on a field near ?kirkeby to await the king's men, who were to land in Nex?. Together they planned to ride to Hammershus and drive out the oppressors, but the king's army never arrived. Instead suddenly about 500 of the mercenaries from the Hammershus garrison appeared and quickly over powered the farmers, killing many, others fled: some to Sk?ne, others to K?benhavn.

The L?beckers continued their prosecution and imposed large fines on anyone seen to have only spoken with a member of the uprising (71). Furthermore the Bornholmers had to produce, as an apology to L?beck, five large, beautiful, and costly silver goblets with inscriptions. They were delivered in 1538 and even up to Laurids de Thurah's time (1756) they could be seen in the town hall (72).

Mogens Uf had been taken prisoner, which was unknown to the king when he, with some embarrassment, sent a letter to Mogens and the Bornholmers thanking them for their and giving assurances of continued support. A rather empty promise considering what had just happened. The king claimed he had sent four naval vessels, which unfortunately got battered and separated by a vicious storm, and thus failed to arrive on time. But the king stated that if the Bornholmers still would continue fighting against the L?beck regime, they were to follow the recommendations of Mogens Uf (73). It seems that Mogens Uf still was able to perform his duties as chief justice (74); even as a prisoner it apparently helped to have rank as nobility.

On September 8, 1555 there was a court case between the L?beck bailiff Bernt Knop and Jes Str?gess?n of Ibsker, who complained that Knop taxed all his belongings because he had accompanied Mogens Uf to Sk?ne as first officer on his ship. Bernt's reply was that Jes automatically became his enemy when he followed Mogens to Sk?ne, and he had right to tax him. Jes then retorted that Bernt himself had allowed Mogens to leave Bornholm for Straslund, but once at sea Mogens had forced Jes to set sail for Sk?ne to see his betrothed (75). With a white lie, and perhaps with the promise of money to Bernt Knop, Mogens Uf played a dirty trick by escaping to Sk?ne. By breaking his oath, he lost his honor as a nobleman, something that haunted him for the rest of his life. This had happened at the end of 1536 or the beginning of 1537.

At about this same time Bernt Knop wrote a letter to the L?beck officials sent to K?benhavn to protest against the Bornholmer uprising; you can almost imagine Bernt Knop hitting his fist on the table in Hammershus fortress, foaming with rage (76):

(In the original old Danish)
"Mogens Wff, Per Andersen og nogle flere, som formedelst deres ops?tsige og forr?deriske forhold under opr?ret ere landflygtige fra Bornholm, vill nu bruge deres l?gnagtige praktiker i K?benhavn, da de vide, at jeg ikke kan forsvare mig der."

(Which modernized reads in English approximately as follows)
"Mogens Uf, Peder Andersen and several others, which on account of their insubordination and treacherousness in rebellion have run from Bornholm, will now employ their mendacious practices in K?benhavn, where they know that I can not defend myself."

From now on we find Mogens Uf implicated in many court cases both in K?benhavn and Sk?ne, often together with Sti Pors and Mattes Torberns?n of Hesleholm. Soon Mogens married his betrothed, Berete Kyrning, and through her received Sk?ne properties, among them Oddersbierg (now called Odersberga).

The Break-Up of the Uf-Family:

In 1547 Mogens Uf, still exiled from Bornholm, came to blows with his own family and took them to the highest court in the land:

(In the original old Danish)
"Mogens W til Odersbiergh citat hustru Gunildt, Mattis Kofoedt paa Bornholm med deres medarvinger for noget jordegods som de g?r dem forhindring paa smst. efter Oluf Tuesens d?d smst."

The case concerns Mogens Uf's inheritance from his mother, against Gunhild, who must be a descendant of his mother's brother, Oluf Ottesen. Gunhild's husband, Mads Kofoed, sailed to K?benhavn on behalf of his wife and her co-heirs (who were under-aged). Mads won the case and returned home able to keep the deeds to the farms contested by Mogens Uf. But in 1552 Mogens Uf is back again to haunt Gunhild's family (78):

(In the original old Danish)
"Oluff Hansz paa sine egne og metarfvingers Otte Persz arfvinger vegne, beretter at Mogens W forf?lger dem for noget jordegods og skifte, og de have forfulgt sagen og bragt den for Rigets Kantsker, og til den ende afsendt Mads Kofoedt med deres breve og beviser, men han er drunknet paa veien og Brevskaberne forkomne, hvorfor det paal?gges landsdommeren Hans Reymer, at han er dem behj?lpelig til endnu engang at faa beskrevet hvad der er gaaet for sig i sagen."

Mogens had sued Oluf Hansen and Otte Pedersen's heirs for some property and Mads Kofoed had again been sent to K?benhavn with documents. Sadly, Mads drowned underway and the documents were lost.

That same day the king sent a letter to his bailiff on Bornholm, Henning Gagge, requesting that he quickly settle the case between Mogens Uf and Otte Pedersen's heirs. It had become bothersome to the king, the very men he depended upon to resist the L?beckers were about to destroy everything with their family feuding. How the court case ended is not known, but it seems that Mogens Uf lost again.

During his whole life Mogens Uf enjoyed the full protection of the king, but on his home island the L?beckers hated him. During a meeting in Kolding where Mogens complained about the L?beck occupation, the officials from L?beck retorted with the following jibe (79):

(In the original old Danish)
". . . hvad imidlertid angaar Mogens Uf selv, hvor forr?derisk og d?rligt han h?r handlet, det er kommet offentliget for dagen, og han fortjener ikke alene paa sit gods, snarere ogsaa paa sit liv at blive straffet. Hvordan han holdt slotsloven og svor overfor Bernt. . . det kunne han vel erindre!"

(Which modernized reads in English approximately as follows)
". . . as pertaining to Mogens Uf himself, it is now publicly known how treacherous and dishonest he is, breaking his word of honor to commander of the fortress Bernt. . . he deserves to be punished!"

His fellow Bornholmers did not feel too kindly towards him either (80):

(In the original old Danish)
"Mogens W har ingen autorite hos b?nderne, hvorfor han burde afs?ttes som foged."

(Which modernized reads in English approximately as follows)
"Mogens Uf carries no authority with the peasants, therefore he ought to resign his post as bailiff."

It looks like Mogens Uf had turned into a rather bitter man, who got involved in all sorts of rather dubious land quarrels. He spent the last years of his life in Sk?ne and died there at a very old age. Mogens and Berete Kyrning had no less than eight children. Four of them were sons, and until now it was believe that they had died childless; however, in the church registry for Vestermarie parish there is a record from January 3, 1745 of the burial of "gammel, fattig og arm mand" (old, indigent and poor man) Rasmus Jensen Uff (this kindly informed to us by Karin Mahler of R?nne), so apparently there are some buried descendants to be found on Bornholm some 150 years after the dramatic events described. (Note: My reading of this burial record is: "Rasmus Jensen Ulf, 72 aar gammel, fattig og armme." - Norman Lee Madsen)

The worst and roughest of Mogens Uf's children was his son Phillip Uf. On April 5, 1580 (81) the widow Berete complained to the king about her sons Hans and Phillip, who had imprisoned her daughter Sidsel on the farm Hammer (Hammar) near Christianstad in Sk?ne, for a debt they could not prove she owed, also that she had been "forset sig" (indiscreet), though she was later honorably married. The king ordered them to set her free, since they could take her to court to settle the case. She had married "ufri mand" (unfree man) Jens Niels?n, possibly of the Graa-family, a clerk in V? (82).

In March of 1581 the brothers Phillip and Esbern visited their brother-in-law Christen Clausen K?ller at Store Halleg?rd i Olsker parish, where they started quarreling over some documents. Phillip kills his brother and is injured himself. He admitted to his guilt while lying wounded at the scene, but later he accused his brother-in-law. On June 16, 1582 the highest court referred the case for a second hearing, but the outcome is unknown. However, there are no other records concerning Phillip Uf, while there are several accounts of his brother-in-law, so maybe Phillip was hanged as a murderer?

It faired better for the main branch of the Uf-family, the Sparre-Uf's. The youngest of Gunhild's brothers, Peder Hansen (Uf), became the chief justice of Bornholm, like his grandfather. And the eldest brother, Oluf Hansen's son Hans Olufsen (Uf) became the vassal of Vard?hus. Normally Hans Olufsen is considered to be the last male of the Uf-family, which is very likely, but there is a possibility that one branch of the Ufs, and of the Graa-family (through Sidsel Uf), also became freehold landowners on Bornholm.

Above we have followed how the Bornholm families down through the ages had connections to Sk?ne, and believe me, these are not the only ones. There was a constant back and forth of relationships, and many stories told, some more interesting than others. It is nice to know that, even if recent times have separated the countries, in those earlier times, the individuals on both sides of the water actually felt, thought and acted in the same manner. Something to make your Sk?ne-Bornholmer blood course more freely through your veins!

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ottesdatter, ??? (I05624)
 
7168 The "Stammbaum der Familie Buol" does not list any gaps between Meinrad and Hans in Table 1. However, it also notes that Meinrad died in 1400, and Hans was a French military captain around 1470. Table 2 lists several extra generations, namely one before Meinrad, a Nikolaus after him, another unknown after Nikolaus, and then Hans. It seems likely that at least two generations are required between Meinrad and Hans, one born perhaps around 1375 (Nicolaus), the next generation around 1410, and then Hans perhaps around 1445. This is speculative, of course, but it seems to make the best sense of the data we have.

Arnold C. Buol, in his list of his ancestors, also has two generations between Meinrad and Hans. However, the first "unknown" he actually lists as Nikolaus, with a date of 1380. Possibly confusing Hans's brother Nicolaus with his father. Tafel 1 of the Stammbaum lists only that Nicolaus, no direct ancestor named such. For the second "unknown", Arnold's list has the letter "E," with a date of 1410 following.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Buol, Nicolaus (I19444)
 
7169 The "Stammbaum der Familie Buol" does not list any gaps between Meinrad and Hans. However, it also notes that Meinrad died in 1400, and Hans was a French military captain around 1470. It seems likely that at least two generations are required between them, one born perhaps around 1400, another around 1425 or so, and then Hans perhaps around 1450. This is speculative, of course, but it seems to make the best sense of the data we have.

Arnold C. Buol, in his list of his ancestors, also has two generations between Meinrad and Hans. However, the first "unknown" he actually lists as Nikolaus, with a date of 1380. It seems to me at this point that he confused Hans's brother Nicolaus with his father. Tafel 1 of the Stammbaum lists only that Nicolaus, no direct ancestor named such. Should other evidence turn up, this Tree will be edited accordingly. For the second "unknown," Arnold's list has the letter "E," with a date of 1410 following.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Buol, ??? (I19436)
 
7170 The 1683 probate for Dorothea, the wife of Christen Jensen, tells use that she was living at Peder Espersen's farm B?stedg?rd, 1 Vdg. R?, and that Peder acted as guardian for her son Esper and daughter Margrethe. I believe that Peder Espersen is closely related to Dorothea - possibly her brother? The guardian for Dorothea's eldest son Jens was "Mons Ibsen i Clemmedsker Sogn", this must be Mogens Ibsen (died 1711) of Ved Broen, 66 Slg. Klemensker. Mogens Ibsen was married to Marita Espersdatter.

Mogens Ibsen and Marita Espersdatter had a daughter named Martha/Marita Mogensdatter. The 1737 probate for Martha Mogensdatter's husband Hans Poulsen Hjorth, of Hjorteg?rd, 39 Slg. ?sterlars, tells us that Martha's close relatives acted as guardians for their children. The guardians were: Mads Pedersen of Allinge township, Hans Pedersen of Sandeg?rd, 27 Slg. ?ker parish, Lars Pedersen of B?dstedg?rd, 1 Vdg. R? parish. All three of these men are the sons of Peder Espersen (died 1731) of B?stedg?rd, 1 Vdg. R?. This information tells us for a fact that Marita Espersdatter and Peder Espersen are closely related - probably sister and brother.

The fact that both Peder Espersen and Mogens Ibsen acted as guardians for Dorothea and Christen Jensen's children suggests a close family relationship. Further, the names of Dorothea and Christen Jensen's sons point to Dorothea's patronymic being Espersdatter. Dorothea and Christen named their eldest son Jens - after Christen's father. Their second son was named Esper - after Dorothea's father?

So, if Dorothea, Marita and Peder Espersen are siblings, then who was their father Esper? It is notable that a previous owner of B?stedg?rd, 1 Vdg. R?, was an Esper Hansen. Also, the 1662 Jordebog lists an "Esber Esbersen" as the taxpayer for 1 Vdg. R?. Esper Hansen is known to have purchased B?stedg?rd in 1618 from his wife Kirsten J?rgensdatter's siblings. Esper Hansen and Kirsten J?rgensdatter are known to have had a son named J?rgen Espersen (died circa 1647), who owned Hulleg?rd, 1 Slg. R?, in 1622 - thus he must have been born before 1600. This means that Esper Hansen must have married Kirsten J?rgensdatter before 1600.

Dorothea's eldest daughter, Kirstine Christensdatter, was born circa 1655, so Dorothea must have been born between 1625 and 1640. Marita Espersdatter's youngest daughter, Marita/Martha, was born circa 1685 - which tells us that Marita Espersdatter must have been born between 1635 and 1655. Kirsten J?rgensdatter must have been born before 1580, and could not have born children past 1630. So it does not seem possible that Kirsten could be the mother of Marita and Peder - but Kirsten could be their grandmother. J?rgen Espersen is not known to have inherited B?stedg?rd. This leads to the question: why not? Possibly because he had a younger brother named Esper Espersen, who inherited their deceased father Esper Hansen's farm? The January 8, 1722 probate for Peder Espersen's second wife Seigne Madsdatter tells us that he had inherited B?stedg?rd, 1 Vdg. R?, from his father, refering to the year 1668.

- Norman Lee Madsen, September 22, 2001.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Espersen, Esper (I22508)
 
7171 The 1840 death and burial record of Niels Pedersen states that he was born on November 11, 1767 in B?rdes?, which is located in Krogsb?lle parish, the son of Peder Nielsen and Karen Larsdatter; however, no baptism record found for Niels Pedersen in the Krogsb?lle parish register.

A Karen Larsdatter is mentioned in the 1787 census of Krogsb?lle parish; however, she is listed as living at Krogsb?lle Hospital, along with her 2 sons, Lars Pedersen (born c.1775) and Peder Pedersen (born c.1777). Karen's burial record from 1800 tells us that she was the widow of a Peder Nielsen. So this may possibly be the correct match for Niels Pedersen's mother Karen Larsdatter.

Oddly, in the FamilySearch database there is mention of a March 4, 1767 marriage in Krogsb?lle for "Per Nielsen" and Karen Larsdatter, and baptisms for Per Nielsen's sons: Niels on November 22 (sic), 1767, Laers on March 18, 1770 and Peder on October 4, 1772; however, none of these records can actually be found the Krogsb?lle parish register!

- Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, January 5, 2015.

From the 1787 census of Krogsb?lle parish:
Krogsb?lle Hospital, 92de Familie: Hans Jespersen, 41, Ugift; Apelone Andersdatter, 87, Enke efter 1st ?gteskab; Maren Nielsdatter, 66, Enke efter 3de ?gteskab; Maren Andersdatter, 63, Enke efter 1st ?gteskab; Kirsten Hansdatter, 79, Enke efter 1st ?gteskab; Karen Larsdatter, 46, Enke efter 1st ?gteskab; Lars Pedersen, 12, Ugift, Hendes Barn; Peder Pedersen, 10, Ugift, Hendes Barn.

From the Krogsb?lle kirkebog:
August 31, 1800: Den 31te August; Tholvte S?ndag efter Trinitatis blev Peder Nielsens enke i Kr?gsb?lle-Hospital begravet, 59 aar gammel.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Peder (I90469)
 
7172 The 1845 census of Nyker lists a Lars Larsen, 23 years old, a farm-worker at 14 Vdg., single and born in ?sterlars parish. Every indicates that this is the correct person. The census also shows another Lars Larsen, 40 years old, married to Kirstine Lyster; he is more than likely to be the out-of-wedlock father, since he would have been 18 years old in 1823.

Lars Larsen was a married man when he fathered the out-of-wedlock child Laurits Andreas Mogensen, and we can see that Laurits was given his mother's surname.

The only Lars Larsen shown in the 1850 census of Klemensker was 28 years old and born in ?sterlars; he was married to a Dorthea Hartvig, born in R?nne. They had two daughters: Laurensie Dorthea Hartvig, 3, and Karoline Christine Hartvig, 2. The family can not be found in the 1855 census, so they must have moved from Klemensker parish.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Larsen, Lars (I03314)
 
7173 The ?ster Herred court record of March 16, 1675 states that a Jens Pedersen is the son of a deceased Peder Erichsen. A later record, dated February 19, 1677, regarding Hulleg?rd, 7 Slg. ?stermarie, states that Jens Pedersen, Laurids Pedersen and Hans Pedersen were "alle 3 br?dre" (all 3 brothers), and that their sister was married to a Rasmus Hansen.

The May 25, 1687 probate for Anne Pedersdatter names three of her brothers, all living in ?stermarie parish: "Jens Persen moder broderen i ?sterM Sogn", and "Lars Persen hendis moder broder ibdem.", and "Hans Persen morbroderen ibdem."

We find mention of Anne Pedersdatter's son Peder Rasmussen in Peder Hansen's probate on January 19, 1711: "farfaders s?ster s?n Peer Rasmussen og boende i ?sterM Sogn"; Peder Hansen's father was Hans Pedersen of Hulleg?rd, 7 Slg. ?stermarie - brother of Anne Pedersdatter.

According to the Aneklubben Rundetaarn database possibly Boel Pedersdatter (died circa 1686?), wife of Mogens Hansen (died 1686), is also sister of Laurids Pedersen (circa 1627-1690) and Anne Pedersdatter (died 1687). I have yet to find evidence to support this assertion. - Norman Lee Madsen, June 19, 2015.

Possibly their father is the Peder Erichsen (probate held October 29, 1673) who was the taxpayer for Lille Frig?rd, 5 Slg. ?stermarie, in 1622, 1623, 1624 and 1625 and Ravnsg?rd, 13 Slg. ?stermarie, in 1626, and later Hulleg?rd, 7 Slg. ?stermarie, in the 1651, 1658 and 1662 Jordeb?ger, and was Churchwarden (Kirkev?rge) for ?stermarie? The youngest known brother, Hans Pedersen, (who would have inherited the family farm) lived at Hulleg?rd from at least 1689, possibly as early as his marriage circa 1667. Peder Erichsen may be the son of Erich Nielsen, who was the taxpayer for Hulleg?rd, 7 Slg. ?stermarie, in 1611, 1622, 1623 1624, 1625 and 1626; or the son of Erich Pedersen, who resided at Ravnsg?rd, 13 Slg. ?stermarie, in 1611, 1622, 1623, 1624 and 1625. - Norman Lee Madsen, February 11, 2013.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
February 1, 1675, page 5b: Isach Pouelsen i ?ster Mk. Sogen i rettelagde sit skrefttlig indleg imod Jens Persen og hans med arffuinger, lest og paa skreffuet. Jens Pedersen eskede dom i sagen.

March 16, 1675, pages 15a-16a: Domb. Og eftter Jens Pedersen i rettelagde og skreftt og fortegelse, det Isach Pouelsen af hans sl. fader Peder Errichsen att haffue landt thi daller penge og hand der fore [missing] Isach Pouelsen skall haffue bekommet en hest, [missing] hans sl. fader for Isach skall haffue betaldt siuf daller skat till forige Ridefoget Peder Jensen item og for Isach ydt 1 lamb for trej march. huilche ti Dr. penge Isach Pouelsen gandske benechter iche at haffue landt saa vel som og at Peder Errichsen iche haffr nogen skatt for hannem betalt eller ydt mens fore giffr det Peder Errichsen den hest saauelsom i quie med vidne af hannem at haffue bekommet paa den Kirche tiende som for om meelt Jens Persens opskreftt eller indleeg om formelder huor med hand baade summa og rente offuer og iche under skall hafue betalt, for det andet den handskreftt anlangende som Hans Esbersen Smed om vinder hoes Peder Errichsen att haffue seett. meens om den af Isach Poulsen var forseglet eller underskrefuen for klares iche. Efttersom og af Niels Nielsen vindes det hand eftter Peder Errichsen begier en handskreftt for hannem haffuer skreffuet Isach Pouelsen paa lydendes, som Isach og forre giffuer att verre skreft hannem u-vitterlig till med og benechter dett hand iche nogen handskriftt till Peder Errichsen at haffue ugiffuet. Og der forne iche huorchen under hans gaard eller forsegling hoes hannem skall verrett seet eller funden, med vinder, da eftter slig leylighed ieg iche retere kand kiende at ald den stend her om iche i ringeste maade for mig beuist. Huerchen at Isach Pouelsen de 10 Dr. penge haffr landt eller bekommet iche heller med quitantz eller anden beuis, det sl. Peder Errichsen nogen skatt for Isach Pouelsen betalt eller ydt iche heller ved aar af dages dato for klares naar samme penge er udlandt eller den skat er vorden betalt iche heller louglig beuist om den handskrefft som aff vindes biurd en fahres mueligt at vere skreffuen Isach Pouelsen vaf videndes. Huilchen iche for mig i rettelagt, eller for klaret enten at vere den eller en anden som hoes Peder Errichsen en seett. Hour for Isach Pouelsen for Jens Pedersen till talle fri kiendes og Jens Pedersen att er statte Isach Poulsen en billig om kostning men huad sig den [missing] som Jens Pedesen fore giffr det Isach Poulsen paa [missing] om tuistige gield till skriffueren Jens Ambi?rnsen skall haffue betalt trej i for en dom med andet videre huilchet Isach Pouelsen i lige maade benechter, der paa iche mens hand den dom for Jens Pedersen haffr betalt og iche for Peder Errichsen som og siunes for Jens Pedersen eftter der om skriffuerens skrifttligen.

February 19, 1677, page 84a: For retten frem kom Jens Pedersen, Laurs Pedersen og Hans Pedersen alle 3 br?dre, og veedstoed en dene underskrefne forzichring for de 12 samfrender som ere opmelte paa den 7 grd. her i ?ster Mk. Sogn som paa ditz s?de og eiendom hafr at kiende, huilche forzichrings bref af dato den 19 Febru. ene verende aar er daterit som for retten er lest og paaskrefuen och formanden Mons Ibsen til sig annammmede. Huor og saa af bemelte Mons Ibsen blef parterne nemblig disse forskrefne trende br?dre for retten tilspurt, med en deris s?stermand Rasmus Hansen om nogen af dennem. Noget videre hafde att f?rre for de 12 mend huor til de suarede vey. Huor forre den 12 mend optoeg i dag tagen til doms efter recessen.

March 12, 1677, pages 89a-89b: Domb. Eftter denne sags leylighed i anlangendes den 7 gaard og den 13 gaard i talet her i ?stermariesogen, som udi ere opkreft unden paa med videre taxten der om formelder, og os der udi ved kommer at kiende daa haffuer vi forbemelte gaarde med deris herlighighed. En huer paa aarsteden, anseet som for forskreffuet staar, mens som Giertrud sl. Peder Erichs endnu leffuer, og den 7 gaard er hindis, og den for sine b?rn offuer giffuet till settning om og der paa hindis b?rn og arffuinger, os med deris forsichrings breff, forsichret. Her udi stadees l?es at holde, med videre daa eftter som der er gaarde, og s?de, det ene eftter faderen. Nemlig den 13 gard som Jens Pedersen den eldte broder i boer, og langtid i boet. haffuer, det andet eftter moderen, som er den 7 gaard den yngste s?n Hans Persen iboer, og sin moder huos sig hafuer daa eftter som der er trende br?dre er huor sig til s?den formecher. Men formes er, men som os er en kongelig dom en kopie der aff under den Sorenskriffuer Hans Isachs haand, er for stillet, paa ligge maade, eftter den sags leilighed om tuende gaarde og trende br?dre, det beste s?de efter Boringholms vedtegt, stad f?stis med nogle. Rigesrad aff sigt, den yngste broder till kient det beste s?de og den elste broder som veder hefflig er og samme gaard. Nogle aar og tiuffne der boet haffde, med videre samme Kongl. dom, om formelder daatter slig leylighed till kiender vi den yngste broder Hans Persen det beste s?de i den 7 hans m?derne gaard, og der aff att gi?re sine med arffuinger, deris ret, og anpart som udregnet er eftter deris s?ttning, og sin moder med sin under tegt i sin liffs tid, at fors?rge, eller huos sig haffue, og den elste broder Jens Persen det andet s?de, i den 13 gaard, og hand der aff et gi?re, og giffue sine med arffuinger een huer deris anpart eftter dens settning og dette eftter Boringholms vedtegt, og paa Hans Exelendtz voris Velb. Hl. Slodtz Herris gode behag.

February 18, 1678, page 131a: ?sterherridz Restantz for Anno 1677. . . ?stermarch sogen: . . . 7. Peder Erichsen nu 4 Dr. 1 Mk. 14-1/2 Sk. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1651:
?stre Mari? Sougn, Cronens tiennere eller Schatte B?nder, Nr. 7: Peder Erichss?nn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radh, ?stermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 7: Peder Erichsen. . . 15 Daler, 5 ?re, 4 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Haridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 7: Peder Erichsen.

From Bornholm's Landsting 1671-1683:
October 8, 1673, page 45a: Thil liuses at der skal holdes skiftte eftter s. Per Erichsen i ?ster Mk. Sogn i dog ugger, den 29 October, tingbuden forelagt det at for kynde ofr ald landet.

Information on Peder Erichsen extracted from the probate for Jens Ibsen, June 9, 1686, page 75:
Anno 1686 den 9 Juny er efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og dehling efter sahl. Jens Ibsen som boede og d?de paa dend 79 gaard i Jordebogs tallet liggende i ?sterM Sogn. . . Nog er fremlagt en haand skrift udgifuet af sahl. Mouritz Nielsen i ?stermarie Sogn, som melder med Dato f?rste November Anno 1669, at hand er skyldig blefuer paa Kirkens vegne til Peder Erichsen forrige Kirkeverger. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Erichsen, Peder (I13860)
 
7174 The ?stre Herred Tingbog informs us that Boel Svendsdatter, wife of Claus Kj?ller, after a verdict in 1676 by 12 "Samfr?nder" (kinsmen) got her share in 11 Slg Bodilsker: ". . . Boel sl. Claus Ki?llers. . . Jordepenge som hun arfuede efter sin sal. fader Suend Hansen. . . Per Jensen s?n af Jens Suendsen. . .". This tells us that Boel Svendsdatter is the daughter of Svend Hansen of D?vreg?rd, 11 Slg. Bodilsker. The tax-lists in Bornholm's "Lensregnskaberne" (estate account books) lists a Svend Hansen as the tax-payer at 11 Slg. Bodilsker for the period 1615-1647. And that the previous tax-payer for the farm was a Hans Lauridsen (possibly the father of Svend Hansen?), and that after Svend Hansen a Jens Svendsen was the tax-payer in 1648. The 1662 land-book (Jordebog) shows Jens Svendsen as the tax-payer for the farm.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
S?nder H?radh, Boelschier Sochn, Skattehemman, Nr. 11: Esbi?rn Hansen. . . 18 Daler, 11 ?re, 18 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
S?nder Herridt, Boelschier Sogn, Bunde, Nr. 11: Jens Svendsen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
September 4, 1676, page 66b: Niels Hansen i Bolskiersogen beuiste med Hans Laursen og Jep Andersen begge boende ibid. at haffue i rette stefnt Per Jensen, Jens Suendtz s?n som tien till Villem Clausen i R?nne till vidnes biurd at paa h?rre eftter Velb. Landtz Dommers domb og tings vinde der eftter at for huer. Ilige maade Hans Jensen og Madtz Hansen at hafue i rette stefnt Boel sl. Claus K?llers i ?ster Mk. Sogn saauelsom hindes laug verge Captein Hans Koefoed ibid. at vedstaae deres sandhed om di jorde penge som hun arffuede eftter sin sl. fader Suend Hansen huis arffue part Mons Hansen paa Jens Suendtzens vegne hafde betalt da frem kom S?fren Monsen i ?ster Mk. Sogn paa Hans Koefoedtz vegne eftter Hans Kofodtz egen begiering og paa hans vegne suared at hans hustru moder Boel Claus K?llers hafde annamet sin anpart eftter en 12 sambfrenders domb af den 11 gaard i Bolskiersogen som Mons Hansen haffre udlagt. Jens Mortensen i Ibskiersogen i rettelagde ett skiftte bref dat. den 8 Marti 1658 lest og paaskreffuet. Noch i rette lagde i handskreftt dat. 1654 den 20 Febr. lest og paaskrefuet og rester endnu forhen 12 Dr. af en broder part som Jens Mortensen verger forre till h?rer sl. Niels Chrestensens s?n som var hans moders jorde penge, det andet haffr Mons Hansen betalt saa ner som 18 Dr. som handskreffen om formelder. Huor eftter Niels Hansen var et u-villigt tings vinde begierendes. Hans Ibsen blef endnu anden gang forrelagt at clarere eller af betalle till neste ting eller da lide domb.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Svend (I27073)
 
7175 The Annales Bertiniani mention a Godfrid Haraldsson who was baptized at Mainz. He has been identified as a son of Harald Klak. King Sigifrid of Denmark, reigning later in the 9th century, and his brother Halfdan are considered "nepotes" of either Rorik of Dorestad or Horik II, based on various interpretations of the Annales Vedastini. If the former they could be indirect successors to the claims of Harald on the throne of Denmark. An 891 entry of the Annales Fuldenses mentions Sigifrid killed along with his co-ruler Godafrid. Their deaths are also mentioned in the "Gesta quorundam regum Francorum". The name of the co-ruler suggests he was also a member of the family line.

The next mentioned ruler of Denmark is a Svend (Sweyn) who was king following the conquests of Olof the Brash. He is mentioned by Adam of Bremen as father of Harthacnut of Denmark. Between the reigns of Svend and Harthacmut, Adam places a brief one by Sigerich. They could be descendants of the same family line but the relations are unclear.

According to "Geschiedenis van Nederland" (1995) by Gerlof Verwey, Harald Klak had another nephew, Hemming, Count in Frisia. Verwey argues he was a brother of Rorik of Dorestad and Harald the younger.

According to "Ragnarssona ??ttr", Klakk-Harald was the father of Thyra and father-in-law of Gorm the Old. "Gorm took the kingship after his father. He married Thyri, who was called Denmark's Saviour, daughter of Klakk-Harald, who was king in Jutland. But when Harald died, Gorm took all of Harald's realm under his rule too. King Gorm went with his host over the whole of Jutland and abolished all the petty kings as far south as the River Schlei, and thus seized much of Wendland, and he fought great battles against the Saxons and became a mighty king. He had two sons. The eldest was called Knut, and the younger one Harald. Knut was the most handsome man ever seen. The king loved him above any other man, and so did all the people. He was called The Love of the Danes. Harald resembled his mother's kin and his mother loved him no less than Knut." However the "Gesta Danorum" by Saxo Grammaticus offers a contradictory parentage for Thyra. "This man [Gorm] was counselled by the elders to celebrate the rites of marriage, and he wooed Thyra, the daughter of Ethelred, the king of the English, for his wife. She surpassed other women in seriousness and shrewdness, and laid the condition on her suitor that she would not marry him till she had received Denmark as a dowry. This compact was made between them, and she was betrothed to Gorm." This Ethelred was probably Ethelred of Wessex according to the context.

The "Ragnarssona ??ttr" also names Harald Klak as father of Ingeborg and father-in-law of Sigurd Hart. "When Sigurd was twelve, he killed the berserk Hildibrand in a duel, and he single-handedly slew twelve men in that fight. After that Klakk-Harald gave him his daughter, who was called Ingibjorg. They had two children: Gudthorm and Ragnhild." The narrative then identifies Ragnhild as the wife of Halfdan the Black and mother of Harald I of Norway. The Heimskringla changes the name of Harald Klak's daughter but the given lineage remains the same. "Ragnhild's mother was Thorny, a daughter of Klakharald king in Jutland, and a sister of Thrye Dannebod who was married to the Danish king, Gorm the Old, who then ruled over the Danish dominions."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Helgesdotter, Sigrid (I17178)
 
7176 The assertion that Kirsten Ibsdatter is the daughter of Jep Madsen and Sidsele Christensdatter is based on the following body of circumstantial evidence:

1) The fact that Peder Hansen M?ller and Kirsten Ibsdatter named their first born son Christen, rather than Hans or even Jep, seemed odd to me. If Kirsten had previously been married to a man named Christen, then this would be explained - however, the evidence points to this being her first marriage. This led me to speculate on the possiblity that Christen was the name of a grandfather, and since neither of Peder's grandfathers were named Christen, then possibly one of Kirsten's grandfathers was known by that name. Further, the couple's first born daughter was named Sidsele, and their second was named Giertrud. Since Peder's mother was named Giertrud, this points to the possibility that Kirsten's mother was named Sidsele.

2) Based on the above I looked into the possibility that Kirsten's father was named Jep Christensen, or (since they named another son Mads) possibly Jep Madsen; and that her mother's name might have been Sidsele Christensdatter or Sidsele Madsdatter. This led to the discovery of Jep Madsen and Sidsele Christensdatter of Langeg?rd, the 48 Slg. in Rutsker parish.

3) A closer look at the baptism records of Peder and Kirsten's children lead to the discovery of an apparent connect to Jep Madsen's brother Mads Madsen (c.1679-1717) of Kobbeg?rd, the 2 Vdg. in ?sterlars parish! Mads Madsen was married to Sophie Hansdatter Leidring (c.1665-1752), with whom he had a son named David Madsen (c.1703-1768). After Mads Madsen's death Sophie married Peder Andersen (who died 1737). David later married Maren Michelsdatter (c.1696-1757), and they lived at his father's farm: Kobbeg?rd, 2 Vdg. ?sterlars.

The February 25, 1705 probate for Jep Madsen's father Mads Ibsen H?g tells us the following: "Dend anden s?n er Jep Madsen som ved d?den er afgangen, og haver efterlatte sig 2 b?rn, en s?n og en daatter, hvor af s?nnen er Jens Ibsen paa 9 aar gammel for ham er fader broderen Mons Madsen v?rge, daatteren er Kierstene Ibsdaatter paa 7 aar gammel, for hende er hendes fader broder Mads Madsen nu tilordned at vare v?rge og deris morfader Christen Persen att vare til sins v?rge." This tells us that in 1705 this very same Mads Madsen acted as represenative for Kirsten Ibsdatter, as did her mother's father Christen Pedersen.

In the baptism records of Peder and Kirsten's children we find the following:
a) In 1725: "Peder Hansens s?n Christen d?bt, Sophie Peder Anders bar ham", also attending that year was "David Matzen".
b) In 1740: "Peder M?llers barn Jeppe d?bt, Maren David Madsens kone bar ham".

4) Lastly, in baptism records of 1728 a "Helvig Michel Jens" is listed as attending, and in 1734: "Peder Hansen M?llers datter d?bt og kaldet Giertrud, barnet bar Helvig Michel Jensens". The wife of Michel Jensen was Helvig Mortensdatter, the daughter of Morten Davidsen (c.1665-1739) and Barbara Christensdatter (c.1667-1727) of Hulleg?rd, the 12 Slg. in Rutsker parish. In the Rutsker parish register, who do we find attending the April 21, 1698 baptism of "Sissele salig Jep Mats?ns datter kaldet Kerstene", but "Barbara Morten Davids"!! The information found in other baptism records in the Rusker parish register points to the probability that Barbara Christensdatter and Sidsele Christensdatter are related. Possibly they are sisters?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ibsdatter, Kirsten (I13738)
 
7177 The assertion that Mette S?rensdatter, Mads S?rensen, and Oluf S?rensen are siblings is based on the following facts: That Oluf S?rensen travelled all the way from Rorslev parish to attend the baptisms in Vejlby parish of Niels Thomasen and Mette S?rensdatter's children in 1665, 1667, and 1670. Oluf also is recorded as attending the Kauslunde parish baptisms of Mads S?rensen's children in 1672, 1676, and 1688. Finally, Niels Thomasen (and Mette?) travelled from Vejlby parish to attend the baptisms of Mads S?rensen's children in 1672 and 1679.

Searched the Kauslunde parish register burial records from 1646 through 1690 for information on the parents of Mette, Mads, and Oluf S?rensen. Considering that both Mette and Mads were married in Kauslunde parish it seems probable that Kauslunde was their home parish. Most of the people attending the baptisms of Mads S?rensen's children were resident in Skrillinge, so possibly that was his home town. A S?ren Pedersen of Skrillinge is listed as attending the baptisms of two of Mads S?rensen's children, in 1671 and again in 1672. S?ren Pedersen died in 1676; his wife had died 10 years previously, in 1666 - no name given.

Possible matches from the Hindsgaul Ekstrattemandstaller?:
1631 - 1637 F?ste B?nder: S?ren Lauridzen (i Suenstrup), S?ren Nielsen (i Skrilling), S?ren Rasmusen (i Skrilling).

1643 F?ste B?nder: S?fren Niels?nn i Skrilling, S?fren Rasmus?nn i Skrilling.

1646 F?ste B?nder: S?ren Rasmusen i Schrillingh.

1647 F?ste B?nder: Schrillingh - S?ren Rasmusen.

Possible burial records of parents from the Kauslunde kirkebog:
April 8, 1666: Dom. Palmar. blef S?ren Pedersens hustru i Skrilling begrafuet.

April 23, 1676: Dom. Cantate blef S?ren Pedersen i Skrilling befraffuet.

Other possible burial records from the Kauslunde kirkebog:
January 9, 1653: D'nica 1 post Epiphan. begrafuitt S?ren Jens?ns hustru i Skrilling ved nafn Aplonne.

August 17, 1653: Den 17 Aug. begraffuitt S?ren Rasmus?n udi Skrilling.

Novembe 3, 1659: Dend 3 November blef S?ren Hans?n i Skrilling begrafuen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
???sen, S?ren (I14696)
 
7178 The bachelor Anders Andersen moved from his home in Koelbjerg, Vissenbjerg parish, to run a mille (m?lle) in Avlby, Vejlby parish, sometime around his marriage in 1660 to Anne Iversdatter. The couple lived at the mill in Avlby between 1660 and 1666. From 1668 onwards Anders Andersen M?ller (aka Anders Buse between 1669-75) can be found mentioned as living in Skrillinge, Kauslunde parish. According to Georg S?ndergaard's book "Danske efternavne" the surname Buse is German - that "buse" translates as: fishing boat.

A betrothal record for a Jesper Rasmussen and Anne Pedersdatter dated "Festo Circumis" (January 1) 1681 in the Kauslunde register identifies a "Kirkeverger Anders M?ller" as a witness. According to Anders M?ller's burial record, he was born in Koelbjerg in Vissenbjerg parish, and his parents are Anders Michelsen and Maren Andersdatter. After Anders died his widow Anne remarried, to J?rgen Staffensen from Vejlby parish.

From the Vejlby kirkebog:
October 7, 1660: Den 7 October, Anders Anders?n br?llup med Anne Iffuersdaatter i Aulby M?lle.

July 28, 1661: Dom. 28 July, Anders M?llers barn i Aulby M?lle, n: Ifuer. Port: J?rgen Skreders hustru i Medelfart. Fadderne: Niels Hans?n paa Billes Haffue, Jep Niels?n F?n?e paa Strib, Bertel Knuds?n i R?gle, Bendix Anders?n i Aulby, Peder Ifuers?n i Medelfart.

February 22, 1663: Dom. Sexag., Anders M?llers barn i Aulby M?lle, n: Maren. Port: Mag. Hans Aalborgis hustru. Fadd: Anders Knuds?n i Aulby, Peder Niels?n ibidem, Bendix Anders?ns hustru ibidem, Peder Skinder i Medelfart, Hans Bager ibidem.

May 1, 1664: Dom. Jubilate, Anders Anders?ns M?llers barn i Aulby M?lle, n: Kisten. Port: Peder Schomagers hustru i Medelfart. Fadd: Jens Skibyger paa Strib, Michel Bager i Medelfart, Peder Skinders hustru i Medelfart.

From the Hindsgavl Matrikel of 1664:
Veilbye Sogn, Auelbye: Anders Knudsen; Peder Nielsen; Rasmus Hansen og Bendix Andersen; Niels Pedersen; Peder Pedersen i Auelbye Gaard af brugt. Gade Huuse uden avl: Rasmus Mortensen. Auelbye M?lle: Anders Andersen.

From the Vejlby kirkebog:
January 1, 1666: Nyt Aars Dag, Anders M?llers barn i Aulby M?lle, n: Anna. Port: Hans Bagers hustru i Medelfart. Fadd: Oluf Claus?n i B?gelund, Jep Peders?n i Weilby, Bendix Anders?n i Aulby, Hans M?llers hustru i Staurby, Knud Andersens hustru i B?gelund.

From the Kauslunde kirkebog:
October 22, 1671: Doica XVIII Trinit. den 22 8tober d?bte jeg Anders Budses barn Bodil i Sckrildlinge. Peder Ivers?n Sckomagers hustru i Medelfart bar hende. Comp: Hans M?ller i Sck?rbeks M?lle, Anders Mortensen i Lampesgaardt, Madz Hiulmand og Jacob N?ds?n Sckomagers svend af Medelfart, Peder Bang af Sckrildlinge, Inge - Peder Sckomagers hustru i Medelfart, Lauritz Svens?ns h. Maren, Oluff Hans?ns h. Anna Lauritzdatter, Anna Christensdatter, alle 3 aff Sckrildlinge.

October 12 1673: Doica XX Trinit., den 12 8tober bar Dorthe Knudsdatter unge Peder Sckreders qvde. i Medelfart, Anders Busis s?n Anders til daabs. Test: Anders Mortens?n af Lamb'gaardt, Rasmus Bertels?n i Causlund, Lauritz Peders?ns hustru ibid., Claus Mortens?n, Oluff Hans?n, Lauritz Peders?ns hustru og Niels Falckis hustru, alle af Sckrildlinge.

August 8, 1675: Doica 10 Trinit. bleff Anders Buses barn i Skrillinge d?bt, kaldet Hans. M. Hansis hustru i Medelfart bar det. Fadderne: Rasmus J?rgensen i Causlund oc Hans Hansen ibidem, Peder Iffuersen i Medelfart, Laurids Pedersen i Skrillinge oc Oluff Hansen ibidem, Susanne Nielsdr. i Svenstrup, Anne - Niels Iffuersens hustru i Medelfart, Anne Christens eldste daatter i Skrillinge ved naffn Caren.

August 24, 1681: Dend 24 Aug. en Freddag blev Anders M?llers liden s?n, Anders Andersen i Skrilling, begraved.

From the Hindsgavl Matrikel of 1688:
Kauslund Sogn, Schrillinge Bye: (Velb. Mortten Skinchell) 2. Anders Andersen M?ller; Folio Hart Korn Extr. Nr. 983; Gammel Matricel Hart Korn: 7 T?nder, 3 Skp., 0 Fier, 1-1/3 Alb.; Nye Matricel Hart Korn: 10 T?nder, 4 Skp., 2 Fier, 0 Alb.

From the Kauslunde kirkebog:
October 7, 1688: Domin. 17 post Trinit. blef Peder J?rgens?n, Anders M?llers karl i Skrilling, og Marren Andersdaatter, hans daatter, troloved til sammen i hans huus. Oluv Hans?n og hans hustru, Claus Mortens?n og hans hustru, Laurids S?rrens?n og hans hustru, Bendix Anders?n og hans hustru, vaare overv?rende.

November 25, 1688: Domin. 24 post Trinit. viede jeg til sammen ovenbemelte Peder J?rgens?n oc Marren Andersdaatter, de kom til Svenstrup at hor udi Knud Thomes?ns gaard, som blev udtagen til en soldat.

June 13, 1690: Dend 13 Jun. begrav. M. Hans, Anders M?ller i Skrilling, som d?de udi sin alders 60 aar, ringere 2 maaneder, f?d i Vissenbierg Sogn i Kulbierre, hans fader Anders Michels?n, hans moder Marren Andersd.

December 7, 1692: Dend 7 December trolovede M. Hans en Unge Karl af Velby Sogn, J?rgen Staffens?n og Anne Iversdaatter sl. Anders M?llers enche i Skrilling til sammen og vaare overv?rende Oluv Hans?n og hans hust. Anne Lauridzd., Claus Mortens?n og hans hust., Bendix Anders?n og hans hust., alle ibid., og Hendrich Degn.

February 8, 1693: Dend 8 Febr. blev J?rgen Staffens?n og Anne Iversdaatter vied til sammen.

February 20, 1701: Den 18 Dec. (1700) trolovede jeg udi Lambertsgaard Lauridz Knuds?n, enkemand af Ki?rby i Asperup Sogn, og Anne Andersdaatter sl. Anders M?llers daatter af Skrilling. Overv?rende: J?rgen Stephans?n af Skrilling og hustru, Jens Mortens?n af Kauslund og hustru, Niels Hans?n, Knud Laurits?n og Hans Ottes?n af Ki?rby, Iver Anders?n og hustru af Staurby, og flere med D?gnen. Viede sammen Reminisceri den 20 Febr. 1701.

January 16, 1708: Mandagen den 16 Januarii blef J?rgen Staphans?ns hustru Anne Iversdaatter begraven ?t. 77 aar, d?de udi Schrilling.

June 20, 1708: Onsdagen den 22 Februari blef J?rgen Stephans?n trolovet til Rasmus Hans?ns daatter Anne Rasmusdaatter af Volbye, de overv?rende Hans Hans?n, Mathius Bolt, Iver Peders?n Borger af Meddelfart, Peder M?ller paa Kustrup M?lle, Knud Lauris?n og Knud Claus?n af Volbye. Den 20 Juni blef de copulerede.

April 30, 1717: Fredagen den 30 April blefv J?rgen Steffans?n af Skrillinge begrafvet ?tat 60 aar, 2 maaneder og nogle dage. Jeg pr?dikede ofver hannem.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Iversdatter, Anne (I15488)
 
7179 The Bedegadeg?rde of Klemensker parish is made up of three farms. They are: ?stre Bedegadeg?rd, 9 Slg.; Vestre Bedegadeg?rd, 10 Slg.; and S?ndre Bedegadeg?rd, 18 Slg.

Note: the ?ker-?kirkeby register is missing the years 1683 through 1686, so no marriage record for Peder Mogensen and Johanne Mognsdatter Sort can be found.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherrit, Clemmidscher Sogen, Bunde Nr. 9: Peder Monsen.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
N?rre Herridt, Clemmedschier Sogn, Nr. 9: Peder Mogensen. Udlagt til afgangne Rasmus Jensen i Ki?benhafn hans arfuinger siden Oberste Nummess?n som dend ved mageskifte til Hans Kongl. Ma. har af staaed den 16 Augusti 1687.

Extracted from probate for Peder Mogensen, January 15, 1704, page 40b:
Anno 1704 dend 15 Janvari er efter lovlig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og liquidation efter salig Peder Mogensen, som boede og d?de paa de 9 Jord Eiendes gaard beliggende udi Bedegade udi Clemmedsker Sogn. Imellem denne sal. mands efterlatte hustru Johanne Mogensdaatter, for hende blef efter hendes begi?ring til lauv?rge anordnet enkens broder Hans Mogensen i ?sterlarsker Sogn, paa eene side, og paa anden side denne sal. mands med bem?lte sin hustru auflede b?rn som er en s?n og 5 d?ttre. Hvor af s?nnen er Mogens Pedersen paa 8tende aar gammel, for hannem er til v?rge anordnet hans faderbroder Michel Mogensen boende paa Simlegaard i Clemmedsker Sogn. Dend eldste daatter er Anna Pedersdaatter paa 20de aar gammel, for hende v?rge hendes faderbroder Jens Mogensen boende i Skrube i Clemmedsker Sogn. Dend anden daatter er Kierstene Pedersdaatter paa 17 aar gammel, for hende er til v?rge anordnet hendes faderbroder Anders Mogensen boende i Clemmedsker Sogn. Dend 3die daatter er Margretta Pedersdaatter, 15 aar gammel, for hende er til v?rge anordnet hendes faderbroder Jens Mogensen i Rosendale i Rudsker Sogn. Dend yngste daatter er Karne Pedersdaatter, 3 aar gammel, for hende er til v?rge anordnet Mogens Mogensen, hendes faderbroder boende i Rydsker Sogn. Dend 4de daatter Johanne Pedersdaatter paa 10de aar gammel, for hende er til v?rge anordnet hendes faders s?stermand Gregers Ibsen i Olsker Sogn. . . 2 half dybe thinfode teignet P.M.S. : H.M.D. . . 2 smaa s?lf begger teignet med P.M.S. : J.M.D. 1698. . . .

Note: the above mentioned "faderbroder Jens Mogensen, boende i Skrube" must in fact be Peder's brother Hans Mogensen of N?rre Skrubbeg?rd, 1 Slg. Klemensker.

Extracted from probate for Johanne Mogensdatter (Sort), May 31, 1707, page 292b:
Jens Andersens salig hustru Johanne Monsdaatter, som boede og d?de paa dend 9de Jordeiendoms gaard beliggende udi Bedegade udi Clemmedscher Sogn, og det imellem denne salig qvindis efterlefende mand bemelte Jens Andersen. . . dene salig qvindis b?rn som er til sammen 2 s?nner og 5 d?ttre. Hvor af en f?rst som hun auflet hafen mend sin f?rste salig mand Peder Mogensen, en s?n og 5 d?ttre. S?nnen er Mogens Pedersen, er paa 11 aar, for hannem er hans faderbroder Michel Mogensen, boende paa Simlegaard i Clemedscher Sogn, og v?rge. Dend eldste daatter er Anna Pedersdaatter, paa 23 aar gammel, for hende er hendis faderbroder Anders Mogensen, boende i Krashafvegaarden i Clemedscher Sogn, v?rge. Dend anden daatter er Kirstene Pedersdaatter, er i echteschab med Claus Christensen, boende udi Aaker Sogn. Dend 3de daatter er Margreta Pedersdaatter er pa 18 aar gammel, for hende v?rge farbroder Jens Mogensen, boende i Rosendale i Rydscher Sogn. Dend 4de daatter Johanne Pedersdaatter er paa 13 aar gammel, for hende v?rge hendis faders s?stermand Gregers Ibsen, boende i Oelscher Sogn Dend yngste daatter er Karne Pedersdaatter er paa 6 aar gammel, for hende v?rge hendis faderbroder Mogens Mogensen, boende udi Friigaarden i Rydscher Sogn. . . auflede med denne hendis nu efterlevende mand Jens Andersen, er naunlig Peder Jensen er paa 2 aar gammel, for hannem fader v?rge.

Extracted from probate for daughter Margrethe Pedersdatter, December 12, 1758, page 610:
Margrethe Peder Kofoeds hustru paa Store Myregaard i Aaker Sogn.
Arvinger: 1 broder og 4 s?stre.
A: Mogens Pedersen, 9 Slg. Klemensker Sogn. Paa hans vegne m?dte hans s?n Peder Mogensen.
B: Anne Pedersdatter, d?d, arvinger: 2 s?nner og 2 d?ttre.
1: Claus Hansen, 44 Slg. ?sterM Sogn.
2: Peder Hansen, myndig, Hasle.
3: Johanne Hansdatter, gift med Jens Jensen i Hasle.
4: Anne Hansdatter, gift med Hans Olsen Lund i Nyker Sogn.
C: Kierstine Pedersdatter, gift med Hans Jensen Bager i Gudhjem.
D: Johanne Pedersdatter, d?d, arvinger: 1 s?n og 3 d?ttre.
1: Ole Andersen, myndig, Allinge.
2: Seigne Andersdatter, gift med en mand i Allinge.
3: Gundel J?rgensdatter, gift med Jens Ambrosius i Allinge.
4: Johanne J?rgensdatter, 25 aar gammel. V?rge: moderbroder Mogens Pedersen.
E: Karen Pedersdatter, enke i Hasle.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mogensdatter, Johanne (I08493)
 
7180 The book "Nachkommen Gorms des Alten", by S.O. Brenner (1978) states that Euphemia is "probably" the daughter of Jacob of Halland.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Euphemia of Halland (I20568)
 
7181 The book "Nachkommen Gorms des Alten", by S.O. Brenner (pub. 1978), only lists three children for Anders Galen (Nr. 1530). They are:

Nr. 2219: a) Peder Galen of Skurup (now called Svaneholm, Sweden). He was married to Maren Lavesdatter (who was 1st married to Bo Tullesen of Br?d?kra, he died after 1443), she is the daughter of Lave Tagesen (W. Schr?gbalken) and Ingefred Palnesdatter. Peder and Maren had one son.

Nr. 2220: b) Tue Galen. He was married to Elsebe Clausdatter (Lang), she is recorded as being a widow in 1448. Elsebe is the daughter of Commandant (Hovedmand) and Knight (Ridder) Claus Lang, who died after 1392. Tue and Elsebe had descendants.

Nr. 2221: c) Jon Galen of Herrestad, Knight (Ridder). Jon had descendants.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Galen, Anders (I16818)
 
7182 The book "Sj?llands Stifts Degnehistorie" written by Anders Petersen, Udgiver af Skolestatistik m.v., (published by N.C. Roms Forlagsforretning 1899, K?benhavn) mentions Mogens Jensen on page 206. It states: "Mogens Jensen f. 1661, var her i 30 Aar, bgr. 25/4 1727; g. Lisbeth Ndtr." This translates: Mogens Jensen born in 1661, deacon for 30 years, buried the 25 of April 1727, and married to Lisbeth (Ndtr = unknown's daughter).

There is also a book named "Bornholmske Biografier 2. Fastin-Peder Jensen" written by Niels Hansen, (08.991), in book 2, page 198, he is mentioned. It states: "Nr. 360: Jensen, Mogens, f. 1661, var fra 1697 vikarierende og blev 1705 fast ansat som Sognedegn i Nylars. + 1727, buried 25/4, 66 Aar gl. G.m. Lisbeth". This means that he functioned as deacon now and then whenever needed since 1697, and had the job permanently from 1705.

From the Nylars kirkebog:
February 10, 1689: Paa Fastelavns S?ndag d?btes Mogens Jensen Skreder i Arnagger hans lille daatter, blef kaldet Kirstene, bar hender Michel Matsens hustru i Strandby. Faddere til hender var Peder J?rgensen i Ulegaard, Maths Graae i Arnagger, Jens Lauritsens hustru, (too faint), Giertrud Mogens Spagers daatter.

August 12, 1691: Den 12 Augusti blef Mogens Skreder i Arnagger hans s?n J?rgen begravet, og var 4 aar gammel og 6 maaneder.

No burial record for Mogens Jensen Skr?der's wife found in the Nylars register 1689-1691. Given that the first girl child born to Mogens and Elisabeth Olsdatter was named Boel, it seems likely her name was Boel.

November 4, 1691: Den 4 Novemb. trolovedes Mogens Skredder, og Lisebeth Olufsdaatter.

January 3, 1692: S?ndag mellem Nyt Aars Dag og Hellig 3 Konger dag blef Mogens Jensen Skreder boendes i Arnagger og Lisebeth Olufsdaatter copulerede og til sammen viede.

September 10, 1693: Endnu var samme S?ndag (Den 13 S?ndag efter Trinitatis). . . Mogens Skreders daatter som til for var hiemd?bt og da blef kaldet Buoel, var da og ved daaben, Anna Peder M?llers bar h?nder. Faddere: Rasmus Berrildsen, Niels Oelsen, Staffen Westersen, Kirstene Peder J?rgens, Buol Mogensdaatter.

July 4, 1694: Den 4 Julii blef Mogens Skreders pigebarn ved nafn (blank) begravet, var alleneste 42 uger gammel.

September 23, 1694: Den 16 S?ndag efter Trinit. Hr. Mogens Skreder i Arnagger hans daatter blefven d?bt og er bleven kaldet Boel. Bar hende Karene Poul Jensens. Faddere vare Peder J?rgensen, Morten Oelsen, Giertrud Anders Oelsens i Arnagger.

September 6, 1696: Samme dag (Den 13 S?ndag efter Trinitatis) blev Degnens Mogens Jensens daatter christned blef kaldet Margrete, bar hender Giertrud Anders Oelsens. Faddere til hender vare Rasmus Berrildsen, Niels Oelsen, Anders Andersen, Kirstene Maths Graas.

The Nylars parish register is missing the records for the years 1697 through to March of 1702.

November 13, 1702: Den 13 Novemb. d?btis Mogns Jens s?n Anders. Hans Kofods q. bar ham. Faddere: gamle Hans Jens?n, J?rgen Tors?n, Morten Ols?n, Elsebet Rasmus Ols, Peder Anders q.

December 24, 1702: Dom. 4 Adven. lod Mogns Jens?n Degn, begrafue sin s?n Anders, 11 dage gammel.

January 1, 1705: Nyaars Dag d?btis Mogns Jensens s?n Anders. Jens Torchels q. bar ham. Faddere: J?rgen Gi?dik, Mogns Jens?n, Jens Bents?n og hans s?ster Ellen, Dorrite til Pr?stens.

February 25, 1707: Bap. den 25 Feb. Mogns Jens?n Degns s?n kaldet Ole. Thorchil Peders q. bar det. Faddere: Peder Torchils?n, Morten Ols?n, Laurs Ips?n, Michel Peders q., Povel Jens datter.

September 22, 1709: Bap. den 22 Sep. Mons Degns datter Dorte. Pr?stens ki?riste bar hende. Faddere var J?rgen Gi?dik, Christen Mortensen, J?rgen Larsen, Kapetain Hans Kofods datter, Terkel Niels q.

February 24, 1712: Bap. den 24 Feb. Mogns Dengs s?n kaldet Jens. Truid Niels q. bar hannem. Faddere var Michel Pedersen, Johan Diderich Kofod, Poul Jensen paa Kantidamsgaarden, Peder J?rgens datter, Hans Hindzis q.

November 5, 1713: Bap. Dom. 21 p. Trin. Mogens Jens datter kaldet Giertrud. Anthonette Her Hermans bar hende. Faddere var: Michel Pedersen, Mads Michelsen, Hans Jensen, Thorchild Peders q. Karne, Bente Pedersdatter, Kirstine Michelsdatter.

April 11, 1714: Bap. den 11 April Mogens Degns s?n J?rgen. J?rgen Thors q. bar hannem. Faddere var Mogns Frendesen, Mads Michelsen, Thorchel Jensen, Maren Esbers q., Michel Peders datter Kirstine, Peder Thoers datter Bente.

March 2, 1718: Bap. den 2 Marty Mogns Degns datter kaldet Elisabet. Rasmus Ols q. Elsebet bar hende. Faddere var Christen Mortensen, Jens Jensen, Morten Esbersen, Truid Niels stifd., Hans Jens qvinde Anne.

The Nylars parish register mentions Mogens Jensen Degn's daughter Margrethe in a baptism record from 1721 for "Mogns Jens s?n af Vellensby, Terchel", one of the "faddere" was "Mogns Degns datter Margarethe."

November 17, 1721: Sep. den 17 Novemb. Mogns Degns quinde ved naun Elisabet, 48 aar og 7 maaneder gammel.

June 26, 1722: Spons. den 26 Juny Mogns Jensen Sogne Degn her udi Meenigheden, og Elsebet Rasmusisdatter.

August 12, 1722: Nup. den 12 Augusti Mogns Jensen Sogne Degn her i Meenigheden, Elsebet Rasmusisdatter.

April 17, 1723: Sep. den 17 April Mogns Degns, d?df?dde pige barn.

March 5, 1724: Sep. Dom. Invocavit, Mogns Degns datter Anna, hiemmed?bt, 8 dage gammel.

March 8, 1724: Bap. denne oven skrifne (den 8de Marty) Mogns Degns datter blef hiemmed?bt den 28 Feb. og blef holden ofuer daaben af Elsebet Rasmus Ols, og var da hos v?rende faddere.

January 28, 1725: Bap. Dom. Septuagesima Mogns Degns s?n, kaldet Rasmus. Rasmus Ols quinde bar hannem. Faddere var J?rgen Thorsen, Ole Rasmusen, Augustinus Hillebran, Gundel Joensdatter, Peder Didrichs quinde.

March 9, 1725: Sep. den 9 Marty Mogns Degns s?n, Rasmus, gammel 6 uger.

April 23, 1726: Bap. 3die Paaske Dag, Mogns Degns s?n Rasmus. Joen Jens quinde bar hannem. Faddere: Rasmus Olsen, Peder Joensen, J?rgen Rasmusen, S?ren Olsen, Kirstine Rasmusisdatter, Anders Ols quinde i Arnager.

July 14, 1726: Sep. Dom. 4 p. Trin. Mogns Degns s?n Rasmus, tre maander gammel.

April 25, 1727: Sep. den 25 April Mogns Jensen Sogne Degn her til Nylaursker Sogn, 66 aar gammel.

June 8, 1727: Bap. samme dag (Dom. Trin.), sal. Mogns Degns efterlatte enchis barn, Karne. Sogne Pr?stens hustru bar hende. Faddere vare Ole Rasmusen, Hans Joensen, Peder Didrichsen, Magdalena Sonne, Terchel Gudbers quinde.

July 21, 1727: Spons. den 21 Jully Jens Joensen, sal. Mogns Degns enke Elsebet Rasmusisdatter.

September 28, 1727: Nup. den 16 S?ndag efter Trin. Jens Joensen, Elsebet Rasmusisdatter.

June 3, 1729: Dend 3die Jun blef Jens Jonsens daatter d?bt, blef kaldet Ane, hende bar Lisabeth Ole Joens i St. Knudski?r Sogn. Faddere: Mons Jensen, Hans Michelsen, Per Jensen. Kirstine Jonsdaatter var pige faddere. Kone faddere: Kirstine Peder Didrichs.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Mogens (I15446)
 
7183 The Bornholm Jordebog lists an "Esche Espersen" as the taxpayer of Store Riseg?rd, 9 Slg. ?stermarie, in 1611.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Espersen, Eske (I84346)
 
7184 The Bornholm Jordebog lists an "Espen Eschildsen" in 1622, 1623, 1624, 1625 and "Esbi?rn Eschildsen" in 1626 as the taxpayer for Store Riseg?rd, 9 Slg. ?stermarie.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
?stre Mari? Sougn, Cronens tiennere eller Schatte B?nder, Nr. 9: Essper Edschess?nn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?stermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 9: Esbi?rn Eskelsen. . . 15 Daler, 5 ?re, 4 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Haridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 9: Esper Eskildsen.

The probate for Esper's grandson Jep Hansen Smed's wife, Karen J?rgensdatter, mentions Jep Hansen's brother Peder Due of ?sterlars parish, and also names Jep Hansen's "faderbroder" (father's brother) as being an "Eske Espersen" of ?stermarie parish: "Anno 1706, dend 5 Aug., er efter loulig giorde tllysining holden registering og vurdering, soampt skifte og liqvidation efter Jep Hansen Smid hans sal. hustru Karne J?rgensdaatter som boede og d?de paa dend 15 Jordejendoms gaard beliggende udj ?stermari? Sogn. . . Efter dend skifte forretning ganged efter sal. Peder Due Smed i ?sterlarsker Sogn, er Jep Hansen Smid dend 7 July 1692 til ordned at verge for sin broder s?n Hans Pedersen og til kommer ham efter sin sal. fader penge af l?s?re. . . et tingsvidne af ?ster Herrids ting udsted den 30 Janv. 1671, udi meldit af Jep Hansen haver til handled sin ber?rte 15 gaard i ?sterM Sogn fra sin faderbroder Eske Espersen i ?sterM Sogn. . . ."

The probate for Jep Hansen Smed, held January 14, 1712, once again mentions his father's brother: "Anno 1712 den 14 Januari er efter loulig giorde tillysining holden skifter og deeling efter sl. Jep Hansen Smid, som boede og d?de paa dend 15 Jordeiendombs gaard i ?sterM Sogn. . . Huad sig dene 15te Jordejendombs gaard er angaaend da befundis efter it Tings vidne ganged inden ?ster Herritz ting den 30 Januarj 1671. Huor denne sl. mand Jep Hansen efter samme Tings vidne formelding hafuer ??? med for ermelte gaard til arf og eje 120 Dr. af sin fader broder Eske Espersen. . . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Eskelsen, Esper (I25036)
 
7185 The Cavalry Districts between 1679-1720:
In 1675, at the beginning of the "sk?nske Krig" (Scanian War), the four major regiments were each divided in two, so that the number of regiments, apart from that of Schleswig-Holstein, was eight. A few years after the war they grew still further to a total of 10; one of which being the Schleswig-Holstein regiment, which moved to Fyn, while the Fyn regiment moved to Sj?lland. The distribution was now as follows: three for Sj?lland, two for Fyn and five for Jylland. Around 1720 the regiments were reorganized into 12 districts, named after the county or the province in which they were based, namely: K?benhavn, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggev?lde, Vordingborg, Lolland, Fyn, Koldinghus, Skanderborg and Dronningborg. The Tryggev?lde estate holdings were disolved and sold off between 1730-66.

From the Store Heddinge kirkebog:
August 18, 1720: Dom. 14 p. Trinit. d?bt Anders Ingvorsens Dragoners barn, Maren, af Beilcherup. J?rgen Pedersens hustru Inger baar det. Faddere: Lars Henrichsen Dragoner, Knud Ingvorsen Dragoner, Peder Larsens hustru Maren, Peder Klejns datter Karen, J?rgen Pedersens pige Maren.

March 7, 1723: Dom. L?tare d?bt Anders Ingvorsens Dragoners barn, Jens, af Renge. Knud Ingvorsens hustru Karen af Bielcherup baar det. Faddere: Michel S?frensen, Niels Hofved, Anders Knudsen, alle tre Dragonere, Ole Clausens datter Kirsten.

March 14, 1723: Begrafvet samme dag (Dom. Judica) Anders Ingvorsens barn, Jens, af Renge.

July 2, 1724: Mari? Bes?gelses Dag d?bt Anders Ingvorsen Dragouners barn, Jens, af Ziirslef. Hans M?llers hustru Maren baar det. Faddere: Rasmus Andersen, Ole Jeppesen Dragouner, Eskel Jensens hustru Lisabeth, Lars Boezens datter Anna, Niels M?en Boez datter Karen.

January 31, 1726: Torsdagen den 31 dito (Janvary) begravet Karen Christensdatter af Storreheddinge. (Possible burial record for Anders Ingvorsen's wife Karen?)

March 10, 1726: Copuleret samme dag (Dom. Invocavit) Andris Ingvorsen og Cidze Jensdatter af Storre Heddinge.

March 30, 1727: D?bt endnu samme dag (Dom. Judica) Anders Ingvorsens barn, Ole, fra Tommestrop. Peder Christensens hustru Anna baar det. Faddere: Niels Pedersens s?n Jens, Jens Greigersens s?n Greigers, Niels Pedersens datter Anna, Hans Andersens datter Botild, alle fra Tommestrop.

May 8, 1727: Begravet samme dag (Torsdagen den 8 May) Anders Ingvorsens barn, Ole, af Tommestrup.

October 10, 1728: D?bt endnu samme dag (Dom. 20 p. Trinit.) Anders Ingvorsen Dragoners barn, Karen, fra Tommestrup. Niels Mogensens hustru Cidze baar dat. Faddere: Hemming Henrichsens s?n Henrich, Niels Pedersens s?n Jens af Tommestrup, J?rgen J?rgensens h. af Zierslef.

October 12, 1732: Dom 18 p. Trinit. d?bt Anders Ingvorsens barn Ingvor her af byen. Johan Becs hustru bar det. Faddere: Jacob Bertelsens pige Maren, Hans Kleinsmeds s?ster Johanne, Sr. Bracheles 2de tieneste karl.

July 2, 1735: Fest. Visitationis Mari? d?bt Anders Ingvorsens barn Ole her af byen. Chirsten Nielsd. bar det. Faddere: Knud Ingvorsen, Peder Erlandsen, Maren Skonnings, Else Normands.

July 8, 1736: Dom. 6 p. Trinit. begravet Anders Ingvorsens barn af St.Hed.

November 24, 1737: D?bt Anders Ingvorsens barn Bodel af St. Hedinge den 24 Novbr. Mad. Brasches pige Ingeborg bar det. Faddere: Knud Ingvorsen, Hans Larsen, Lars Bellert, Ane Willadzdatter.

July 21, 1747: Dom. 7 Trinit. begraved Anders Ingvorsens datter Bodel her af byen, 9, 21 July.

August 4, 1748: Begravet Anders Ingvorsen af Storhedinge.
(and)
August 4, 1748: Begravne, Anders Ingvorsen af Hedinge, 4 Aug.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ingvorsen, Anders (I81245)
 
7186 The church for ?kirkeby township and ?ker parish is located just outside of the township of ?kirkeby proper, so paradoxically enough the town that draws its name from the "River Church" (Aae Kirke) does not actually have a church within its municipal boundries at all. ?kirkeby was the traditional seat of Bornholm's judiciary authority, its "Landsting" (Parliament), and the Aae Kirke was used as their meeting place.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Lyster, Thue Lauridsen (I03244)
 
7187 The Danish "urteg?rden" ranged from being a small plot in a well-to-do man's courtyard, to larger enterprises geared toward commercial production and distribution. Although such farms specialized in the growing of herbs for use by apothecaries (apoteker), they also grew vegetables, etc. for general consumption.

The Odense tradesman citizenship license (borgerskab) register (1707-1785, page 258) shows that Herb & Produce Farmer (Urteg?rdsmand) "Peder J?rgensen Gr?ve" obtained his Odense citizenship license on December 12, 1714; the licence states that he was born in Brylle parish.

From the St. Knud kirkebog, Odense:
April 20, 1714: Fredag den 20 April blef troloved sahl. Magister Knud Landdorphs enches gaardskarl Peder J?rgensen Greve, og sahl. Rasmus Rendem?sters enches pige, Anne Margrete S?rensdatter. Forloverne var J?rgen Povelsen Koch paa Torved, Rasmus Olsen Skr?der paa Torved. Copulered Torsdagen den 16 Aug. Ao. 1714.

(Magister Knud Landorph died in 1711, his widow was Birgitte Bircherod, who died in 1742.)

July 16, 1716: Torsdagen, den 16 Julj, Peder J?rgensen Greve Urtegaardsmand uden Vesterport, hans unge datter til daaen, blef kaldet Karen. Sl. Rasmus Rendem?sters enche uden Vesterport bar barnet. Christian Faaborg Skomagers hustru i Vestergade gich hos. Fadderne var Jens Christensen Heldt uden Vesterport, Peder Jensen Pottemager ibidem, Urban Jensen Farvers s?n Hans Christian, Hans Thomesen Asmand i Vestergade, Christian Faabians pige Catrine Pedersdatter M?llers, Hans Rasmussen Urtegaardsmands datter uden Vesterport Karen Hansdatter.

April 5, 1718: Tirsdagen den 5 April Peder J?rgensen Greve uden Vesterport, hans datter til daaben, blef kaldet Anne. Andreas von Bergens kirieste nafnlig Karen Landdorph bar barnet. Hans Langsted Ki?bmands hustru i Vestergade gich hos. Fadderne vare Gudmand Refskaer i Vestergade, Laurs Nielsen Grofsmed bag Skolen, Jacob Pedersen Kleinsmed i Vestergade, Matis Guldsmids datter Kirstine Matisdatter, Hans Madsen Sanderums datter i Vestergade Karen Hansdatter.

("Justitsr?d" Andreas von Bergen married Karen Landorph on August 21, 1716 in St. Knuds kirke.)

May 31, 1718: Tirsdag den 31 Maj, blef kast jord paa Peder Greve uden Vesterport, hans barns liig i St. Knuds Kirkegaards f?rste part.

July 5, 1719: Onsdagen den 5 Julj, Peder J?rgensen Greve uden Vesterport, hans s?n til daaben, blef kaldet Rasmus. Boe Knudsen Bagers kone i Vestergade bar barnet. Jens S?rensen Heldtis kone uden Vesterport gich hos. Fadderne var Adrian B?dkier i Vestergade, Anders Pedersen Urtegaardsmand uden Vesterport, Christian Faaborg Skomagers s?n Jacob, Gudmand Refskaers pige Johanne Madsdatter, Hans Apotecher Urtegaardsmands datter Sophie Hansdatter. Fredag den 18 Aug. blef konen introducered af M. Bloch.

August 7, 1719: Mandag den 7 Aug., blef i en fyr kiste ned sat og begraven, Peder Greves barns liig uden Vesterport, i St. Knuds Kirkegaards f?rste part.

September 3, 1720: Tiirsdagen den 3 Sept. Peder J?rgensen Greve uden Vesterport, hans datter til daaben, blef kaldet Anna. Anders Lauridzen Ki?bmands kone i Vestergade bar barnet. Samuel Grubbe Thobachsbinders hustru gich hos. Fadderne var Rasmus Laursen Ki?bmand i Vestergade, Morten M?ller fuldmegtig paa Amptskriver, Lauridz Parychmager i Vestergade, Povel Nielsen Urtegaardsmand i Vindegaden, Raadmand Hans Povelsens datter, Jens Heldtis datter Maren Jensdatter. Fredagen den 18 October intoducered.

June 10, 1721: Tiirsdagen den 10 Juny, Peder Grefues barn begrafuet i den 1ste part jord i St. Knuds Kirkegaard.

July 24, 1724: Den 24 July blef Peder Gr?fues hustrue begrafuet i dend 1ste part jord paa St. Knuds Kirkegaard.

Extracted form the Odense probate for Anne Margrethe S?rensdatter, September 2, 1724, book 16, pages 291-295:
"Anne Magrete S?frensdatter, Peder J?rgensen Greves . . ." Her personal property came to a total of 594 Slettedaler, 21 Mark, and 12 Skilling. An example of Peder J?rgensen Greve's signature can be found in the probate record.

From the St. Knud kirkebog, Odense:
February 21, 1725: Onsdagen den 21 Febr. trolovede i Peter Pottemagers huus uden Vesterport Peder J?rgensen Greve og Anna Bertelsdatter for hvilke var forloftnings-m?nd med ofvenm?ldte maade og omsk?ndighed ofver alt, som forskrefvet er, underskrevne med egen h?nde: Peter P.J.S. Jensen Pottemager og Jens Povelsen Peruqvemager. Copul. den 3 Maji af M. B.

December 22, 1725: Den 22 December blev Peder J?rgensen Greves barn d?bt og kaldet Woldborg Margareta. Borgemester von Bergen hans ki?reste bar det. Jomfru Anna Lucia Lasson gich hos. Fadd: Peter Pottemager, Henrich Handske-Mager, Peder Lange Peruqve-Mager-Svend, Woldborg Bertelsdatter, og en pige hos Christen Faaborg Skomager af hans kones familie. Introd. den 1 Febr.

May 18, 1728: Den 18 Maji blev Peder Greves sl. sviger-moder begravet i dend anden part jord paa St. Knuds Kirkegaard.

May 28, 1728: Den 28 Maji blev Peder J?rgensen Greves barn d?bt og kaldet Peiter. Jens Povelsen Paruqve-Magers ki?riste bar det. Hans Svarers hustru gich hos. Fadd: Anders Pedersen Urte-Gaardsmand, Friderich Paruqve-Mager, Henrich Handske-Magers s?n nafnlig Peder, Johanna Matzsdatter og Karen Povelsdatter. Den 30 Junii introd.

June 1, 1731: Den 1 Juny blef Peder Greves uden Vesterport hans datter d?bt og kaldet Gyrlou. Hans Christian Farvers kieriste paa Vestergade bar barnet. Simon Hellerods kieriste gich hos. Fadd: Hans Niels?n Svarer, J?rgen (obscured)ns?n, Peiter Svarer-Svend, Jens Povels?n Paruqve-Magers datter og Pernille Japhensdatter. Den 6 July introduceret.

December 24, 1733: Den samme dato (24 December) blev Peder J?rgensen Greves barn d?bt og kaldet J?rgen. Madm. Lerche bar det. Madm. Holst gich hos. Fadd: J?rgen Hansen M?ller, Hans Svarer, Niels Sigvardsen, Boe Bagers datter og sl. Jacob Felt-bereders datter. Den 7 Febr. introd.

June 7, 1736: Den 7 Juny blev Peder Grefves barn d?bt og kaldet Bertel. (Unreadable). Testes: Peder Henrichsen Handske-Mager, Hans Jensen Tambour, Potte-Magers svend Andreas, Jens Blomeds datter Marie (unreadable). Den 20 Julji introd.

February 23, 1739: Den 23 Febr. blev Peder J?rgensen Greves barn d?bt og kaldet Matz. Hans Ulrich Waitlofs hustru bar det. Johan Drisels hustru gich hos. Fadd: Peder Rasmussen Urte-Gaardsmand, Michel Andreas Meyer Handske-Mager, Wilhelm Arndtsen Potte-Mager-Svend, Hans Svarers datter Sitzel og Johan Christian Bunt-Magers datter.

April 20, 1740: Den 20 April blev sl. Peder Greve Urte-Gaardsmand begravet i dend 2den part Jord p. St. Knuds K. grd.

Extracted from the Odense probate for Peder J?rgensen Greve, May 14, 1740, book 20, page 194:
Peder J?rgensen Gr?ve. Anno 1740 dend 14de May indfant Skifteforvalterne sig som var 30te dagen efter afgangne Peder J?rgensen Gr?ves d?dsfalds, der bode og d?de uden Vester Port, nemlig paa Magestatens vegne Hr. Borgemester Bonde Simnsen, Kongl. Majst. Byetager Niels Langgreen, samt bye og Raadstue Skr. August Martfelt for at register og wurdere den sal. mands efterladerskes, til nermere paa frigende skifte og deeling efter loven, imellem hans efterladte enke Anne Bertelsdatter paa den eene og deres sammen avlede b?rn paa dend anden side, nemlig: Peter Pedersen Gr?ve 12 aar; J?rgen Pedersen 6 aar; B?rtel Pedersen 4 aar; Mads Pedersen 1 aar; Walborg Margrethe Pedersdatter 14 aar; Gi?rle Pedersdatter 9 aar gammel. Hvor da var overv?rende og tilst?de enken i helle ved antagen laug v?rge Jens Poulsen Paruquemagers tillige med Philip Waitlef Feldbereder, der haver til ?gte eene dend sal. mands udi et andet ?gteskab aulede daatter Karen Pedersdaatter paa egne og den for ankorte b?rns vegne, samt paa rettens vegne, og som Vurderings m?nd over l?s?rene Anders Melsboe og Georg Lambert, item over Byendommer Christopher Poulsen Muurmester og S?ren Andersen T?mmermand, da saaledes blev forretted: . . . Huuset dend sal. mand beboedes beliggende uden Vester Port mellem Jens Helt paa dend eene og J?rgen M?ller Kroesmand paa dend anden side bestaaende af 11 fag huus til gaden, med tilligende gaards rem og hauge, blev anseet og vurderet for dend summa: 300 Rd. 3 Mk. Summa: 323 Rd., 25 Mk., 74 Sk. . . Summa Gield: 596 Rd., 2 Mk., 15 Sk. . . Den 14 Sept. nest efter blef skiftet igien holden og passerede da som f?lger: . . . den sl. mands pandte obligation af 21de Nov. 1729 til Anders Andersen i Brylle, blef endnu fordret 5 Rd. 2 Mk. og rente 2 Rd. 4 Mk. fra obligationens dato. . . .

Mention of Peder J?rgensen Greve in the probate for Niels Jensen of Assenb?lle, Vissenbjerg parish, November 13, 1741:
". . . Sr. Jacob Christensen Faaborg Handelsmand i Odense har overdraget panteobligation til sal. Niels Jensen udgivet af nu sal. Peder J?rgensen Greve i Odense dateret 11 September 1735 paa 100 Rigsdaler med pant i Peder Greves forhen beboede gaard udenfor Odense Vesterport. . ." (Sr. Jacob Christensen Faaborg, merchant in Odense, has transferred a mortgage bond to the deceased Niels Jensen given by the now deceased Peder J?rgensen Greve in Odense dated 11 September 1735 for a 100 Rigsdaler lien on Peder Greve's residence outside Odense Vesterport.)

From the St. Knud kirkebog, Odense:
October 21, 1769: Den 21de October blev Peder Greves enke uden Vester Port hendes sal. liig begravet udi Ste. Knuds K'gaards 2den part jord.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Greve, Peder J?rgensen (I07341)
 
7188 The during the period that Hans Weidemann owned the 47 Slg. in ?stermarie parish it was known as Weidemanneg?rd, it is now known as Skovlundeg?rd, and is located in Dalslunde, which is a group of about half a dozen farms.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, Ibschier Sochn, Cronohemman: Hans Weideman. . . 15 Daler, 16 ?re, 20 Penningar.

From Bornholm's Militia (Milits) register for 1661:
Lista ?ber die Bornholmsche Militie so woll die Landtv?lcker.
Der nest seindt Eienvohner des Landes 80 gemeine Reuter oder Baurknechte Landscompagnien zu Fuesse: Niels Gommelos - Capitain; Hans Weydeman - Lieutenant; Oue Swensen - Fenrich; 2 Sergeanten; 3 Corporalen; 70 gemeine aussgeschriebene V?lcker.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Ibschier Sogn, Vaarneder: Hans Weidemand.

From Bornholm's Militia (Milits) register for December 21, 1663:
Der alhier uff Bornholm befindtlichen Militie, so bestehet an Artillerie, Cavallerie und Infanterie so woll Geworbenen alss A?ssgeschriebenen Soldaten wie folget. Haus den 21 December Ao. 1663.

Rolla: Der aussgeschriebenen Soldaten in Wester undt Norre Herrather: 1 Capitain: Niels Gummelose; 1 Lieutenant: Hans Weideman; 1 Fendrich: Aage Suenssen; 2 Sergeanten: Peter Grube, Jochim Echener; 3 Corporals: Hans Jurgensen, Christen Petersen, Samsing Buck; 1 Tambour: Jens Nielssen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
April 23, 1677, pages 95b-96b: Skrifueren Hans Isachsen ved sin fuldmegtig i dag loed og rette sette for de 12 Dannemend og Samfrender, nemblig Jens Pedersen med sine medf?lgere som erre oprette paa den 20 grd. her i ?ster Mk. Sogn om jo iche sl. Laurs Mons yngste s?n naufnlig Hans Laursen b?r att v?re s?dett berettigit i forhne grd. efter sin sl. fader, og eftter Borringholms vedtegt, med videre som skrifueren til neste ting for de 12 mend achter at forregifue, eftersom hand verger og suarer for samme dreng Niels J?rgensen udi ?ster Laurskiersogn tillige med de andre Michel Laurs b?rns verger. Suarede at de til nest holdende ting igien vil f?re deres skriftlige suar med nogle vidnis biurd her imod, eftersom Hans Isachsen iche self er personlig tilsteede vil de hannem der til louligen lade stefne og kalde, Niels J?rgensen i rette lagde og lefuerede til de 12 mend efter skreffuene brefue paa forhne den 20 grd. f?rst it pergementz sk?de udgifuet af sl. Matz Kofod til Laurs Monsen paa forhne grd. af dato den 4 Juny 1627. En forligelse daterit den 9 November 1654 faderen Laurs Monsen og hans s?n sl. Michel Laursen angaaende. It skifttebref gangit efter sl. Laurs Mons zidte hustru Kierstenne af dato den 25 May 1668. Noch it skifttebref gangit efter sl. Laurs Monsen den 22 April Anno 1670. Endnu it skifttebref gangit efter sl. Michel Laursen af dato den 20 9br Ao. 1675. Disse brefue erre for retten lest og paa skrefuen. Saa og nummerede og til de 12 mend ofuerleferede, som de her forretten til sig hafr annamit Erlig og Mandhafttig Peder Ancher udi Aakiercheby forretten fremkom beviste med Per Zadzersen og Hans Jensen tingbud louligen til i dag at hafue i rette stefnit Karen sl. Leutnant Hans Veidemantz, tillallende hende for it aars resterende Jordebogs skatt landgilde echte penge og knechte penge for dend aar bereignit Anno 1676 penge til samen Tiufue og Tierre Slete Dr. 1 Mk. danske. Setter i rette om forhne Karen Veidemantz iche jo b?r att betalle forhne resterende skatt og eskede her paa dom. Enchens forsuar S?fren Monsen i ?ster Mk. Sogn var til vedermeele. Suarede paa hindis veigne at onden neste ting ville enchen stille Peder Ancher til fritz og lefuere tid hannem nogit af det gotz som er udlagde paa skiftte til same skattz af betalling det ?frige rest vil hun med forerligste betalle.

October 1, 1677, pages 115b-116a: Anders J?rgensen i Lyrisby her i ?ster Mk. Sogn som verge for it af sl. Leytenant Hans Veidemans b?rn var begierendis efter Ko. Ma. Ridefougit Velfornehme Mand Hans Christensens til ladelse zeddel at maate opmeldis 12 mend og samfrender paa den 47 grd. her i ?ster Mk. Sogn som den kand besichtig med ald sin herligheed og dend paa penge at sette saat at udreigne ditz arfuinger imellem og huem s?det i same grd. til kommer med rette, og det at skee nu paa Onsdag 8te dage som er den 10 October daa att m?de paa aasteden samme forrettning at efter komme. Huor til er opmelt, efterskreffne mend, nemblig af Ibskiersogn - ?dber Laursen formand, Jacob Mortensen, Jens Knap; af ?ster Mk Sogn - Anders Laursen Kirche Verge i ?llegrden, Hans Jensen, Peder Zadsersen, Hans Esbersen, Mons Olsen, Hans Jul, J?rgen Persen, Laurs Jepsen og Peder Poulsen, dette att efter komme som melt ehr.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
September 6, 1676, page 100a: Thil liuses, at schiftte schal holdes udi dend 10 gaard i ?stermarie Sogn, saavel som eftter s. Leutnant Hans Veideman ibor nu paa Fr?dag, som er den 8 September f?rst kendis.

July 19, 1682, page 283a: Karen sl. Hans Veidemandz udi ?stermarie Sogen steffnt Valentin Dechner Herritzfoged udi ?sterheret for een dom hand har d?mt i mellem hende paa den eene, og Giertrud sl. Thomas Mauritzens udi Nex?e paa dend anden side ang. een s?lff kande som skal vere pantsete til Karen sl. Hans Veidemandz, med videre bemelte steffning i sig sielff lest og paaskreffuet dommere Valentin Dechner absenterit, dog suarede Hans Zandersen eftter fuldmagt, at hand vilde lade suare skrifttlig til neste Landzting huor da dommen under forseigling skal indleffueres, Anders J?rgensen i rettelagde eet schiftte breff gangeet eftter sl. Hans Veidemand dend 8 September 1676 som bleff lest og paaskreffuet.

September 20, 1682, page 286a: Giertrud sahl. Thomas Mauridzens udi Nex?e med contra steffning steffnt Karen sl. Hans Weidemandz med videre steffning lest og paaskreffuet formelte, og da bleff i rette lagt, een Borgmester Pouel Koefodz schriftlig sedel, som melder, at bemelte pantsatte kande vag 39-1/2 lod @ 2-1/2 Mk. er 24 Dr. 2 Mk. 12 Sk. og bleff paa skreffuet, og eskedes dom.

Extracted from probate for Karen, June 15, 1685, page 177b:
Anno 1685 dend 15 Juny, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering, og vurdering, sampt skifte of deehling, efter sahl. Karne s. Hans Veidemans, som boede og d?de paa dend 47 Gaard i Jordebogs talled ligende i ?stermarie Sogn. Imellem dend s. quindes efterlefende b?rn, som er en s?n og 2 d?ttre. S?nnen Anders Veidemand sin egen verge. Den eldste daatter Catrine Anders Jensens i Ibskier Sogn som var til stede. Dend anden daatter Margrette Poul Aristsens i Ibskier Sogn som for hende suarer. . . af it vand m?lle hus til kommer denne s. quinde 3 Sldr. . . Noch befiendes efter en tolf sambfrender domb af Datto dend 1 October Ao. 1677 at denne sahl. quindes andpart er i den 47 gaard i ?stermarie Sogn penge 87 Sld. 3 Mk. til staaende gield. . . Peder Zandersen paa Kyndegaard, fordrer, som Anders Weideman forregaf 5 Mk. 6 Sk. Hans Persen i Nex?e paa sahl. Kirstene Carls arfuingers veigne fordrer 1 Mk. 4 Sk. som Anders Weideman betaller af en skref. . . Karren sahl. Mons K?lleris i ?stermarie Sogn fordred 5 Mk. 8 Sk. . . Efter et skiftebref ganged efter sahl. Hans Veidemand i ?stermarie Sogn, dend 8 Sept. Ao. 1676 fordred Anders Jensen paa sin hustrues Trine Weidemansd. veigne, ded som hende rester, som bedrager sig efter beretting til penge 11 Sld. 6 Mk. for uden det som i m?lle er ind f?rt, som Anders Veideman betale. . . .

The probate for Andreas Hansen Weidemann, December 5, 1740 mentions an item with the initials "H.W.M. : K.S.D." on it; this must be the initials of Andreas Hansen Weidemann's parents: Hans WeideMand and Karen S. . .Datter. Possibly Karen's patronymic was either Svendsdatter or S?rensdatter?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Weidemann, Hans (I00382)
 
7189 The earliest K?hl marriage records from the Berg?n Evangelish-Reformierte Kirchenbuch:
April 4, 1586: Men. Keel et Anna Schalkett, 4 April.

March 11, 1589: M. Johan Keel et Nottina Pol Joh., 11 Martz

1592: Pedar Keel et Chiatrina Putera, 27 Feb. 1593.

March 4, 1596: Jan Keel et Annetta Paul Jan, 4 Marty.

April 19, 1607: Steiva Caspar Keel, et Mierta ???, 19 April.

April 15, 1613: Jann?la Keel, et Anna Jannut, 15 April.

April 11, 1616: Jan Keel dilg Merret, et Greatta dilg Tut, 11 Aprilis.

April 24, 1621: S. St. Jan Keel et Anna Paul dilg Zieut, Aprilis 24.

April 24, 1621: Leonhardt Keel, et Catharina St. Jacu de Loda, Aprilis 24.

May 23, 1621: Steivan Gualthier, et Maria Clo Keel, 23 May.

July 3, 1621: Leonhardt Keel, et Anna Brinet, July 3.

July 10, 1621: Jan Schalket et Anna Luzi Keel, July 10.

June 26, 1632: Die 26 (Junius) Steiva filg da Nut dilg Peder dilg Nut, et Mierta filgia delg Janet dilg Men. Kel

April 1, 1637: Peter Saraina et Maria Cla Kel sun sinos amtel, 1 Aprilis.

October 14, 1640: Die 14 8bris publice es conjunxi D. Minist. Leonardu Kell et Annam Rascher.

July 20, 1647: adi 20 Julij copulavi Johanem Kelum et Angalinam Gregori.

March 3, 1653: 3 Marty conjunxi Leonard K?l et Margrettam Pol Caspar.

May 1654: In Mayo Copulavi sunt Padruot K?l et Anna Zaun.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
K?hl, Johannes (I17550)
 
7190 The earliest recorded "K?ller" in the "Urkundenbuch des Pommerschen Geschlechts v. K?ller, 1280-1900" (Genealogy of the von K?ller family of Pomerania, 1280-1900), by Ernst Matthias von K?ller, (micro-film nr. 1573166, items 4 & 5) dates August 18, 1280, when a "Johann Colnerus", a Knight (Ridder), acted as a witness on a legal document:

Nr. 1: 1280. August 18. Herzog Bogislav IV von Pommern schenkt der Stadt Greifswald das Dorf Marrensbagen. Zenge: Johann Colnerus, ridder, Herzog Bogislaf IV Rath. (Pommersches Urkunden-Buch III.)

Nr. 2: 1290. Herzog Bogilsav IV von Pommern bestatigt der Stadt Greifswald das Eigentham den Dorfes Marrenshagen. Zenge: Johannes Colnerus. (Pommersches Urkunden-Buch III.)

Nr. 3: 1294. Bei Ertheitung eines Privilegiaum f?r die Stadt Greifswald ist. Zenge: Colnerus. (Pommersches Ukrunden-Buch III.)

Nr. 4: 1298. December 29. Herzog Bogislav IV von Pommern giebt der Stadt Usedom ein Privilegium f?r 18 Hufen Landes weiche tr?her Johann Koller geb?rien. (Pommersches Urkunden-Buch III.)

Nr. 31: 1464. November 13. Heinrich Lepel zu Lassan verntan det einen Scheidschein ?ber 300 Mark, weiche Claus Colre zu Hohensee ihm schuldete, an die Kalande (sp?) Br?der zu Wolgast. (Kgl. Staats-Archive zu Stettin: Alt gemeine geistliche Urkunden.)

Nr. 97: 1468. Juli 30. Heinrich Lepel zu Lassan verschreiben seiner an Claus Colre zu Hohensee verheiratheten Tochter Margarethe 100 Mark von den 300 Mark, die ihm Claus Colre schuldere, wof?r er diesen eine Rente aus Pulow und Hohensee verschreibt. Zeuge: Matthias Suave. (Kgl. Staats-Archiv zu Stettin: Privat - Urkunden No. 235.)

Nr. 152: 1512. B?rgermeister und Rath zu Lassan verkieten zwe Hufen Landes auf dem Walde zu Papendorf und die Hotetelle dazu an Arnd Kolre zu Verwerk f?r 125 Mark erblich. Zeugen: Arnd Kolre zu Hohensee; Achim und Hinrich, Vettern von Buggenhagen. (Kgl. Saats-Archiv zu Stettin: Wolgaster Arch. Tit. 60a No. 189, Fol. 69.)

Index entries for K?ller, v.:
49. Claus, zu Hohensee, ux. ? v. Lepel. . . 1470-1494, urkunde: 100, 120, 129, 197.
50. Arnd, zu Hohensee, ux. Hylle v. Lepel. . . 1462-1494, urkunde: 90, 120, 129, 153, 197, 971.
51. Vike, zu Hohensee u. Jasedow. . . 1491-1512, urkunde: 120, 152, 197, 971.
52. Joachim, zu Jasedow(?). . . 1491-1512, urkunde: 120, 129, 152, 197.
74. Claus, zu Hohensee, Claus's (nr. 49) sohn, ux. Anna v. Voss. . . 1527, 1545, urkunde: 170, 186, 197.
76. Arnd, zu Bower u. Jasedow. . . 1512, 1523, urkunde: 152, 153, 161, 971.
96. Claus Jasper, zu Hohensee, Claus's (nr. 74) sohn, ux. Anna v. Rothen-Beversdorf. . . 1557-1568, urkunde: 218, 236, 281.
99. Claus, zu Bower (Arnd's (nr. 76) sohn?), ux. 11.11.1557 Magdalene v. Schinkel. . . 1557-1568, urkunde: 213, 231.
118. Arnd, zu Bower (p?chter v. Rackett), sohn des Claus (nr. 99), ux. Catharina v. Flemming-Trebenow. . . 1608-1614, urkunde: 231, 653, 815, 818.

Index entries for Lepel, v.:
I, 38. Hinric, zu Lassan, (+ a. 1487), schwiegervater des Curt Calve-Janitzow. . . 1451-1464, urkunde: 73, 84, 87, 90, 91, 97, 115.
II, 22, Hylle, tochter des + Martin zu Lassan (III, 14), vermult Arnd Colre au Hohensee. . . 1465, urkunde 90.

Further information on the K?ller family can be found on Family History Library micro-film nr. 1183535, item 5: "Kirchenbuch-Ausz?ge aus den Kirchenb?chern des Kreises Cammin in Pommern und einiger benachbarter Parochieen (bis zum Jahre 1888)", by Ernst Matthias von K?ller: Parish register extracts of noble families from the district of Cammin, Pommern, Germany (now Kamien, Pomorski, Szczecin, Poland). Includes the Pl?tz, K?ller, Flemming, Br?sewitz, Brockhusen, Witten, etc. families.

All towns/villages within 5 miles (8.5 km) of Wolgast, Wolgast synode, Greifswald county, and Usedom-Wollin county (now part of Szczecin in Poland), map sec. 1948, 49 (& west thereof): Ablage, Alt Bauer, Alte Schanze, Am Walde, Anstalten, Bake, Bannemin, Bauer, Bauer-Riff, Bauerberg, Buddenhagen, E(?)hohenfelde, Erischow Ort, Fahr B, Fisherh, Fleider B, Gas Bge, Gr. Ernsthof, Grosser Wotig, Hohensee, Hohendorf, Hubert-Kinderhm, Hunegr., Hungrb., Karlshagen, Karlshgn-Trassenh., Karrin, Karrin-Mittelhof, Katzow, Kr?slin, Krummin, Landungsstelle, Landungst., Lodmannshagen, Lutow, Mahlzow, Milchhorst, M?lschow, Neeberg, Negenmark, Netzeband, Netzelkow, Neuendorf, Neustadt, O.F. J?gerhof, Ottohm, Peenem?nde, Piese, Pritzier, Rohrplan, Rubenow, Sandhof Zgl., Sauzin, Schalense, Schanz B., Schiede F., Schutzenhs., Sekeritz, Seebad Karlshagen, Seekerlitz, Sputzenhorner, Schwarzer Peter, Trassenheide, Trassenmoor, T?tow, Voddow, Wehrland, Weidhof, Weisser B., Wolgasterfahre, Zarnitz, Zecherin, Ziemitz, Ziemitz (NE), Zinnowitz.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von K?ller, Claus (I27799)
 
7191 The earliest recorded owner of Store Hallegaard was "Christen Clausen" between 1573-1582. Evidently Christen Clausen (Sr.) was never recorded as using the family-name of K?ller during his lifetime. However, since the coat of arms (v?ben) used by his son, Christen Clausen (Jr.) in 1628 is identical to the coat of arms used by Rasmus K?ller in 1562, and the fact that Frimand Jacob Ki?ller (-1608-1628-) of Skovsholm is believed to be his son, then Christen Clausen (Sr.) is generally accepted as being from the Kj?ller-family.

There is no evidence as to who are the parents of Christen Clausen (Sr.) - he is possibly the son of a Claus von K?ller, who might be connected to the K?ller-family who owned property in Hohensee and Bauer in Pommerania. However it must be stressed that this is pure speculation - there is no solid evidence for this. Further, Christen Clausen's mother might be Margarete von Schinckel - who is possibly the same person as the Margrethe (died 1593) who was married to Claus Kames (-1568-1584-) of R?nne.

Christen Clausen (K?ller) was married to the noblewoman (adelsjomfru) Margrethe Mogensdatter Uf. From 1573 he owned the estate Store Halleg?rd in Olsker, and another farm, Lille Halleg?rd, 11 Slg. in Olsker. Also owned Store Krashaveg?rd, 20 Slg. in Klemensker, and Store Kannikeg?rd, 15 Vdg. Bodilsker (a "frivornedeg?rd") - which were inherited from his wife's family. Margrethe Uf inherited Skovsholm circa 1590 from her brother Peder Uf; her youngest son Christen Clausen (Ki?ller) later inherited Skovsholm. An old gravestone dated 1584 for "Chresten Clausens s?n Peder af Hallegaard" can still today be found in Olsker Church's porch.

At the "Frimandsm?det" held on September 6, 1572 there were 17 men named as being in attendance: 1. Jacob Iversen, Landsdommer; 2. Mester Peder W (= Peder [Mogensen] Uf); the brothers 3. Peder Hansen; and 4. Bent Hansen; 5. J?rgen Pedersen; 6. Peder (Madsen) Kofoed; 7. Oluf Madsen; 8. Oluf Bagge; 9. Hans Mogensen, as he was away at the king's court he was represented by his father Mogens Hansen; 10. Peder (Hansen) Myre; 11. J?rgen Gagge; 12. Berent Hansen (= Berild Hansen); 13. Laurids Pedersen; 14. Jens (Madsen) Kofoed; 15. Christen (Clausen) Ki?ller; 16. Peder Hansen (Uf); and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsr?der) had been sent to preside over the meeting, namely: Bi?rn Kaas of Starupgaard, Bi?rn Andersen of Stenholt, and J?rgen Marsvin of Dyb?k. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by L?beck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that L?beck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of L?beck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the L?beckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

In 1608 their son Jacob Ki?ller inherited Store Halleg?rd in Olsker, which he sold to the king; he obtained the rank of Major in the army. Their son Christen Clausen (Ki?ller) was Chief Justice (Landsdommer) for Bornholm from October 5, 1623 through to his death circa 1628; he owned the estate Skovsholm in Ibsker, which his older brother Jacob Ki?ller had inherited after their father's death. Christen and Margrethe's daughter Christine was married to Sivert Gagge. Apparently none of their children had any (surviving) issue, for after Jacob Ki?ller's death Skovsholm became the property of his widow Marie Berndtsdatter von Rade and her second husband Christian Maccab?us when she bought out her deceased first husband's sister Christine's inheritance in the estate in 1633, and thus it became the family-estate of the Maccab?us-family.

The Freeman Bertel Ki?ller, owner of 14 Vdg. Bodilsker (and possibly also Myreg?rd, 5 Vdg. Bodilsker?), is also likely their son. His name, along with four other names, can be found on the large church bell made for Bodil's Church in 1612. It seems probable that he inherited Store Kannikeg?rd; however, there is a gap in the record of ownership of that farm between 1582 and 1670. The probable connection is further bolstered by the fact that Christine's husband, Sivert Gagge, exchanged 14 Vdg. Bodilsker for Elleg?rd in ?ker with Peder Bohn of Nex? in 1644 - possibly Christine had inherited the farm?

In 1625 Chief Justice Jens Kofoed died, and as he had no children the probate proceedings dragged on until the 22nd of March 1628 when his brother's son, Jacob Kofoed, bought out his co-inheritors to Kyndeg?rd. Among the witnesses to this transaction was "welbyrd. Mand Christen Clausen till Skoufsholm, Landsdommer her paa Borringholm" (well-born man Christen Clausen of Skovsholm, Chief Justice here on Bornholm).

On October 16, 1638 an exchange of copyhold farms took place between Peder Kofoed and Christian Maccabaeus of Skovholm (who had just married Jacob Ki?ller's widow Maria von Rade). Peder Kofoed's farm Pritteg?rd, 2 Vdg. Ibsker (later named Saltholmsg?rd) became part of Skovholm's estate and Peder Kofoed got a farm in Nyker parish. Peder Kofoed had recently obtained Pritteg?rd on July 4, 1632 from Joachim Grabow, who had inherited the farm from his father, Hans Grabow; who had obtained it as part of his second wife Margrethe Pedersdatter estate, which she had inherited from her parents, namely Peder Hansen and Mette Hansdatter of Simleg?rd in Klemensker parish.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
July 30, 1661: Liig, Nr. 18, Welb. Sivert Gagge paa Myregrd, ?. 63.

November 14, 1665: D?dde, Nr. 17, Christine salig Sivert Gaggis paa Myregaard ?t. 82 an.

Mention of Sivert Gagge in the probate for Bendte Ibsdatter, October 2, 1690, page 295b:
Anno 1690 dend 2 October er efter louglig giorde tillinsing holden registering og vurderign, sampt skifte og deeling efter Jep Nielsen, fordum Sandemand her samme sted, hans sahl. hustrue Bente Ibsdaatter, som boede og d?de paa dend 3 Jord Ejende gaard i Nylaursker Sogn. . . Efter it Tings vinde af Vester Herris Ting, udsted dend 19 Juny Aar 1662 befindes att sal. Peder Ibsen da verrende Sandemand i Aacher Sogn, hafuer hast i pandt af sahl. Sivert Gage paa Myrregaard i fornefne Aacher Sogn, en gaard liggende udi Nyelaursker Sogn kaldis Lille Myrregaard, huilken bemelte Peder Ibsen igien hafuer udi pandtsat til Jep Nielsen i Nylaursker Sogn, efter bemelte tings vidnis videre indhold i sa maader er fornefne Lille Myrregaard her til sterfboes v?tte at anf?re, som bemelte Peder Ibsen self har gaarden i pandt for penge 120 Sldr. og blef fornefne tings vinde i daug her paa skifted lest. . . .

From the "Dansk adelsv?bner, en heraldisk n?gle", page 299, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, K?benhavn:
K?ller. Lodret delt, i 1. felt en halv lilje fast p? delingen. P? hjelmen to vesselhorn. Farver ukendt. * Uradel, Bornholm. Rasmus K?ller 1562; Christen Clausen til Skovsholm 1628. NDA side 159.

(The above translated to English:)
K?ller. Coat of arms: Divided vertically, in the 1st field a half fleur-de-lis attached to the partition. On the helmet: two vesselhorns. Colours unknown. * Noble origins: Bornholm. Rasmus K?ller in 1562; Christen Clausen of Skovsholm in 1628. See: NDA, page 159.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ki?ller, Christen Clausen (I00489)
 
7192 The eminent success of the Macedonian emperors resulted in a large measure from the stability of the dynasty, which made possible a long-term and consistent policy. A remarkable allegiance developed between the people and the legitimate imperial line, and the Macedonian emperors adopted the shrewd tactic of associated outstanding military figures to the throne as co-emperors or tutor-emperors. By enlisting such distinguished personalities as the admiral Romanus Lecapenus and the great generals Nicephorus II Phocas and John I Tzimisces, the legitimate rulers offset their own shortcomings while preventing these able men from undertaking seditious enterprises.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Romanus I Lecapenus (I19930)
 
7193 The evidence that Anders Hansen's father (presumably named Hans Larsen) is the brother of Peder Larsen (c.1637-1716) can be found the probate for Anders Hansen, June 12, 1727, page 461b:

Anno 1727 dend 12te Juny er eftter lovlig giorde tillysning holden regisering og vurdering sampt skiftte og deeling eftter salig Anders Hansen som bode og d?de paa 15de Kongl. Mayts. Vaarnedegaard beligende oven Gudium i ?sterlarsker Sogen kaldes Hallegaarden, og det imellem denne sl. mands eftter levende hustru Anne Hansdaatter for hende er til laug verge anordnet enckens fader Hans Jensen boende i M?lst?d paa eene og paa anden side med sin hustru eftter levende hustru smen aufled 2 s?nner. Dend eldste s?n Peder Andersen paa 6 aar gl. for hannem er til verge anorndet myndlingens faders s?dskende barn Hans Pedersen paa Br?ndesgaarden i Ibsker Sogen. Dend anden s?n Hans Andersen paa 3 aar gl. for hannem er til verge anordnet mor faderen Hans Jensen boende i Listed (sic, s.b. Melsted). Der nest har denne sl. mand aufled med sin f?rste sl. hustru Elsebeth Andersdaatter een daatter ved naun Bohl Andersdaatter som er i egteskab med Morten Larsen boende i Boelsker Sogen som m?tte og for hende svarer. . . . Saa er da f?rst for dend eldste s?n Peder Andersens loed af i fahre kl?derne som fader broder s?nnen Hans Pedersen i Brendesgaarden i Ibsker Sogen verge fore, og til komer hans myndling i arf af i fahre kl?derne 5 Mk. . . .

The above probate tells us that Peder Larsen's son Hans Pedersen (c.1674-1738) of Br?ndesg?rd, 11 Vdg. Ibsker, was the "fader broder s?nnen" (father's brother's son) of Peder Larsen's son Peder Andersen. 
Larsen, Hans (I87788)
 
7194 The existance of this man is speculative; possibly the father of Gaudenz Jecklin de Hohenrhaetia (-1581-1597-), Peter de Paul [= Peter son of Paul?] Jecklin (died before 1581) and Johannes Polin Jecklin de Hohenrhaetia (-1581-1591-)? Possibly either named Paul and/or married to a woman from the Polin family?

According to the book "Jenatsch's Axe: Social Boundaries, Identity, and Myth in the Era of the Thirty Years' War" by Randolph Conrad Head (published 2008) the Polin family was one of a number of prominant families in Samedan in the late 1500s, the other prominant families named were: Salis, Scandolera, Planta, Bifrun and Jenatsch.

"Archives h?raldiques suisses/Schweizer archiv f?r heraldik" (pub. 1913-1915) states that in the chapter "Fremde Kriegsdienste" of "Geschlechtsnamen und Familienchronik" there is mention of the family Polin as one of the "Obervazer Familien" (families in Obervaz).

- Norman Lee Madsen, November 10, 2014.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jecklin, Paul (I17669)
 
7195 The family knowns as "Bing I" originate from Sk?ne, known 1314-1589; the coat of arms (v?benskjold): divided into 4 fields, 1st field 2 piles of red bricks on white, 2nd field red, 3rd field red, 4th field 2 piles of red bricks on white (4 stabler af mursten).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bing, Erik Nielsen (I53997)
 
7196 The family's of origin is to found in Tustrup, N?rager parish, in Jylland, Denmark. This is where "Niels Pederss?n Skoff" was born around the year 1590, the family's forefather. This first generation is not very well documented. Probably the family moved to Sk?ne (in southern Sweden) around 1627-28 during the then prevailing civil unrest. That he moved to Sk?ne was because of Falk Lykke, a large landowner in Denmark and the Danish province of Sk?ne at that time. He took over the operation of farms in Bollerup and G?rsn?s parishes in Sk?ne, and needed capable and loyal people. Instead of hiring new men, he simply brought former subordinates and farmers from Skovgaard, his Danish farm on Jylland. Recorded as being the Forester (Skovfoged or Ridefoged) for Bollerup from circa 1640 through 1659.

In a deed letter dated December 1, 1651, we find the family on the farm Glemminge-T?garp nr. 1, in Ullstorp parish, Ingelstad district. About Niels Pedersen's married life we know nothing. However, we know that he had the following children:

1) Hanna Nielsdatter, born circa 1617, married to Olof Haagensen.
2) Peder Nielsen Thustrup, born circa 1620, died 1679, married to Ingeborg Andersdotter Munch.
3) Christen Nielsen Thustrup, 1622, died 1706, married to Agnete Hansdotter Ancher (1632-1707).
4) Kirsten Nielsdatter, born 1627, married to Mogens Erichsen Skytte.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Skoff, Niels Pedersen (I64934)
 
7197 The family-name has been variously spelled: Low, Lov, Loug, Lou, and Lau. Hans Lou's place of birth is not known, nor who his parents were; there is a Lau family in the Duchies of Schleswig and Holstein so it is possible that the family has its roots in northern Germany. Hans Lou held title to the 37 Slg. ?ker parish from 1625. However, it appears that Jens Brand resided at the farm between 1625 and 1672; according to Kure's farm-list Hans Lou resided in ?kirkeby. The 37 Slg. in ?ker parish was known as Torneg?rd at the time he purchased it. Although it was listed for many years as Torneg?rd, in the common parlance - because of the Lov/Low/Lou/Lau-family - it eventually became known as "Lowegaard" (later spelled: Laueg?rd). The family owned the farm for several generations; however, it later went into Kofoed family ownership in 1761. Laueg?rd's area is estimated to amount to 118 "t?nder" (estimated produce in barrels) land, where of 8 t?nder are meadow and the rest consist of crop land.

The ?ker-?kirkeby parish register begins in 1648, and we find the widow "Karen Hans Lovs" getting remarried on January 6, 1649, so it is probable that Hans Lou died in late 1647. Karen Hansdatter probably died of plague, which ravaged Bornholm 1653-54. In ?ker-?kirkeby parish alone 557 people perished from the plague during that 2 year period.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
January 6, 1649: Brude Par, Nr. 1, Dnc. 1 Epip. Jep Aristsen, Karen Hans Lovs.

February 24, 1650: ?gte B?rn, Nr. 9, Qvinqvag. Jep Arrestsens s?n Povl.

November 25, 1651: ?gte B?rn, Nr. 49, den 25 Nov., Jep Arrest: dat. Christine.

November 27, 1651: Liig Begrafne, Nr. 36, 27 Nov., Jep Arristsens nyf?dde datter Christine.

January 16, 1653: ?gte B?rn, Nr. 3, Dnca. 2 Epiph. Jep Arestsens s?n Mons.

May 7, 1654: Liig Begrafne, Nr. 162, (Exaudi) og Jep Arrists?ns Povl her i Bye.

May 26, 1654: Liig Begrafne, Nr. 191, den 26 May, Karen Jep Arists?ns.

April 22, 1659: Liig, Nr. 16, den 22 Apr., Jep Arristsens s. Mons i Canikegaard.

(Note: the above burial can not be for the Mogens born in 1653, as his probate in 1705 states that he was 1/2 brother to Peder Hansen Lou of ?stermarie. Possible this is the burial record of Gregers born in 1658?)

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
December 22, 1675, page 86b: Dom. Eftterdi dend befindes og bevises, at Jep Aristsen hafr sig tilfor handlet dend eiyendoms gaard i Nycher Sogn, som er dend 19 i thalet, og der paa sat hans s?n, Mogens Ibsen dend at bruge og befinde. Da b?r Mons Ibsen billige efter Kongl. Commissarie dom, at giffve til Friderich Uldrich Trompeter (som samme gaardz aff giftt med vise op u-vise en assignerit) fem Rix Dr. kendelse penge, med denne processis bekostning inden 15 dage, eller der for lide nam eftter recessen, og hand igen at hafve dend til aff korting, hos sin fader, paa hves hend aff gaarden til leye giffver. Hvilchet til paa kendelse paa tingfogedens indsteffnete dom.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
August 23, 1676: D?de, Nr. 41, 23 Avg., Jep Aristsen i Canikgaard, 52 a.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
September 20, 1676, page 102b: Thil liuses at der skal holdes skiftte eftter s. Jep Aristsen i Canichegaard ved Akiercheby nu i dag 8 dage den 27 September f?rst kommendis en hver ved kommende til eftter retning, ting budene det ofr landet at forkynde.

The church for ?kirkeby township and ?ker parish is located just outside of the township of ?kirkeby proper, so paradoxically enough the town that draws its name from the "River Church" (Aae Kirke) does not actually have a church within its municipal boundries at all. ?kirkeby was the traditional seat of Bornholm's judiciary authority, its "Landsting" (Parliament), and the Aae Kirke was used as their meeting place.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Karen (I01279)
 
7198 The father of Jacob, Hans and Claus D?sien/Desin may have been an immigrant and/or refugee from Germany; possibly he came from the village of D?sen, in the Free State of Saxony (Freistaat Sachsen). D?sen was incorporated into the city of Leipzig in 1910; it is located 7 kilometers south-southeast of Leipzig. According to the "Digitales Historisches Ortsverzeichnis von Sachsen" in 1305 the village of D?sen was first mentioned in writing as "Dosene"; and later has been spelled variously as: D?sin in 1350, Do?en in 1482, and finally as D?sen in 1791. During the Thirty Years' War the Swedes burned D?sen, and some of its neighboring villages, down on January 3, 1637. During the Battle of Leipzig the village was hotly contested and changed hands several times during the battle. - Norman Lee Madsen, November 26, 2012.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
D?sen, ??? (I28094)
 
7199 The father of Peder and Niels Truedsen is probably the same person as the "Trud Huihlmager - Er gamble" (Trued Hjulmager, er gamle) who listed as living in R?nne in Bornholm's militia list of 1678, and who is listed in R?nne Church's account book as being buried in 1693.

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:
1693: Dend 28 Augusty blef sahl. Truid Juhlmager begrafuen, for hans liig bekommed. . . 2 Mk.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hjulmager, Trued (I73615)
 
7200 The first member of the noble Uf-family to appear in Bornholm's historical records was Johannes/Jens/Hans Uff, who was appointed commander of Hammershus fortress by his mother's brother Niels Jensen (Bild).

Archbishop Jacob died in 1361, and was buried on the 18th of February in Lund. Niels Jensen, a clerk who is faithful to Valdemar and said to have been from Jylland, is appointed his successor: "1361 d?de ?rkebisp Jacob paa Hammershus. Man valgte derpaa Niels jysk af herkomst." (1361 died Archbishop Jacob at Hammershus. The one selected thereafter was Niels from Jutland.) Later that year the Hansa offer Valdemar 1,200 Mark for the return of their priviledges. Valdemar demands 4,000, and the Hansa agree. Then Valdemar conquers Gotland, one of the Hansa's own territories. The Hansa allies itself with Magnus and Haakan and send a fleet up the sound. Valdemar defeats it, then reaffirms his previous alliance with Magnus and Haakan. Haakan's intended bride, Elisabeth of Holstein, is intercepted on her way to Sweden by Niels Joensen and held captive on Bornholm.

In 1368 Valdemar leaves Denmark to his governor Henning Podebusk while he pursues support in Europe. Albrekt of Sweden attacks Sk?ne, taking control of the north-west. He is supported by Tue Andersen Galen (nephew of Peder Jensen, the previous Archbishop), Anders Jakobsen Grim and Hasse Tuesen Galen. The war goes against Denmark. The cathedral compound in Lund is conquered and ?hus is besieged. Niels Jensen flees to Bornholm.

During a long winter stay at the fortress the Archbishop died on February 5, 1379. Two days previously he had written his testament, wherein he left to Johannes/Jens/Hans Uff his large gilded silver-horn and two silver cups, also 40 Mark in silver to cover expenses for flour, malt, and other items used during his stay. As well he received the rights to six dwellings in Listed fishing-village, which he had had built for the Archbishop, and which brought in 6 Mark silver in yearly rent.

During Johannes/Jens/Hans Uff's long term of office he acquired land in the region north-west of Svaneke. The Archbishop also thought of Uff's daughter Cecilie, leaving her a gold ring. She was later married three times, all of her husbands were noblemen from Sk?ne; she outlived them all.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bild, Niels Jensen (I16808)
 

      «Forrige «1 ... 140 141 142 143 144 145 146 147 148 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.