Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 6,201 til 6,250 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 121 122 123 124 125 126 127 128 129 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
6201 Mig selv - foto fra 1987

Jeg er født den 19. juli 1944 og har en storesøster.

Det meste af mit liv har jeg boet i Kværndrup, dog har jeg boet i Kirkeby fra 1965 til 1973.

Jeg er kontoruddannet på en maskinfabrik. I 13½ år arbejdede jeg på Fyns Amts Avis, og dernæst i 31 år på et Socialpsykiatrisk Botilbud, indtil jeg gik på efterløn 1.11.06.

Der er lavet en meget omfattende anetavle over min fars slægt.
Oplysningerne går helt tilbage til ca. 1640 til min 5 x tip-oldefar, og det indeholder en masse fotos af familien.
Det er et barnebarn til min farfars broder, der har lavet slægtstavlen, og han arbejder fortsat på den, så der kommer flere oplysninger på.
Se: www.e-bachmann.dk.
Klik på Slægtsforskning og vælg Begivenheder.
Find datoen 1944 07-19 og klik på mit navn.

Mia og Bent Larsen

Den 11. august 1964 blev jeg gift med Bent
(samme dag havde mine forældre sølvbryllup)

Fotoet her er fra vores sølvbryllup i 1989.

Bent er født 12.12.37 og er uddannet møbelsnedker, men de fleste år har han arbejdet som bygningssnedker / tømrer. Han gik først på pension som 69-årig og nyder nu livet med bl.a. at spille golf. Hidtil var fodbold hans store lidenskab. 
Jørgensen, Mia Bakmann (I12342)
 
6202 Mikkel Christensen was born circa 1560, and died in 1618 of "adventstid." He was the parish priest (sognepr?st) and district-dean (herredsprovst) for Dalk?ping-Gisl?v district in Sk?ne province from circa 1590. He owned a farm near Malm? until 1616.

Sk?ne (or Scania) was a Danish province for several hundred years before it was lost in war to the Swedes; handed over to Sverige/Sweden as a result of the "Peace of Roskilde", signed in 1658. The old territory of Sk?ne now comprises the counties (l?ns) of Malm?hus and Kristianstad.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Christensen, Mikkel (I01507)
 
6203 Mikkel Madsen Hummelgaard was the owner of a farm named N?rk?r in R?nbjerg parish. The couple's 1830 marriage record tells us that Mikkel was the son of the deceased Mads Gudichsen of Hummelg?rd, and Dorthe the daughter of S?ren Jensen of Grundvad, both from Krejbjerg parish. Mikkel and Dorthe both died relatively young: she was 43 years old, and he was 56 years old; the couple had 6 children, 3 of whom out lived them. After the death of his first wife, Mikkel married Helvig Pedersdatter Refsgaard on December 17, 1847 in H?sum parish; they had no children.

From the Krejbjerg kirkebog:
1830: No 3; Brudgommen: Michel Madsen, Ejer af N?rkjer, s?n af afgl. Grdm. Mads Gudiksen i Hummelgaard, hvor han p. t. opholder sig, 37 aar gl.; Bruden: Pigen Dorthe S?rensdatter, datter af Grdm. S?ren Jensen i Krejberg Grundvad, ligeledes p. t. hjemme, 29 aar gl.; Hvem forloverne: Bemelte Grdm. S?ren Jensen, Grundvad, og Grdm. Gudike Jespersen, Krejberggaard; Vielsesdagen: den 11te Novbr. 1830, Ligeledes (Vielsen blev forrettet i Kirken); Anm?rkning: Brudgom og Brud have begge havde entidlye b?rnekopper - Indt?gende til ?gteskab den 15de August 1830.

From the R?nbjerg kirkebog:
1831: Nr 5; 1831 den 2de Juni; Inger Marie Kraft Hummelgaard; Hjemmed?bt den 2 Juni 1831. Daaben blev publiceret i R?nberg Kirke den 29de Sept. 1831; Hr. Mikkel Hummelgaard, Ejer af N?rkj?r og Hustru Dorthe S?rensdatter; Pigen Kirsten Hummelgaard af Kreiberg, Johanne Mortensdatter, Gudike Hummelgaards hustru af Ottense, Ungkarl Peder S?rensen af Kreiberg, og Gudike J?rgensen ibidem.

1832: Nr. 3; 1832 den 16 November; Madsine Severine Hummelgaard; Hjemmed?bt den 17de November 1832. I kirke den 30de December 1832; Mikkel Hummelgaard, Ejer af N?rkj?r og Hustru Dorthe S?rensdatter; Madame Refsgaard fra Hulnmgaard, Gaardmand Lars R?nbergs hustru af Kreiberg, Gudike Hummelgaard af Oddense, og Peder Morten Refsgaard og M?lleren Hans Christensen af Thuerskou M?lle.

1834: Nr. 1; 1834 d. 2de Januari; Kirsten Marie Hommelgaard, d?d; Hjemmed?bt den 2de Januari 1834; Mikkel Hommelgaard til N?rkj?r og Hustru Dorthe S?rensdatter.

From the 1834 census of R?nbjerg parish:
N?rkj?r, en Gaard, 1 Familie: Mikkel Madsen Hummelgaard, 42, Gift, Gaardmand; Dorthea S?rensdatter, 34, Gift, hans Kone; Inger Marie Kraft Hummelgaard, 3, Ugift, deres Barn; Madssine Severine Hummelgaard, 2, Ugift, deres Barn; Kirstine Marie Hummelgaard, 1, Ugift, deres Barn; Christen Pedersen, 24, Ugift, Tjenestefolk; Jens Knudsen, 42, Ugift, Tjenestefolk; Peder Laursen, 17, Ugift, Tjenestefolk; Thomas Christian Thomsen, 17, Ugift, Tjenestefolk; Kirsten Laursdatter, 26, Ugift, Tjenestefolk; Anne Cathrine Jensdatter, 14, Ugift, Tjenestefolk; Johanne Marie Fisker, 13, Ugift, Tjenestefolk.

From the R?nbjerg kirkebog:
1834: Nr. 1; 1834 den 28 Febr.; Den 9de Marts; Kirstine Marie Hummelgaard; Mikkel Hummelgaards datter af N?rkj?r; Alder: 2 maaneder.

1835: Nr. 1; 1835 d. 25 Januari; Kirsten Marie Hommelgaard; Hjemmed?bt d. 25de Januari 1835 for medelst Sygdom i Kirke d. 14 Juni 1835; Mikkel Hommelgaard til N?rkj?r og Hustru Dorthe S?rensdatter; Mikkel Hommelgaard og hustru Ejer af N?rkj?r, Pigen Dorthe Christensdatter, Christen Pedersen, Jeppe Eriksen og Peder Lauritsen, alle tjenede paa N?rkj?r.

1837: Nr. 4; 1837 den 20 Januari; Mads Hummelgaard, d?d d. 26 Juni 1837; D?bt den 22de Januari i R?nberg Kirke 1837; Mikkel Hummelgaard, Ejer af N?rkj?r og Hustru Dorthea S?rensdatter; Mad. Smidt fra Skive, Inger Marie Hummelgaard, Gaardmand Laust Justesen af Harsem og Mads Refsgaard fra Billemgaard og Mikkel Hummelgaard.

1837: Nr. 4; 1837 den 25de Juni; 1837 den 2de Juli; Mads Hummelgaard; Ejer af N?rkj?r Mikkel Madse Hummelgaards s?n; Alder: 3/4 aar.

1839: Nr. 4; 1839 9 Mai; Mads Hummelgaard; D?bt i R?nberg Kirke den 12 Mai 1839; Mikkel Madsen Hummelgaard, Ejer af N?rkj?r og Hustru Dorthe S?rensdatter; Johanne Mortensdatter, Gaardmand Godike Madsens hustru i Otting; Kirsten S?rensdatter, Laust Justsens hustru i Volling, Laust R?nberg i Kreiberg, Godike Madsen og Jesper Godiksen af Otting.

From the 1840 census of R?nbjerg parish:
R?nberg Bye, N?rkj?r, 28 Familie: Mikkel Hummelgaard, 50, Gift, Gaardmand; Dorthe S?rensdatter, 38, Gift, hans Kone; Inger Marie Hummelgaard, 8, Ugift, deres Barn; Madssine Hummelgaard, 7, Ugift, deres Barn; Kirstine Marie Hummelgaard, 5, Ugift, deres Barn; Mads Hummelgaard, 1, Ugift, deres Barn; Ane Marie Pedersdatter, 40, Ugift, Tjenestefolk; Christen Knudsen, 50, Gift, Tjenestefolk; Christian Tastum, 59, Gift, Tjenestefolk; Christian Andresen, 27, Ugift, Tjenestefolk; Jens Sevel, 40, Gift, Tjenestefolk; S?ren Hansen, 16, Ugift, Tjenestefolk; Mads Jensen, 16, Ugift, Tjenestefolk.

From the R?nbjerg kirkebog:
1842: Nr. 3; D?desdagen: 1842 den 19de December; Begravelsesdagen: 26 December; Dorthe S?rensdatter; Gaardmand Mikkel Hummelgaards hustru paa N?rkj?r, f?dt i Kreiberg Sogn 1799; Alder: 43.

From the 1845 census of R?nbjerg parish:
R?nberg By, En gaard, 21 Familie: Mikkel Madsen, 53, Enkemand, Gaardmand, Kreiberg, Viborg Amt; Inger Marie Mikkelsdatter, 14, Ugift, Hans barn, Her i sognet [R?nbjerg]; Masine Severine Mikkelsdatter, 13, Ugift, Hans b rn, Do [R?nbjerg]; Kirsten Marie Mikkelsdatter, 11, Ugift, Hans barn, Do [R?nbjerg]; Mads Mikkelsen, 6, Ugift, Hans barn, Do [R?nbjerg]; Peder Christian Jensen, 29, Gift, Tjenestefolk, Do [R?nbjerg]; Mikkel Christensen, 28, Ugift, Tjenestefolk, Do [R?nbjerg]; Morten Henriksen, 69, Enkemand, Tjenestefolk, Do [R?nbjerg]; Peder Christian Nielsen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Sevel - Ringkj?bing Amt; Jens Christian Pedersen, 19, Ugift, Tjenestefolk, Eising - Ringkj?bing Amt; Trauels Antonsen, 28, Ugift, Tjenestefolk, Hvidberg - Viborg Amt; Mads Madsen, 34, Gift, Tjenestefolk, ?ster Gr?nning - Viborg Amt; Jens Christiansen, 60, Gift, Tjenestefolk, Kobberup - Viborg Amt; Ane Elsebeth Madsdatter, 20, Ugift, Tjenestefolk, Sevel - Ringkj?bing Amt; Inger Thomasdatter, 32, Gift, Tjenestefolk, Aulum - Ringkj?bing Amt.

From the R?nbjerg kirkebog:
1848: Nr. 4; D?desdagen: 1848 17 August; Begravelsesdagen: 23 August; Mikkel Madsen Hummelgaard; Gaardmand og Ejer af N?rkj?r, han var f?dt i Hummelgaard i Kreiberg Sogn 1792; Alder: 56 aar.

From the Skive kirkebog:
1861: Nr. 13; D?desdagen: d. 17de Juni; Begravelsesdagen: d. 22de Juni; Den d?des for- og tilnavn: Hedevig Hummelgaard; Stand: ??? Hummelgaards enke i Skive; Alder: 44 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hummelgaard, Mikkel Madsen (I04327)
 
6204 Mikrokort 1/7 1814 - 1823
1821 den 18 Oct.
Lauritz Jensen Rissing
1821 den 21 Oc.t i Kirken
Matros Christen Hansen Rissing og Hustru Anne Sophie Bastholm
inf. den 16 Nov.

Pigen Anne Kirstine Bastholm, Pigen Maren Jensen, Slagter Lorens Peder ??, Ungkarlene Jens Laurzen Oldam og Jens Christian Pedersen 
Riising, Laurits Jensen Matros, (I6829)
 
6205 Mildred Madsen født i Svaneke Matr. Nr. 159 den 6/4-1925, døbt den 21/5-1925 i Svaneke kirke
Datter af Bager Thorvald Peter Madsen og hustru Emilie Christine Blom. Viet i Metodistkirken i Neksø den 8/3-1913
Faddere:
Skomager Laurits Mathias Ferdinand Hansen og
hustru Karen Marie født Pihl, Svaneke
Avlsbruger Christian Mathias Madsen og
hustru Valborg født Hansen, Østerlars
 
Madsen, Mildred (I4651)
 
6206 Mille, Rikke og Søren underskriver for familien CLAUSEN, Curt Leo (I168186)
 
6207 Mindeord
Fyns Amtsavis 18-05-2007


Afdelingsformand Jørn Jensen skriver på vegne af Dansk Metal Sydfyn
mindeord over Henrik Lauritzen:

Det var med dyb sorg, at vi i Dansk Metal Sydfyn for få dage siden modtog den chokerende meddelelse om Henrik Lauritzens pludselige død, kun 59 år gammel.
Henrik lauritzen var uddannet skibsbygger fra Svendborg Værft, hvor han arbejdede, indtil han for mere end 20 år siden blev valgt til kasserer i Dansk Metals lokale afdeling i Svendborg nu Metal Sydfyn. Denne tillidspost, som indebar en mængde A-kassearbejde, bestred Henrik med stor dygtighed og flid, ingen har på noget tidspunkt været i tvivl om, at Henrik var medlemmernes mand, han var hele tiden opdateret om den komplicerede lovgivning inden for arbejdsområdet og forsømte ingen mulighed for konstant at dygtiggøre sig. Henrik bestred flere tillidsposter inden for sit andet store virkefelt regnskab bl.a. som valgt revisor i Dansk Metal.
Metal Sydfyn har mistet en dygtig tillidsmand og en god kammerat, som vi også vil mindes som en rigtig god ven.
Vore tanker og dybeste medfølelse går dog til den nærmeste familie, som uden varsel pludselig har mistet Henrik. Æret være hans minde. 
Lauritzen, Henrik Georg Kroun (I3331)
 
6208 Mine mostre

Mor havde 4 søstre og 2 brødre.
På fotoet her er det: mor - JennyBolette- GertrudKristiane - IngerSofie - ElseAgnete

Desværre har jeg ingen foto af brødrene:
EjnerKristian og JensLaurids (kaldet Bror)

Mine fætre og kusiner til min mors side:
Jennys børn: Ib - Grethe - Hansi
Gertruds barn: ErnaMargit (kaldet Musse)
Ingers børn: HansHenning - Irene - MaryAnn
Elses børn: Ulla - Jørgen - Ejner
Ejners børn: Finn - Asger - Connie - Pia
Brors børn: Torben - Gina - Mogens - Lars 
Madsen, Marie (I12333)
 
6209 Moderen
Enke Anne Hansen, Trunderup
Gaardmand Niels Nielsen, Trunderup
Smed Peder Rasmussen, Trunderup 
Hansen, Agnete Marie (I5838)
 
6210 Moderen
Jensine Margrethe Caroline Plum
Johannes Andersen
Arbejdsmand Christian Andreas Vang
???karl Hans Olsen
Arbejdsmand Carl Carlsen
 
Hansen, Hans Vilhelm Nicolaj (I6479)
 
6211 Moderen
Jernbaneassistent Frederik Thune
og Hustru Martha Sørensen, Skive
Gårdmand Jens Chr. Jensen, Brandstrup pr. Rødkjærsbro 
Pedersen, Laurits Thonny (I12194)
 
6212 Moderen
Jernbaneassistent Frederik Thune
og Hustru Martha Sørensen, Skive
Gårdmand Jens Chr. Jensen, Brandstrup pr. Rødkjærsbro 
Pedersen, Laurits Thonny (I13194)
 
6213 Moderen
Martine Jørgensen
Arbejdsmand Laurits Peter Jørgensen
Fisker Niels Peter Jensen
Tjenestekarl Carl Christian Vang 
Hansen, Otto Peter (I6481)
 
6214 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I12337)
 
6215 Moderen
Murer Niels Eriksen & Hustru Anne Kirstine Larsen, Skaarup
Karetmager Lars Kristian Simonsen, Jullerup
Gaardmand Jens Madsen, Dongshøjrup. 
Madsen, Ejner Kristian (I12339)
 
6216 Moderen
Petrea Juliane Petersen
Ungkarl Hans Christian Pauk
Ungkarl Peter Vilhelm Pauk
Christian Vilh. Bolke 
Hansen, Frida Vilhelmine (I10552)
 
6217 Moderen
Petrea Oline Olsen
Fisker Andreas Busk
???Mand ?? ??
Mathias Rømer 
Hansen, Anker Theodor (I6480)
 
6218 Moderen
Pigen Laura Elise Madsen Tejn
Avlsbruger Frants Johan Madsen i Rø,
Parcellist Kristian Mathias Madsen Kirkeskolens Pc. 
Madsen, Kaj Harry (I4645)
 
6219 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6736)
 
6220 Moderen er ugift fruentimmer. Dam, Hans Peter Nielsen (I205255)
 
6221 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I12338)
 
6222 Mogens Andersen was the co-taxpayer for Pindel?kkeg?rd in 1598, 1611, 1629 and 1642; alternated pay taxes with an Anders Olsen (his brother's son?) in 1622 and 1623, and an Anders Mogensen (his own son?) in 1624 and 1635. - Norman Lee Madsen, January 7, 2015.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Mogens (I27570)
 
6223 Mogens Christensen and his first wife Karine Hansdatter are first known to have held a "user-mortgage" (brugspant) for Kofoedg?rd, 23 Slg. in ?stermarie from circa 1646 to 1655. He was the owner of Gadebyg?rd, proprietairg?rd in ?stermarie, from 1655 to 1681. On July 18, 1681, he sold Gadebyg?rd to Peder Thorsen for 1,200 Slettedaler in cash. He moved from there to Orbjergg?rd, 20 Slg. ?stermarie, for which farm he held "brugspant". The probate for Mogens Christensen states that he was living with his son Niels Mogensen, who had taken over Orbjergg?rd, at the time of his death. Later Orbjergg?rd and Stubbeg?rd, 21 Slg. ?stermarie, were combined into one farm known as Ypnestedg?rd, 20 & 21 Slg. ?stermarie, in 1866. Orbjergg?rd was also known under the names Aarbjergg?rd and Lindholmsg?rd.

In "Ravns Kr?nike 1671", page 161, the following information can be found:
"?stermarie: en frigaard, som Mogens Christensen nu besidder og ejer, kaldes Gadebygaard, af en gade, som l?ber fra Lyngen neder til nogle gaarde, hvilke ligger sammen som en by mod Lyngen sydost fra kirken, er sk?n tilliggelse til, men ager-jorden er ikke synderlig, meget mislig, og giver ikke gerne godt korn".

(?stermarie: a freehold farm, which Mogens Christensen now possesses and owns, called Gadebyg?rd, thus named from a path running through the heather down to several farms, clustered together like a village against the heath south-east of the church, a beautiful location, but the soil is very poor and yields very poor quality wheat).

From Bornholm's Jordebog of 1651:
?stre Mari? Sougn, Cronens tiennere eller Schatte B?nder, Nr. 23: Mogens Christenss?nn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?stermarck Sochn, S?the og Fryg?rder: En u-fri Mans og Bondesons Mons Christensen, Gadeby Frig?rd. . . 0 Daler, 0 ?re, 0 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Haridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 23: Mougns Christensen (Udlagt till Karen Hr. Rasmus Hellekrandis i Ki?benhafn).

The above record tells us that although Mogens Christensen held the "frig?rd" (free-farm) of Gadeby, he did not hold the status of "frimand" (freeman), as the land-book describes his status as an "u-fri Man" (unfree Man) and "Bondeson" (Peasant son).

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
June 28, 1675, pages 24b-25a: Hanns Michelsen af ?ster Laurskiersogen for retten frem kom og vedstoed en for eening och forligelse af hannem udgifuen til Steffen Pedersens hustru, naufnlig Kierstene udi R?ne boende, liuder paa 12 Dr. och 2 lees ved, som skal contenteris och betallis af bemelte Hans Michelsen til forne Stefen Pedersen til nu den f?rste October f?rst dommende, med mere same foreening ommelder. Huor imod at Hans Michelsen er lefuerit Olle Hans f?rrige brefue och domme her om er gangen fremstod Mons Christensen paa Gadebyg[aa]rd i ?ster Mk. sogen, som loed hemble och beviste ved tingbudne af bemelte sogn att hafue hidstefnt och kaldet hans tuende b?rn, naufnlig Zander Monsen paa sin egen veigne og Anders Jul i Nexs? paa sin hustruis Margrete Monsdatters veigne, udi den moht och meening at Mons Christensen vil och er vinder sig ved Heritzfougden och tuende u-uilige Dannemend att ville afleege til denne ald deris m?derne arfue, som bemelte deris fader Mons Christensen hafr haft under hender och verge maal til denne med andet meere som dennem i saa maader kand vere til h?rrig, saa vel som ald anden arf som hand hafr haftt under sinne hender til denne dag, saa meener Mons Christensen at denne arf med ditz reigning ere for vitl?vig her inden tinge at opreigne och til endeligheed at h?re. Huor forre at hand begiere 4 u-uillige Dannemend [???] maatte opmeldis for retten for samme arfuepart [??? ???] parte kand dennem imellum reigne vil hand [??? ??? ???] n?ye. Huor til er af Herritzfougden opmelt aff paa Mons Christensens veigne, Mandhafftig Captein Jens Koefoed paa Magleg[aa]rd och Jens Koefoed Sandemand - Item paa den anden side - Hans Zanders?n i ?ster Mk. Sogn och Olle Andersen af Ibskier Sogn at m?de hoes Mons Christensen i dag 8te dage som er den 5 July och dette forrette.

June 28, 1675, page 25a: Frem kom Anders Jul af Nexs?e som loed leste och paaskrefuene en contracht sig gifuen af sin suoger Zander Monsen af ?ster Mk. Sogn daterit Nexs?e den 14 Marty 1675 liuder att Anders Hiul i Nexs?e skal gaa lige i arfuepart med bemelte Zanders Monsen udi huis arfue, som dennem kunde verre til faldne optr? deris morbr?dre, huor imod at Anders Jul skal udstaa och bekoste ditz brefue och domme som derpaa skal hendis, med meere som samme contracht indeholden och uduise.

October 18, 1675, page 33b: Anders Juell af Nexs?e og Zander Monsen i ?ster Mk. Sogen beuiste med Hans og Madtz Esberns S?nner at haffue i rette stefnt deres fader Mons Christensen paa Gadebyegaard og hannem till tallet for om hand vill ved staae den forligniteg som imellem dennem giort en udi V.V. Borgemester og Raads neruerelse udi Suaniche. Mons Christensen m?tte og suared at hand vedstaar og vill holde samme forligning som skeett er og begierde tuende mend paa sine side nemblig Mons Ibsen og Mons K?ller i ?ster Mk. Sogen, Anders Jull og Zander Monsen paa deres side, Olle Andersen i Ibskier Sogen og Niels Hansen ibid. som di begiered paa derres sidde. Huilche mend haffr at m?ede nu paa Fredag den 22 8tober det at ligne og liquidere og loder der paa at koste og det side her inden tinge dre sig at giffue beskreffuet ting i dag trej ugger.

October 18, 1675, page 34a: Anders Jull og hans suoger Sander Monsen her for retten bekiende at di ved stoed det som di haffr skriftt og delt ind byrdes med in anden i alle maader.

October 18, 1675, page 34a-35b: For retten frem kom Mons Christensen paa Gadebyegaard og hans b?rn Zander Monsen og hans datter mand Anders Juell i Nex?e er, venligen og velforligte om ald den arff dennem kand med rester eftter deres sl. moder og moder broder Claus Jachobsen og den for ligning med deres moder broder Laurs Hansen Tolder i T?nsborg eftter den forligning og af regning dennm. Imellem skeed ehr i Borgemester og Raads neruerelse i Suaniche saa Mons Christensen bliffe sinne b?rn skyldig 450 Sldr. og derfor af staare till den den halfue gaard nemblig Gadebyegaard som hand boer paa for 500 Sldr. Huor af forhen b?rn bliffuer fader skyldig 50 Sldr. da haffer forskrifuer mend som blef opmeldt forleden ting nemblig Mons Ibsen, Mons K?ller i ?ster Mk. Sogn, Olle Andersen og Niels Hansen i Ibskiersogn da er jorden og aldt deelt som eftter f?lger biug jorden. . . . Her eftter var parterne tinges vinde begierendis.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
June 30, 1680, pages 203b-204a: Her eftter f?lger Landzdommers befahlning til eftter skreffne 4 danne mend. Efttersom Madz Pedersen Byeskriffuer udi R?nne, fuldmegtig paa Rasmus Rasmussens Kongl. Mayts. Cancelie Forvalters veigne udi Ki?benhaffn till S?nderherriz ting dend 18 November 1679 sidst affvigt, haffuer forhuerffuet, dom offuer Lauriz Michelsen f?rige Tholder til indf?rsel og udleg udi det aff hannem till bemelte Cancelie Forvalter pandtsatte hart korn, jordegoedz i Bolsker Sogen, for capital og rentte 519 Rixdr. 3-1/2 Mk. som hand till hannem skyldig er, sampt omkostning og formedelst Lauridz Michelsen udi sin leffuende liffue eller hans hustru b?rn og arffuinger, eftter hans d?de, ej haffuer villet dennem med penge, eftter recessen, till betahlning, lade finde eller indstille. Huor for forhen Madz Pedersen paa forhen Rasmus Rasmussens veigne, haffuer ladet ber?rte Herridztings dom till confirmation til Landztinges indstefne, og der imoed, saauel som til Ridemendz oprkeffuelse, paa forskreffne hart korn, jordegoedz haffde ind citerit ermelte sahl. Laurs Michelsens, eftterlatte hustrue Dorethe Groffue, med sin laugverge, og den sallig mandz b?rns formyndere. Huilchen forhen hiembtings dom er til Landzting confirmerit, og stad fest, eftter Landztings dommens videre udvisning. Saa er paa rettens veigne aff Landztinget opmeldet og paa min aller naadigste arffue Konges veigne andbefahlet, Mogens Christensen, paa Gadebyegaard i ?ster Mk. Sogen, Peder Zandersen, paa Kyndegaard i Nyekiersogn, Peder Laursen, paa Vallenzgaard, i Aackiersogen, og Claus Hartvig paa Bagegaard i Clemmidskersogn. Huilche fire goede mend, haffuer uden ald ved skyldning, anden eller tredie sogne dag, eftter denne befahlning er dennem lougligen bleffuen paa deris boepell forkynt, at begiffue sig paa bemelte pant satte hart korn, jordegoedz udi Bolskersogen, og der udi hees som iche tilforn, enten ved dom, indf?rsel eller louglig pant aff nogen anden er annammet, at gi?re Velb. Cancelie Forvalteren Rasmus Rasmussen, for sin fordring, capital rente og ald andvende bekostning, eftter pandte breff, Herriz og Landztings domme, udi hans fuldmegtiges Madz Pedersens nerverelse fuldkommelig indf?rsel og udleg, saa som recessen og derom H?y Kongel. udgangne forordning, aff dato 19 July 1664 om formelder, og der udi at handle og gi?re, som et og forsuarligt kand vere udi alle maader, og hues saaleedis aff eder louglig for rettendes vorder haffuer i fra deder til bege parter under beseigling at giffue beskreffuet. Naar de det er begierendes. Detz til vidnesbiurd, etc.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
?sterherridt, ?stermarie Sogn, Bunde, Nr. 20: Mogens Christensen.

From the ?stermarie kirkebog:
March 9, 1690: Den 9 Martii, Mons Christens?n begraved, 71 aar gl.

Extracted from the probate for Mogens Christensen, March 1& 15, 1690, page 229:
Anno 1690 dend 1 og 15 Marty er holden registering og vurdering sampt boleeg efter salig Mouns Christensen som boede paa dend 20 Jord Eiende gaard i ?sterM Sogn og d?de hos sin s?n Niels Mounsen ibdm. Imellum hans b?rn paa eene side og hans creditorer paa dend anden side, dend sal. mands efterlefuende b?rn er 4 s?nner og 2 d?ttre. Dend eldste s?n Niels Mounsen i ?sterM Sogn. Dend anden s?n Christen Mounsen rejste af landet. Dend 3de s?n Dirich Mounsen, paa 12 aar, for hannem verger broder Niels Mounsen. Dend 4de s?n Albert Mounsen, hannem verger systermanden Jens Styrmand i ?sterM Sogn. Dend eldste daatter Karen Mounsdaatter i egteskab med Peder Rasmussen i Aacher Sogn. Dend yngste daatter Lisebeth Mounsdaatter i egteskab med Jens Styrman i ?sterM Sogn. Nog Zander Mouns b?rn i Knudsker Sogn, med deris tilforen til satte verger. Endnu er dend sal. mands daatter sal. Margrete Anders Juhls barn Karen Andersdaatter, 13 aar gammel som Eske Dich i Nex?e verger for. . . Arfuingerne her for unden foregaffe at Capitain Hans Kofod i ?stermarie Sogn har ki?bt eller i pandt af deris sal. fader Mouns Christensen. . . Stads Capitainen Anders Tisen i Svaneke fordred. . . Elsebeth sal. Peder Kofods i Svanicke fordred efter sedel penge 7 Sld. 5 Mk. . . Jacob Kofod i Svanicke fordred. . . Capitain Hans Kofod i ?stermarie fordrer 1 Dlr. 2 Mk. . . Esper Pouelsen i ?sterM Sogn fordred efter hans formands skiftebref for resterende. . . siden 1674. . . Mouns Olsen fordrer 1 Dlr. 2 Mk. . . Karen sal. Jens Jacobsens i R?nne fordrer efter sedel penge. . . Christen Laursen i Svanicke fordrer for kisten til den sal. mands lig. . . .

(Note: the above Eske (Sandersen) Dich of Nex?, who acted as guardian for Karen Andersdatter, is the husband of Karen's half-sister Elsebeth Andersdatter.)

Burial record of son Niels from the ?stermarie kirkebog:
May 7, 1690: Niels Monsen begraved, gl. 30 aar.

The burial record in the ?ker-?kirkeby kirkebog for daughter Karen Mogensdatter states that she died at P?reg?rd the wife of Peder Rasmussen, and was buried on December 31, 1736 at "74 aar, 7 dage." (Born circa December 1662)

Extracted from the probate for son Didrich Mogensen, May 5, 1704, Svaneke:
Sal. Didrich Mounsen, som havde tilhold hos Margrethe sal. Jochum Thiesens her udi Svaneke, med hvis broderdatter Birgitte Torkild Kj?llersdatter han har haft trolovelse, som nu er d?d udi Aakier Sogn hos sin s?ster og s?stermand Peder Rasmussen i P?regaard. . . fortsat 14 Maj 1704 - arvinger: Halvs?ster Karen Mounsdatter gift med Peder Rasmussen i Aaker. Fuldbroder Albert Mounsen som er i L?beck. Halvbroder Zander Mogensen som er d?d i Knudsker, 2 d?ttre: Karen Zandersdatter, v?rge: Peder Rasmussen; Kirsten Zandersdatter, v?rge Peder Rasmussen. Halvbror Niels Mogensen som er d?d i ?stermarie, 2 d?ttre: Grete Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter, v?rge stedfar Mogens Hansen. Halvs?ster Lisbeth Mogensdatter gift med Jens Styrmand, soldat paa Christians?e.

Based on the above information it is my theory that Mogens Christensen's first wife, Karine Hansdatter, was the widow of Mads Pedersen Kofoed (c.1600-1646) of Kofoedg?rd in ?stermarie. We know from the probate for Mads Pedersen Kofoed that he left behind a widow named Karine Hansdatter. Mogens Christensen took over Kofoedg?rd shortly after Mads Kofoed's death. It seems likely to me because he married Mads Kofoed's widow. Mogens Christensen held Kofoedg?rd until Mads Kofoed's son Hans Madsen Kofoed (1634-1704) took over the family-farm in 1655.

According to Kure's farm-list Mogens took over Gadebyg?rd in ?stermarie in 1655, was married to Margrethe Nielsdatter by 1658, and that Margrethe died 1680. Further, that on July 18, 1681, Mogens sold Gadebyg?rd to Peder Thorsen. I think that Mogens Christensen and Karine Hansdatter had two children: Sander Mogensen (born before 1655, and died 1686) and "salig Margrete Anders Juhls". Karine Hansdatter probably died circa 1655-58, after which Mogens married Margrethe Nielsdatter, who is probably the daughter of Niels Berildsen, the previous owner of Gadebyg?rd. Mogens and Margrethe had four children: Niels Mogensen (c.1660-1690), Christen Mogensen, Karen Mogensdatter (born circa December 1662, and died 1732), and Lisabeth Mogensdatter.

The 1704 probate for Didrich Mogensen states that he had two half-brothers and two half-sisters, and only one full-brother - named Albert Mogensen. So it would seem that the brothers Didrich and Albert were the children of a third marriage. Possibly this third wife was a "Didrichsdatter"? - possibly the daughter of Didrich Wolfsen (-1655-1661-) of Svaneke? Kure's farm-list states that Margrethe Nielsdatter died in 1680, but where does this date come from? Is it correct? The age given for Didrich Mogensen in the 1690 probate is "12 aar," and thus born circa 1678. Possibly Margrethe Nielsdatter died before 1678? Didrich Mogensen is buried in ?ker on May 9, 1704 at the age of 25, thus born circa 1679.

- Norman Lee Madsen, September 6, 2002.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Christensen, Mogens (I01989)
 
6224 Mogens Clausen Torn was a shipmaster (Skipper) and also the district bailiff (Herredsfoged) for Northern district (N?rre herred). He was appointed bailiff (Birkefoged) for the judicial district of Hammershus fortress in circa 1711. He was appointed the judge (Birkedommer) for Hammershus judicial district circa 1715. He was involved in several personal court-cases, and received sentences in 1701 and 1731 for his "opr?rske virksomhed" (rebellious undertakings).

Elisabeth Lauridsdatter's first husband, Henrich Nielsen, was murdered on July 9, 1695. His brother Hans Nielsen was arrested for the murder; he was convicted and hanged on July 28, 1696. Elisabeth's guardian and lawyer during the trial was Mogens Clausen Torn's brother Berild Clausen. According to the Hammershus Birke court record of September 5, 1701 Mogens Clausen Torn and Elisabeth Lauridsdatter were betrothed on September 11, 1696 and married on November 24, 1696 - probably in Allinge Church.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
March 2, 1728: Den 2 Marty blef Lizabeth Mogens Clausens begravet paa Allinge Kierkegaard.

February 1, 1737: Den 1 Febr. blef Mogens Clausen begravet paa Allinge Kierkegaard.

From the Hammershus Birketingbog 1702-1715, January 21, 1704, page 39a:
"Poul S?rensen af Allinge havde st?vnet Kirstine Poul Hartvigs og hendes mand Poul Hartvig angaaende den overlast med st?den og skubben, samt us?mmelige ord fra sit s?de i kirken. Endvidere var indst?vnet Elisabet Jacob Madsens i Kochel?kken og hendes mand Jacob Madsen angaaende blameren og sk?lderi, skamfolks sk?lden og med tuetulleri sk?lden."

The above translated to English:
"Poul S?rensen of Allinge has summoned Kirstine (Hansdatter) and her husband Poul Hartvig regarding the injury from pushing and shoving, and indecent words at his seat in church. Also summoned Elisabeth (Nielsdatter) of Kochel?kken and her husband Jacob Madsen about their disgraceful behaviour and arguing, indecent shouting and deceitful scolding."

The above conflict unfolded in Allinge church during and after the service New Year's Day 1704. The conflict arose in the second row of seats for the women. The correct sequence was, from the aisle: Mogens Clausen's wife Elisabeth Lauridsdatter, Joen J?rgensen's wife Anne Cathrine, Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, and Hans Rasmussen's wife Elisabeth Didrichsdatter.

Poul Hartvig's heavily pregnant wife Kirstine Hansdatter arrived at the church with her little sister after the service had begun. Whether it was because the church was crowded that she and her sister opened the door to the second row pew is not known. But she was certainly not supposed to sit there. The first spot for Elisabeth Lauridsdatter could not be preempted. Kirstine tried to sit down between the second and third spot. As Margrethe Clausdatter showed no signs that she would make room, Kirstine took Margrethe in the arms and moved her physical aside. There was an uproar. The sister had to climb over the pew back to the third row, where Anne Marie Leopoldisdatter sat. Concerns were expressed "blameren and schillen" (disgracefully), fingers and heads were sent shaking down the rows. Elisabeth Lauridsdatter sat on a stool so that there would be room for them.

Up on the first row pew for men sat Major Gottfried Ludvig von Brunow, who sought information about the argumentative woman. And he said to Knud Michelsen, that she "drew outrage" in the church with the behavior.

The abusive language did not end with the scene inside the church. Outside Jacob Madsen's wife Elisabeth Nielsdatter shouted "tvetulle" (scoundrel) and that one should show respect to the pregnant. The abusive language was directed at Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, who would not give room for the heavily pregnant woman.

None of the women were summoned to court, it was a matter between the men. The case last for two days. Before the Judicial District judge could finish on the second day Poul S?rensen had left the court. Perhaps he sensed that his case was not quite as simple as that. The judge announced that the case be completed when the court met again in about eight days.

However, the case was not reopened January 28th, as the parties had agreed on a settlement. The two defendants agreed to pay 4 Rdlr. to the applicant Poul S?rensen, so that he could pay the court costs.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Torn, Mogens Clausen (I02117)
 
6225 Mogens Jensen Hammer first recorded as being a journeyman baker (bagersvend); later he obtained his tradesman citizenship license (Borgerskab) for Sandvig on September 12, 1793, occupation given as farmer (avlsmand).

From the Allinge-Sandvig kirkebog:
1793: ?gteviede den 13 April; den 22 Martii, troelovet ungkarl Mons Jensen Hammer, og pigen Magrete Hansdatter af Sandvig, for sloptskab og andet hindeligt l?verede: Leut. Jens Hammer, og Hans Anker.

July 10, 1796: No. 12; Den 10 Julii d?bt, Mogens Jensen Hamers barn af Sandvig, No. Hans J?rgen. Test: Malena Jens Hamers, Elisabeth Jensdatter, Peder Larsen, Jens Jensen, Hans Andersen Kaas.

September 3, 1797: No. 10; Den 3die September, lod Mogens Jensen Hammer i Sandvig et barn d?be, No. Sissele. Test: Karen Peder Larsens, Elisabet Andersdatter, Jens Jensen Hammer, Mons Jensen, Peder Sandersen.

August 4, 1799: Aug. den 4 d?bt et dr. b. kaldet Peder. Par: Mogens Jensen Hammer. Test: Hans Anker, Kristian Jacob Vinberg, Ole Juul, Margrethe Kristen Andersens, Johanne Jens Wasses, Elsebeth Jensd.

From the 1801 census of Allinge-Sandvig township:
Sandvig, Ahl Gade No. 13: Mons Jensen Hammer, Huusbonde, 31, 1 ?gteskab, Underofficier ved Borgerskabet, Avlsbrug; Margrethe, hans kone, 31, 1 ?gteskab, Hans J?rgen, deres barn, 5, ugift; Peder, deres barn, 2, ugift; Sidselle, deres barn, 4, ugift; Hans Anker, konens for?ldre, 69, 2 ?gteskab, lever af Undertag; Johanne, konens for?ldre, 67, 1 ?gteskab.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:
September 20, 1801: Sept. den 20de et dr. b. kaldet Jens. Par: Mogns Jensen Hammer i Sandvig. Test: Peder Larsen, Jens Jensen Wass, Kaspar Henriksen, Malene Jens Hammers og Anne Kirstine Hansd.

September 9, 1804: Septemb. den 9de et pige b. navnt Johanne. Par: Mons Hammer i Sandvig. Test: Jens Vass hust. Johanne, Inger Magr. Peersd., Cap. Jens Hammer, Peer Larsen, Jens Anersen.

May 4, 1806: D. 4de Mai; En pige d?bt Karen, f?dt d. 30te April. For?ldre: Mogns Jensen Hammer og Margarethe Hansd. Fadd: Magdalena Capt. J. Hammers enke, Rasmus Pedersen, Caspar Henrich, Peder Larsen, Christine J?rgensd., Karen Christian Kaases.

May 8, 1808: D. 8te Maj; D?bt en dreng Johan, f?dt d. 28de April. For?ldre: Fendrik Mogns Jensen Hammer og Margrethe Hansdatter. Fadd: Karen Peder Larsen M?llers, Niels J?rgensen Kaas, Peder Andersen, Hans Stabel, Elsebeth Jens Andresens, Anne Cathrine Jensdatter Hammer, Christine Jacobsdatter Holm.

August 6, 1809: D. 6te August; D?bt en pige Karen, f?dt d. 3 ejusd. For?ldre: Borger Lieutenant Mogns Jensen Hammer og Margrethe Hansdatter. Fadd: Elsebeth Jens Andresens, Capit. Anders Nielsen Alling, Peder Larsen, Jens Mortensen, Hans Stabel, Jfr. Johanne Niels Gr?nbechs datter, Johanne Peder Andersens.

1811: [Konfirmeret] Cicilie Mogns Hammersdatter.

Janurary 19, 1812: 1812 den 19 Jan.; D?bt en pige Anna Margrethe, f?dt d. 11 Jan. For?ldre: Lieutenant Mogns Jensen Hammer og Margrethe Hansdatter. Fadd: Karen Peder Larsen M?llers, Niels Samuelsen, Hans J?rg. Hammer, Peder Andersen, Andreas Hersted, Cicilie Mognsdatter Hammer.

June 27, 1813: Juni d. 27de; D?bt en pige Magrethe. For?ldrene: Mogens Jensen Hammer, Magrethe Hansdatter. Fadderne: Johanne Peder Anders, Hans J?rgen Hammer, Paul Bahn, Peder Larsen, Grethe J?rgensdatter Kaas, Dorthea Andersdatter. F?dt d. 17 Juni.

From the 1834 census of Allinge-Sandvig township:
Sandvig, Adelgaden No. 20, 23 Familie: Peder Mogensen Hammer, 35, Separeret, Avlsmand; Mogens Jensen Hammer, 64, gift, hans fader; Magreethe Hansen, 64, gift, hans kone; Johan Mogensen Hammer, 26, ugift, deres s?n, er S?emand; Johanne Hammer, 30, ugift, deres datter, lever af Spindning; Magreethe Hammer, 21, ugift, deres datter, lever af Spindning.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:
1836: No. 4; D?dsdagen: den 25de October 1836; Begravelsesdagen: den 30 s. m.; Den d?des for- og tilnavn: Mogens Jensen Hammer; Stand, haandtering og opholdsted: Aftagtsmand i Sandvig, hans fader hed Jens Hammer, f?dt i Sandvig; Alder: 66-3/4 aar.

From the 1840 census of Allinge-Sandvig:
Peder Mogensen Hammer, 41, Enkemand, Avlsbruger; Magrethe Hansen, 70, Enke, hans Moder; Johanne Hammer, 37, Ugift, hendes Datter; Jenssine Christine Kaas, 5, Ugift, Huusfaderens S?ster Datter.

From the 1845 census of Allinge-Sandvig:
Sandvig, Nr. 16a: Peder Monsen Hammer, 46, enkemand, Sandvig, Avlsmand; Margrethe Hansen, 75, enke, Sandvig, hans moder; Johanne Hammer, 41, ugift, Sandvig, hans s?ster; Jensine Christine Kaas, 10, ugift, Sandvig, Husfaderens s?sterdatter

Also in the 1845 census of Allinge-Sandvig:
Allinge, Nr. 105: Johan Monsen Hammer, 37, gift, Sandvig, Fisker; Christine Marie Koefoed, 32, Ibsker, hans kone; Jens Hammer, 7, Allinge; Poul Nicolai Hammer, 3, Allinge; Agnethe Marie Koefoed, 65, enke, Ibsker, Husfaders svigermoder, Aft?gtskone, mor til Christine Marie Koefod.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:
1847: No. 8; den 9de Decbr. 1847; Begravelsesdagen: den 15de s. m.; Den d?des for- og tilnavn: Margrethe Hammer f?d Ancker; Stand, haandtering og opholdsted: Borgerlieutenant Mons Jensen Hammers enke i Sandvig, f?d i Sandvig, hendes fader hed Hans Ancker; Alder: 78 aar; Anm?rkninger: d?d af Alderdomsvaghed.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hammer, Mogens Jensen (I00349)
 
6226 Mogens Jensen is recorded as the taxpayer for Lindholmsg?rd, 36 Slg. ?stermarie, in 1622, 1623, 1624, 1625, 1626, 1651, 1658 (erroneously as Mons Nielsen) and 1662. After his death, his youngest son, S?ren Mogensen, took over the family farm.

An April 14, 1675 court case involving his s?n, S?ren Mogensen, mentions that his father had "d?de forleden aar 1674" (died the previous year 1674). The judgment handed down on May 19, 1675 states that: "Dags verche penge kand jeg iche S?ren Monsen til finder at giffve, eftersom faderen i hans livs tid, aff saadan en h?y aldrende mand, som i saa mange aar hafr verit skatte bunde, er taget dags verche" (Daily work money, I can not find S?ren Monsen to give, as the father in his life-time, from such a long lived man who for so many years has been a taxpaying farmer, taken daily work).

From Bornholm's Jordebog of 1651:
?stre Mari? Sougn, Cronens tiennere eller Schatte B?nder, Nr. 36: Mogens Jenss?n.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?stermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 36: Mons Nielsen [sic, s.b. Jensen]. . . 12 Daler, 12 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 36: Mougns Jensen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
May 21, 1677, pages 98b-99a: For retten frem komb Velforstandig Mand ?dber Laursen boende udi Ibskiersogn paa dend 29 gaard og i dag her for retten gaf sin broder Erlig Mand Arest Laursen paa dend 22 gaard et fuld fast og u-igien kaldendes af kald eftter en forligning som deres sl. fader imellem dennem gi?rt hafr af dato 1671 dend 6 September lest op paaskrefuett for ald den arff og arffue rettighed hannem eftter sin sl. fader og moeder arffueligen kand vere till falden baade for l?s?ret sambt og for jord aff dend 22 gaard i Ibskiersogn som deres sl. for?ldre fra d?d og haffde eftter denne dog intet videre af sin broder Arest Laursen at fordige huenchen l?s?rre eller jordegoedtz, men tachet for bemelte. ?dber Laursen sin broder Arest Laursen for goed redelig og oprigtig betalling i alle maader huor paa dei gaff huer andre deres handen her eftter var Arest Laursen ett u-villigt tings vinde begierendes. ?dber Laursen loed l?sse en forligning i mellum sig og sin broder Arest Laursen af dato 1672 dend 16 December lest og paa skreffuett og tachet sin broder Arest for goed og redelig betalling i alle maader og af den begge bekrefft. Arest Laursen loed l?sse en forligning i mellum sig og sin broder ?dber Laursen af dato dend 12 Marti 1675 lest og paa skreffuet doms indhold bekom ?dber Laursen paa ting bodet Tiufue Sl. Dr. og rette som di om vor forennet og kom til forn leffueret tachet sin broder Arest Laursen for goed og oprightig betaling i alle maade S?ffren Mounsen i dag eskede domb eftter forrige i rettesettelse. Efttersom her udi befindes tuistighed og regenskaber imod hin anden huor forne det vises till regenskab med huer andre at skee inden neste ting eller da at huer leffuere sit regenskab huor da dom skall skee f?rst kommende L?ffuerdag till S?ffren Mouns, og tagge en mand paa huer sin side med sig.

July 23, 1677, pages 105a-105b: Domb. Anlangende, den sag imellum S?fren Monsen i Lyris By og Arist Laursen i Ibskier Sogen. Angaende nogen gield, som S?fren fordrer af Arist, efter hans sl. fader Lars ?dbersen daa efter som broderen ?dber Laursen inden ?ster Herridz ting, hafuer bekent og ved gaad, at samme gield hafuer hans sl. fader verit skyldig til S?fren Monsens fader Mons Jens?n og Arist Larsen her i legge mader, ved h?yest salighedz eed bekiender at hans broder ?dber Larsn haffuer annammit der for betaling, aff deris sl. fader og moder i melen der lefde, til at betale samme gield, for huilcke aarsager skyld, jeg her med henvisser bemelte S?fren Monsen, at s?gge forhne ?dbern Larsen for samme gield, som den inden tinge vedgaar og ?dbern igien at s?ge sin broder Arist, om her om kand beuislig gi?ris noget dennem imellem om samme gield, at vere og restere.

Mention of Mogens Jensen in the probate of his son Niels Mogensen, November 3, 1707, page 338:
. . . skifte, og liquidation, efter s. Niels Mogens?n som boede og d?de paa den 14 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Poulsker Sogn. . . ki?bebref udgik med af Jens Peders?n, da boende paa Langesgaarden i Nyelaursker Sogn, datered den 17 Maij 1648, og l?stinden tinge, dend 9 October 1649, og det til denne s. mands fader Mons Jens?n som boede i ?sterM Sogn, paa denne 14 Jord Eiendoms gaard i Poulsker Sogn. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Mogens (I19582)
 
6227 Mogens Jensen lived at Gamlev?ldeg?rd, 13 Slg. ?sterlars. The identity of Mogens Jensen's wife is not known, however based on the names his children gave their daughters it is likely that her given name was Boel. It is notable that his eldest son, Jens Mogensen, named his third born son R?mer, and his fourth son Hans. A Hans R?mer is known to have been living at Gadeg?rd, 7 Vdg. ?sterlars, in 1662; possibly Mogens Jensen's wife is the daughter of Hans R?mer? - Norman Lee Madsen, January 20, 2011.

Posibly Mogens Jensen is the son of the Jens Espersen who was the taxpayer for Gamlev?ldeg?rd, 13 Slg. ?sterlars, as listed in the Jordeb?ger of 1623 and 1626? - Norman Lee Madsen, February 19, 2013.


From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?ster Laurskier Sochn, Nr. 13: Mons Jensen. . . 16 Daler, 16 ?re, 14 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Laurschier Sogn, Bunde, Nr. 13: Mougns Jensen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
June 26, 1676, pages 69a-70a: Hans Olsen af R?nne Velb. Fru Rigitze Grubes fuldmegtig beuiste med Niels Laursen og Hans Eskelsen at hafue i rette stefnt Boell sl. Zadtzer Hans ibid. imod till talle og vindes biurd at paa h?re angaende det hen haffuer holt et skiftte og delling eftter forhen hindes sl. mand ungefer for 8 ugger siden og iche haffr anseet umyndige b?rn som er den sl. mands s?n till med haffr hen gaaet sin ?ffrighed forbi og iche sligt hafde till kiende gifuet mens hun tillige med suine consorter saa som enne voldtz herrer og saa som ?ffrigheds for agtere holdet skiftte som melt er og forde Hans Oelsen her om eftterskrefuet vidnes biurd f?rst Olle Hansen af Gudium som saer ved end med opragte fingre eftter lougen at hand tillige med Hans Rymand af Gudium eftter Hans Olsen begiering var hoes forhen enche. Huor hun da for dennem bekiendte at hafue holdet skiftte og delling eftter bemelte hindes sl. mand det samme bekreffede Jens Zadtzersen som er den sl. afd?de mands s?n sandferdig at vere. Eftter forhen f?rde vidnes biurd setter Hans Oelsen udi rette og formeer at hun f?rst b?r at forskafe goedtzet paa boepelen igien som fandtes eftter den sl. mand som skall vere skiftt og deelt og fra boet skall vere bort kommet og da udi hindes ?ffrighedes offuerelse at holde et rigtig skiftte paa det de umyndige iche skall l?e nogen skaede paa huis dennem. Eftter deres sl. fader kunde till komme og i det ?ffrige formeen at eftterdi hen saa den dustig uden ?ffrig hedtz forloff hafr holdet skiftte og goedtzet at stret om hun iche derfore b?r at strafes som ved b?r og er paa alt for skrefne domb begierendes blef 3 gange paa raabt m?tte iche blef forelagt af Herretzfogden at suare og sig er klere inden neste ting eller da at lide domb. Noch beuiste med forhen tingbud at hafue i rette stefnt Jens Monsen af Gudium som er Boel Zadtzer Hans s?n saa og Jens Zadtzersen som er den sl. mands s?n og dennem till tallede fordi skall hafue med veret og skiftt og delt sl. Sadtzer Hans boe, af ?ster Larskiersogn uden nogen ?ffrigheds forloft og minde og iche haffr anseet den sl. mands eftterlate og umyndige b?rn formeen di den udi haffr giort uret sette i rette om di iche der fores b?r at straffes saasom enne volds herre der iche achter at sin ?ffrighed og er her paa domb begierendes. Blef forelagt at er clere sig till neste ting eller da lide domb.

September 18, 1676, page 67b: Hans Oelsen af R?nne beuiste med Niels Laursen og Hans Eskelsen af hafue i rette stefnt Jens Monsen af Gudium og hannem till tallet formedelst hand skall hafue skreffuet paa skifttet eftter sl. Zadzer Hansen som boede og d?ede i ?ster Larskiersogn paa den 13 gaard ibid. uden nogen ?ffrighedtz forlof eller befalling formener hand haffr iche allene hans ?ffrighed der udi forbi gaard mens imod resesen sig forset huor fore ieg vill hafue i rette set om hand iche der fore b?r at lide eftter recessen og er her paa dom begierendes Jens Monsen blef trende gange paa raabt m?tte iche blef forre lagt at f?re sit suar till Herretzfogden inden neste ting og da at skee domb.

October 9, 1676, pages 70b-71a: Domb. Efttersom forening klarlig ehr beuist at Boel Zadtzer Hansens haffuer holdet skiftte eftter hindes sl. mand Zadtzer Hansen imod hindes ?ffrighedtz villge og udi den henseende den umyndige till forkortt at gi?re da till findes Bol sl. Zadtzer Hansens at f?rre goedtzet till sammens paa boep?llen igien og siden udi hindes ?ffrigheds offuer verelse at holde rigtig skiftte paa dend den umyndige ey skall komme til forkort og dend at skee inden 6 ugers forl?ff udi det see neste og der for uden for hindes domb dristighed skyld og sielf giorde skiftte at giffue till Aa Kirche Hospital 4 Rdr. og till Hans Olsen at betalle denne processen and vend bekostning og dend inden 15 dage eller lide namb eftter recessen.

November 11, 1678, page 169a: Jens Monsen i rettelagde ett skifttebref ganget eftter sl. Mons Jensen af dato 1673 dend 20 November lest og paaskreffuett. Noch i rettelagde Esper Hop sit skrefttlig indleg af dato dend 11 November 1678 lest og paaskreffuett. Jens Monsen formen at hand b?r sit indleg at beuiste eftter recessen at hand haffr det betallt. Sagen optagen til dombs. Jens Monsen i ?ster Larskiersogn beuiste med Niels Laursen og Hans Eskelsen at hafue i rette stefnt Hans Munch paa sin myndlings vegne ibd. till otte mends oprefuelse som til neste ting skall bliffue opmelt og Hans Munch da at m?de under samme stefning.

November 25, 1678, pages 172b-173a: Domb. Efttersom Jens Monsen i ?ster Larskiersogn s?ge og til taller Esber Hop udi Gudium for gield og landgilde 7 Sldr. og Esper Hop der imod udi sit indleeg formener at hand till Jens Mons sl. fader skal hafue betalt med arbeide, der imod sees af et skiftte bref af dato 1673 dend 20 9br at Esper Hop var skyldig till steerboet 3 Dr. saa ved ieg iche rettere her udi at kiende end at Esper Hop b?r at betalle eftter skiftte brefuetz indhold forhen 3 Dr. med sin intresse men huis parterne ellers imellum kand vere haffr en huer eftter louglig beuis ved lantz loug at s?gge.


From the ?ster Herred Tingbog 1693-1703:
September 4, 1693, pages 35b-37b: Jens Mounsen af ?sterL Sogen beviste med Kaldsmendene Peder Laursen og T?rchel Jensen ibidm. som af hiemblede ved eed med opragte fingre eftter loven louligen til i dag at hauer hid i rette stefnet Jep Mounsen udi bemelte Sogn, sp?rsmaal at suare, og vdnisbyrd at paa h?re, og huad videre der eftter skal begieris. Huo eftter agtes tingsviedne at forhenhne Jep Hansen paa Jep Mounsens vegne var til v?dermellis, at saa som hand af ?frigheden er be ordnet at suare for Jep Mounsen som af Jens Mounsen noch som til forn er bevest, og ej af Jens Mounsen ej er citeret samme viednisbyrd at paa h?r, formeen ej hans stefning at vere gyldig. Jens Mounsen begierede hans vidnisbyrd m?tte forhen som dommeren til st?de. Huor da Jens Mounsen fremstillede eftter skrefne viednisbyrd nemlig Jacob Rottensteen af ?sterL Sogen som eftter eedens opl?sning ved eed eftter louen vandt at Ao. 1685 sidste da lefuerede Jens Mounsen, Jens Mounsen adskilligt goedtz, som lod sedelen mesten deel udviser, som bel?b sig, som Jeppe, og Jens Mounsens moder hafde hos sig, som var 26 Dr. 1 Mk. 13 Sk. ogsaa annammede Jep Mounsen af Jens Mounsen it dynne vaar for 5 Dr. 1 Mk. som er til samme 31 Dr. 2 Mk. 13 Sk. Noch forleden aar 92 om l?sten blef Jens Mounsen og Jep Mounsen for endte, om Jep Mounsens jordep. udi dend 13 gaard om aaret 7 Mk. og der paa bekom goedtz for 14 Dr. Samme goeds bekom Jep Mounsen eftter for bemelte sin sal. moder, formedelst at bemelte Jeppe og Jens Mounsens moder hauer haftt den halfue gaards eyendom i dyrchning og brug med Jens Mounsen udi 8te aars tid. Jens Mounsen til spurde Jacob Rottensteen om hand var over vereedis med undgef?hr 6 uger siden og h?rte, at hand til spuprde sin broder, om den forligning som skeede, som nu forhen er om vunden motte blifue veed om de 7 Mk. om aaret til rentte, som Jens Mounsen og Jep Mounsen forleden aar blef foreenet om. . . . At udi fi?r h?st fich Jep Mounsen udi ?sterL Sogen goeds for 14 Dr. af Jens Mounsen paa gaard leye paa de otte aar som Jens Mounsen og Jep Mounsen var forligt om, at Jens Mounsen skulle gifue 7 Mk. om aaret af den 13 gaard udi forhne sogen for det at moderen har holdt dend halfue gaard med forhen Jens Mounsen udi forhne aaringer. Videre vandt at hauer lefueret Jep Mounsen 2 Sldr. af sal. Kirstene Mounsdaatters goeds som Jep Mounsen var falden i arf, Jep Hansen til spurde Hans Munch om hand vedste special vis huad Jep Mounsen har bekommet f?r den 14 Dr. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Mogens (I00599)
 
6228 Mogens Kofoed held Engeg?rd, 35 Slg. Vestermarie, from 1632, and Lille Bjergeg?rd, 66 Slg. Vestermarie, in 1632.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
V?ster H?radh, V?stermarch Sochn, Skattehemman, Nr. 35: Mons Koofoth. . . 18 Daler, 18 ?re, 12 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Vestermarck Sogn, Bunde, Nr. 35: Mougns Koefoed.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kofoed, Mogens (I18546)
 
6229 Mogens Meussen (aka Bartholomeussen) is recorded in Bornholm's Jordeb?ger as the taxpayer for Juleg?rd (later called Eskeg?rd), 24 Slg. Ibsker, in 1651, 1658 and 1662. His probate informs us that he was residing at Gadeg?rd, 10 Slg. Knudsker, at the time of his death in 1685.

From the Bornholm's Jordebog 1651:
Jibscher Sougn, Cronens Tiennere, Eller Jordeigne B?nd, Nr. 25: Mogens Bartholomeiss?n. (24 Slg.)

From the Bornholm's Jordebog 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, Ibschier Sochn, Skattehamman, Nr. 24: Mons Meyesen. . . 14 Daler, 28 ?re, 10 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Ibschier Sogn, Bunde, Nr. 24: Mougns Meyesen.

From Bornholm's Milice register of 1678:
Rulla och Mandtall paa Vester Herritz Compagnij den 6de Aprili anno 1678.
Knudscher Sogn: . . . Mogens Meuesen. . . .

Extracted from the probate for Mogens Meussen, January 28, 1685, page 123b:
Anno 1685 dend 28 Janvary, er holden skifte of deehling efter sahl. