Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 7,101 til 7,150 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 139 140 141 142 143 144 145 146 147 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
7101 Stavemåden her er tilpasset standarden i Marstal Index CHRISTENSEN, Simon (I96931)
 
7102 Stenhugger H. Nielsens K: Inge i Møllergade
Tjenestepigen Thora Jakobsen i Knudsker
Træskomager Carl Blom i Knudsker
Tjenestekarl Otto Hansen i Vestermarie
 
Jeppesen, Carl Johannes Togfører/Motorvognsfører (I7430)
 
7103 Stenkil (Old Icelandic: Steinkel, Old Swedish: St?nkil) was King of Sweden who ruled circa 1060 until 1066. He succeeded Emund den Gamla and became the first king from the House of Stenkil. He was not from Uppsala, but probably from V?sterg?tland and related to the previous dynasty by marriage to Emund's daughter.

He supported the Christianization of Sweden and cooperated with bishops from the Archbishopric of Hamburg-Bremen. However, when Adalvard the Younger at Sigtuna wanted to destroy the Temple at Uppsala, Stenkil stopped Adalvard's plans, as he feared a pagan insurgence. According the Hervarar saga, Stenkil's son Inge the Elder was deposed and exiled for wanting to cancel the pagan sacrifices at the temple.

Stenkil resided mainly in V?sterg?tland where he was long remembered as the king who "loved West Geats before all his other subjects", and he was lauded as a great archer whose hit marks were long shown with admiration. The tradition that Stenkil was beloved by the Geats appears to be supported by Snorri Sturluson's "Heimskringla".

In a speech by Thorvid, the "lagman (lawspeaker) of V?sterg?tland, before a battle with Harald Hardrada, the lawspeaker expresses the Geats' (Gautland people) loyalty to Stenkil:

The lagman of the Gautland people, Thorvid, sat upon a horse, and the bridle was fastened to a stake that stood in the mire. He broke out with these words: "God knows we have many brave and handsome fellows here, and we shall let King Steinkel hear that we stood by the good earl bravely. I am sure of one thing: we shall behave gallantly against these Northmen, if they attack us; but if our young people give way, and should not stand to it, let us not run farther than to that stream; but if they should give way farther, which I am sure they will not do, let it not be farther than to that hill."

According to a legend Stenkil was buried in the "royal hill" near Levene in V?sterg?tland. His two sons Halsten and Inge the Elder would both become kings of Sweden. The Hervarar saga has a great deal to tell about Stenkil:

There was a great man of noble family in Sweden called Steinkel. His mother's name was Astrith, the daughter of Njal the son of Fin the Squinter, from Halogaland; and his father was R?gnvald the Old. Steinkel was an Earl in Sweden at first, and then after the death of Eymund, the Swedes elected him their King. Then the throne passed out of the line of the ancient kings of Sweden. Steinkel was a mighty prince. He married the daughter of King Eymund. He died in his bed in Sweden about the time that King Harold fell in England. Steinkel had a son called Ingi, who became King of Sweden after Haakon.

The Hervarar saga describes Stenkil as the son of a Ragnvald and later historians have identified this father as Ragnvald Ulfsson who was the earl of Staraja Ladoga and the grandson of the legendary Viking Skagul Toste. But this presumed family-connection is not supported by any other sources and must therefore be regarded as very uncertain. The Icelandic sagas mention a wife and two sons to Ragnvald Ulfsson but none are identical with Stenkil and his mother Astrid.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Stenkil I (I18993)
 
7104 Stoislav was the Lord (Herre) of Borantenhagen, Reddevitz, Lanken, Vilmenitz and Strey. He was named in the 1193 deed of foundation (Stiftelsesbrevet) for Cistercienser Abbey in Gora. (Source: "Dansk Adels?rbog", 1908, page 356 ff. Podebusksl?gten.)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Stoislav of R?gen (I18294)
 
7105 Stoislav was the owner of an estate (godset) called Vilminitz on R?gen island, was married to Margrethe de Podebuz/Podebusk. Name mentioned in 1249, and known to have been a Knight (Ridder) between 1255 and 1278. Source: DA? 1908, page 356, Podebusksl?gten.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Stoislav of R?gen (I18291)
 
7106 Stora Markie lies approx 2 km west of Andersl?v, which is north-east of Trelleborg; the estate was already quite large in the middle ages. The first known owner is the Knight Jep (Jeppe or Jacob) Jensen Galen, who described himself in 1351 as being of Markie. Jep Jensen Galen was a rich and powerful gentleman, and brother to Peder Jensen, the Archbishop of Lund. In 1362 he sold Markie to King Valdemar Atterdag; who later that year gave the estate to his youngest daughter Margrethe as a dowry in her marriage to Haakon, the son of King Magnus Eriksson of Sweden.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Galen, Jep Jensen (I17429)
 
7107 Store Munkeg?rd, 32 Slg., is located in the south-eastern part of ?ker parish, in a region known as Strandby.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
June 29, 1774: Sepult, Marcus Jespersen Munch i Strandbye, gl. 50 aar.

From the 1787 cenus of ?ker parish:
32 Selvejer Munchegaarden: Lars Olsen, Hosbonde, 37, gift 1, Corporal ved Herreds Companiet og Gaardbeboer; Maren Cathrine Hansdatter, Madmoder, 57,gift 2; Hendes B?rn af 1. ?gteskab: Jens Sigfred Piil Munch, 26, ugift, Sejler; Peder Munch, 22, ugift; Anders Munch, 20, ugift; Marchus Munch, 16, ugif, Corporal ved Dragonerne. Deres Tjenestefolk: Bent Olsen, 14, ugift; Jesper Munch, 10, ugift; Karen Hansdatter, 24, ugift; Lisbeth Hansdatter, 20, ugift; Boel Torchildsdatter, 13, ugift.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Piil, Maren Cathrine Hansdatter (I01061)
 
7108 Store Sursænkegård i Knudsker sogn på Bornholm
1. selvejergård Store Sursænkegaard — Store Suurlykkegaard.
I nærheden af gården ligger en skov på ca. 2 tønder land, som fortrinsvis bestod af Ask og tornekrat, den kaldtes Sursænke, for det lå i fugtig lavning (enj Sænka) uden afløb, så vandet kunne lugte surt. Navnet Suurlykkegaard, fordi der må have være en indhegning (enj Lykje) ved siden af skoven. 1665 pantsat til Regidse Grubbe. På grumd af mordforsøg på sin nabo grevinde Birgitte Parsberg, blev hun 28. aug 1678 forvist til hendes forleningsgods på Bornholm for under livsstraf forblive der. Hendes forleningsgods blev 1. maj 1680 inddraget så fæsteindtægter og skatter kom under Hammershus amtstue.

Kilde: Aage Kure.

Gården er på 49 ha (2004) og ligger nordligt i sognet ca. 3 km nordøst for Rønne.

Store Sursænkegård 1946. ©Det Kongelige Bibliotek.
Kendte fæstere og ejere af gården
Overtagelse
1598 jbPeder Hansen
1624 jbHans Pedersen
1651 jbAnders Pedersen
1658 jbMortens Mortensen
1660 jbAnders Pedersen
1662Hans Jensen
1705Hans Hansen - 1675-1731
1731Seigne Pedersdatter
1740 arvKnud Hansen - 1727-1790
1790Knud Knudsen - 1769-1800
1796Peder Rasmussen - ?-1817
1811Erich Frisenberg Udbye - 1785-1829
1813Johan Peter Mangor - 1778-1840
1816Christian Petersen Dam - 1771-?
1818Peder Olsen Riis - 1771-1860
1820Hans Knudsen - 1763-1837
1827Niels Hansen - 1797-1867
1866Niels Andreas Hansen - 1839-1927
1904Niels Siegfred Hansen - 1878-1941
1937Niels Peter Hansen Sursænke - 1913-1986
før 1989Jans Kofoed Stender

jb =står i jordebogen det år


Samtlige personer i husstanden
Bornholm, Vester, Knudsker, , Selvejergårde Num.1, 1, FT-1787, A1056
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Knud Hansen 60 gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Kirstine Rasmusdatter 51 gift Hans kone
Peder Knudsen 26 ugift Barn
Hans Knudsen 23 ugift Barn
Kirstine Knudsdatter 20 ugift Barn
Knud Knudsen 18 ugift Barn
Elsebeth Knudsdatter 13 ugift Barn
Anne Knudsdatter 11 ugift Barn
Annike Haagensdatter 7 ugift Mandens datter datter af første ægteskab
Margrethe Andersdatter 25 ugift Teineste pige

Skifte Bornholm Vestre Herred bog 3.
Side 323. 1790. 26. Juni.
Knud Hansen, vurderingsmand, 1. Sg. Knudsker.
Kirstine Rasmusdatter. Laugv: Bror, Hans Rasmussen, løjtnant, 18. Sg. Østermarie.
3 søn. 4 døt.
A: Peder Knudsen, myndig, ungkarl.
B: Hans Hansen, myndig.
C: Knud Knudsen, f. 1768. Curator: Hans Jensen Marker, 6. Sg. Knudsker.
D: Seigne Knudsdatter, mødt, gm. Haagen Hellesen, sejler, Grønland. Værge: Bror, Hans Knudsen.
E: Kirstine Knudsdatter, gm. Jens Ipsen, vurderingsmand, 27. Sg. Knudsker.
F: Elsebeth Knudsdatter, f. 1773. Værge: Søsk.barn, Hans Hansen, 10. Sg. Knudsker.
G: Anna Knudsdatter, f. 1775. Værge: Søstermand, Jens Ipsen.
Tilsynsv: Søren Thorsen, 2. Sg. Knudsker.

Skifte Bornholm Vestre Herred bog 3.
Side 391. 1791. 2. Juli.
Anna Knudsdatter, myndling, 1. Sg. Knudsker.
Moder, 3 brødre, 3 søstre.
A: Kirstina ?, var gm, afg. Knud Hansen, 1. Sg. Knudsker. Laugv: Hans Pedersen, Rønne.
B: Peder Knudsen, myndig.
C: Hans Knudsen, myndig.
D: Knud Knudsen, f. 1769. Curator: Hans Jensen Marcher, 6. Sg. Knudsker.
E: Seine Knudsdatter, formodes at være enke efter Haagen Hellesen. Laugv: Bror, Hans Knudsen.
F: Kirstina Knudsdatter, gm. Jens Ipsen Stange, vurderingsmand, 27. Sg. Knudsker.
G: Elsebeth Knudsdatter, f. 1773. Værge: Hans Hansen, sandemand, 10. Sg. Knudsker.

Side215b. 1811. 11. Nov.
34
Hans Rasmusen, løjtnant, 18. Sg. Østermarie.
Og
Kirstine Ipsdatter.
Først Hans Rasmusens arvinger, 1 søster
A: Kirstine Rasmusdatter, død, var gm, Knud Hansen, 1. Sg. Knudsker. 3 søn. 3 døtt.
1: Peder Knudsen, myndig, 18. Sg. Østermarie.
2: Hans Knudsen, myndig, 20. Sg. Nylars.
3: Knud Knudsen, Nexø. Død. 1 søn.
a: Knud Kofod, f. 1799. Værge. Farbror, Peder Knudsen.
4: Signe ?, gm. Hans Jensen Møller, Nylars.
5: Kirstine ?, enke efter afg. Jens Ipsen. Laugv: Peder Knudsen.
6: Elisabeth ?, gm. Jens Ipsen Smed, Aakirkeby.
Dernæst Kirstine Ipsdatters arvinger. 1 søster.
Margrethe Ipsdatter, gm. Frederich Christensen. 
Familie: Knud Hansen / Kirstine Rasmusdatter (F1694)
 
7109 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7831)
 
7110 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7831)
 
7111 Strange "den Unge" (the Younger) is mentioned in a document dating from 1175 through 1186, regarding King Knud Valdemarsen's gifts to Lund Cathedral. He is must have died in or before 1193. (Sources: Dansk Adels?rbog, 1923, 499 ff.; and "Nachkommen Gorms des Alten", by S.O. Brenner, 1978.)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Strange den Unge (I17235)
 
7112 Strubehoste Bitsch, Eva Marie Magdalene Kathrine (I10168)
 
7113 Stud. 1652 fra Slagelse Sk. (imm 26/5). 17.03.1658 ordineret Sogenpr?st i Sandager og Holevad i Fyn. -- Sml. I.C. Blochs Fyenske Geistl. 2.276, Wiberg 3.107., Hundrup Dimitt. fra Slagelse Sk. S. 12. -- N?r Gjessing III 1.160, s?tter J?rgen Bang f. 1628 som en s?n af Hans Bang, der d?de 1620, er dette selvf?lgelig urigtigt. If?lge I.C. Bolchs Fyenske Geislige 2.276 var han en F?tter til Sognepr?st Hans Christensen Bang i Barl?se, hvilket ogs? stemmer med den m?de, hvorp? disse sl?gtled er opstillede her.

Ingeborg J?rgensdatter er Enke efter hans forg?nger, Hans Boesen Arnous, hvis 3. Hustru hun var (5 B?rn)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, J?rgen J?rgensen (I36241)
 
7114 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I3767)
 
7115 Student 1604 fra Fyen, blev derp? H?rer i Odense, 1615 Mag. og samme ?r Sognepr?st i Assens og Kj?rum, Provst i Baag Herred.
(Deres s?n antog navnet "Bang")

I et manuskript i Geheimearkivet findes en afskrift af en inscription p? den store klokke i Assens kirke, s?lydende: "Soli deo gloria. Povel Andersen, Sognepr?st i Assens og Provst i Baag Herred, Rasmus Bang og Gabriel Lauridsen, Borgemestre ibid., have ladet denne Klokke omst?be og forbedre Anno 1631."

