Match 7,051 til 7,100 fra 7,662
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 7051 | Skifte 36:169b 17 Feb 1742 efter Anders Andersen Kuure p? 4 Vdg. Klemensker enke Kirstine Aristdatter, lavv?rge: den sal: mands bror Peder Andersen p? 11 Slg. Klemensker. A) Peder Andersen Kure, 40 aar, paa 20 Vdg. Klemensker. B) Anders Andersen Kure, forhen paa 44 Slg. Vestermarie, d?d. 1) Niels Andersen Kure, 11 aar, v?rge: farbror Arist Andersen Kure i Nyker. 2) Giertrud Andersdatter, 13 aar, v?rge: farbror Peder Andersen Kure. C) Arid Andersen Kure, egen v?rge. D) Zidsele Andersdatter i ?gteskab med Morten Jensen paa 44 Slg. Klemensker. E) Elisabeth Andersdatter i ?gteskab med Christian Andersen, udbygger paa (Per Larsens?) grund. F) Karen Andersdatter i ?gteskab med Hans Aristsen paa 4 Vdg. Klemensker. Extracted from the probate for Kirstine Aredsdatter, February 16, 1746, page 452b: Efter som Hans Aridstsen paa den 4de Wordnedegaard i Clemmedsker Sogn tilligemed den anden til f?rende arvinger beretter. . . efter sal. Kirstine Anders Kuures som d?de hvor dattermanden Hans Aridstsen paa forn?fnte gaard saa er det saaledes at det frender en skifter forettning af dato 17de Februarie 1742 efter denne kones salig mand Anders Kuure. . . Testeret vi underskrevne. . . Ared Kuure, Hans Aridstsen, Peder Kuure, Christian Andersen. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Kure, Anders Andersen (I03184)
|
| 7052 | Skifte 7 jul 1784 efter Christopher Kruse som d?de p? 33 Sgd. grund. Enke: Kirstine Hansdatter, for hende laugv?rge Christopher Riis af Hasle. Arvinger: 4 s?nner og 2 d?ttre: Hans J?rgen Christophersen, 23 aar, sejler; Niels Christophersen, 20 aar, sejler; Anders Christophersen, 18 aar, tjener her paa landet. For disse tilsins v?rge er Morten Jensen paa dend 27 S.E. i Rutsker Sogn; Peder Christophersen, 7 aar, v?rge J?rgen Nielsen 27 S.E. grund i Rutsker Sogn; Karen Christophersdatter, 11 aar, v?rge J?rgen Hansen ved Myrebo i ?sterlarsker Sogn; Kirstine Christophersdatter, v?rge Jens Erichsen i Allinge. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Kruse, Christopher Nielsen (I09783)
|
| 7053 | Skifte Bornholm Vestre Herred bog 3. Side 302. 1788. 16. Aug. Helles Haagensen, ungkarl, 9. Sg. Nyker. Døde i København. Fader. Moder. A: Haagen Hellesen, Grønland. Værge: Knud Hansen, 1. Sg. Knudsker. B: Annicke Pedersdatter, 9. Sg. Nyker. | Familie: Haagen Hellisen / Signe Knudsdatter (F4687)
|
| 7054 | Skifte den 11. juli 1810: Aar 1810 den 11 Juli blev af Justitsraa og Byefoged Jespersen for Skifteforwalter og Skifteskriveri Sønde Herred foretaget Skifte på et Hus paa 24th Wornedegaards Grund i Aaker Sogn efter den afdøde Udbygger Hans Peter Hjorth. Som Skifterettens Vidner Og ... ........... vare tilstede: Conradt Pil og Hans Koefod her af sognet. Enken Michelle Larsdatter anmeldte at have antaget til Laugværge Udbygger Lars Persen her af Sognet. Arvingerne efter Afdøde anmeldtes at være Afdødes og efterlagende Enkes fælles Sammenavleds Børn, nemlig 4 Sønner og 3 Døttre. a, ældste Søn Jørgen Larsen paa 20th Aar gl: som ej var tilstede. b, 2de Søn Lars Larsen på 15th Aar gl: c, 3de Søn Jeppe Hansen Hjorth paa 13de Aar gl: Har disse 2 sidste en forhen ansat til Værge Jep Larsen Smed af Boelsker Sogn der og var mødt. d, yngste Søn Anders Hansen Hjorth paa 9de Aar gl: For ham blev til Værge anordnet Hans Peter Marker af Aakirkebye der og var mødt. e, ældste datter Anne Margrethe Hansdatter, død paa Birkerød Præstegaard i Sjælland og har efterladt sig en Søn hvis Navn ellr Alder ikke vides. For ham blev til Værge anordnet Udbygger Hans Thomasen af Boelsker Sogn der og var tilstede. f, 2de Datter Agnete Kirstine Hansdatter paa 17de Aar gl: og yngste Datter Bodil Kirstine Hansdatter på 13de Aar gl: For begge disse Døttre blev ansat til Værge Jep Koefod på Aagaard i Persker Sogn der og var mødt. Til her ved Skiftet at paase Arvingernes Tarv sider Værgerne og vare mødte blev ansat Hans Bohne her af Sognet der var tilstede: Registrering og Vurdering: 1 sort Koe for.......................................................................................................................................................................20Rd " " 1 Kalv for.................................................................................................................................................................................5 " " " 2 Faar med 2 Lam.............................................................................................................................................................10 " " " 1 Gris........................................................................................................................................................................................1 " " " I Daglistuen: 1 Jernkakkelovn.................................................................................................................................................................12 " " " et Fyrrebord............................................................................................................................................................................1 " 2 " 1 gl: Skab...............................................................................................................................................................................................3 " 1 gl: Bænk..............................................................................................................................................................................................1 " 2 gl: Bæger............................................................................................................................................................................................1 " 1 Flaske.......................................................................................................................................................................................................8 1 Gryde...................................................................................................................................................................................................3 " 1 gl: Kjedel...............................................................................................................................................................................1 " " 1 gl: Kiste................................................................................................................................................................................................1 " Ialt= 51Rd 5Sk 8? Mere fandtes ikke til Vurdering - Enken anmeldte at som formedelst dyre Tider og Sygdoms Tilfælde havde maattet solgt adskillig ........... til Livs Ophold, hvilket er Aarsag til at her i boet nu ikke forefindes mere, undtagen Huset, der staar paa Bondegrund og består af 9 fag, alle meget gamle og brøstfældige som blev vurderet for.........................................................................................................................20 " " Boets Indtægt beløber således til 71Rd 5Sk 8? Man foretog sig derefter at anføre Gjelden: Hans Thomasen af Boelsker Sogn Lod fordre Arvende penge som tilstodes 28 Rd Niels Jensens Enke her af sognet fordrede som tilstodes 12 Udbygger Lars Pedersen fordrede som tilstodes 30 Jens Michael Riises Enke her af Sognet fordrede som tilstodes 5 Henrik Sommer/Sonne Lod fordre som tilstodes 5 Kjøbmand Marius Munch i Nexøe Lod fordre som tilstodes 3 Kjøbmand And: Munk af Nexøe lod fordre som tilstodes 1 Hans Hansen Bohne fordrede som tilstodes 1 Skrædder Niels Plom fordrede som tilstodes 1 2 " Enken anmeldte at skylde til Mathias Arboe i Nexøe 2 Ligeledes anmeldte hun at skylde til Jens Jocumsen af Boelsker Sogn6 4 " Den an førte gjeld beløber 95Rd 2 " Gjelden er altsaa højer end Indtægterne, følgeliger bliver Skifteomkostningerne at beregne således Stemplet papir til Skifteherret 3 Stp a (41...) 1 4 11 Skifteforvalteren 4 8 Skifteskriveren 1 " " Til Justitsvæsenets (Fond) 1 5 Til Revisions Kontoiret af Indtægter 71Rd 5S 8 1/3 pr(...) 1 7 For tillysning til Skiftet 2 "" Skifterettens Vidner og vurderingmænd hver 2S 4 " 6 " 15 Som tillagt den foranførte Gjeld udgjør ialt 101 2 15 Enkens Laugværge Lars Pedersen forpligtede sig til at indestaae og borge for at Gjelden, for at Enken kan blive i besidelse af dette ringe Boe - Kreditorene som vare mødte erklærede sig aldeles tilfreds med den indgaaet (Boeg...). Skiftet blev saaledes erklæret det ......... var blevet oplæst. Sluttet og af Vedkomendes underskrifter. - ut supra - (E Jespersen) Enken og Laugværge Michelle Larsdatter. Lars Pedersen Sl. Hans P. Hiorts Enke Hans M Bohne paa ført Pen paa ført Pen Skifterettens vidner og vurderingsmænd Conrad P Kofoe H Kofoe Samtlige personer i husstanden Bornholm, Sønder, Aaker, , , Anden Rode, 25de Huus, 138, FT-1801 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Hans Peter Hiorth, 47, gift, Husbonde, Udbygger og Møller, Michelle Larsdatter, 40, gift, hans Kone, , Ane Margrete Hansdatter, 13, ugift, deres Børn, , Jørgen Hansen, 11, ugift, deres Børn, , Anatonette Hansdatter, 9, ugift, deres Børn, , Lars Hansen, 6, ugift, deres Børn, , Boel Kistine Hansdatter, 4, ugift, deres Børn, , Jep HansenHiorth, 2, ugift, deres Børn, , | Hiorth, Hans Peter Hansen (I6158)