Rasmus Nielsen Bang, Borgmester i Assens, d?d 1635, er en s?n af Byfoged og R?dmand i Middelfart, Niels Pedersen Bang, der igen var s?n af Sognepr?st i Middelfart Peder bang, efter Gjessing Peder Olufsen, men efter andre kilder Peder Hansen Bang. Rasmus Nielsen Bang og broderen Hans Nielsen Bang, Tolder og Borgemester i Middelfart, haver 1596 sk?nket pr?dikestolen i Middelfart kirke.
Sml. Pontoppidans D. A. VI. 667.675. Se i?vrigt: "Oluf Bangs Efterkommere paa Sv?rdsiden" af F. E. Hundrup.

Reference: Sml. Wiberg 1.119.9, I. C. Bloch. Fyenske Geistl. 2.284, Hofmans Fund. V. 329.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Margrethe Jensdatter (I36221)
 
7116 Student 1650 fra Slagelse skole, (imm. 12.06), 15.03 1667 Sognepr?st i Skydebjerg og Orte.
Sml. J. C. Bloch, Fyenske Geistl. 2.284, Wiberg 3.118.6, F. E. Hundrup. Dimitt. fra Slagelse Sk. s. 10 - 11, Pontoppidans D. A. VI. 655.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Jens (I36235)
 
7117 Student 1660 fra Assens Skole (imm. 3/8), 1666 Expectance p? Ly?, men blev 10.04 1675 Sognepr?st i Barl?se.
(If?lge I. C. Bloch "Den fynske Geistlige Historie" havde han f?rst i 1675 f?et l?fte om Ly? Sognekald, men da den gamle Provst, Hans Andersen i Barl?se, samme ?r i en skrivelse beg?rede af J?rgen Brahes enke, at hun ville sende ham en medhj?lper, da han for sin store svagheds skyld ej l?ngere kunde forest? Kaldet, blev Hans Bang 10.04 1675 kaldet til medhj?lper ved menigheden i Barl?se, og da Hans Andersen d?de 07.09 samme ?r, blev han Sognepr?st. Kort derefter 15. S?ndag efter Trinitatis 1675 blev han i Gamtofte Kirke viet til Anna J?rgensdatter. Denne kaldes af Bloch og Wiberg fejlagtig for Anna Hansdatter, og siges at v?re forg?ngerens datter, men Barl?se kirkebog har overalt Anna J?rgensdatter, ligesom det synes lidet sandsynligt, at en datter af Hans Andersens 1. ?gteskab kunde f?de b?rn endnu i 1691)

Anna J?rgensdatter, datter af J?rgen J?rgensen og Karen Clausdatter). Hun ?gtede II. gang 19.09 1694 hans efterf?lger i Embedet, Jacob Clausen Lyndelse, f?dt 1657, Student 1678 fra Odense Skole, 1693 Sognepr?st i Barl?se, d?d 25.08 1735. (S?n af Sognepr?st Claus Petersen Nyborg og Hustru Anna i N?rre Lyndelse). Hun havde 3 s?nner og 4 d?tre i 1. ?gteskab, men ingen b?rn i 2. ?gteskab.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Hans Christensen (I36225)
 
7118 Student in Wittenberg and Prague, he took his "magistergrad" in Wittenberg. Unmarried, he died after a lengthy sickness: svindsot, hoste, dysenteri, vattersot.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hegelund, Jens Pedersen (I01585)
 
7119 Styrbj?rn the Strong (Styrbj?rn Sterki) or Styrbj?rn the Swedish Champion (Styrbj?rn sv?a kappi) (died c. 984) was according to late Norse sagas, the son of the Swedish king Olof, and the nephew of Olof's co-ruler and successor Eric the Victorious. The earliest attestation of Styrbj?rn is from a contemporary (c.985) skaldic poem, a lausav?sa about the Battle of the F?risvellir between Styrbj?rn and king Eric the Victorious.

It is believed that there once was a larger saga on Styrbj?rn, but most of what is extant is found in the short story Styrbjarnar ??ttr Sv?akappa. Parts of his story are also retold in Eyrbyggja saga, Gesta Danorum (book 10), Kn?tlinga saga and in Hervarar saga. He is moreover mentioned in the Heimskringla (several times), and in Yngvars saga v??f?rla where Ingvar the Far-Travelled is compared to his kinsman Styrbj?rn. He is also mentioned by Oddr Snorrason in ?l?fs saga Tryggvasonar (c.1190), where Oddr writes that Styrbj?rn was defeated with magic. In modern days, he is also the hero of a novel called "Styrbiorn the Strong" by the English author Eric R?cker Eddison (1926), and he figures in "The Long Ships" by Frans G Bengtsson.

Styrbj?rn was unusually big, strong and unruly (for a Viking) and although he was only a little boy he managed to kill a courtier who accidentally had hit him on the nose with a drinking horn. When he was 12 years old he asked his uncle for his birthright, but when he was denied the co-rulership of Sweden he sulked for a long time on his father's mound. When he was 16 the Ting decided that he was too unruly to be king of Sweden. As a compensation his uncle Eric gave him 60 well-equipped longships whereupon the frustrated Styrbj?rn took his sister Gyrid and left. He ravaged the shores of the Baltic Sea and when he was twenty, he conquered the stronghold of Jomsborg from its founder Palnetoke, and became the ruler of the Jomsvikings. After some time he allied with the Danish king Harold Bluetooth and married his sister Gyrid to him. Styrbj?rn married Harold's daughter Tyra, whom he was given by Harold for conquering Jomsborg.

Harold gave him even more warriors and now Styrbj?rn was about to reclaim the throne of Sweden. He sailed with a huge force which included 200 Danish longships in addition to his own Jomsvikings. When they arrived at F?ret (Old Norse: Fyris) in Uppland he burnt the ships in order to force his men to fight to the end. The Danish force changed its mind and returned to Denmark.

Styrbj?rn marched alone with his Jomsvikings to Gamla Uppsala. His uncle was, however, prepared and had sent for reinforcements in all directions. During the first two days, the battle was even. In the evening, Eric went to the statue of Odin at the Temple at Uppsala where he sacrificed. He promised Odin that if he won the battle, he would belong to Odin and arrive at Valhalla in ten years from then. The third day, Eric threw his spear over the enemy and said "I sacrifice you all to Odin". Styrbj?rn and his sworn men stayed, and died.

The Eyrbyggja saga has a short summary of Styrbj?rn's career in connection with one of its protagonits:
"But when Biorn came out over the sea, he went south to Denmark, and then south further to Jomsburg, and in those days was Palnatoki captain of the Jomsburg Vikings. Biorn entered into covenant with them, and was called a champion there. He was in Jomsburg when Styrbiorn the Strong won it, and he went to Sweden when they of Jomsburg gave aid to Styrbiorn, and was withal at the battle at Fyrisfield where Styrbiorn fell, and fled thence to the woods with the other Jomsburg Vikings. And while Palnatoki was alive was Biorn with him, and was deemed the best of men and the bravest in all deeds that try a man."

The Hervarar saga gives an even shorter summary of Styrbj?rn and his battle with his uncle Eric:
"Olaf was the father of Styrbj?rn the Strong. In their days King Harold the Fair-haired died. Styrbj?rn fought against King Eric his father's brother at Fyrisvellir, and there Styrbj?rn fell. Then Eric ruled Sweden till the day of his death."

The Kn?tlinga saga tells that Styrbj?rn was the son of the Swedish king Olaf. When Harald Bluetooth ruled in Denmark, Styrbj?rn was making war in the east (? herna?i ? Austrveg) and came to Denmark where he took Harald captive. Harald gave his daughter Tyra to Styrbj?rn and joined him on his expedition to Sweden. When Styrbj?rn had arrived, he set his own ships on fire, but when Harald saw that Styrbj?rn no longer had any ships he sailed back out on M?laren (L?ginn) and back to Denmark. Styrbj?rn fought his uncle Eric on the Fyrisvellir and he fell together with most of his men. Some of his men fled and this the Swedes called the Fyriselta, the chase of the Fyris.

A more pro-Danish version is told in Gesta Danorum (book 10). In this source the Danish chronicler Saxo Grammaticus tells that Styrbj?rn was the son of the Swedish king Bj?rn. Styrbj?rn had an uncle named Olaf whose son Eric had taken the Swedish kingdom from Styrbj?rn. Styrbj?rn went to Harald Bluetooth bringing his sister Gyrithe with him, and humbly asked Harald for help. Harald decided to be friends with Styrbj?rn and married his sister Gyrithe. Harald then conquered the land of the Slavs and took the stronghold Julin (Jomsborg), which he gave to Styrbj?rn to command with a strong force. Styrbj?rn and his force (the Jomsvikings) dominated the seas winning many victories, and they were more beneficial to Danmark than any force on land would have been. Among the warriors were Bue, Ulf, Karlsevne and Sigvald. Styrbj?rn wanted revenge and asked Harald for help to take the throne of Sweden. Harald wanted to help Styrbj?rn and to this end he sailed to Halland, but was informed that the German emperor Otto had attacked Jutland and Harald was more eager to defend his own country than to attack another one. When Harald had driven away the Germans, Styrbj?rn had already rashly departed to Sweden with his own force where he fell.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Styrbj?rn den Starka (I16924)
 
7120 Står ikke værende døbt i kirkebogen fordi moderen er mormon Plum, Nikoline Andrea Birgitte (I6823)
 
7121 Sune Ebbesen was the Grandee (H?vding) of Knardrup. He was married to C?cilie, who was buried in Sor? Abbey after she died. He had Bjernede Church built. Sune died in 1186, and was also buried in Sor? Abbey. (Source: "Dansk Adels?rbog", 1893 p. 154)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ebbesen, Sune (I16900)
 
7122 Susanna Friderichsdatter was first married to widower Poul Nielsen in Brenderup. Poul had first married Margrethe Olufsdatter circa 1739; Poul Nielsen had taken over his recently widowed father-in-law Oluf Knudsen's farm in November of 1739. Margrethe Olufsdatter died at 68 years old in 1774. Poul and Susanna, who might have been a servant at his farm as the parish register tells us that she was already living in the Brenderup, were married four months later. Her sister Dorthe Elisabeth Friderichsdatter, was at that time a servant at the Brenderup Pr?steg?rd (the vicarage).

Susanna was not a widow long after Poul Nielsen died. Three and a half months after his death she married Hans J?rgensen. It states in the Brenderup Kirkebog: "Viet Hans J?rgensen, ung Karl, og Enken Susanna Fridericsdatter, begge af Brenderup." (Married Hans J?rgensen, bachelor, and the widow Susanna Fridericsdatter, both of Brenderup.) The Oreg?rd F?steprotokoller tells us that Hans J?rgensen married Poul Nielsen's widow and took over his farm on September 18, 1778. It was from childbirth complications after giving birth to Mette Marie that cost Susanna her life in 1792 at 42 years of age. As we see from the parish register that Susanna was buried on the 5th of May, the same day that Mette Marie was baptized.

From the Brenderup kirkebog:
April 2, 1774: Den 2 April begraven Povel Nielsens kone af Brenderup, Margreta, 68 aar.

July 29, 1774: Den 29 July copuleret Povel Nielsen enkemand, og Susanna Fridericsdaatter, begge fra Brenderup.

September 24, 1775: Den 24 Sept. d?bt Povel Nielsens barn af Brenderup kaldet Margreta, frembaaren af Sogne Pr?stens kone. Faddere vare konens fader Frideric J?rgensen og hendes broder J?rgen, begge fra Wissenbierg Sogn, Niels J?rgensen og J?rgen Pedersens kone, begge fra Brenderup.

February 4, 1778: Den 4 Febr. begraven Povel Nielsen af Brenderup, 80 aar.

February 15, 1778: Den 15 Febr. d?bt sl. Povel Nielsens tvilling b?rn af Brenderup, kaldet: det ene Povel frembaaren af mosteren Anna Maria fra Rold, det andet Frideric, frembaaren af den anden moster Dorthe Lisbet tienende i Pr?stegaarden. Fadderne til begge vare morfaderen Frideric J?rgensen, morbroderen J?rgen Fridericsen, svogeren Michel fra Rold, Mads Jensen fra Brenderup, Jens Nielsen, Lars Fallemand, Peter Matthiasens kone og Jens Simonsens daatter, alle fra Brenderup.

February 22, 1778: Den 22 Febr. begraven sl. Povel Nielsens sp?de barn Povel af Brenderup, 14 dage.

May 29, 1778: Den 29 Maj viet Hans J?rgensen ung Karl og Enken Susanna Fridericsdaatter, begge fra Brenderup.

November 14, 1779: Den 14 Novemb. d?bt Hans J?rgensens barn af Brenderup kaldet J?rgen, frembaaren af Sogne Pr?stens kone. Fadderne vare Mads Jensen, Peter Matthiasen, Jens Simonsen og Lars Fallemands kone, alle af Brenderup.

January 6, 1782: Den 6 Jan. d?bt Hans J?rgensens barn af Brenderup kaldet Peder, frembaaren af J?rgen Fridericsens kone fra Wissenbierg. Fadderne vare Peter Matthiasen og Jens Nielsen af Brenderup, J?rgen Fridericsen fra Wissenbierg og J?rgen Pedersens kone af Brenderup.

May 22, 1785: Den 22 Maj d?bt Hans J?rgensens barn af Brenderup kaldet Karen, frembaaren af Simon J?rgensens kone fra Baaring. Fadderne vare Simon J?rgensen fra Baaring, Jens Simonsen, Jens Nielsen, og J?rgen Pedersens kone, alle af Brenderup.

From the 1787 census of Brenderup parish:
Brenderup Bye, 4 Familie: Hans J?rgensen, husbonde, 36, gift f?rste gang, Bonde og Gaardbeboer; Susanne Friderichsdatter, hans kone, 36, gift anden gang; Margrete Povelsdatter, barn af f?rste egteskab, 12, ugift; Frideric Povelsen, 9, ugift, barn af f?rste egteskab; J?rgen Hansen, 7, ugift barn af andet egteskab; Peder Hansen, 5, ugift, barn af andet egteskab; Karen Hansdatter, 3, ugift, barn af andet egteskab; J?rgen J?rgensen, mandens broder, 38, ugift, Tjenestekarl; Mette Andersdatter, 26, ugift, Tjenestepige.
(and)
Brenderup Bye, 32 Familie: Palle Christian Knudsen, 44, gift, mand, bonde, huusmand og b?dker; Anna Andersdatter, 39, gift, hans kone; Anders Fridericsen, 16, ugift, konens broders?n, ?gte; Kirstine Madsdatter, 7, ugift, et fattigt u?gte barn.

From the Brenderup kirkebog:
March 21, 1788: Den 21 Mart. comfirmeret daaben over Hans J?rgensens barn af Brenderup kaldet Anna Cathrina, frembaaren af Sogne Pr?stens daatter. Fadderne vare Mads J?rgensen, Lars Gregersen, J?rgen Pedersen, og Peter Mathiasens kone, alle af Brenderup.

May 5, 1792: Den 5te May konf. daaben over Hans J?rgensens og sal. Susanne Friderichsdatters barn her af Byen, kaldet Mette Maria, frembaaren af Jomfr. Anna B?nnelycke i Pr?stegaarden. Fadderne: Barnets morfader Friderich fra Wissenberg og dets 3da farbr?dre.

May 5, 1792: Den 5te May begr. Hans J?rgensens kone her af B[renderup], Susanne Fridericsd., 42 aar.

April 24, 1793: D. 24de April viet Enkemand Hans J?rg[ensen] og Enken Anna Palles i Brend.

March 17, 1796: Dend 11de ejusdem (Marty) begravet Hans J?rgensens af Brenderup, 47 aar.

From the 1801 census of Brenderup parish:
Brenderup bye, 5 Familie: Anne Andersdatter, 53, Enke efter anden ?gteskab, Kone, Bondekone og Gaardbeboer, har god humleavl; Peder Hansen, 20, ugift, hendes stifb?rn; Anne Cathrine Hansdatter, 14, ugift, hendes stifb?rn; Mette Marie Hansdatter, 9, ugift, hendes stifb?rn; Anders Friderichsen, 29, ugift, Tienestefolk; Karen Hansdatter, 19, ugift, Tienestefolk.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Friderichsdatter, Susanna (I00633)
 
7123 Susanne Kristiansdatter fra Tofte, hvis forældrer var KristianClementsen Follerup, præstesøn fra Sand og Margrethe PedersdatterViborg, præstedatter fra Næs, søster til Lucas Debes Kristiansdatter, Susanne (I5172)
 
7124 Sven (aka Bl?t-Sweyn, Blot-Sven, Sweyn the Sacrificer) was a Swedish king c.1080, who replaced his Christian brother-in-law Inge as King of Sweden, when Inge had refused to administer the bl?ts (pagan sacrifices) at the Temple at Uppsala. There is no mention of Sweyn in the regnal list of the Westrogothic law, which suggests that his rule did not reach V?sterg?tland. According to Swedish historian Adolf Sch?ck he was probably the same person as H?kan the Red and was called the Bl?t Swain (a swain who was willing to perform the bl?t) as an epithet rather than a personal name.

The earliest source that deals with Blot-Sven's coming to power is the Icelandic legendary saga, the Hervarar Saga:
"King Ingi married a woman called M?r who had a brother called Svein. King Ingi liked Svein better than any other man, and Svein became thereby the greatest man in Sweden."

However, Inge did not permit the people to follow the old ways, unlike his father Stenkil. The Swedes reacted strongly and asked Inge to either comply with the old traditions or abdicate. When Inge proclaimed that he would not abandon Christianity, the people pelted him with stones and chased him away. This was the opportunity for Sven to assume power, and the account provided by the Hervarar Saga concerning his inauguration contains a rare description of the ancient Indo-European ritual of horse sacrifice: "Svein, the King's brother-in-law, remained behind in the assembly, and offered the Swedes to do sacrifices on their behalf if they would give him the Kingdom. They all agreed to accept Svein's offer, and he was then recognized as King over all Sweden. A horse was then brought to the assembly and hewn in pieces and cut up for eating, and the sacred tree was smeared with blood. Then all the Swedes abandoned Christianity, and sacrifices started again. They drove King Ingi away; and he went into Vesterg?tland."

The later "Legend of Saint Eskil" tells that Inge was chased away from the kingdom. They then elected an idolator for king by the name "Sweyn", an unworthy man and with reason called "Blood-Sweyn". He had this name because he made the people drink blood from bulls that had been sacrificed to the gods, and he ate the sacrificial meat. The people assembled around their king in Str?ngn?s, where they butchered oxen and sheep, and gave offerings to their gods. They had a great banquet in honour of the king and their gods. The English bishop Eskil then appeared and tried to convert the pagans to Christianity. They would not listen, however. Eskil prayed, and God sent thunder, hail, snow and rain destroying the sacrificial altar and beasts of sacrifice. Not a single drop fell on the bishop. The pagans were not impressed and furiously, they attacked Eskil. A diviner named Sp?bodde hit him on the head with a stone, while another man crushed his head with an axe. Some chieftains dragged the dying martyr to the king saying that Eskil had used magic arts to control the weather. As soon as the unrightful king had sentenced Eskil to death he was taken to the valley, where the monastery later was founded, and he was stoned to death. This legend is, however, considered to be a later invention by the Church as more reliable sources date Eskil's death to circa 1016, several generations before the time of Blot-Sven.

According to Hervarar Saga, the rule of Sven was not to last. Before long, the Christian Inge decided to kill the pagan Sven:
"Svein the Sacrificer was King of Sweden for three years. King Ingi set off with his retinue and some of his followers, though it was but as small force. He then rode eastwards by Sm?land and into ?sterg?tland and then into Sweden. He rode both day and night, and came upon Svein suddenly in the early morning. They caught him in his house and set it on fire and burned the band of men who were within. There was a baron called Thjof who was burnt inside. He had been previously in the retinue of Svein the Sacrificer. Svein himself left the house, but was slain immediately."

A similar account appears in the Orkneyinga saga, but in this text, Sweyn remains inside and is burnt to death:
"Christianity was then young in Sweden; there were then many men who went about with witchcraft, and thought by that to become wise and knowing of many things which had not yet come to pass. King Ingi was a thorough Christian man, and all wizards were loathsome to him. He took great pains to root out those evil ways which had long gone hand in hand with heathendom, but the rulers of the land and the great freeholders took it ill that their bad customs were found fault with. So it came about that the freemen chose them another king, Sweyn, the brother of the queen, who still held to his sacrifices to idols, and was called Sacrifice-Sweyn. He forced King Ingi to flee the land into Vesterg?tland; but at the end of their dealings it was King Ingi who ceased Sweyn's house and burnt him inside it. After that he took all the land under his rule. Then he went on to root out many bad ways."

It is possible that Ingi was not immediately accepted by the stubbornly pagan Swedes of Uppland. The 13th century historian Snorri Sturlusson wrote in the Heimskringla that Blot-Sven had a pagan successor who continued the sacrifices:
"At that time there were many people all around in the Swedish dominions who were heathens, and many were bad Christians; for there were some of the kings who renounced Christianity, and continued heathen sacrifices, as Blotsvein, and afterwards Eirik Arsale, had done."

This "Eirik Arsale" (Erik ?rs?ll) is mentioned in other sources as being the son of Blot-Sven, but today is not considered a historical person by most historians.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Sven of Sverige (I19944)
 
7125 Sven 1. Tveskæg (986/87-1014)

Biografi

Sven 1. Tveskæg lever op til de bedste tegneserieforestillinger om en rigtig vikingekonge. Han kom til magten ved et kup, som tog livet af hans far, og i sin regeringstid var han konstant på farten og i krig.

Først og fremmest var det England, der havde hans interesse. Efter en række år med vikingetogter og plyndringer kunne han i 1013 erobre hele landet. Inden da havde han desuden genvundet kontrollen over Norge efter søslaget mod Olav Tryggvarson ved øen Svold.

Det er da også primært som krigerkonge, at Sven huskes, men vi kender ham også som den første danske konge, der slog mønt med eget navn på. Mønterne var dog uden portræt, så de kan ikke fortælle os om Svens udseende og det skæg, der tilsyneladende har givet ham tilnavnet.
Sven nåede ikke at få megen glæde af erobringen af England. Han døde nemlig året efter og blev i første omgang begravet i domkirken i York i England, men blev senere ført til Roskilde.

Begivenheder

991: Sven 1. Tveskæg drager på togt til England.
1000: Sven besejrer den norske konge Olav Tryggvarson ved øen Svold.
1003: Sven drager atter på togt til England.
1013: Sven erobrer England.

Slægten

Gift med: Gunhild (Polen)
Far: Harald 1. Blåtand
Mor: Gunhild
Farfar: Gorm den Gamle
Farmor: Thyra (Danebod)
Børn: Harald 2., Knud 1. den Store, Estrid. 
England, Svend den 1. (Tvedskæg) Konge af Danmark, Norge og (I6860)
 
7126 Sven 2. Estridsen (1047 - 1074)

Biografi

Sven 2. Estridsen kæmpede hårdt for at blive konge, og da endelig lykkedes, var han det til gengæld i 27 år. Sven gjorde meget for de kirkelige forhold. I hans tid blev Danmark inddelt i otte bispestifter, og der blev bygget så mange trækirker rundt om i landet, at det svarer til halvdelen af de landsbykirker, der findes i dag. Men selvom Sven var kirken en god mand, undgik han ikke at komme i konflikt med den. Han havde giftet sig med Gunhild, oldebarn til Sven 1. Tveskægs dronning Gunhild.

Kirken betragtede imidlertid ægteskab med et familiemedlem i fjerde led som blodskam, og ærkebispen af Hamborg-Bremen forlangte det ophævet. Det ville Sven ikke være med til og truede med at brænde Hamborg af. Det kom dog ikke så vidt, da Paven greb ind. Sven måtte lade sig skille fra Gunhild og giftede sig ikke siden. Det betød dog ikke, at han holdt sig fra kvinder. Det ved vi fra historieskriveren Adam af Bremen, der priste Sven højt, men alligevel måtte påtale hans mange kvindebekendtskaber. Disse resulterede i ikke mindre end nitten børn, hvoraf fem nåede at blive konge og en af disse endog helgen.

Begivenheder

1060'erne: Den danske kirke organiseres i otte bispesæder.
1062: Slaget ved Nisåen mellem Sven Estridsen og Harald Hårderåde.
1066: Harald Hårderåde dræbes under forgæves forsøg på at erobre England.
1066: Wilhelm Erobreren fra Normandiet erobrer England.
1069: Det sidste danske vikingetogt til England.

Slægten

Gift med: Gunhild
Far: Ulf Jarl
Mor: Estrid
Morfar: Sven 1. Tveskæg
Mormor: Gunhild (Polen)
Børn: Omkring 19 børn med forskellige mødre. Heraf 5, som efterfulgte Sven som konger: Harald 3. Hen, Knud 2. den Hellige, Olaf 1. Hunger, Erik 1. Ejegod og Niels. 
Danmark), Svend II Ulfsson (Estridsen) (Konge af (I6857)
 
7127 Svend Estridsen (c.1019 - April 28, 1074 or 1076) succeeded Magnus 'the Good' to the throne in 1047 until his death. Svend had to fight against King Harald Haardraade of Norway in order to keep his throne. During his reign the church became a dominant factor in Denmark. After King Svend Estridsen's death in 1074, Denmark is from time to time split between his sons. The "Thing" (roughly: Parliament) in Sk?ne supports Knud den Hellige ("the Holy") against whom the Jutes revolt in 1086 and King Knud is murdered.

He was the son of Ulf Thorgilsson and Estrid Margarete Svendsdatter, daughter of Sweyn I of Denmark and sister of Canute the Great. He was married three times. His first name is also spelled as Sweyn, Sven, Svein and Swen and his last name as Estridson, Estridsson or Estrids?n.

Because of his relationship to Canute the Great he was a pretender to the throne from his early years. When king Harthacanute died in 1042, he claimed the Danish throne, but lost to Norway's King Magnus, who made Svend a jarl (earl or viceroy) instead. He soon rebelled against Magnus and had the Danish nobles crown him king, but was defeated by Magnus and fled to Sweden. The war between Magnus and Svend lasted until 1045, when Harald Hardr?de returned to Norway from exile. Harald and Svend joined forces and forced Magnus to share the throne with Harald.

In 1047 Magnus died, having stated on his deathbed that his kingdom would be divided up: Harald would get the throne of Norway, while Svend would be king of Denmark. Upon hearing of Magnus' death Sweyn said, "Now so help me God, I shall never yield Denmark." Harald, unwilling to relinquish Denmark, attacked Svend and fought a long war. Hedeby was sacked in 1050. That same year Svend almost captured Harald of Norway when he attacked the coast of Jutland and loaded his ships with goods and captives. Svend's flotilla caught up with the Norwegians and Harald ordered his men to throw out the captured goods thinking the Danes would stop to get the goods. Svend ordered his men to leave the goods and go after Harald. Harald then ordered his men to throw the captives overboard. For them Svend was willing to let Harald slip away.

Svend came close to losing Denmark and his life at the naval battle of Nis? off the coast of Halland. The fleets met a night and the Danes seemed to be winning, but when the Norwegians received reinforcement ships, the Danes began to sail away. Ship after ship was captured and Svend at last was forced to abandon his own sinking ship and row to the coast with a few retainers. They reached land and stopped at the house of a peasant to ask for something to eat. "What was the terrible rumbling in the night?" she asked. "Didn't you know the two kings were fighting all night?" asked one of Svend's men. "Who won, then?"." the woman asked. "Norwegians," came the reply. "It's a shame on us, for a king we already have. He limps and is timid." "No," King Svend explained, "Timid the king of the Danes is assuredly not," defended another of the king's men, "but luck isn't with him and he lacks a victory." A manservant brought the men water and a towel to clean themselves. As the king was drying his hands, the woman tore the cloth from him, "You should be ashamed of yourself for using the whole towel for yourself," she scolded. "The day will come when I will have your permission to use the whole cloth," was the king's comment. Her husband gave the king a horse and Svend continued on his way to Zealand. Sometime later the peasant was called to Zealand and given lands there for his service to the king, but his wife had to remain behind in Halland. Sweyn had a reputation for generosity and kindness that helped him on several occasions win the trust of his people. Harald relinquished his claims to Denmark in 1064 and sailed away to England to try to enforce his claim on England's crown.

After Harald was defeated and killed at the Battle of Stamford Bridge and William the Conqueror in turn defeated Harold Godwinson, Svend turned his attention to England, once ruled by his uncle Canute the Great. He joined forces with Edgar Atheling, the last remaining heir of the Anglo-Saxon royal house, and sent a force to attack King William in 1069. However, after capturing York, Svend, accepted a payment from William to desert Edgar, who then returned into exile in Scotland.

Svend was loath to have the Archbishop of Hamburg-Bremen fill the upper ranks of Denmarks churches with Germans, so he brought Anglo-Danes over from England to keep Denmark Danish. He also was determined to bring men to Denmark to teach him and his people Latin so they could converse with the rest of Europe on equal terms. Adam of Bremen traveled to meet this learned king and came away with greater respect for the kings patience and wisdom. He encouraged the building of churches all over Denmark. Adam of Bremen reported that here were 300 churches in Sk?ne alone. When Archbishop Adalbert died in 1072, King Svend was able to deal directly with the Holy See for the division of Denmark into eight dioceses, including Roskilde and northern Jutland.

Svend could also be ruthless. One New Year's Eve it was reported to the king that several of his guests and hired men had ridiculed him and talked behind his back. The king was so angry that he had them murdered in the church on New Year's Day. When the king arrived at the cathedral for mass, his friend, Bishop Vilhelm met him at the door and forbade the king and his party to enter. "You stand condemned before God, a murderer, who has defiled the house of God with blood!" cried the bishop and pushed the king back with his shepherd's crook. He declared the king excommunicated from the church. The king's men drew their swords and stepped forward to hack the bishop down, but Bishop Vilhelm held his ground. "Let him be," shouted the king and withdrew to his farm. There he removed his New Year's fine clothing and weapons and dressed in sackcloth. Then he walked back to the cathedral in his bare feet and cast himself face down in front of the entrance. Bishop Vilhelmn had just begun the mass when he was told the king lay humbled at the door. Bishop Vilhelm stopped the service and went to he door to hear the king's abject confession. When the bishop realized the king was truly repentant, he raised him up, lifted the excommunication and led Svend into the cathedral. They were fast friends ever after.

King Svend died at his farm, S?derup, near Urnehoved Tingsted, near the town of ?benr?. The king's body was carried to Roskilde where he was interred in a pillar of the choir next to the remains of Bishop Vilhelm. He was called after his death the "father of kings" because of his fifteen sons, five would become kings of Denmark. One of the legacies of King Svend was a fundamental change in Danish society which had been based on whether a person was free or a bondsman. A strengthened church in connection with the land-owning noble families begin to pit their power against the royal family. The peasants were left to fend for themselves.

Svend's second marriage was to Gunild, who was a stepmother of his former wife (whose name is unknown). The pope ordered that he dissolve the union, which he did, only to take one mistress after another during the rest of his life. Svend fathered at least 19 children, probably more, none of them were born in wedlock, nor are their mothers now known.

Svend is often considered to be Denmark's last Viking king as well as the first medieval one. His skeleton shows him to have been a tall, powerfully built man who walked with a limp. He built a strong foundation for royal power through cooperation with the church. He completed the final partition of Denmark into dioceses by corresponding directly with the pope bypassing the Archbishop of Hamburg-Bremen. During his reign hundreds of small churches were built throughout the kingdom. Many of them still standing, although with later additions and changes in style. Adam of Bremen was astounded that there were 300 churches in Sk?ne alone, more than all the other countries of the north put together.

Svend seems to have been able to read and write, and he is the source of much of our current knowledge about Denmark and Sweden in the 9th and 10th centuries, having told the story of his ancestry to historian Adam of Bremen around 1070.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Estridsen, Svend II (I16874)
 
7128 Svend Hansen and Anne Hansdatter bought the 20 Slg. (Selfowner-farm) - which is part of a group of farms known as "Kelsebyg?rde" (Kelseby farms) - from Erik Jensen on February 23, 1717. The documentation on this states: "He paid 200 Sldr. for the farm -- to the exact penny, the first to the last." (In the original danish: ". . . saasom hand mig rigtig og n?iagtig den sidste Skilling med den f?rste haver afbetalt for Gaarden 200 Sldr. . .")

Besides the farm, Svend Hansen's net worth was determined to be about 90 Rdl. At the time of her husband's death, Anne Hansdatter bestowed her son ". . . a huge silver cup, engraved with a wreath initialed S.H.S., which was a gift from her husband." (. . . en P?gl stort med en Krans paa Siden mrk. S.H.S., som hende var given af hendes sal. Mand.)

The right to the farm was decided by an eight-man jury (according to Bornholm's inheritance laws the rights to a farm went to the youngest son), and so it probably went to Svend Hansen's youngest Svend Svendsen (born in 1730, after the death of his father). However, Svend would die young, at twenty-six, and leave no heirs - so the Kjelseby farm then went to his older brother, Hans Svendsen.

Anne Hansdatter's second marriage was on June 16, 1730, to Hans Hansen, whose father was the owner of one of the farms in Strandby, 17 Slg. ?sterlars. Hans took over the management of the Kelseby farm in the capacity of "opsidder" (caretaker). He and their three children all died within a three month period in 1757: first her daughter Margrethe in October, followed by her husband Hans Hansen on November 14, then son Berild four days later, and finally her eldest daughter from the marriage, Karen, in December.

"Opsidder" is a very old Danish word which was used to describe a man who marries a widow who has a child that is heir to the farm (on Bornholm this was always the youngest son, and if no sons then the oldest daughter). When the heir reaches the age of maturity, his mother and her new husband would hand over the farm to the heir; after which they would either retire or find another farm for themselves.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
March 8, 1724: Den 8de Martii, Spons., Svend Hans?n, Anne Hans-datter. Cautions-m?nd: Hans Berilds?n, Berild Hansen. Hans Berildsen og Christen Hansen har givet caution af Kongsbrev skal forskaffes.

From the ?sterlars kirkebog:
June 29, 1727: Baptiz., Dom. 3 p. Trinit. blef Svend Hansens Hans d?bt. Margrete Hans Hansens bar ham. Faddere var Esber Hansen, Anders Ibsen, Svend Berthelsen, Bodild Jyrgens, Ane Berthelsdatter.

March 13, 1730: Funus, Mandagen efter Dom. Oculi blef Svend Hansen begrafven.

Extracted from the probate for Svend Hansen, March 15, 1730, page 189b:
Anno 1730 dend 15 Marty er efter lovlig giorde tillysning holden registering og vurdering samt skifte og deeling efter sal. Svend Hansen som boede og d?de paa den 20te Jord Ejendoms beliggende udi ?sterlarsker Sogn og det imellem denne sal. mands efter levende hustru Anne Hansdaatter for hende blef til laug verge anordnet hendes fader Hans Berildsen boende i Aaker Sogn. Paa ene og paa anden side med sin efter levende hustru sammen avlede 1 s?n ved naun Hans Svendsen paa 3de aar gl., for hannem er til verge anordnet myndlingens faders s?dskende barn Svend Hansen boende i Dammegaarden i forhen ?sterlarsker Sogn. . . hvad sig denne 20 Jord Ejendoms gaard beliggende udi ?sterlarsker Sogn er anbelangende da fremlyde den 1 Juny 1674 hvor af. . . fri villie og vel beraad hus samt med deris kiere hustruis villie og samtike haver salt og af hent den 20de i tallet Jord Ejendoms gaard fremefte ?sterlarsker Sogn og det til erlig og velagty mand Mogens Jensen i forhen sogn. . . skal hand betalle til Hans Mickelsens b?rn 20 Dr. og til Rasmus Michelsen og Hans Michelsen 20 Dr. som skal vere som skul vere standelig over hvilken gaard vi samtlige br?dre selger af hender. . . ermelte dato hvilke brefne forhen lest paa skifted efter Mogens Jens sallig hustru den 28 April 1722. . . paa skifted efter sal. Mons Jensen den 9 Juny 1729 som og nu her paa skifted efter sal. Svend Hansen blef lest og paa skrefuen og enkes laug verge it ki?b og ski?de bref udgifune af Erich Jensen boende paa 20 Self Ejergaard i ?sterlaursker Sogn samme af dato 23 Febr. 1717. . . paa skifted efter Peder Tr?yels sal. hustru i Gudjum den 27 May 1722, hvor af sees at denne sal. qvindes daatter Anne Nielsdaatter er til falden i arf efter hendes sal. broder. . . Anders Pedersen boende i Gadegaarden i ?sterlarsker Sogn hos sig hafue og til svare tilligemed rentten fra oven melte dato 27 May '22. . . fremlagde enkens laug verge end lad sedel udsted paa skifted efter sal. Anders Nielsen paa 2de gaard i Ibsker Sogn af 22 February 1718 hvor af sees at denne sal. mands daatter Ki?niche Andersdaatter er til falden i arf efter hendes sal. fader af jorde pengene. . . denne sallig mand til verge anordnet Ki?niche Andersdaatter myndlingens moders broder Jep Jensen boende i Ibsker Sogn som samme verge maal. . .

From the ?sterlars kirkebog:
April 21, 1730: Sponsat, Fredagen den 21 April blef Hans Hansen og Ane Hansdatter, Svend Hansens enche trolofvede.

June 9, 1730: Nupt., Fredagen den 9 Juni blef Hans Hansen og Ane Hansdatter viede.

October 1, 1730: Baptiz., Dom. 17 p. Trinit. blef Hans Hansens s?n Svend d?bt. Bodild Jyrgens bar ham. Faddere vare: Jacob Hansen, Morids Berildsen, Hans Esbersen, Svend Hansens kone i Dammegaarden. (Note: the father of this child is actually the deceased Svend Hansen, the child was born 6-1/2 months after Svend's death.)

January 22, 1732: Baptis, Onsdagen den 22 Januarii blefv Hans Hansens datter hiemmed?bt, og blefv kaldet Karen.

January 27, 1732: Dom. III p. Epiph. blefv hiemmed?bt Hans Hansens barn d. proclameret. Barnet bar Margrethe Hans Hansis. Pigefaddere: Giertrud Danielsdatter. Mandefaddere: Capitainen Jens J?rgensen, Michel Pedersen, Claus Olsen.

May 31, 1733: Bapt., Fest Trinitatis blefv unge Hans Hansen i Kielsebye hands datter d?bt, og kaldet Magrete, barnet bar Capitainens kieriste. Pigefaddere: Kirsten Pedersdatter. Konefaddere: Kirsten Mauritz Berilds. Mandefaddere: J?rgen Henrichsen Soort af Aaker Sogn, Hans Hansen af VesterM Sogn, Hans Jacobsen.

July 17, 1740: Baptiz, Dom. 5 p. Trinit. blef den unge Hans Hansens s?n Berild d?bt. Michel Pedersens hustru bar ham. Faddere: Jens Pedersen, Jens Svendsen, Christen Jensen, Morten Daniels hustru, Benedicta ??? ??? ???.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
January 30, 1756: Dom. 4 p. Epiph., e.d. (Januarius, den 30), Sepult., Svend Svendsen, 25 aar og 4 maaneder gammel.

Extracted from the probate for son Svend Svendsen, February 26, 1756, page 413b:
Anno 1756re dend 26de February sig paa rettens veigne som Skifteforvalter Hr. Etats Raad og Amtmand Urne saavel som skifteskriverne Hr. Capitain Lieutenant Thiessen og paa begge deres vigten m?tte Sr. Svend Mickelsen i R?nne tilligemed de tvende udi Aaker Sogn anordnede vurderinsm?nd Corporal Hans Olsen og paa Jens Hansens vegne m?tte hans s?n Lars Jensen begge boende i samme Sogn, for efter till regstering at holde skifte og deeling efter ung karl Svend Svendsen som d?ede paa dend 2de Vaarnedegaard i Aaker Sogn men skiftet holdtes hos Corporal Hans Olsen paa dend 20de Selvejergaard i Aaker Sogn og det imellum denne sl. ung karls arfvinger som er moderen, een fuld broder, een halv broder og 2de halv s?stre. Moderen ved nafn Anne Hansdaatter som er udi ?gteskab med Hans Hansen boende paa dend 20de S.E. gaard i ?sterlarsker Sogn som m?tte. Fuld broderen ved nafn Hans Svendsen myndig og m?tte. Halv broderen ved nafn Berild Hansen 15te aar gammel; dend eldste halv s?ster ved nafn Karen Hansdaatter, 24 aar gl.; dend 2de halv s?ster Margrethe Hansdaatter 22 aar gl.; for disse tre umyndige b?rn v?rger faderen Hans Hansen boende paa 20de S.E. gaard i ?sterlarsker selv efter loven som m?tte.

From the ?sterlars kirkebog:
November 23, 1757: Funus, Onsdagen den 23 November blefv Hans Hansen i Kielsebye, gl. 54 aar, og hands s?n Berild, gl. 17 aar, begrafven.

December 1, 1780: Funus, Fredag den 1 Dec. blefv Hans Hansens enke Ane Hansdatter fra Kielsebye begravet i hende 80.

Extracted from the probate for Hans Hansen, November 28, 1757, page 545b:
Anno 1757 dend 28de November. . . sl. Hans Hansen som boede og d?de paa den 20de S.E. gaard i Kielsebye i ?sterlarsker Sogn, og det imellum denne sl. mands enke ved nafn Anna Hansdaatter, som til laug v?rge hafde formaad Qvarter Mester Hans Olsen paa 20de S.E. gaard i Aaker Sogn, som m?tte, paa den eene side, og paa den anden side denne sl. mands arvinger som er eene s?n og 2 d?ttre. S?nnen ved nafn Berild Hansen paa 18 aar gammel. . . Den elste daatter ved nafn Karen Hansdaatter i ?gteskab med Hans Mortensen paa den 1 S.E. gaard i ?sterM Sogn, som m?tte. Den 2den daatter ved nafn Margrethe Hansdaatter i ?gteskab med Anders Jensen paa 79de S.E. gaard i ?sterM Sogn. . . Et skifte brev ganget efter denne sl. mands fader Hans Hansen, som boede og d?de 17de S.E. gaard i ?sterlarsker S. af dato 23 April 1748. . . hvor paa blev fremviise et skifte brev ganget efter ung karl Svend Svendsen, som var jordrot til denne 20 S.E. gaard i ?sterlarsker S. Hvor af erfahres at hans broder Hans Svendsen efter hannem er til falden og til kendt s?de og adgang udi bemelte 20 S.E. gaard med videre som samme skifte skiftebrev om formelder som er af dato den 26 Febr. 1756. . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Anne (I00864)
 
7129 Svend Hansen is recorded as the taxpayer for Duebjergg?rd, 59 Slg. Klemensker, in 1648, and again in the 1658 and 1662 Jordeb?ger (Land-books). There is not a lot known about Svend Hansen, he probably died in 1662, as his name is not recorded in the "Tiendelisten" (Labour-list) of 1662 -- this list included all men living on the island. He is probably the son of Hans Svendsen, who was the taxpayer for the farm in 1631.

According to the January 23, 1696 probate records there were no children born in Anne's last marriage; she left behind her the two surviving sons from her marriage to Svend Hansen. Vilhelm Svendsen in his "?sterlarsker Sl?gter" has her as "Anna Hansdatter"; however in Margit Tobberup's "Kj?llersl?gterne" she is listed as "Anna Laursdatter."

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Skattehemman, Nr. 59: Sven Hansen. . . 23 Daler, 10 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Bunde, Nr. 59: Svend Hansen.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherrit, Clemmidscher Sogen, Bunde, Nr. 35: Hans K?ller.
N?reherrit, Clemmidscher Sogen, Bunde, Nr. 59: Rasmus Bertelsen.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Nr. 35: Hans Ki?ller, Selfejer Gaard doglige som en waarnede Hans Ki?ller til f?rrende.

Extracted from the probate for Anne Hansdatter, January 3, 1696, page 99b:
Anno 1696 den 3 Janv. er holden registering, og vurdering, efter Hans K?lleris sahl. hustru Anna Hansdaatter, som boede og d?de, paa den 35 Jord Eiendoms gaard i Clemmedscher Sogn. Huor ved var ofuer v?rende paa rettens veigne H?j Edele og Velbaarne Hr. Estats Raad, og Amptmand Hr. Hans Boeseke ved sin fuld mechtig Jens Pedersen Meklenbourgh, og Skifteskrifueren Henrich Brugman, og var vurderingsm?nd dertil opmelded Esper Espersen og Anders Kure den yngre i Scharpeskou i Clemmedsker Sogn, da er fore funden, og passeret som her efter f?lger. . . Anno 1696 den 22 Janvary, er efter foregaaende loulig giorde tillysning, og forhen forfattede registering, holden endelig skifte, og deeling, efter Hans K?lleres s. hustru, Anna Hansdaatter som boede, og d?de, paa den 35 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Clemmedsker Sogn. Imellem den s. quindis efterlatte mand bemelte Hans K?ller er stif fader, som er 2 s?nner. Som er Hans Suendzen i Rydsker Sogn, som er eldste s?n, og sin egen verge. Dend anden s?n er J?rgen Suendzen udi Nyekier Sogn, og sin egen verge.

Extracted from the probate for son Hans Svendsen, November 27, 1720, page 222b:
Anno 1720 dend 27 Nouember er holden registering og vurdering saa vel som deeyling efter sal. Hans Suensen, som boede og d?de paa Ki?llere Gaarden beligende i Clemmedsker Sogn, dog uden at noge af denne salig mands arfuinger d?ds faldt efter Kongl. Majst lov og for ordening. . . Anno 1720 dend 9 December efter lantig. . . skifte og deehling efter som gaard registering efter dend velacht lehre og meget for enker nu sahlig Hans Suendsen som boede og d?de paa Ki?lleregaarden i Clemmensker Sogn, og det imellem denne sl. mands efterlatte s. broder b?rn som er 2 s?nner og een daatter. Huor af dend eldste s?n er Hans J?rgensen er hos sin moder i Aaby i Nyeker Sogn, sin egen v?rge. Dend anden broder s?n Suend J?rgensen sin egen v?rge og er boende i bemelte Nyeker Sogn. Den sl. mands broder daatter er Kirsten J?rgensdaatter, for hende er forhen paa skifted efter hendis sl. fader til v?rge anordnet hendis broder Suend J?rgensen men nu for dette v?rge maal og af hende her paa skifted land til komme anordned myndlingens mostermand Hans Bendsen boende i Clemmensker Sogn.

Hans Svendsen was farm manager (opsidder) of Torneg?rd, 2 Slg. Rutsker parish, until Midfaste 1716. After which he moved to Kj?llerg?rd, 35 Slg. in Klemensker parish. In a February 7th 1696 N?rre Herred Ting judgement of estate forfeiture and life sentencing to Bremerholm in irons, Hans Svendsen was accused to have aided an arrested, suspected murderer to flee from Hammershus. However, he was acquitted in a High Court judgement dated September 2nd, 1696. At his death he gave 3,000 Sldr. to Dean Hans Poulsen Ancher, of R?nne (previously the clergyman for Hasle-Rutsker), to be used for beneficial purposes. After his death probate was held upon Kj?llerg?rd on November 27th 1720, which wa very complicated and divers legal decision, as Hans Svendsen had no sons in his two marriages. Louise Skovgaard gives a detailed description of Kj?llerg?rd's probate in "Bornholms Samlinger: 2-7".

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Svend (I01331)
 
7130 Svend Hansen Schou took over the family farm Elleskovg?rd, 43 Slg. ?sterlars, in 1860. He sold Elleskovg?rd in 1884, four years after the death of his wife Caroline, to Thorkild Mathias Pedersen; while at the same time buying from him Porcell?nsg?rd, 7 Vdg. in Knudsker parish. Thereby Elleskovg?rd ceased to be our family property after 190 years of continuous ownership; after a fire in 1927, the farm's land was parcelled out to several owners. Svend sold Porcell?nsg?rd to his daughter and son-in-law shortly after their marriage in 1894.

From the ?sterlars kirkebog:
1864: Nr. 4; Brudgommens navn: Ungkarl Svend Hansen Schou, Gardeier af 43 S.E., f?dt 31/5 '34, vacc. 25/10 '38 af Grove, i 30 aar; Brudens navn: Pige Karoline Marie Ipsen, har for?ldre 6 Vr., samtykke grd., f?dt 8/11 '41, vacc. 11/1 '44 af Grove, 22-1/4 aar; Hvem forloverne ere: brudens fader Jeppe Andersen, Murer Lars Kj?ller; Vielses-dagen: 22 Marts, i Kirken efter Till.

1870: Nr. 7; Aar og datum: 9 Marti. Barnets fulde navn: Marie Elene Schou. Daabens datum: den 13 April i Kirken. For?ldrenes navn: Grdmd. Svend Hansen Schou p. 43 S.E. grd. Hst. Karoline Marie Ipsen. Faddernes navn: b.b. - barnets moder, Andrea Kristine Ipsen p. 6 Vor., barnets fader, ungk. Hans P. Ipsen p 6 Vor. Anm?rkninger: Vacc. 20/7 '70 Hahrtmann.

From the 1870 census of ?sterlars parish:
43 Sl. Gaard, 12 Familie: Svend Hansen Schou, 35, Gift, Husfader, Gaardejer, Avlsbruger, ?sterlarsker Sogn; Caroline Marie Schou, 28, Gift, Husmoder, Husholning, ?sterlarsker Sogn; Hans Peter Jensen Svann, 19, Ugift, Tjenestekarl, Tyende, ?sterlarsker Sogn; Otto Peter Nielsen, 16, Ugift, Tjenestekarl, Tyende, Klemensker Sogn; Kristine Carolina Hansen, 18, Ugift, Tjenestepige, Tyende, ?sterlarsker Sogn; Frederika Margreta Frederiksen, 18, Ugift, Tjenestepige, Tyende, Klemensker Sogn.

From the 1880 census of ?sterlars parish:
en Gaard: Svend Hansen Schov, 45, Gift, Gaardejer, Husfader, ?sterlarsker sogn, Lutheran; Caroline Marie Schov f. Ipsen, 38, Gift, Hans Kone; ?sterlarsker sogn, Lutheran; Marie Elene Schov, 9, Ugift, Deres Datter, ?sterlarsker sogn; Hans Nielsen Sonne, 26, Ugift, Tjenestekarl, ?sterlarsker sogn; Christian Kj?r, 17, Ugift, Tjenestekarl, ?sterlarsker sogn; Andreas Peter Hansen, 15, Ugift, Tjenestedreng, ?sterlarsker sogn; Anne Bolette Kj?r, 20, Ugift, Tjenestepige, ?sterlarsker sogn.

From the ?sterlars kirkebog:
1880: Nr. 12; D?dsdagen: 8 August; Begravelsesdagen: 13 August; Den d?des for- og tilnavn: Karoline Marie Ipsen; Stand, haandtering og opholdsted: Grdmd. Svend Hansen Schous hstr. paa 43 S.E. gaard. Gift; Alder: 39.

From the 1890 census of Knudsker parish:
7 Vdg. Porcelainsgaard, 2-12: Svend Hansen Skov, 54, Enkemand, Husfader, Gaardeier, ?sterlarsker.

1911: No. 10; D?dsdagen og d?dsstedet: 1911, 12 November, 7 Vornedgaard, Knudsker; Begravelsesstedet og begravelsesdagen: Knudsker Kgd., 18 November 1911; Den afd?des fulde navn: Svend Hansen Skow; Den afd?des stilling og bop?l: Jhr. Gaardejer, Enkemand efter Caroline Marie f. Ipsen (d?d i ?sterlarsker 8 Avg. 1880), f?dt 31 Maj 1834 i ?sterlars, s?n af Gaardejer Hans Henrik Christensen og H. Ellen Christine Espersdatter; Alder: 77 aar; Af hvilken pr?st begravelsen er forrettet: Sognepr?st L. Bostrup.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Schou, Svend Hansen (I00937)
 
7131 Svend Hansen was first marreid to Karen Pedersdatter, the widow of Dammeg?rd, 8 Vdg. ?sterlars; they had 3 children, all of whom died in infancy. Svend began using the surname of Dam after he moved from Dammeg?rd to Sandeg?rd, 14 Slg. ?sterlars.

After Svend Hansen's death the probated on Sandeg?rd estimated its value at 400 Slettedaler; the net worth of his belongs was 608 Sldr. and 8 Mark -- of this amount the widow Ellen recieved half, son Hans Weidemann got 202 Sldr. and their only daughter Karen Svendsdatter received the rest (about 100 Sldr.).

From the ?sterlars kirkebog:
February 3, 1730: Sponsat, Fredagen den 3 Febr. blef Svend Hansen og Karen Pedersd. trolofvede.

March 1, 1730: Nupt., Samme dag (den 1 Marty) blef Svend Hansen og Karen Pedersd. viede.

November 5, 1732: Funus, den 5 November blefv Sven Hansen i Dammegaarden hans d?df?dte drengebarn begrafvet.

November 22, 1733: Baptiz. Dom. 25 p. Trinit. blef Sven Hansens barn i Dammegaarden d?bt, hans nafn var Erich. ??? ??? kieriste bar ham. Faddere var: Nels Jyrgensen, Ole Hansen, K?niche Hansd., Inger Hans Michels, Kirsten Povel Peders.

February 25, 1734: Funus, Torsdagen den 25 Febr. blefv Sven Hansen i Dammegaarden, hans s?n Erich begrafvet, gl. 13 ugger og nogle dage.

November 14, 1734: Funus, Dom. XXI p. Trinit. blef en gammel betler fra Nex?e, d?de hos Sven Hansen i Dammegaarden, nafnl. Haagen Lenersen, begrafvet paa Sognets kostning.

February 3, 1738: Mandagen den 3 Februarii blefv Sven Hansens hustrue fra Dammegaarden, Karen Pedersdatter, begrafvet, gl. 45 aar, tillige med det nyef?dte barn.

Extracted from the probate for Karen Pedersdatter, February 28, 1738, page 324b:
Anno 1728 den 28 February. . . Svend Hansens salig hustru Karen Pedersdatter som boede og d?ede paa 8de Konglig Majst. Vaarnedegaard i ?sterlarscher Sogn, og det over dend salig qvindes efterlatte. . . . dend salig qvindes efterlevende mand Svend Hansen paa dend een side og paa dend anden side, hendes efterladte b?rn som hun i egteskab med hendes f?rste salig mand Erich Jensen haver aulet som er een s?n og een daatter, s?nnen ved nafn Jens Erichsen paa 14 aar gammel, for hannem er til v?rge anordnet myndlingens faders s?dskende barn Hans Hansen paa Risegaarden her udi ?sterlarscher Sogn, daatteren ved nafn Seigne Erichsdatter for hende er til v?rge anordnet myndlingens faders s?dskende barn Olle Hansen i ?sterM Sogn.

From the ?stermarie kirkebog:
October 27, 1738: Den 27 October troloved Svend Hans?n enche mand fra Larsker Sogn med enche qvinde Ellen sl. Jep Holsts, at deey findes i de forbudne leed imod loven eller med andre forlovede lover Jep Lars?n. (Signed: Jep Laursen.)

December 29, 1738: Den 29de December 1738, Brude viet Svend Hans?n med Ellen sl. Jep Holsts.

From the ?sterlars kirkebog:
October 30, 1740: Dom. XX post Trinitatis, blev Sven Hansen i Dammegaard hans datter d?bt og kaldet Karen, barnet bar Hr. Ole Togsverds kiereste. Pigefaddere: Helene Lisbeth. Konefaddere: Kisten Poul Pedersens (originally written and crossed out was: Margrete Hans Andersens). Mandsfadderen: David Madsen, Henrich M?hl Malere (originally written and crossed out were: Morten Mogensen paa Lensgaard, Christen Lind).

December 17, 1745: Baptis. Fredagen den 17 Dec. belf Svend Hansens s?n Hans Weideman d?bt, min kieriste bar ham. Faddere var Morten Monsen, Jep Berthelsen, Ole Hansen, Maren Davidsdatter, Johanne Mikel Peders datter.

March 7, 1766: Funus, Fredagen den 7 Martii blefv Sven Hansen Dam fra Aae Sandegaarden begrafvet udi hans alders 70 aar.

From the probate for Svend Hansen Dam, Wednesday, March 12, 1766, page 228:
Svend Hansen Dam, 14 Slg. ?sterlars Sogn. Enke: Ellen Andreasdatter, hendes laugv?rge: Hans Andersen, 7 Vdg. ?sterlars Sogn.
Arvinger: 1 s?n og 1 datter: A: Hans Weideman Svendsen, 21 aar, for hannem curator hans s?stermand Hans Jensen. B: Karen Svendsdatter gift med Hans Jensen, 1 Slg. ?stermarie Sogn.

From the ?sterlars kirkebog:
May 30, 1775: Funus, Tirsdag den 30 Maji blefv Sven Dams enche Ellen Andresdatter begrafvet gl. 74 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Dam, Svend Hansen (I00714)
 
7132 Svend J?rgensen's uncle Hans Svendsen died childless, probate after his death was held on December 9, 1720; after it had been announced "all over the Land of Bornholm". The prefect Johan von Bippen came himself to preside over the opening of the sealed chests and cupboards - something that attests to the importance of this probate. It lasted - with short interuptions - until December 20.

Since Hans Svendsen had no children, both of his nephews were in contention for his farm: Kj?llerg?rd. And as both were past 30 years old, they both wished to be able to obtain property of their own. One nephew, Hans J?rgensen, had been running ?ster ?byg?rd for his mother, but she had recently become engaged to a man only 10 years older than her son. As he could not write his own name, he retained the serve of notary public Johan Holst of R?nne, who accompanied Hans to the probate hearings.

Svend, who knew how to read and write, was already managing Vester Hulleg?rd, 22 Slg. Nyker, for in 1712 he had married the widow living on that farm: Bodil Mogensdatter. As well, being the youngest son, he had been designated the heir of ?ster ?byg?rd after the death of his father, J?rgen Svendsen, in 1718; but not before the death of his mother would he be able to take over the farm. Furthermore, if his own wife Bodil should pass away, he would have to leave Vester Hulleg?rd, along with his three children - as the farm belonged to the children from Bodil's first marriage. Discussing this during the hearing, Johan Holst sarcastically notes that Bodil did not look very frail at all, but Svend was right to say that he did not know how long she would live.

The two brothers quickly found a solution to their dilemna: on January 27, 1721, they signed an agreement, which transferred to Hans J?rgensen the rights to the family-farm, ?ster ?byg?rd, after the passing of their mother. Svend thus became the owner of Kj?llerg?rd immediately, and from that time would take on the additional surname of Kj?ller. That same year his brother Hans J?rgensen married the young widow Kirsten Wefstsdatter of Br?ddeg?rd, 4 Slg. R?, and moved there to manage it; sadly, he died the next year. Svend inherited 200 Slettedaler from his brother, and the rights to ?ster ?byg?rd reverted back to Svend - which he inherited after the death of his mother in 1729.

Probate after his wife Bodil Mogendatter's death was held on March 12, 1737 for 35 Slg. Kj?llerg?rd in Klemensker, the farm was valued at 347 Slettedaler and 1 Mark.

Svend J?rgensen Kj?ller's second marriage was to Kirstine Olufsdatter Toxverd (aka: Togsv?rd), with whom he had six children. Probate after Svend's death was held on May 3, 1756 for Kj?llerg?rd. His widow Kirstine was awarded the right to stay on at the farm, as on her death in 1806 probate was held on Kj?llerg?rd; at that time it was estimated to be worth 500 Slettedaler. The net cash worth of their belongings was set at 1,431 Slettedaler, 2 Mark, and 13 Skilling; among which was quite a bit of pewter and silverware, 17 dinner plates, a silver bowl, mug and five silver teapsoons. Probate awarded inheritance rights to the youngest son from his second marriage, namely Hans Svendsen Kj?ller; however, Hans would die that same year.

Svend took on the surname "Kj?ller" from his ownership of the farm of that name; he was not a descendant of Claus Kj?ller. Many have borrowed the name of "Kj?ller" after having some connection to one of the "Kj?llerg?rdene" (Kj?ller farms). However it is only from Claus Kj?ller (circa 1595-1666) that descend all genuine Kj?llers of Bornholm (those being the Bornholmer descendants of Claus K?ller). Claus Kj?ller's sons had the following farms: Hans inherited Kj?llerg?rd, 13 Slg. Ibsker; the other three sons' farms were all named "Kj?llergaard" as well: Jeppe, the 2 Slg. in R? parish; Rasmus, the 35 Slg. in Bodilsker parish; Mogens, the 39 Slg. in ?stermarie parish.

From the Nyker kirkebog:
March 16, 1712: Onsdagen den 16 Marty blef ind viet i echteschab Svend J?rgens?n og Boel Mognsdatter.

November 27, 1712: Item (Dom. 1ste Advent den 27 Novemb.), blef d?bt Svend J?rgens?ns barn kaldet Peder, ham bar til daaben Karen Jens Peders paa Kyndegaard. Faddere: Claus T?rchelsens datter Dorthea, Kirsten Mogens Peders i Knudskier Sogn, J?rgen Svens?n.

April 11, 1714: Onsdagen den 11 April blef d?bt Svend J?rgens?ns barn kaldet Anna, hende bar til daaben Elzebeth Hans Hansens. Faddere: Leutenant Hans Gi?dich, Hans Bentz?n, Hans J?rgens?n. Pigefad: Karen Hans Tors datter, Dorethea Anders Niels.

February 14, 1717: F?rste i Faste, 14 Febr., blef d?bt Svend J?rgensens datter kaldet Karen, hende bar til daaben Pr?stens Hr. Hansis kiereste, nemlig Madame Elisabeth Sophia Holch. Faddere: Jens Lesler, Hans Svendsen af Clemmedsker Sogn, Andris Fransen fra R?nne, Lars Wefstesen, Hans Hansens datter Anniche.

Extracted from the probate for Svend J?rgensen Kj?ller, May 3, 1756, page 444b:
Salig Svend J?rgensen som boede og d?de paa dend 35de Selvejergaard i Clemmendsker Sogn Ki?llergaarden kaldet. . . det imellem denne salig mands efterlevende enke Madame Ollufsdaatter Togsverd som til laug v?rge hafde antaget Hr. Fendrich J?rgen Edvardsen Sonne boende paa dend 10de Vornedegaard Bi?rnegaarden kaldet paa Clemmendsker Sogn, paa dend eene side og paa dend anden side denne salig mands efterladte b?rn nemlig af f?rste ?gteskab 3 b?rn, som er 1 s?n og 2 d?ttre. S?nnen ved nafn Peder Svendsen boende paa dend 23de S.E. gaard i Nykker Sogn myndig og m?tte. Dend eldste daatter Anne Svendsdaatter som er i ?gteskab med Claus Clausen boende paa dend 24de S.E. gaard i Nykker Sogn som og m?tte. Dend anden daatter ved nafn Karne Svendsdaatter af f?rste ?gteskab ved nafn som selt i ?gteskab med Thor Pedersen boende paa dend 2de Selvejergaard i Melsted i ?sterlarsker Sogn som m?tte. Salig mand i sidste ?gteskab aulet 5 b?rn nemlig 3 s?nner og 2 d?ttre. Dend eldste s?n ved nafn J?rgen Svendsen paa 17 aar gammel, for hannem er blev til v?rge anordnet myndlingens faders s?dskende barns mand Bengt Hogensen boende paa dend 12de S.E. gaard i Clemmendsker Sogn. Dend anden s?n Ole Svendsen paa 15 aar gammel, for hannem blev til v?rge anordnet myndlingens halv s?stermand Claus Clausen boende paa dend 24de S.E. gaard i Nykker Sogn som m?tte. Dend 3de s?n Hans Svendsen paa 14 aar gammel, for hannem blev til v?rge anordnet myndlingens halv s?stermand Thor Pedersen boende paa dend 2de S.E. gaard i ?sterlarsker Sogn som m?tte. Dend eldste daatter af sidste ?gteskab Lisabeth Svendsdaatter, 15 aar gammel, for hende blev til v?rge anordnet myndlingens faders nest s?dskende barn Samsing Mogensen og Niels Mogensen begge boende udi R?nne som og m?tte. Dend anden daatter Fridricke Margrethe Svendsdaatter, 2 aar gammel, for hende blev til v?ge anordnet myndlingens faders halv morbroder Christen Nielsen boende i Hasle som m?tte.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
J?rgensen, Svend (I00796)
 
7133 Svend Thorsen obtained the legal rights to Melstedg?rd when he was only 18 years old, but with the clause that his parents were to live and manage the farm as long as they were able.

Only two years later, on December 8, 1779, Svend and his fiancee Kirstine Pedersdatter received the rights to a farm in Strandby, ?sterlars parish, from Kirstine's father Peder Michelsen. The purchase price was 3,700 Slettedaler, of which Peder's two sons Peder Low and Hans Pedersen were to respectively receive 3,000 and 700 Sldr. A year later, in 1780, Svend Thorsen married Kirstine and then sold the Strandby farm to his brother-in-law. The purchase price was now 3,300 Slettedaler, of which Svend still owed Peder Low 3,000 Slettedaler and to Hans Pedersen he owed 300 Slettedaler. A contract was made whereby Svend got the right to live on and manage the Strandby farm for the next six years, assuming the payment of all taxes. Also it was stipulated that he must allow his parents-in-law to stay at the farm. In 1787 Svend Thorsen moved back to Melstedg?rd to take over its management.

From the ?sterlars kirkebog:
November 10, 1780: Fredag den 10 Nov. blefv Svend Thorsen og Kirsten Pedersdatter ?gteviede.

December 2, 1781: Dom. 1 Advent blefv Sven Thorsens s?n d?bt og kaldet Thor Pedersen. Bodil Kirstine Hans Ipsens paa Leensgaard bar ham. Faddere: Thor Pedersen i Melsted, Captein Jep Pedersens s?n Mogens, Lisbeth Peder Lovs, min datter Birgitte, Degnens datter Martha Cathrine.

March 5, 1783: Onsdagen den 5 Marti blev Svend Thors drenge barn daab proclameret eter at det af mig den 27 Februari var hiemmed?bt, og kaldet Peder Michelsen. Lisebeth Per Laus paa Kobbegaard bar ham. Faddere: Capitain Jep Pedersen, Mons Pedersen, Catharina Daniel Mortens, Anne Svendsdatter.

April 25, 1784: Dominica Miseric. domini blev Svend Thorsens daatter d?bt og kaldet Bodil. Karen Hans Olsens paa N?rregaard bar hende. Faddere: Capitain Jep Pedersen, Peder Munch, Bodil Ole Thorsens, Marthe Cathrine Bohn.

September 18, 1785: 17de S?ndag efter Trinit. lod Svend Thorsen d?be en s?n, som blev kaldet Hans. Ole Thorsens hustru bar ham. Fadderne vare: Hans Svendsen, Hans Marker Davidsen, Peder Jacobsens hustru i Gudhiem og Peder Ipsens datter Margarethe.

January 21, 1787: 3die S?ndag efter Hell. 3 Konger lod Svend Thorsen d?be en s?n, som blev kaldet Michel Low. Lieut. Mogens Ipsens hustru bar ham. Fadderne vare: Peder Thorsen, Mads Davidsen, Hans Ipsens hustru og Birgithe Catrine Andersdtr.

From the Gudhjem kirkebog:
April 15, 1787: Samme dag (1ste S?ndag efter Paaske) blev Svend Thorsens liden s?n Michel Low begraven 13 uger gl.

From the 1787 census of ?sterlars parish:
2 Selvejergaard, 1st familie: Svend Thorsen, Hosbonde, 27, 1st gift, Gaardbeboer og Underofficer ved Herreds Comp.; Kirsten Pedersdatter, Madmoder, 28, 1st gift; Thor Svendsen, Deres barn, 6, ugift; Peder Svendsen, Deres barn, 5, ugift; Bodil Svendsdatter, Deres barn, 3, ugift; Hans Svendsen, Deres barn, 2, ugift; Lars Mognsen, Tjenestefolk, 20, ugift; Johan Mognsen, Tjenestefolk, 14, ugift; Marie Andersdatter, Tjenestefolk, 20, ugift; Ellen Hansdatter, Tjenestefolk, 18, ugift; Thor Pedersen, Hosbondens fader, 65, enkemand efter 1st ?gteskab, Underofficer ved Herreds Comp.

From the Gudhjem kirkebog:
February 10, 1788: F?rste S?ndag i Faste d?btes Svend Thors datter fra Melstad, kaldet Karen. Hr. Mads Davids hustrue Kirsten fra Kobbegaarden bar hende. Test: Hans Madsen, Hans Low, Michel Ipsen, Karen Hansdaatter, Jens Peders hustrue af Melstad.

April 18, 1789: Den 13 April, den 2die Paaske Dag, begraveles Svend Thorsens d?df?dt drengebarn fra Melstadgaarden.

August 8, 1790: Den 8 August, 10 S?ndag efter Trinitatis d?btes Svend Thors daatter af Melstadgaarden, kaldet Anna. Peder Thors huustrue af Maglegaard i ?stermaria Sogn bar hende. Testes: Hr. Lieut. Mogns Ipsen, S?ren Ipsen, Ole Hansen af Leensgaard, Jomfr. Margrethe Birch, Giertrud Hans Andersen Kochs huustrue af Gudhiem.

September 8, 1793: 15de S?nd. efter Trinit. d?btes Sven Thors s?n, kaldet Ole Low. Anna Hans Mads bar det; de ?vrige test. vare: Hans Koch, Hans Low, Agnthe Claus Kofoeds datter fra Maglegaarden udi Marcher Sogn, Lieutinant Mons Ipsens frue.

November 12, 1794: 23de S?nd. efter Trinit. d?btes Svend Thors datter, kaldet Kirsten. S?ren Ips hustrue bar det; de ?vrige vidner vare: Lieutinant Mons Ipsen, Hans Hansen fra N?rregaarden, Elisabeth Peder Lows h., Ole Thors datter Karen.

January 18, 1795: 2den S?nd. efter Hellig 3 Konger begravedes Svend Thors datter Kirsten, gl. 8te uger og 2de dage.

January 31, 1796: Dom. Sexagesim. d?btes Svend Thorsens s?n, kaldet S?ren. Dorthe Mons Peders hustrue bar det; de ?vrige vidner vare: Mons Ipsen, Lieutinant Christian Dam, Michel Davidsens hustrue, Ole Thors datter Karen.

June 17, 1798: 2den S?nd. efter Trinit. d?btes Svend Thorsens datter, kaldet Kirsten. Lieutinant Mons Ipsens h. bar det; de ?vrige vidner vare: Peder Ipsen, Hans Low, Michel Davidsens h., Stine P. Thors datter af Maglegaard.

From the 1801 census of ?sterlars parish:
2 Selveyergaard Meelst?dgaarden: Svend Thorsen, Huusbonde, 41, 1st Gift, Bonde og Gaardbeboer samt Schergant; Kirsten Pedersdatter, hans Kone, 46, 1st Gift; Thor Svens, deres Barn, 20, Ugift; Peder Svens, deres Barn, 19, Ugift; Hans Svends, deres Barn, 16, Ugift; Ole Svendsen, deres Barn, 8; S?ren Svendsen, deres Barn, 6; Bodil Svends, deres Barn, 17, Ugift; Karen Svendsdatter, deres Barn, 14, Ugift; Anna Svendsdatter, deres Barn, 12; Kirsten Svendsdatter, deres Barn, 3.

In 1796 he built new living quarters (still existing) for the farm, an inscription can still be seen from that time. He died early, at the age of 44 years from "putrid feber" (putrid fever). Probably tuberculosis, his wife Kirstine would die of the same disease three years later; though at that time it was described as "bryst svaghed" (chest sickness). The net worth of the farm was 6,600 Rigsdaler, of which the widow got half and their five sons each got 471 Rigsdaler, 2 Mark and 9-1/2 Skilling, and the four daughters each got 235 Rigsdaler, 4 Mark and 4 Skilling. Their mother Kirstine, however, gave each of her daughters enough to equal their brothers inheritance. Also, she decided how the silverware was to be distributed after her death.

From the Gudhjem kirkebog:
June 13, 1804: Funus, Den 13 Junii begravedes Svend Thorsen i Melsted, 44 aar gammel. Han d?de af en putrid feber.

April 7, 1807: Den 1ste April d?de Kirstine Svend Thorsens enke i Melsted af Bryst Svaghed, 51 aar gammel og blev jordet den 7de April.

Svend Thorsen died in 1804, 44 years old of a very bad fever; three years later the inheritance proceedings took place on March 2, 1807, Melstedg?rd's worth was evaluated as follows:

Melstedg?rd, the 2 Slg. in ?sterlars parish, with water-mill, plus adjoining land: 600 Rigsdaler (Rdl.); staelen (other buildings) on 2 Slg.: 600 Rdl.; land around Gudhjem: 2,467 Rdl.; household belongings, etc.: 900 Rdl. Making a total value of 4,567 Rigsdaler.

Svend Thorsen's widow Kirstine Pedersdatter declared her right, following old tradition, to stay on at the farm. However, at the same time she passed the right of ownership on to her oldest son Thor Pedersen - for the above mentioned sum of 4,567 Rdl. No interest was to be added to the sum, which was not due to be paid out to his siblings until after the death of their mother:

To her sons, Peder, Hans, Ole each: 261-5-6 6/7 Rdl. To the youngest son S?ren, since he did not inherit the farm: 528-3-6 6/7 Rdl. To each of the four daughters: 128-3-6 6/7 Rdl.

Also, each daughter - Bodil, Karen, Anna and Kirstine Svendsdatter - was to be given a bed, bedding, plus a solid hope-chest, or if they so choose, each the sum of 53 Rdl., 4 Mark. Furthermore, according to the protocol an additional 1,438 Rdl., 2 Mark, 9 Skilling was to be paid by Thor Pedersen to his siblings, plus all the expenses for the inheritance procedure, and the funeral of their mother, estimated at 300 Rdl. The remainder of the sum: 4,567 Rigsdaler, namely Melstedg?rd, was to be the inheritance of Thor Pedersen.

Kirstine Pedersdatter died in 1807, 51 years old of chest sickness; in her probate, we find a description of how the family silverware was to be divided:

Thor Pedersen was to receive a pair of sugar-tongs and three teaspoons.
Peder Michelsen, a goblet inscribed with the initials: "H.O.S.M. - B.P.D. 1683."
Hans Svendsen was left a goblet initialed "M.N. Anno 1701."
Ole Lou, a small goblet initialed "K.M.D. 1708", and a spoon initialed "I.M."
S?ren Low received a small goblet with the intertwined initials "P.H.L.", and a spoon with the inscription "H.I.S.P. - E.H.D. 1683", this last was later owned by Vilhelm Svendsen (1896-1980).
Bodil Svendsdatter was left two spoons with the initials "K.P.D." (meaning Karen Peders Datter)
Karen Svendsdatter received two spoons (one inlaid with gold and had a round stem), and a teaspoon.
Anna Svendsdatter, two spoons initialed "M.B. - M.P.D." and a teaspoon.
Kirsten Svendsdatter was left two spoons, one with the intertwined initials "I.H.P." and the other inscribed with "I.R. - K.I.D.", also a teaspoon.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Thorsen, Svend (I00812)
 
7134 Svend Tvesk?g (aka Swegn/Swein Forkbeard) was king of Denmark after having defeated his father, Harald Blaatand, in 986, and remained the king of Denmark through to his death in 1014. Whether Svend is the son of Queen Tove or, more probably, one of Harald Blaatand's many mistresses is not known. For a time in his youth he is said to have lived with his sister Gunhild, and her husband Palnig/Palne Toke, in the the territory that the Danes held in England.

Svend had imported clergymen and monks from England. Svend was looked upon unfavourably by the Church in Rome, due to his strong resistance to the German Bremer Church. This must have stemmed from the fact that he had issued letters to the Bishops in Aarhus, Ribe, Schleswig, and Odense, confuring on them the right to extend their influence into what was then German territory! However, the Bremer Church collapsed after the death of its powerful archbishop, Adaldag, in 988. The Bishop of Ribe, Odinkar, was a relative of the royal family. He had been educated in England, France, and also in Bremen. He was very competent, and managed to gather all the Danish bishops under his churchly domain.

Svend had ambitions to conquer England, and thus spent a great deal of time, and energy, there early in his reign. However, he was forced to come back to Denmark in order to deal with political differences with King Olav Trygvesen of Norway. Legend states that his was the result of a personal dispute between his wife Sigrid and the Norwegian king.

This dispute ended in 1000 when Svend united with the fleets of Earl (Jarl) Erik, of Norway, and of King Olof, of Sweden, at the "Battle of Svold". It is not known for certain where the battle was held, possibly it was located near R?gen or maybe at Hven in the ?resund. Together their forces defeated the Norwegian fleet, and King Olav himself was killed. After defeating the Norwegian king, Svend made himself the king of Norway.

Now he could turn his attention back to England. It appears that he used the Viking fortresses of Trellesborg, Fyrkat, Nonnebakken, and Aggersborg as bases for his forays to England. After many battles with the English the Vikings demanded ever increasing bribes from the English king to leave them in peace. This culminated in 1005-1006 with the enormous bribe of about 10 tons of silver. By 1013 Svend had conquered much of England; although he only reigned over that territory for two years. He is known in English lore as "Swein Forkbeard".

Alfred the Great is recognised as the first king of all England, but often wrongly presented as such from 871. However, he did not successfully beat the Vikings before 895. Svend was in control of the England during 1013-1014. He is the father of Knud den Store (aka Canute the Great), the first to really unit England as one kingdom. Vikings had large areas under their control, gaining and lossing some, until Knud managed to gain full control in 1016.

Svend was first married to Gunhild of the Vends. Gunhild was exiled to Poland by Svend Tvesk?g to the advantage of Sigrid Storr?da; she was brought back to Denmark again by her son after Svend Tvesk?g's death. Svend very likely also had a number of mistresses.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Svend I Tvesk?g (I16878)
 
7135 Svend Tveskæg & Sigrid Storråde
Svend Tveskæg født ca. 960, søn af Harald Blåtand & Gunhild Mistivojsdatter.

Sigrid Storråde født ca. 980, datter af Skogul-Toste & ?

Svend Tveskæg foretog allerede som prins mange vikingetogter mod England, og opkrævede den såkaldte "danegæld", altså simpelt hen en skat englænderne skulle betale for at blive ladt i fred.

Måske disse togter var med til at gøre ham populær blandt den danske ungdom, i hvert fald indledte han et oprør mod sin far, kong Harald, og vandt over ham. Det er i forbindelse med denne borgerkrig, at man ser opførelsen af ringborgene (bl.a. Trelleborg) i Danmark og Skåne.

Faderen havde opbakning blandt jomsvikingerne i Jomsborg, som vikingerne havde bygget i det nuværende Polen som værn mod venderne. Jomsvikingerne fangede på et tidspunkt kong Svend ved list, og ifølge sagnet blev han løskøbt ved, at de danske kvinder indsamlede løsesummen ved at ofre deres smykker, hvorfor kvinderne siden arvede en ½ broderlod efter forældrene (tidligere havde de kun fået medgiften).

Kong Svend blev gift 1. før 989 med Gunhild af Venden, datter af den polske hertug Miezszko. Imidlertid forskød Svend hende ca. 999, hvorfor hun drog tilbage til Venden, blot for at blive hentet af sine sønner efter Svends død i 1014.
Svend & Gunhild fik følgende børn:
Harald * ca. 989 (konge af Danmark); Knud den Store * ca. 995 (konge af Nordsø-imperiet); Santslaue (senere nonne i England); Gyda (gift med Erik Jarl af Norge).

Kong Svend giftede sig 2. gang ca. 999 med Sigrid Storråde, datter af den svenske vikingehøvding Skogul-Toste, der havde store besiddelser i Öster Götaland, et stort interesse-område danskerne. Sigrid var enke efter den svenske konge Erik Sejrsæl, og havde med ham sønnen, der senere blev kendt som Oluf Skotkonge. Det meste, vi ved om Sigrid, er senere tiders sagn, og det er svært at finde den "rigtige" Sigrid i alt dette digteri. Men det fortaltes, at hun var den smukkeste og klogeste kvinde på den tid, men desuden utrolig hovmodig. Der må jo også have været en grund til, at Svend Tveskæg forskød sin dronning for at gifte sig med denne kvinde!
Svend & Sigrid fik blot et enkelt barn, nemlig: Estrid Svendsdatter, som blev stammoder til den nuværende danske kongeslægt (og flere andre!).

Det vides med nogenlunde sikkerhed, at kong Svend havde endnu flere døtre med kvinder, hvis navne i dag er ukendt.

Kong Svend ønskede at frigøre den danske kirke fra Bremens overhøjhed, hvorfor han er blevet ilde omtalt af de tyske historikere (som dominerer vores historie, da danskerne endnu ikke skrev), idet han ville tilnærme sig den engelske kirke.

Svend begyndte også at slå en god mønt efter engelsk mønster; han optrådte altså ikke kun som plyndrer af England, men kunne se fordele for Danmark ved at efterligne angelsaxerne.

Omkring "år 1012 i slaget ved Svold" besejrede han sammen med Erik Jarl og kong Olaf af Sverige kong Olaf Trygvesøn af Norge. Året er usikkert og er ved fremkommet på grund af rimet med "Svold", som man for øvrigt heller ikke rigtig ved, hvor lå! Efter dette slag generobrede han det tabte Norge, som hans far og jomsvikingerne havde sat til ca. 25 år tidligere.

I de sidste år af sit liv erobrede han tillige hele England, hvis jarler til sidt godvilligt underlagde sig hans overherredømme. Han blev således den første danske konge, der beherskede hele Nordsøen som konge over Danmark, Norge og England.

Hans fremgang i England er ikke så mærkelig endda, efter at man i nyere forskning har sandsynliggjort, at hans farfar, Gorm den Gamle, nedstammede fra den danske kongeslægt i East Anglia.

Kong Svend Tveskæg døde d. 3. februar 1014 i Gainsborough i England efter en pludselig og kortvarig sygdom. Først blev han bisat i York, men siden ført til Danmark og bisat i sin fars kirke, Roskilde Domkirke.

Kilde: http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801975 
Familie: Svend den 1. (Tvedskæg) Konge af Danmark, Norge og England / Sigrid Storraade (F2261)
 
7136 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie: Nulevende / Nulevende (F4)
 
7137 Svenning Svenningsen was "f?ster" (copyholder) of Julsg?rd in Krejbjerg parish; the farm was the same size as N?rreg?rd, but had a second copyholder with who farmed the land along with Svenning. His daughter, Sidsel (born circa 1662) married S?ren Christensen's son Gudiche from N?rreg?rd. In their old age Svenning and his wife lived with their daughter and son-in-law, Gudiche S?rensen, at N?rreg?rd. Svenning's wife died there in 1711, 79 years old, and Svenning died in 1713 at 90 years old.

From the Krejbjerg kirkebog:
1September 27, 1711: Dom. 17 Trinit. blef Gudike S?frensens hustruis moeder begraved Anno ?tatis 79.

January 4, 1713: Den 4 Jan. blef Svenning Svenningsen i N?rregaard begravet Anno ?tatis 90.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Svenningsen, Svenning (I42089)
 
7138 Svindsot ??? Bitsch, Johannes (I9423)
 
7139 Svjatoslav I av Kiev, Storfyrste. F?dt ca. 945. D?d 972. Storfyrste av Kiev 962 - 972. Svjatoslav ble drept i 972 av Petschengerne. Med sin tjenerinne, Matuscha/Malfrid av L?beck, hadde han s?nnen Vladimir. Matuscha levde 959, var husholderske hos Olga, mor til Svjatoslavs, og hans konkubine.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Sviatoslav I of Kiev (I19165)
 
7140 Svært at læse, kan stå den 2., 19., 29. december Bitsch, Johan Conradt (I9700)
 
7141 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7639)
 
7142 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I8639)
 
7143 Sømand Munk's hustru Christiane Mathilde Caroline Christine Ipsen
Arbejdsmand Jens Peder Jørgensen
Bådfør Axel Asbek
Anders Strøm 
Hansen, Christian Peder (I10551)
 
7144 Søn af ugifte Christiane Christiansen, siden 1. november i hjem hosHusmand Christian Pedersen. 21 Aar Hesselbjerg.
Udlagt barnefader Ungkarl Skom. Anton Hansen fra Nørreballe 
Kroun, Hjalmar Emilius (Hansen) (I5141)
 
7145 Søndag den 3. i advent 1801 Madsdatter, Sidsel (I11981)
 
7146 Søndag den 6 efter Trins blev Claus Larsen af Skobye og Hustru Kirsten Pedersdatter deres Barn døbt ved Navn Peder. Baaren af Hans Ericsens kone. Fad: Hans Andersen, Mads Hansen, Jens (Thomes) Anna Madsdatter, Ellen Josephsdatter.
Født 9 july. 
Clausen, Peder (I10604)
 
7147 Sønder Herred 1

Nr. 18.
Side 16. 1790. 12. Aug.
Lars Larsen, 22. Sg. Poulsker.
Anne Jensdatter, Laugv: Peder Ipsen Sommer, 5. Vg. Poulsker.
3 døt.
A: Karen Larsdatter, gm. Lars Simonsen, Nexø.
B: Micelle Larsdatter, gm. Hans Peter Hjorth, her på gården.
C: Ingeborg Larsdatter, f. 1766. Værge: Hans Peter Hjorth.

_MARI: DATE 3 FEB 1746
_MARI: PLAC Povlsker, S²nder, Bornholm
 
Familie: Lars Larsen / Anne Nielsdatter (F2029)
 
7148 T?nnes Jacobsen lived at Brandsg?rd, 7 Slg. in ?ker parish until 1698; it was in that year that he took over T?nnesg?rd (later called Gadeg?rd), 5 Slg. ?ker; obtaining the deed for 295 Slettedaler.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
April 6, 1688: Trolovelse, Nr. 1, 6 Apr., T?nnes Jacobsen med Maren Hansdatter.

June 24, 1688: Brudevielse, Nr. 1, 24 Jun., T?nnis Jacobsen, Maren Hansdat.

July 21, 1689: B?rn at D?be, Nr. 3, 21 Jul., fermed T?nnis Jacobsen af Brandsgaard hans datter Marie, som den 17 Julii hiemmed?bt. Faddere: Ane Hans Mats?ns, Jon Bents?n, Henrich Sort, Mats Hansen og Else Jacobsdatter.

November 19, 1690: B?rn at D?be, Nr. 6, 19 Nov., T?nnis Jacobsens s?n Jacob, baaren af Christine Lars Hansens i Liunggaard. Fadd: Edvard Olsen, T?nnis Smed, Tobias Jochumsen og Margrete Hansdatter.

November 6, 1692: B?rnedaab, Nr. 1, 6 Nov., T?nnis Jacobsens paa Brandsgaard hans datter Boel, baaren af Karen Edvard Olsens. Fadd: Christoffer Olsen, Hans Larsen, Hans Berlsen, Ane Maz Pedersens og Ane Hansdat.

March 11, 1694: B?rn at D?be, Nr. 3, 11 Mart., T?nnis Jacobsen af Brandsgaard hans datter Thrinike, baaren af Ane Hans Larsens. Fadd: Lars Hansen i Lynggaard, Margret Hansd.

August 31, 1694: Liig, Nr. 1, 31 Avg., T?nnes Jacobsens datter Triniche af Brandsgaard ?t. 6 mens.

February 23, 1696: ?gte-B?rn d?bte, Nr. 3, 23 Febr., T?nnis Jacobs?ns datter Christine, baaren af Ane-Marie Buggenhagen. Fadd: Edvard Ols?n, Ole Juul, Bent Hans?n, og Margrete Pedersd. Rafn, og Elene Anders Rasmuss?ns.

May 18, 1698: ?gte-B?rn d?bte, Nr. 4, 18 May, T?nnis Jacobs?ns s?n Hans, baaren af Else Ole Snedkers i Nex?. Fadd: T?nnes Smed, Peder Henrikss?n Soort, Hans Berlss?n, Berete Esber Sortis og Christine sl. Hl. Diriks datter.

June 13, 1700: ?gte-B?rn d?bte, Nr. 6, 13 Jun., T?nnes Jacobs?n og hans qvindes Maren Hansdatters datter n: Catharina, baaren af Margrete Hansdatter paa Skousholm. Fadd: gl. Lars Hanss?n, Hans Berls?n, Thomas Hans?n, Barbara Jul, Elene Udde.

November 20, 1701: ?gte-B?rn d?bte, Nr. 2, 20 Nov., T?nnis Jacobss?ns og hans qvindes Maren Hansdatters datter n: Maren, baaren af Karen Henrik Sortis. Faddere: Michel Olss?n Juul, Mogens Pederss?n i Brandsgaard, Ane Hans Berlss?ns og Karen Mortensdatter.

December 16, 1703: ?gte-B?rn d?bte, Nr. 4, 16 Dec., T?nnis Jacobss?ns og hans hustrues Maren Hansdatters s?n n: Nicolaus, baaren af Ane-Marie Buggenhagen. Fadd: gl. Ole Juul, Clemen Dideriks?n, Nils Soort, Berl Hanss?n, og Karen Hiort.

Circa 1705: No baptism record could be found for Henrich T?nnesen, the age given in his burial record (44 years old) indicates that he was born circa 1705. The ?ker-?kirkeby register is missing the entries for the period between May and September 24, 1705; Henrich must have been born during this time period.

March 25, 1707: Bapt. den 25 Marty, T?nnes Jacobsen, q: Maren / d. Anne, f?d den 19 Marty. Dorthe Hr. Clauses. Edvard Olsen Sonne, Peder Andersen Dam, Boel Hans Larsens, Kirstene Sort.

January 27, 1709: Bapt. Septuag., T?nnis Jacobsen, q: Maren / s. T?nnis, f?d den 19 Janv. Birte Michel Juuls. S?ren D?nt, Oluf Juul, Birte Esber Sorts, Karen Thuesd.

July 14, 1709: Funus, Dom. 7 Trin. T?nnis T?nnesen gl. 25 uger.

September 18, 1710: Funus, den 18 Sept. T?nnes Jacobsens d?df?dte pigebarn.

July 26, 1726: Den 26de Julii, Funus, Niclaus T?nnesen, 23 aar gl.

April 7, 1727: Den 7 Aprilis, Funus, T?nnes Jacobsen, 69 aar.

Extracted from the probate for T?nnes Jacobsen, May 28, 1727, page 447:
Anno 1727 dend 28 May er efter lovlig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og deeling efter salig Th?nis Jacobsen som bode og d?de paa 5te Jord Ejendoms gaard beligende udi Aacher Sogn, og det imellem denne salig mands efter levende hustru Maren Hansdaatter, for hende er til laug verge anordnet Hans Berildsen boende i Aacher Sogn, paa eene, og paa anden side denne salig mand med sin hustru sammen auflede b?rn som er 2 s?nner og 5 d?ttre. Dend eldste s?n Jacob Th?nesen sin egen verge. Dend anden s?n Henrick Th?nesen paa 24 aar gl. og sin egen verge for l?s?re godset. Dend eldste daatter Marie Th?nesdaatter som er i egteskab med Oluf Juhl i Aacher Sogn, som m?tte og for hende svarer. Dend anden daatter Kierstene Th?nesdaatter 30 aar gammel, for hende er til verge anordnet myndlingens s?dskende barn Oluf Olsen Snidker boende i Nex?e. Dend 3de daatter Cathrine Th?nesdaatter i egteskab med Jep Nielsen Ude boende i Poulsker Sogn, som m?tte og for hende svarer. Dend 4de daatter Maren Th?nesdaatter 23 aar gl., for hende er til verge anordnet moderens s?dskende barn Jep Larsen i Aacher Sogn. Dend 5te og yngste daatter Anne Th?nesdaatter 20 aar gammel, for hende er til verge anordnet moderens s?dskende barn Jens Larsen boende i Aachirchebye. . . Enken angav at have i pant af sin broder Thomas Hansen boende i Ibsker Sogn. . . Th?nes Jacobsen haver oppe barret fuld betalling Brandsgaarden den 26 Juny Ao. 1695. . . .

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
February 19, 1729: Despons. Onsdag, Hans Jacobsen Rytter og Maren sl. T?nnis Jacobs. Caut'm: Ole Juul, Jens Hansen.

April 1, 1729: Copul. Fredag, Hans Jacobsen Rytter og Maren s. T?nnis Jacobsens.

October 8, 1751: Fredag, Sepult, Maren Hans Jacobsens, 81-1/2 aar gl.

Extracted from the probate for Maren Hansdatter, October 13, 1751, page 128:
Anno 1751re dend 13de October. . . holde skifte efter Hans Jacobsen Rytters sl. hustrue ved navn Maren Hansdaatter som boede og d?ede paa den 5de Selv E. gaard i Eegebye i Aaker Sogn, og det imellem denne salig qvindes efterladte enkemand ved navn Hans Jacobsen Rytter, paa den eene side og paa den anden side denne salig qvindes efterlevende b?rn som er 2 s?nner og 5 d?ttre. Den elste s?n ved navn Jacob T?nnesen boende i Nex?e er myndig og m?tte. Den anden s?n Hendrich T?nnesen, som er ved d?den afgangen og haver efterladt sig 3 b?rn, nemlig 1 s?n og 2 d?ttre: s?nnen ved navn T?nnes Hendrichsen 7 aar gammel, for hannem er til v?rge andornet Hans Hansen H?yg boende i Aaker Sogn som m?tte, den elste daatter Anne Kirstine Hendrichsdaatter for hende er forhen til v?rge andordnet Hans Berildsen boende ved Vallensgaardens Bakegaarden paa Bakegaarden i Aaker Sogn som og m?tte, den anden og yngste daatter ved navn Maren Hendrichsdaatter for hende er forhen til v?rge andordnet Hans Pedersen boende paa 8de Vornedegaard i Pedersker Sogn som m?tte. Dernest denne salig qvindes elste daatter Marie T?nnesdaatter i ?gteskab med Udb. Ole Juul boende paa Hans Pedersen Rytters grund i Aaker Sogn som m?tte. Den 2de denne salig qvindes daatter Kirstine T?nnesdaatter i ?gteskab med Hans J?rgensen boende paa den 38de Selv E. gaard i VesterM Sogn som m?tte. Den 3de daatter Catarina T?nnesdaatter i ?gteskab med Jep Nielsen Ude boende paa den 39de Selv E. gaard i Poulsker Sogn som m?tte. Den 4de daatter Maren T?nnesdaatter i ?gteskab med Jens Albrechtsen boende paa den 53de Selv E. gaard i ?sterM Sogn som m?tte. Den 5de og yngste daatter Anne T?nnesdaatter i ?gteskab med Jens Jackobsen glaser boende i Nex?e som m?tte.

From the Nex? probate for son Jacob T?nnesen, September 24, 1760, page 277b:
Jacob T?nnesen, Nex?. Laugv?rge: Jens Knudsen.
Arvinger: 1 broder og 4 s?stre.
A: Heinrich T?nnesen, Aaker, d?d. Arvinger: 1 s?n og 2 d?ttre.
1: T?nnes Henrichsen.
2: Anne Kirstine, gift med Hans Andersen.
3: Maren Hendrichsdatter.
B: Kirstina, gift med Hans J?rgensen, Vestermarie.
C: Cathrine, gift med Jep Nielsen, Poulsker.
D: Anne, gift med Jens Jacobsen, glaser, Nex?.
E: Maren, d?d, var gift med Jens Albertsen, Nylars. Arvinger: 1 s?n og 1 datter.
1: ??? ???.
2: Karen, gift med Peder Hansen, Bodilsker.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jacobsen, T?nnes (I01440)
 
7149 Tager til New York som snedker med skibet Tietgen den 26 september 1907
Tager til Quebec som snedker med skibet Indirekte den 18 august 1911
Tager til Halifax som sejler med skibet Indirekte den 8 januar 1923
Tager til Quebec, Canada som repræsentant med skibet Indirekte den 4 september 1935 
Mathiesen, Wictor Johan (I7141)
 
7150 Tak for mail, - da det er regnskabstid hvor selvang. skal være færdig inden
den 1. juli, varer det lidt tid før jeg får tid til at beskæftige mig med
slægten.

Men jeg kan da på nuværende tidpunkt fortælle, at Carl Aage blev døbt den
27. juni 1926 og at han døde den 21. juli 2004.

Jeg har ligeledes fået forbindelse med Carl Aages søster's (Tove Herdis Inga
Schakow) mand Erik Hansen, som ligeledes beskæftiger sig med slægten, - men
her skulle det mere være historien bag den enkelte person.

Venlige hilsner
Axel Schakow
axelsch@bolignet-aarhus.dk 
Schakow, Carl-Åge Ejler (I4658)
 

      «Forrige «1 ... 139 140 141 142 143 144 145 146 147 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.