|
| 7055 | Skifte efter Anna Rasmusdatter's død: (I skiftet benævnes hun Christensen) Anno 1748, d. 11te Juni var efter Begjær, og Welbyrdige Hr. Sucssessor Johan Christopher Hanefeldts Ordre indmødt Udi Christen Morthensens, Boelsmand Boe i Bregninge Tingskrifveren Johann Gottlob Kirstan, tillige med 2de Dannemænd, nafnl(ig) Claus Hansen, Sandemand, og Hans Pedersen SyensMand begge af Breininge, for at holde Skifte og giøre Rigtighed, efter Hands af afdøde Hustrue Sal(ige) Anna Christensen, Og siden der var ud Arfvinger og alle Mandens Stifbørn, var denne Sterfboe Dets formedelst efter Lovens tilhold tilforn blefven registreret, og ej Dags Dato igen nævnes skulde blifver efterførte Mænd saa som disse Arfvinger Alle vare Myndige, og ved denne Skifteforretning self tilstæde, Neml. 3de Søn(n)er, der Ere Mads Christensen, Husmand i Breinige, den 2den Niels Christensen Boelsmand af Tranderup, den 3die Rasmus Christensen Boelsmand af Breining. Og 2de Døtrer, der Ere Birgitha Christens Datter, hendes Værge er Murer Jens Christensen i Windeballe den anden Maren Eriches af Lebye. Aldsaa bliver de i alt Kierlighed uden wider Boens Taxation med hverandre indbyrdes for enet paa efterfølgende Maade. Neml. Sted-faderen Christen Mortensen lover og tilsiger at gifve fra sig til disse hands Stiffbørn Eengang for alle, udi i Rede Penge til Mødrene Arf 40.Rdhl.(Rigsdaler) hvor hver Søn tager en Broderlod efter Loven, som er 10.2 dl.(daler) Og hver Søster Lod 5.2 dl.og (lander? da hvert af dem som følger Den ene søn Mads Christensen En broder lod som er 10 Rdl. Endnu fædrene Arf efter et skifte brefet formeld af dato 28 oktb: 1728 2 Rdl 2 4 Er alt saa hands hele Arfedel nemli fædrer og mødrenes Arf udi denne boe 12 2 4 Den anden søn Nels Christensen En broder lod som er 10 Rdl Endnu fædrene Arf efter benæfede Skifte bref 2 Rdl 2 4 En altså hands hele Arfedel nemli fædrer og mødres Arf ialt 12 Rdl 2 4 Den 3. de Søn Rasmus Christensen En broder lod 10 Rdl Tiyrlidger fædrer Arf efter hans brefer formeldt 2 Rdl 2 4 Er saa hans hele Arferdel Nemli Fædrene og Mødrene Arf i alt 12 Rdl 2 4 Den ene Datter Birgitha Christensdatter En Søster Lod som er 5 Rdl Af fædres Arf efter forrig Skifte Brefet formeldt 2 Rdl 2 4 Er alt saa hendes Arf Nemli Fædres og Mødres Arf i alt 7 Rdl 2 4 | Familie: Christen Mortensen / Anne Rasmusdatter, Ejer af Gaard nr. 4 Ø. Bregninge (F1051)
|
| 7056 | Skifte efter Mogens Jæger: Landsogne 36 side 207 dato: 12.09.1742 SK: Mogens Jæger Udbygger 15. slg. grund. Nyker E: Zitzelle Pedersdatter 15. Slg.grund. Nyker V: Peder Larsen Riisegård, Nyker. Kan være Zitzelle Pedersdatters far B: Peder Mogensen Jæger født 1715 opholder sig i Nyebye, Aaker B: Jens Mogensen Jæger født 1721. Hvis Peder Larsen er fader til Zitzelle så er moderen Karen Jakobsdatter Kofoed. boende i Nyker. Hun kommer måske fra 20. sg Klemensker. Peder Larsen far hedder Lars Thorsen 15. slg. (16.) i Nyker (Riisenholm) | Jæger, Mogens Hansen (I8081)
|
| 7057 | Skifte: Landsogne 36 1746 | Jæger, Rasmus Hansen (I8091)
|
| 7058 | Skifteuddrag Bornholms Amt Landsogne bog 12 Nr. 158. Side 261b. 1707. 4. April. Peder Ollufsen skrædder, Nørre Gildeshuset, Vestermarie. Seigne Larsdatter. Laugv: Jens Rasmusen, Vestermarie. 2 søn. 1 dat. A: Hans Pedersen, f. 1693. Værge: Morbror, Peder Larsen, Plommegård, Vestermarie. B: Olle Pedersen, f. 1695. Værge: Fastermand, Christen Jensen, Aaker. C: Elisabeth Pedersdatter, f. 1691. Værge: Michel Clausen Kempe, Tingsted, Vestermarie. | Larsdatter, Seigne (I6141)
|
| 7059 | Skifteuddrag Bornholms Amt Landsogne bog 7 Nr. 208. Side 362b. 1703. 6. Aug. Vedr. dom efter tyveri. Kirstene Larsdatter Plomme, udhus, 56. Sg.g. Vestermarie. | Plomme, Kirstene Larsdatter (I6151)
|
| 7060 | Skifteuddrag Bornholms Amt, Landsogne 29 Nr. 44. Side 103b. 1725. 27. maj. Karen Larsdatter, udhus, 4. Sg.g. Rø. Jørgen Hansen, udb. Ved første ægt med afg. Peder Jørgensen. 1 søn. A: Jens Pedersen, f. 1689, Tyskland. Værge: Morbror, Per Larsen, Plommegård, Vestermarie. Ved ægt med enkemand, 1 dat. B: Boel Jørgensdatter, f. 1703. Værge: Far. | Larsdatter, Karen (I6146)
|
| 7061 | Skjalm Hvide was an Earl (Jarl) on Sj?lland for many years. He owned a great deal of land on Sj?lland, especially in the area around Sor?. In 1062 he joined Svend Estridsen's fight against Harald Haardraade near Nisaa, where he was wounded and taken prisoner, but according to Saxo's chronical he managed to escape at Gedes?. He also participated in Erik Ejegod's onslaught against the Vends, and he was apointed as Commander (H?vding) of R?gen after its defeat. His brother "Avte" (Aage) died in a battle with the Vends on the way from Sj?lland to Falster. Skjalm Hvide was foster-father of Knud Lavard, who would later become king. Skjalm died circa 1113, he had lived to a very old age, and was buried in Fjenneslev, but his remains were later moved to Sor? by Bishop Absalon. "Hvide" (White) was Skjalm's personal nickname, not a family-name - no certain information is known about his ancestry; though some speculate that he is the son of a Toke Trylle. Skjalm Hvide is considered the the founding father of the mighty danish "Hvide-?tten" (Hvide-family). He is the forefather of the two Galen family-lines, through his sons Ebbe and Sune. (Sources: Dansk Adels?rbog, 1898, page 223; "1000 Aner til en Skovg?rdssl?gt", Edvard Skovgaard, 1989; "Hvidernes by, kirke og g?rd FJENNESLEV", Lars Andersen, 1977.) This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Hvide, Skjalm (I16840)
|
| 7062 | Skjalm Hvide, f efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begr. i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. - Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begr., men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt.- Søn af Toke Trulle. Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen "skatskyldig", som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen. I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende. - 6 børn: Andet slægtled nr. 2-7. Danmarks Adels Aarbog 2009-2011 side 563. | Familie: Skjalm Tokesen Hvide / Margrethe? Ukendt (F4522)
|
| 7063 | Skogul Toste (aka Skoglar Toste or Skoglar Tosti - there are several variations) was a chieftain from the Swedish province of West G?taland. According to Snorri Sturluson, he was the father of Sigrid the Haughty. For some time he gave refuge to Harald Grenske, who later came back to woo Sigrid, only to be killed by her for his persistence. Toste is mentioned in several sagas, such as Heimskringla, and is said to have been the first to demand danegeld, in 970. Toste's great-grandson Stenkil became the King of Sweden in 1060. His name skoglar, skauglar or skagul is due to his experience in battle (skagul is one of the many names for battle in Old Norse). At Vallentuna, near Stockholm, the runestone of Orkesta (U 344) says: "in ulfr hafir onklati * ?ru kialtakat ?it uas fursta ?is tursti * ?a ---?urktil * ?a kalt knutr" Translation: "But Ulf has taken three danegelds in England. The first one was with Toste, the second one with Thorkel and the third one with Canute the Great". This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Toste (I61639)
|
| 7064 | Skorstensvägen 88 393 63 Kalmar | Kroun, Viola Agneta Gunhild (I5228)
|
| 7065 | Skovfoged Johan Maratz og hustru Nikoline Høgfeldt, Finderup Ungpige Anna Villadsen, Viborg Ungkarl Viggo Pedersen, Skelhøje Ungkarl Aage Pedersen, Finderup | Pedersen, Søren Ludvig (I6053)
|
| 7066 | Skovfoged Johan Maratz og hustru Nikoline Høgfeldt, Finderup Ungpige Anna Villadsen, Viborg Ungkarl Viggo Pedersen, Skelhøje Ungkarl Aage Pedersen, Finderup | Pedersen, Søren Ludvig (I7053)
|
| 7067 | skræder i Poulsker | Nielsen, Niels (I6360)
|
| 7068 | Skræder Peder Nielsens fraskilte hustru. | Familie: Jens Jensen / Ane Marie Rasmusdatter (F3518)
|
| 7069 | Skt Nicolaj, Nakskovs kirkebog | Bitsch, Amalie (I10419)
|
| 7070 | Sl?gten Krognos: Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1893 side 270 ff.: Denne ?ldgamle skaanske Sl?gt f?rte i Guld-Felt en sort Fjerham, der i de ?ldste Segl mest ligner en ?rnevinge, og paa Hjelmen 5, i det 16. Aarhundrede 13 Paafuglefjer; Hr. Mourids Olsen benyttede 1532 et Signet, hvori Hjelmtegnet er to Vesselhorn. Den hosstaaende Vaabentegning er udf?rt efter Axel Kjeldsens Segl fra 1397. For?vrigt er det ?ldste kjendte Segl Provsten i Lund Holger Pedersens fra 1330; men dette og de fleste andre Segl fra det 14. Aarhundrede viser kun Skjoldm?rket uden Hjelm. Det berettes at der bag en Lade ved Krapperup findes en Sten med Runebogstaver og Krognosvaabnet, og at den f?rste kristne Mand af Sl?gten hed Kjeld Krognos. Muligt er det at han kan have heddet Kjeld, men Krognos har han n?ppe kaldt sig, thi dette Navn synes aldrig at have v?ret brugt af Sl?gten selv, hvorimod Sl?gten i alle Vaabenb?ger og Sl?gteb?ger betegnes dels med dette Navn, dels med Navnet Stigsen; saaledes kaldes endnu den sidste Mand stundom "Oluf Mouridsen, som kaldes Stigsen". Samme Vaaben f?rtes af en svensk-skaansk Sl?gt af Navnet Ged (DAA 1993 side 181). The above translated to english: The family Krognos: Anders Thiset in Denmark's Nobility Yearbook of 1893, page 270 etc.: This ancient Scanian family carried on a gold field black feathers that in the oldest seal most resembles an eagle's wing, and on the helmet 5 (in the 16th century 13) peacocks feathers; Mr. Mourids Olsen in used 1532 a signet where the helmet carried two vessel horns. The the adjoining arms drawing copied from Axel Kjeldsen's seal from of 1397. Incidentally, the oldest known seal is that of Holger Pedersen, the dean for Lund, from 1330, but this and most other seals from the 14th century shows only the shield marks without the helmet. It is reported that behind a barn at Krapperup was found a stone with runic letters and Krognos arms, and that the first Christian man of the family was named Kjeld Krognos. Possible it is that he may have been called Kjeld, but Krognos he hardly could have been named, for this name seems never to have been used by the family itself, while the family in all the arms books and genealogies is described in part by this name, and the name Stigsen: even naming the last man sometimes "Oluf Mouridsen called Stigsen". The same arms was carried by a Swedish-Sk?ne family by the name Ged ( Danmarks Adels Aarbog 1993, page 181). From the "Lunde Domkapitels Gaveb?ger" by C. Weeke, K?benhavn, 1884-89: Page 52: [4 Marts]. XIV. Anniversarium domine Sophie, (2) uxoris quondam domini Stigoti P?terson de Krappathorp, militis, que dedit capito pro anniversario suo annuatim celebrando unam curiam in Holumby (3), valentem duas oras annone, de quibus canonici XIIII oras denariorum, fabrica VI oras, vicarii tres oras, pulsantes in turri oram percipient annuatim. (2) Fru Sophie blev 1358 Enke efter Ridderen Sti Petersen (Krognos) til Krapperup. Se ndfr. under 5 April. (3) Holmby Sogn og By i Frosta Herred. Page 81: [5 April]. XIV. Anno domini MCCCL tercio obiit dominus Stigotus P?terson,(1) miles, cujus aniversarium tenebit rector altaris sui cum IIII marchis denariorum, de quibus habebunt canonici, qui vigiliis et misse interfuerint, XII oras denariorum, vicarii dimidiam marcham denariorum, ad altaria pro missis eodem die celebrandis unam marcham denariorum, pauperes scolares tres oras denariorum, alii pauperes mendicantes dimidiam marcham denariorum et pulsantes in turri unam oram denariorum. Cujus anima requiescat in pacc. Amen. (1) Ridderen Sti Petersen (Krognos), Broder til Domprovst Holmger Petersen, n?vnes i Breve fra Aarene 1327-1348 (Dipl. Svec. IV. 31 f., 682 og 706, V. 35, 37 og 298). Det sidstn?vnte Aar skrev han sig de Tog?thorp - det er derfor maaske ikke rigtigt, naar han foran S. 52 Note 2 og S. 62 Note 3 efter Skanska Herregardar I er anf?rt til Krapperup - og gav adskilligt Gods til et Alter, indviet til St. Martin, som han havde stiftet i Lunds Domkirke. Hans Hustru Sophie er n?vnt foran under 4 Marts ligesom S. 62f hans to S?nner, Peter Stisen til Krapperup og Erkedegn i Lund Johannes Stisen. Page 150: Nota, quod in anniversario prepositi Holmgeri(4) dabunter canonicis XII ore denariorum, qui vigiliis et misse interfuerint, vicariis I marcha denariorum, officiantibus altaria I marcha denariorum, et pauperibus scolaribus dimidia marcha denariorum, et allis pauperibus dimidia marcha denariorum, et aliis pauperibus dimidia marcha denariorum pulsantibusque in turri dimidia marcha denariorum de bonis fabrice ecclesie Lundensis / Wirk . . . . thorp et aliis in valore. . . . (4) Holger Petersen af Krognos-?tten (Henry Petersen, Dske geistl. Sigiller, Nr. 41) var Broder til den foran S. 81 omtalte Ridder Sti Petersen og n?vnes i Aarene 1329-1346 som Domprovst i Lund (Dipl. Svec. IV 99, 155f, 186, 229 og fl. St., V. 46, 120f., 234f, 435f, 455, 608f Lund. Holger Petersen er dog sikkeret d?d l?nge f?r 1357, maaske endogsaa f?r 5 Juni 1349, fra hvilken Dag man har et Brev, der n?vner Kapitlets samtlige dav?rende Pr?later, kun ikke den fornemste, Domprovsten, hvis Embede altsaa den Gang maaske har v?ret vakant Dipl. Svec. VI 110). 11 Mai 1341 havde Domprovst Holger til Erstatning for Gods, han havde faet af Domkirkens Byggefond, givet alt sit Gods i Hoftrup Sogn og i Virkietorp By, Virkie Sogn, begge i Harjager Herred, til Vedligeholdelsen af Gudstjenesten ved et af ham stiftet Alter i Domkirken Dipl. Svec. V. 34ff). This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Krognos, Holger (I85944)
|
| 7071 | Slagtergade 31, Rønne Hjemmedøbt Moderen bar Pige Emilie Blom Ungkarl Hans Jeppesen Faderen Alle af Rønne Fremstillet i kirken den 17. april 1910 | Jeppesen, Esther Hansine (I7438)
|
| 7072 | Slægtsbog over slægten Villumsen fra Vorde" Mæli Mælisen i Kølsen er f. 1624, d. 1701 i Kølsen, begr. 20.12. 77 år gl. Hans bror er sikkert Peder Mælisen, f. 1631, d. 1708 i Kølsen. | Mælisen, Mæli (I11256)
|
| 7073 | Sm?remoseg?rd, 25 Slg., is one of a group of three farms in the most south-eastern part of Vestermarie parish, the 24 Slg., 25 Slg., and 26 Slg., which are known collectively as the "Vingev?nge g?rde." From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684: October 25, 1679, page 55a: Amtsskriver og Ridefoged August Dechner udmeldte otte m?nd til "at granske, syne og kiende" det hus paa Slotsgrunden, som Fridrich B?dker bor og Jacob Fisker "tilholder sig". Eventuelle adkomstbreve skal fremvises. Eftersom huset staar paa Slotslyngen og saaledes paa Kongens Udmark. Formand for de otte m?nd blev Hans Hermandsen og 7 navngivne m?nd skulle paa n?stkommende mandag begive sig til aastedet og syne hus og tilliggender. December 5, 1679, page 62b: De otte m?nd som var udvalgt til at se paa Jacob Fiskers hus i Rutsker Sogn afgav kendelse om huset og det tilliggende jord. December 5, 1679, page 63a: DOM - 8 Mands kendelse af Jacob Mathiasens fiskerhus i Rutsker sogn afgivet den 3 November 1679. Jacob Fisker fremlagde en fire-mands sk?n fra 1652. Huset var paa 12 stolperum, som stod paa slottets grund, norden for steng?rdet. Nordost op til huset ligger et stykke jord paa ca. 3 sk?pper land, som Jacob Fisker beretter at have indlagt i General-Major L?venshjelms tid og med hans samtykke, som er paa slottets mark. Norden for slotsg?rdet, s?nden for huset imellem huset og b?kken ligger et lille stykke jord, som er ca 1-1/2 sk?ppeland. S?nden for b?kken ligger en l?kke, som er havrejord og bygjord som er tilsammen 4 sk?pper land som synes at ligge paa b?ndernes fortov, men som ligger paa Kongens Mark. Jacob Mathiasen bekender sig som ejermand til huset. De otte mand afgav kendelse paa aastedet som var i huset hvor Frederik B?dker bor. De otte mand kunne ikke andet end at konstatere at huset ligger med steng?rdet i nord til Slottets mark og steng?rdet mod syd til bondejord. Og at jorden derfor ligger paa Kongens Mark. Derfor mente de ikke, at det skulle s?ttes i v?rdi. June 11, 1680, page 77a: Jacob Matiesen i Rutsker Sogn havde tre gange udsat Frederick B?cher fra den gaard som han boede paa senest Midfaste 1681. June 18, 1680, page 79b: Amtskriveren svarede mod Jacob Fisker og Fredrich B?cher i anledning af en otte mands forretningen fra 25 October 1679. Selv om huset ligger paa slottets grund, skal de levere skatter til kongen. January 28, 1681, page 106a: Jacob Mathisen i Rutsker lyste sin sag in seqvistro indtil han kunne faa Landsdommerens dom. February 11, 1681, page 107b: Jacob Fisker i Rutsker i rette lagde et landstingsslutning ang. det udhus paa Slotsmarken, dato 5 Marti 1679. Herefter ?nskede han dom i sagen. March 18, 1681, page 119a: Restance d?kker perioden Jacobi Dag 1680 til Aarsdagen 1681, Nr. 13: Jacob Mathiasen - 2 Daler, 3 Mark, 6 Skilling. March 18, 1681, page 120b: DOM - August Dechner havde st?vnet Jacob Fisker i Rutsker, som havde paastaaet at hans hus laa paa Slottets grund. Frederik B?dker nu bor i huset. Huset var bygget af Jacob Mathiasen, som var Jacob Fiskers faderfader. Landstingsdom den 5 Marti 1679. November 4, 1681, page 157b: Jacob Mathiasen i Rutsker i rette lagde et skriftligt indl?g mod Fredrich Tidtson B?cher af dato 4 November 1681. Fredrich B?dker svarede at han ikke havde lejet hus af Jacob Mathiasen, men han havde faaet huset stillet til raadighed af Slotsherren og kunne fremvise tre aars leje. Underskrevet Christian Gedde 1 November 1681. Fredrich B?dker paastod at Jacob Fisker ingen ret havde til huset. Jacob Fisker ville svare paa n?ste ting. Mention of Friderich Thetsen in the probate for Rasmus Jensen, February 5, 1701, page 100: Anno 1701, den 5 February, er efter louglig giorde tillysning, holden registering og vurdering, sampt paa folgende skifte og liquidation efter salig Rasmus Jensen, som boede og d?de, paa dend 8te Vaarnet kaldes Kirkeboe, beliggende udi Knudsker Sogn. . . . dend yngste s?n Mortten Rasmussen paa 5te aar gammel, for ham v?rger Frederich Titsen B?dker i Vestermarie Sogn. . . . Extracted from the probate for Friderich Thetsen, October 19, 1706, page 250: Anno 1706 dend 19 October, er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og liqvidation efter sal. Fredrich Tedtsen B?dker som boede, og d?de paa dend 25 Jord Eiendoms gaard beliggende i Sosse i V?stermarie Sogn. Imellem denne sl. mands efterlefuende hustru Mette Christensdaatter for hende blef efter hendis begiering til laug v?rge anordnet Jens Pedersen boende i Sosse paa det 10 Frj Worned i V?sterM Sogn, de paa dend eene side, og paa dend anden side, denne sl. mands med bemelte sin hustru auflede b?rn som er 2 d?ttre. Hvor af dend elste daatter Catrine Fredrichsdaatter i egteskab med Hans Nielsen boende i Knudsker Sogn som m?tte er her paa sterfboet paa sin hustruis veigne at svarer. Dend yngste daatter er Hanna Fredrichsdaatter, i egteskab med Jens Hansen v?rende til huse her paa forhen 25 gaard og nu var til st?de. . . enken og d?ttre m?ndene at d?ttrene hafuer sig self indbiurdes imellem deelt saa blev samptlig arfvingerne fremlat it ki?b og ski?de bref paa denne 25 gaard i V?stermarie Sogn udgifued af Madz Hansen boende i Aaker Sogn til Friderich Tedtsen dateret dend 16 November Aar 1698, og inden V?ster Herritz Ting af Madz Hansen vedstaaet dend 17 November bem?lte aar 1698 som nu blef l?st og paaskrevet m?lder til mening at Madz Hansen til Frederich Tedtsen aldeeles afsiger sig ej videre led deel eller rette eller rettighed i boemelte 25 gaard at hafue, men Frederich Tedtsen bemelte hans hustru, b?rn og arfvinger aldelis formelte gaard at til h?re og mene som samme ki?b og ski?de bref udi sin self omform?lder at Frederich Tedtsen hafuer ki?bt denne formelte 25 Jord Eiendoms for penge 168 Sldr. 2 Mk. 12 Sk. dernest formlagde enken og arfuingerne er af Herritzfougden Daniel Bark inden V?ster Herridz Ting afsagde Eiendoms dom, og paa formelte ski?de bref gifne dom, at samme ber?rte 25 gaard skal f?lge Frederich Tedsen og hans arfuinger til Eindelig Eiendoms med videre samme dom med sin agt og mening sidste dtered dend 26 October Aar 1699, om formelder, og inde holder. . . . Hans Monsen af Nex?e fremlagde it til hannem af denne sl. mand Frederich Tedzen udgifne pandte bref paa denne 25 gaard i V?sterM Sogn dateret dend 17 November 1698, og inden V?ster Herritz Ting vedstaaed af Frederich Tedsen dend 17 November 1698 med indhold at Frederich Tedzen hafuer forsikeret Hans Monsen udi formelte 25 gaard for Captital penge 50 Sldr. . . . (and) Extracted from the probate for Friderich Thetsen, October 19, 1706, page 250: Anno 1706 dend 19 October er efter loulig giorde tillysning holden registeing ovurdering, sampt skifte og liqvidaton, efter sal. Frederich Thetsen som boede og d?de paa dend 25 Jordejendoms gaard, beliggende i Sosse i VesterM Sogn. Imellem denne sal. mands efterlefuende hustru Mette Christensdaatter, for hende blef efter hendes begi?ring til laug v?rge anordned Jens Pedersen boende i Sosse paa det 10 Frj Worned i VesterM Sogn dee paa dend eene side, og paa dend anden side denne sal. mands med bemelte sin hustru auflede b?rn som er 2 d?ttre. Huor af dend eldste daatter Catrina Frederichsdaatter i egteskab med Hans Nielsen boende i Knudsker Sogn, som m?tte nu her paa sterfboet paa sin hustruis veigne at svarer. Dend yngste daatter er Hanna Frederichsdaatter i egteskab med Jens Hansen varende til huuse her paa forhen 25 gaard og nu var tilsted og m?tte. . . Saa blef af samptlig arfvingerne fremlagt it ki?b og ski?debref paa denne 25 gaard i Vestermarker Sogn udgifued af Mads Hansen boende i Aaaker Sogn, til Frederich Thetsen daterit den 16 November Aar 1698 og inden Vester Herrids Ting af Mads Hansen ved staaet den 17 Nouember bemelte Aar 1698, som nu blef lest og paa skreuen, melder til meening at Mads Hansen til Friderich Tedsen al deelis af sig er sig ej videre lod deel ret eller reltighed udi abenmelte 25 gaar af haue, men Frederich Tedsen. . . Hans Monsen af Nex?e fremlagte it til hannem af denne s. mand Frederich Tedz?n udj gifue pandte bref paa denne 25 gaard i V?sterM Sogn datered dend 17 November 1698, og inden V?ster Herreds Ting vedstaaed af Frederich Thedsen, den 17 November 1698, med end hold at Frederich Thidz?n hafuer forsichered Hans Monsen udj forhen 25 gaard for Capital penge 5 Sdr. . . . This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Thetsen, Friderich (I02740)
|
| 7074 | Smj?rbalte, Jon. Levde ca. 1150. Jon kan ha levet omkring 1100. Han nedstammet sannsynligvis i direkte linje fra Fridgeir, Arinbj?rn herses s?sters?nn, i hvis sted Egil Skallagrimsson kjempet mot berserken Ljot den Bleke. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Smj?rbalte, Jon (I21921)
|
| 7075 | snedker i Poulsker | Hansen Peder (I6468)
|
| 7076 | Snedker Niels Jakobsens Hustru Petra Jakobsen (Petronelle) Skjern. Portør Johannes Høgfeldt og Hustru Johanne Høgfeldt Skjern. Ungkarl Anders Christensen Skjern | Høgfeldt, Otto Regner Rudolph (I12066)
|
| 7077 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I7613)
|
| 7078 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I7613)
|
| 7079 | Sognefoged Dannebrogsmand | Lauritzen, Hans Nielsen (I3309)
|
| 7080 | Soldat i Århus | Jakobsen, Magnus (I12183)
|
| 7081 | Som motivering for, at jeg, uagtet jeg som grundlag for den f?rste del af dette har benyttet Hundrups Stamtavler, begynder l?gtsregisteret med R?dmand J?rgen Bang og ikke med den ham af Hundrup tildelte "Fader", den i 1517 adlede Oluf Bang, ?nsker jeg at citere udtalelser af et par af vore bedste ?ldre og nyere Genealoger. H. F. R?rdam i sin artikel om "Oluf Bang" i C. F. Brickas Biogr. Lex. I. Udg. "Bang, Oluf, 1480, (?) - 1522, pavelig Kapellan og Notar, var f?dt i Middelfart, hvor hans Fader, Hans Bang var Borgmester .... Han d?de imidlertid allerede 24. December 1522 i Rom. I en sildigere tid har man uden al f?je gjort ham til Stamfader for den vidt forgrenede sl?gt Bang. En broder til Oluf Bang var Mester Peder Hansen Bang, der betegnes som Klerk i Odense stift, .... 1527 blev han af Biskop Jens Andersen (Beldenak) viet til Pr?st i Middelfart. Efter Reformationen blev han tillige Provst i Vends Herred. Han d?de i Marts 1566. En r?kke historiske optegnelser, der gennem den yngre Cornelius Hamsfort ere komne til os, og hvoraf foranst?ende til dels er ?st, synes at skyldes Peder Hansen Bang" Albert Fabritius i ovenn?vnte v?rks 2. udg. "Bang, navnet p? flere danske sl?gter, hvis uafh?ngighed af hverandre m? anses for givet p? trods af ?ldre Genealogers fors?g p? at k?de dem sammen til en. Den mest kendte af disse sl?gter stammer fra Vestfyn, hvor fire br?dre Poul, Hans, J?rgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens n?vnes sammen i 1547 (Dsk. Kancelliregistre 1535 - 50 s. 347). Det er uvist, om disse har forbindelse med Stiftsskriver og ?ksenhandleren Christopher Bang (d?d 1599) og dermed med Kapellanen Oluf Bang (d?d 1522), som fejlagtig er opstillet som den f?lles stamfader for sl?gten Bang, og hans broder Sogenpr?sten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidsten?vnte var i sl?gt med Pr?sten Mads Bang, der havde stiftet det St. Anna alter i Middelfart, om hvis Gods Peder Hansen bang og andre sl?gtninge 1547 stredes med Borger i Bogense Hans Bang; denne havde ogs? andet Kirkegods, som efter hans d?d 1560 overgik til ?ksenhandleren Christopher Bang, hvad der st?tter formodningen om deres sl?gtskab. Af de n?vnte fire br?dre skal Henrik v?re Fader til Pr?sten Hans Henriksen Bang (d?d 1620), medens J?rgen er Stamfader til en stor eftersl?gt ....." Registrator C. U. A. Plesner i sin afhandling "Sl?gten" Bang o.s.v. " .... Ved de f?rste mandlige led af sl?gten if?lge Hundrup tilf?jer denne uden videre et "Olufsen", men han anf?rer intet bevis for, at de ere s?nner af nogen Oluf ..... Den f?rste af Oluf Bangs s?nner er if?lge Hundrup Mester Peder Olufsen Bang. Men at denne ikke var hans s?n, fremg?r af et Dispensationsbrev for ham af 9. Juli 1516, udstedt af den ovenomtalte Cardinal Thomas af Gran (alts? rimeligvis p? vor Oluf Bangs forb?n) og udtrykt i Ny Kirkehist. Samlinger VI 756 - 762, thi han kaldes heri Petrus Johannes, dictus Bang de Medelfardia og kan alts? med sikkerhed udelades af stamtavlen. Hundrup er bleven opm?rksom p? dette brev og omtaler det side 2 i en note, men han bibeholder ligefuldt ham og hans afkom i stamtavlen over Oluf Bangs efterkommere blot med tilf?jelsen af et sp?rgsm?lstegn ved hans navn. Men et lignende sp?rgsm?lstegn i det mindste burde han da ogs? have sat ved Hans (side 10), J?rgen (side 62), Povl (side 88) og Henrik (side 90) "Olufs?nner" Bang, hvilke han selv betegner som Mester Peder Bangs br?dre, og hvilke de af ham meddelte oplysninger ligeledes synes at betegne som s?danne." Efter at v?re bekendt med disse udtalelser af kyndige m?nd, t?r jeg ikke f?lge Gjessing og Hundrup i deres angivelse af, at J?rgen bang var en "Olufs?n"; det er nok mere sandsynligt, at han var en s?n af Borgmesteren i Middelfart, Hans Bang, og da jeg tillige ?nsker at holde mit arbejde indenfor en for mig overkommelig gr?nse, har jeg givet afkald p? at udgranske, hvem der var J?rgen Bangs Fader eller br?dre og kun besk?ftiget mig med J?rgen Bang og hans efterkommere. Krusaagaard, November 1940. I. W. Hanssen. Kgl. Skrivelse af 8. Juni 1547: Mester Peder Bangh, Sognepr?st i Medelfar, Niels Hansen og Rasmus Boesen, Borgenre smstds, fik Ejendomsbrev p? St. Anna Hus liggende n?st op til Mads Lunds Gaard i Medelfar og en bod n?st op til St. Anna Hus med en Humlegaard i Vestergade mod at bygge og forbedre samme Hus og Bod og aarlig udgive til Pr?dikestolen i Medelfar Sognekirke saadan skyld, som Borgmester og Raad s?tte derfor. Odense, Onsd. efter trinitatis S?nd. Poul Bangh, Borgmester i Assens, Hans Bangh, Byfoged i Medelfar, J?rgen Bangh og Henrik Bangh, Br?dre fik paa samme Vilkaar Ejendomsbrev paa en Gaard n?st op til St. Anna Hus, ibort af Niels Knudsen, med en Bod n?st op til Porthuset, iboet af Thomis Jyrgensen. (Hundrup kalder denne Hans). Datum ut supra. (Dansk Cancelli Registranter). Kgl. Skrivelse af 18. decbr. 1549: Vi Christian G.a.v. af os elskelig Poul Bang, Borgmester i Assens, nu paa sin Broder Jyrgen Bangs Vegne har havt for os 2 beseglede Pergamentsbreve lydende paa en Gaard og Grund her i Assens paa det Hj?rne ved Torvet og ved den Adelgade, som l?ber til Vandm?llen og norden op til Vor Frue Kirkegaard og som Jyrgen Bang kj?bte af J?rgen Regelsen og for de 2 Mark danske, som der b?r gives deraf til Pr?dikestolen smstds., har Jyrgen Bang udlagt Fyldest igjen til Kirken, som forskr. Breve videre derom indeholder hvilke hermed stadf?ste. Thi forbyde vi o.s.v. Assens, Onsd. post Lucie virg. (D.C.R.) (Samme Dag fik Povel Bang, Borgmester i Assens, Livsbrev paa et Boel i Saltofte, som Jep Kolling nu paabor). Kgl. Skrivelse af 22. Juni 1563: Forleningsbrev for J?rgen Bang, Borger i Assens, paa Kronens Part af Tienden af Turup Sogn i Fyen for en aarlig Afgift af 1? Pund Rug til Ottensegaard.*) (D.C.R.) Han forekommer som Raadmand i Assens tilligemed sin ovenn?vnte Broder Poul Bang i Skj?der af 19. Marts 1560 og 5. Marts 1566, ligesom ah nogsaa omtales sammen med Poul Bang og Stiftsskriver Christopher Bang 1569 i en Domsakt, hvorved Indt?gten af Helligkors Vicaries Gods tilkjendes Sognepr?sten i Assens. Sml. Rosenvinge, gl. danske Domme III, 135 ff., se ogs? Richardt og Becker, Prospekter af danske Herregaarde IX 10.5, Pontoppidans Dsk. Atlas VI 675. *) Pund, der var 2 ?rter, var 20 Skpr. Rug eller Hvede, 24 Skpr. Byg, Blandkorn eller Boghvede og 40 Skpr. Havre. Men da Skj?pperne i Sj?lland, Lolland, Falster og Sm??erne var st?rre end i Fyn og Langeland, blev 1 Pund ogs? st?rre. 1 Pund Byg i Sj?lland var s?ledes i vort nu brugelige Kornm?l 4 T?nder, medens det i Fyn kun var 3 T?nder. (N. Rasmussen, S?kilde, i Landbr. Ordb. 1881). This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Bang, Hans (I36142)
|
| 7082 | Som motivering for, at jeg, uagtet jeg som grundlag for den f?rste del af dette har benyttet Hundrups Stamtavler, begynder sl?gtsregisteret med R?dmand J?rgen Bang og ikke med den ham af Hundrup tildelte "Fader", den i 1517 adlede Oluf Bang, ?nsker jeg at citere udtalelser af et par af vore bedste ?ldre og nyere Genealoger. H. F. R?rdam i sin artikel om "Oluf Bang" i C. F. Brickas Biogr. Lex. I. Udg. "Bang, Oluf, 1480, (?) - 1522, pavelig Kapellan og Notar, var f?dt i Middelfart, hvor hans Fader, Hans Bang var Borgmester .... Han d?de imidlertid allerede 24. December 1522 i Rom. I en sildigere tid har man uden al f?je gjort ham til Stamfader for den vidt forgrenede sl?gt Bang. En broder til Oluf Bang var Mester Peder Hansen Bang, der betegnes som Klerk i Odense stift, .... 1527 blev han af Biskop Jens Andersen (Beldenak) viet til Pr?st i Middelfart. Efter Reformationen blev han tillige Provst i Vends Herred. Han d?de i Marts 1566. En r?kke historiske optegnelser, der gennem den yngre Cornelius Hamsfort ere komne til os, og hvoraf foranst?ende til dels er ?st, synes at skyldes Peder Hansen Bang" Albert Fabritius i ovenn?vnte v?rks 2. udg. "Bang, navnet p? flere danske sl?gter, hvis uafh?ngighed af hverandre m? anses for givet p? trods af ?ldre Genealogers fors?g p? at k?de dem sammen til en. Den mest kendte af disse sl?gter stammer fra Vestfyn, hvor fire br?dre Poul, Hans, J?rgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens n?vnes sammen i 1547 (Dsk. Kancelliregistre 1535 - 50 s. 347). Det er uvist, om disse har forbindelse med Stiftsskriver og ?ksenhandleren Christopher Bang (d?d 1599) og dermed med Kapellanen Oluf Bang (d?d 1522), som fejlagtig er opstillet som den f?lles stamfader for sl?gten Bang, og hans broder Sogenpr?sten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidsten?vnte var i sl?gt med Pr?sten Mads Bang, der havde stiftet det St. Anna alter i Middelfart, om hvis Gods Peder Hansen bang og andre sl?gtninge 1547 stredes med Borger i Bogense Hans Bang; denne havde ogs? andet Kirkegods, som efter hans d?d 1560 overgik til ?ksenhandleren Christopher Bang, hvad der st?tter formodningen om deres sl?gtskab. Af de n?vnte fire br?dre skal Henrik v?re Fader til Pr?sten Hans Henriksen Bang (d?d 1620), medens J?rgen er Stamfader til en stor eftersl?gt ....." Registrator C. U. A. Plesner i sin afhandling "Sl?gten" Bang o.s.v. " .... Ved de f?rste mandlige led af sl?gten if?lge Hundrup tilf?jer denne uden videre et "Olufsen", men han anf?rer intet bevis for, at de ere s?nner af nogen Oluf ..... Den f?rste af Oluf Bangs s?nner er if?lge Hundrup Mester Peder Olufsen Bang. Men at denne ikke var hans s?n, fremg?r af et Dispensationsbrev for ham af 9. Juli 1516, udstedt af den ovenomtalte Cardinal Thomas af Gran (alts? rimeligvis p? vor Oluf Bangs forb?n) og udtrykt i Ny Kirkehist. Samlinger VI 756 - 762, thi han kaldes heri Petrus Johannes, dictus Bang de Medelfardia og kan alts? med sikkerhed udelades af stamtavlen. Hundrup er bleven opm?rksom p? dette brev og omtaler det side 2 i en note, men han bibeholder ligefuldt ham og hans afkom i stamtavlen over Oluf Bangs efterkommere blot med tilf?jelsen af et sp?rgsm?lstegn ved hans navn. Men et lignende sp?rgsm?lstegn i det mindste burde han da ogs? have sat ved Hans (side 10), J?rgen (side 62), Povl (side 88) og Henrik (side 90) "Olufs?nner" Bang, hvilke han selv betegner som Mester Peder Bangs br?dre, og hvilke de af ham meddelte oplysninger ligeledes synes at betegne som s?danne." Efter at v?re bekendt med disse udtalelser af kyndige m?nd, t?r jeg ikke f?lge Gjessing og Hundrup i deres angivelse af, at J?rgen Bang var en "Olufs?n"; det er nok mere sandsynligt, at han var en s?n af Borgmesteren i Middelfart, Hans Bang, og da jeg tillige ?nsker at holde mit arbejde indenfor en for mig overkommelig gr?nse, har jeg givet afkald p? at udgranske, hvem der var J?rgen Bangs Fader eller br?dre og kun besk?ftiget mig med J?rgen Bang og hans efterkommere. Krusaagaard, November 1940. I. W. Hanssen. Kgl. Skrivelse af 8. Juni 1547: Mester Peder Bangh, Sognepr?st i Medelfar, Niels Hansen og Rasmus Boesen, Borgenre smstds, fik Ejendomsbrev p? St. Anna Hus liggende n?st op til Mads Lunds Gaard i Medelfar og en bod n?st op til St. Anna Hus med en Humlegaard i Vestergade mod at bygge og forbedre samme Hus og Bod og aarlig udgive til Pr?dikestolen i Medelfar Sognekirke saadan skyld, som Borgmester og Raad s?tte derfor. Odense, Onsd. efter trinitatis S?nd. Poul Bangh, Borgmester i Assens, Hans Bangh, Byfoged i Medelfar, J?rgen Bangh og Henrik Bangh, Br?dre fik paa samme Vilkaar Ejendomsbrev paa en Gaard n?st op til St. Anna Hus, ibort af Niels Knudsen, med en Bod n?st op til Porthuset, iboet af Thomis Jyrgensen. (Hundrup kalder denne Hans). Datum ut supra. (Dansk Cancelli Registranter). Kgl. Skrivelse af 18. decbr. 1549: Vi Christian G.a.v. af os elskelig Poul Bang, Borgmester i Assens, nu paa sin Broder Jyrgen Bangs Vegne har havt for os 2 beseglede Pergamentsbreve lydende paa en Gaard og Grund her i Assens paa det Hj?rne ved Torvet og ved den Adelgade, som l?ber til Vandm?llen og norden op til Vor Frue Kirkegaard og som Jyrgen Bang kj?bte af J?rgen Regelsen og for de 2 Mark danske, som der b?r gives deraf til Pr?dikestolen smstds., har Jyrgen Bang udlagt Fyldest igjen til Kirken, som forskr. Breve videre derom indeholder hvilke hermed stadf?ste. Thi forbyde vi o.s.v. Assens, Onsd. post Lucie virg. (D.C.R.) (Samme Dag fik Povel Bang, Borgmester i Assens, Livsbrev paa et Boel i Saltofte, som Jep Kolling nu paabor). Kgl. Skrivelse af 22. Juni 1563: Forleningsbrev for J?rgen Bang, Borger i Assens, paa Kronens Part af Tienden af Turup Sogn i Fyen for en aarlig Afgift af 1? Pund Rug til Ottensegaard.*) (D.C.R.) Han forekommer som Raadmand i Assens tilligemed sin ovenn?vnte Broder Poul Bang i Skj?der af 19. Marts 1560 og 5. Marts 1566, ligesom ah nogsaa omtales sammen med Poul Bang og Stiftsskriver Christopher Bang 1569 i en Domsakt, hvorved Indt?gten af Helligkors Vicaries Gods tilkjendes Sognepr?sten i Assens. Sml. Rosenvinge, gl. danske Domme III, 135 ff., se ogs? Richardt og Becker, Prospekter af danske Herregaarde IX 10.5, Pontoppidans Dsk. Atlas VI 675. *) Pund, der var 2 ?rter, var 20 Skpr. Rug eller Hvede, 24 Skpr. Byg, Blandkorn eller Boghvede og 40 Skpr. Havre. Men da Skj?pperne i Sj?lland, Lolland, Falster og Sm??erne var st?rre end i Fyn og Langeland, blev 1 Pund ogs? st?rre. 1 Pund Byg i Sj?lland var s?ledes i vort nu brugelige Kornm?l 4 T?nder, medens det i Fyn kun var 3 T?nder. (N. Rasmussen, S?kilde, i Landbr. Ordb. 1881). This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Bang, J?rgen Olufsen (I36258)
|
| 7083 | Some details on Jens Kofoed Pedersen's life, as described in J?rn Klindt's book "P? spor af de f?rste Kofod'er", published in 1979, and translated by his descendant Elene Marie Lau in 1996: Jens Kofoed Pedersen was born in R?nne and enjoyed the priviliged childhood of being the son of a well-to-do merchant in R?nne. He is said to have been the brightest and most adventuresome of Peder and Elisabeth's children. Although a Danish-Latin school had recently opened in R?nne (with Rasmus Ravn, Bornholm's first historian, as its principal) that was not the route deemed best for Jens; for in 1641, at 13 years old, he was sent to Hanseatic league's queen-city: L?beck, finding employment there with the merchant Robert Wickne. Though he only stayed in his service for about half-a-year, for what could the cosmopolitan center of L?beck offer when the world beyond beckoned?! Jens Kofoed went to sea in the Easter of 1642, first travelling to Danzig. Finally, he ended up in Jerez de la Frontera, on the south-western coast of Andalusia, Spain. He worked for two years in the service of the Johanniter nobleman Don Leon de la Quece, and for three more years with his replacement the vicar Don Diego de la Dame. It is not known exactly what he was doing in Jerez - the town that has given its name to sherry. Already back then their wines were widely renowned: William Shakespeare favoured the sherry from Jerez. The town is located 20 km in land from the ports of Cadiz and Puerto de Santa Maria, and they were some of the most important harbour-towns in the wine, oil, and salt trade; so they naturally maintained close contact with the Hanseatic league ports, and as well with Danish ports. In 1647, then only 19 years old, Jens set-out for Bornholm, he surely must have longed to see the beaches of Bornholm, his family, and perhaps the Bornholmer girls? More probably the troubling news of his families down-fall had reached his ears. In any case, he hired onto a danish ship, to look out for its cargo, and by the end of September had arrived in K?benhavn, and soon after that left for R?nne. When summer and sailing-weather returned, he sailed to L?beck to visit his exiled and broken father, who died late that same year still exiled in L?beck. It was during the following few years that R?nne experienced a gruesome witch-hunt of never before known dimensions. It was considered every Christian's duty to report any signs of witchery to the authorities, who consequently persecuted the accused with great zeal. Jens Pedersen Kofoed himself started such a process, as he felt himself to have been "bewitched", and suspected his old wet-nurse, Boel Anne, to be responsible. After getting her drunk, and with witnesses hidden from view, he managed to cajole a confession of witchery out of her: she admitted to having been payed to do so by a woman whose son had received a sound beating from the self-assured Jens Kofoed. The five years in Spain seems to have made him brisk and authoritative - he did not take kindly to the offense, for he reported Boel Anne to the bailiff. She was arrested and locked up in the basement of the town-hall, where she was "convinced" to inform on four other women as being members of her "witch-coven". The women were arrested and confessed, as expected, to having entered into a pact with the Devil himself. That they had gathered the local meeting place for witches, called a "Blaakulla", for witch's sabbath. They also confessed to having gone to the Bl?kulla in Kalmarsund, on the swedish peninsula, where they had danced and sported with the "Black Majesty"! They told of having learned their witch-craft at Roseng?rden in R?nne - which until 1645 had been the residense of Holger Rosenkrans. The foreign lifestyle of the wealthy nobleman and his many guests, and their carryings-on, apparently seemed so weird to R?nne's citizens that the admission of learning witch-craft there was easily accepted! Boel Anne was sentenced to be burnt alive, and on June 6, 1652, the proceedings took place; one of the other accused witches, Christopher's wife Karen, had already died in her prison cell, and her body was burnt along side Boel Anne's. A third, weaver Hans Niemand's wife Triniche, escaped the fire by jumping down a well to her death. The fourth, Thale - the wife of a "B?dsmand" (boatswain), was later burnt alive on November 28, 1652. The last of the accused, Mourids Ibsen's wife Anniche, managed to put up bail and appeal to a higher court, this finally put a stop to the horrendous chain-reaction. The court found that the fourth "witch" had been bribed to inform on Anniche; the bribe consisted of being allowed to get drunk whenever she felt like, and doing whatever she wanted! For this reason the last "witch" was set free. Jens Kofoed, who after all had just done his Christian duty, continued to help his mother manage her business dealings; also he began to cast his eye about for a suitable wife. Sander Lesler, the mayor in Hasle, was related to the wife Jens Kofoed's uncle, Chief Justice Mads Kofoed, had died in 1639; but his widow still resided at a "merchant's farm" (k?bmandsg?rden) in Hasle with her 18 year old daughter Margrethe, a very suitable match, and surely a lovely lass! Jens proposed, was accepted and the wedding took place on his 25 birthday in 1653, the day he legally came of age. The young couple settled in Hasle, and Jens aquired a merchant's farm of his own. The new father was still a restless and quick-tempered young man, and during a visit to R?nne on July 26, 1655 he got into a fight with another young man, named Mogens Hansen; with the result that Jens Kofoed drew his sword and killed the man with a few serious blows. This killing could have had dire consequences for the young father - first of all he had to compensate the family of the victim, which was done satisfactorily; but yet to be faced was the court trial which could result in a death sentence. For a well-to-do citizen there were ways to delay a trial, and in 1657 he managed to get a further postponement due to a letter issued by King Fredrik III, who had just declared war on Sweden. The letter stated that the trial would be delayed as long as Jens Kofoed joined the Sj?llander Regiment, bringing with him another soldier, plus two armoured horses to the campaign against the Swedes in Sk?ne. He served with "Ritmester" (Captain of the Horse) Knud Urne's company in Sk?ne and soon found himself on the front line. Through out the autumn of 1657 the fighting went back and forth between ?ngelholm and Halmstad. When the alarming news came that the swedish King, Karl Gustav X, had halted his campaign against the northern german states and had turned his entire army toward the Danish southern-border, the Danish military-command recalled the cavalry stationed in Sk?ne. After Jens Pedersen Kofoed was stationed at winter-quarters on Sj?lland, he asked for two weeks Christmas leave on Bornholm. This was granted and he left for Bornholm on December 21, where everything was well: the three year old Margrethe and the one year old Sidsele were expecting to receive a new sibling as a Christmas-gift at the very time their dad returned home. The new year of 1658, which turned out to be the most dramatic in Bornholm's history, started out beautifully with a double christening in Hasle Church: Lisbet and Anna were the names given to the twin-girls. That winter turned out to be unusually cold, already in January the sea-ice was spreading rapidly. This meant that he was therefore unable to return to his regiment on Sj?lland. This was obviously a violation of military law, and he therefore got the mayor and town council in Hasle to issue a statement that he could not possibly have been able to leave Bornholm because of the ice. With this in his pocket he could without fear of reprisal return to his regiment on Sj?lland. Bornholm had in the meantime been occupied by the Swedes. The Swedish General Wrangel's forces invaded Jylland from the south. They took Fredriksodde fortress and from there marched across the ice (an unprecedented feat, possible only because of the unusual cold) to the island of Fyn, and hence on to Lolland and then Sj?lland. That meant that K?benhavn was open to attack; which forced the Danish crown to sue for peace, and in the resulting "Peace of Roskilde" (concluded on February 26, 1658) Denmark lost its provinces Sk?ne (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm. As the sea-ice prevented any communication with Bornholm, no one there knew of this incredible turn of events. Not until April 16, when the ice broke and a fishing-boat from Sk?ne brought the news, did the Bornholmers realize that they, without being asked, had been made Swedish by the stroke of a feather-quill! On April 29 the new Swedish Commandant, Colonel (Oberst) Johan Printzensk?ld, landed with 120 Musketeers and began exploring their new province; all the while preparing the Bornholmers for their new nationality. By May 18, 1658, delegates had been chosen to make a journey to Malm? and stand before Corfits Ulfeld and swear allegiance to the Swedish King. The delegates included Jens Kofoed's cousins Mads Madsen Kofoed (c.1616-before 1665) of Eskesg?rd, Hans Olufsen Kofoed (c.1630-1694) of Blykobbeg?rd, and Peder Madsen Kofoed (c.1622-1688) of Svaneke, as well as his own brother Hans Pedersen Kofoed (c.1627-before 1681) of R?nne. The Swedish King renewed the war - in spite of the recently signed treaty - in August of 1658 by landing at Kors?r and shortly afterwards surrounding K?benhavn, this time firmly intent on "erasing" Denmark. This meant the situation radically altered for both Printzensk?ld and the Bornholmers: Printzensk?ld was stranded and felt himself isolated on an island with a hostile populace, whom he was forced to rob for money and young soldiers for the Swedish Army; while the Bornholmers felt ill at ease over the occupying forces being at war with their mother-land, hoping that liberation would soon be the outcome. The prospects did not look too promising for Denmark that fall: K?benhavn was the only remaining strong-hold, and King Fredrik III had declared that he "would die in his nest". Luckily for Denmark a Dutch armada appeared in the ?resund and came to their rescue. For the Dutch had taken over the Hanseatic League role as protectors of free-trade in the region, and they considered that the Swedes would become too dominating a force if they managed to amalgamate Denmark. The heavy taxes and forced conscription by the Swedes angered the Bornholmers, and a conspiracy began to form: its purpose to overwhelm the Swedish occupying force, recapture Hammershus fortress, and deliver Bornholm back to Denmark. A highly dangerous enterprise to be sure, but the core group of men from Hasle were both determined and effective. This group consisted of the clergyman for Hasle and Rutsker parishes: Poul Hansen Ancher (c.1629-1697), its mayor: Peder Olsen, and Jens Pedersen Kofoed, who was the only one who had fought against the Swedes - therefore it is thought that his hatred towards the enemy, and his violent temper, aided in the quick and decisive outcome of the uprising; another major factor was that he probably had a fairly clear idea of just how weak the Swedish garrison of Hammerhus really was. The leaders divided the tasks: the Pastor Poul Ancher would mobilize the citizens; Peder Olsen was to take care of communications with the Danish government in K?benhavn; and Jens Kofoed to organize and lead the armed attack. On December 8, 1658 Johan Printzensk?ld rode out from Hammershus fortress for R?nne, where a ship was to set sail with a request for reinforcements for the Swedish garrison, which only numbered around 100 men. Printzensk?ld was extremely worried about a possible landing of Danish or Dutch troops, being conscious of the fact that he could not rely on "these Danes," which he ironically named the Bornholmers. We are luck to have Jens Pedersen Kofoed's own description of the events of the uprising, although it is not the original it dates from around 1700. The simple, straight-forward tone and detailed description of the events make the story ring true, and after some consideration by historians Jens Kofoed has been accepted as the primary source. Fortunately a contemporary Swedish description has been found to corroborate his description; this from a ship's coxswain from Ystad, Jens Fribonde, which he gave to the Swedish authorities after his release as a prisoner-of-war. 1) Jens Pedersen Kofoed's "true and proper account of how Bornholm was wrested from the Swedes": It was a Wednesday when the Swedish Commander rode from Hammershus Fortress to Hasle, where he summoned Mayor Peder Olsen to the street and gave him a grave warning to pay the levyed taxes or face the dire consequences. Then he rode on to R?nne to stay with its Mayor, Peder Laursen. As soon as the Commander left Hasle, Poul Anker and I went by sleigh from Hasle to Nyker, where Mr. Jacob had promised to provide 20 men whenever needed. But I could not get any men to help - only a horse, a gun, and a sabre. I then rode on alone to Blykobbegaard along the rode to R?nne, stopping to wait in the Skule-forest for my comrades: Captain Niels Guml?se, Aage Fenrik, and Claus Nielsen, all of Hasle, at which time we were joined by the Steward (Ridefoged) of Hammershus fortress - Jens Laursen Risom, and farmer Hans Nielsen. I gave Jens Laursen Risom my gun, seeing as he had none, and next rode to get myself another at Blykobbegaard. All five of us rode in the darkness to R?nne, intent on arriving at my brother Mads Kofoed's house. As we rode down the street we saw the Swedish bailiff, Jens Persson, walk past us towards Mayor Peder Laursen's house, where Commander Printzensk?ld was staying. Since he had seen us riding with our guns we figured it best to state our business to Printzensk?ld at once. We placed Aage Fenrik and Claus Nielsen to guard the gate, not knowing how many men were with Printzensk?ld. I entered the room first, followed by Niels Guml?se and Jens Laursen Risom, and immediately asked him if he wished to surrender - as he was the only Swede there. He at once cried out, falling down between the table and the bench; we pulled him up again to sit by the table, upon which lay a large parcel and a sealed letter. When asked from where they came he answered: from his Lord and King in Sweden and they were to be sent on to Pomerania. So I quickly snatched the mail declaring, "de skal til min Herre og Konge i Danmark" (this is going to be sent to my Lord and King in Denmark). Next we took hold of Printzensk?ld to take him outside, at which point some other citizens came to help; as soon as we had him on the street, he broke free and ran away. I shouted for him to stop, but he did not heed, and immediately a shot was fired and he fell down dead. Two guards were posted by his body, so that it would not be robbed while we were looking for his servant and the other Swedes in town. We found all but two: his secretary and rider had hidden, but we found and arrested them the next day. Printzensk?ld's body was then brought into R?nne's town-hall. 2) Jens Fribonde's description: Two weeks before Christmas the Commander rode from the Fortress to R?nne and took lodging as usual at Mayor Peder Laursen's. It was then they gathered around the house: Claus Kames, Jens Kofoed, Niels Guml?se, Willum Clausen, Mads Kofoed, and others. Next Jens Kofoed went into the room with his gun and sabre pointing at Printzensk?ld; Niels Guml?se struck him with his gun, causing him to fall down under the table, whereupon they began to drag him outside, crying: "Out with you - you blood-hound!" At which point the mayor intervened pleading, "Please, good men stop and think before you do harm." To which Jens Kofoed replied, "Everything is enfolding as planned." The Commander then requested to surrender, and they promised him clemency; as they were taking him out of the room both Mayor Laursen and his brother, Daniel, pleaded for him. But the Mayor was struck on the chest with a musket and Daniel was beaten, so that he had to crawl away out onto the street. Next Willum Clausen went to Printzensk?ld and raised his pistol to Printzensk?ld's left eye and fired a shot, and the Commander fell down dead in the street; after which both Jens Kofoed and Niels Guml?se each fired a shot into him. They then chased Printzensk?ld's attendants, firing shots at them as they tried to escape, causing them to surrender. Commentary on the two accounts: Both of the above descriptions are internal reports - not meant as propaganda - one from each of the two warring camps. No real difference is stated in the progression of events, of course there is some discrepancy of certain details and in the evaluation of the purpose. There is really only one major discrepancy: why was Printzensk?ld shot dead? Was it because he tried to flee, or was it a deliberate act? Both sources inform us he was offered amnesty, that the remaining Swedes in R?nne were spared, and that the next day the rebels only threatened to kill them in order to force the Swedes to surrender Hammershus fortress. This clearly suggests that they had only planned to take Printzensk?ld prisoner - for what would have been gained by killing him? It was Jens Kofoed's brother-in-law Willum Clausen who fired the pistol, and only he could tell what spurred him to action. As stated above Jens Pedersen Kofoed led a band of men north to the fortress of Hammershus, where they convinced the Swedish army-unit stationed there to surrender. He and his men would then take as prisoners-of-war swedish re-inforcement troops as they landed at Sandvig during Christmas-time. That generation of Kofoeds was strongly represented in the early hours of the uprising: besides the leader Jens Kofoed, there were his brother Mads Kofoed, his cousins from Blykobbeg?rd: Hans Kofoed Olufsen and his brother Claus Kofoed, and his sister's husband Willum Clausen Kelou. The location of these events was R?nne's mainstreet: Storegade; along which were located the Kofoed families homes, side-by-side with Mayor Peder Laursen's house. R?nne was still very small at that time, the current large town-square was then only a green area with trails leading out to the surrounding farmsteads. Further down the street, across from the present latin-school, was the old town-hall; before which are placed memorial stones to commemorate the spot where Printzensk?ld was shot dead. The dramatic shots fired by Jens Kofoed and Niels Guml?se into the already dead enemy were significant: this legitimized Willum Clausen's questionable murder of Printzensk?ld as part of the uprising, now everyone was equally responsible - there was no going back! On December 29, 1658 Peder Olsen and 10 other men were sent to K?benhavn to inform King Frederik III that Bornholm was once again Danish property. They were granted and audience with King Frederik the 3rd on December 29th, and presented him with a "gavebrev" (gift deed - a pledge of allegiance) from their island. They also brought a list of the names of 22 Bornholmers who had a prominent role in the liberation of the island: first on the list was "Hr. Poffuel Ancker Sougnepr?st til Rydskier och Hasle Sougner haffer V?rit baade i Raad och Daad til all denne Hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig bes?ger land Vagterne." (Mr. Poul Ancher, Parish-clergyman for Rutsker and Hasle Parishes, having Done both in Counsel and Deed all in the His Royal Majesty's interest with this Campaign, Guard Duty, and continuing diligent Defence of the land.) There were 10 men from R?nne named on the list: Mayor Claus Kames, Hans Christensen (Storch), Willum Clausen (Kelou), Skipper Hans Lauridsen, Skipper Jens Jensen, Anders Staale, Morten Mortensen, Oluf Andersen, Mads Kofoed Pedersen and Mogens Tidemand; 10 men from Hasle: Poul Ancher, Jens Kofoed Pedersen, Byfoged Niels Guml?se, Ridefoged Jens Lauridsen (Risom), Aage Svendsen, Claus Nielsen, Erland Olufsen, "Rigens Hofmesters tjener" (the Kingdom's Steward's servant) Hans Mathiasen and an unnamed second servant; and 2 from Nyker: freeman Hans Kofoed Olsen and his brother Claus Kofoed Olsen. For his bravery and saving Bornholm for Denmark, King Frederik gave Jens Pedersen Kofoed a "fredebrev" (pardon), for the original deed of manslaughter, and promoted him to Captain in Bornholm's militia. He was also awarded 200 Rigsdaler per year for life, and free use of the Captain's farm in ?stermarie parish: the 5 Slg. - known as Magleg?rd. He lived at Magleg?rd the rest of his life and was buried in the church in ?stermarie, where there is still a portrait of him. A painting of Jens Pedersen Kofoed by an unknown artist is displayed at Frederiksborg Castle; a copy is kept in Bornholm's museum in R?nne. The painting shows his arms and tells, in latin, that is was painted in 1683, when he was 55 years old. Historians since the 18th century have named him with great honour "Bornhoms Befrieren" - which translates as: Liberator of Bornholm. The Officers Union of Bornholm raised him a monument at Sandvig's harbour in the 300th anniversary of his birth. Later, a street in K?benhavn was named "Jens Kofods Gade" in his honour. See Notes for wife Margrethe Sandersdatter Lesler for information from the probate held after Jens Kofoed Pedersen's death. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Pedersen, Jens Kofoed (I01037)
|
| 7084 | Some sources show her as the daughter of Yaraslav the Wise, others as the daughter of St. Vladimir and Anna Porphyrogenita. Stammtafeln has her as the daughter of Yaroslav I the Wise of Kiev. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Maria Dobrognewa (I18310)
|
| 7085 | Sortebrødre (Sønder sogn), Nørlyng, Viborg 1908-1914 opslag 8 | Nielsen, Henry Albert Landpost (I6552)
|
| 7086 | Sortebrødre (Sønder sogn), Nørlyng, Viborg 1908-1914 opslag 8 | Nielsen, Henry Albert Landpost (I7552)
|
| 7087 | Sorø / Slagelse | Larsen, Niels (I3883)
|
| 7088 | SOUR @S23@ | Bitsch, Johan Philip (I9425)
|
| 7089 | SOUR @S39@ | Heidelberg, Kurt (I10619)
|
| 7090 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I10620)
|
| 7091 | SOUR @S72@ PAGE 184 | Pedersen, Rasmus (I12368)
|
| 7092 | Source states Friedrich Freese was born sometime between 1540-45. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Freese, Friderich (I00949)
|
| 7093 | Stamkort | Indhold | Henvisninger | Reg. nr: 47 (475-01 Rudkøbing Byhistoriske Arkiv) "Personarkiv Kroun, Erik " *1923 †1994 Rudkøbing Kommune, Fyns amt Personarkiv, begyndelsesbogstav K Yderdatering: 1885-1994 Indholdsresumé: UPA Omfang: 2 bd. 0 pk. 17 læg Klausuler: Almindelige regler Bemærkninger: Gave En del af materialet er givet af Erik Krouns søn Peter Kroun til H.Vallentin 10.05.1994, andet stammer fra en ældre aflevering Hele materialet nyregistreres samlet her. Anbragt i reol nr. 6 i arkivæske. Særnr.: | Kroun, Erik (I5097)
|
| 7094 | Statene? No 202 pag.646 | Rasmussen, Hans Andersen Tømrer (I4936)
|
| 7095 | Statstidende_2001_007 Sag # S20010110-xxxx | Jensen, Carl Louis (I12193)
|
| 7096 | Statstidende_2012_070 | Bentsen, Leif Charles (I15165)
|
| 7097 | Stavemåden her er tilpasset standarden i Marstal Index | PEDERSEN, Anne Marie (I41495)
|
| 7098 | Stavemåden her er tilpasset standarden i Marstal Index | ANDERSEN, Anne Magrethe (I41501)
|
| 7099 | Stavemåden her er tilpasset standarden i Marstal Index | CHRISTENSEN, Henrik (I97152)
|
| 7100 | Stavemåden her er tilpasset standarden i Marstal Index | CHRISTENSEN, Mine Karoline (I99664)
|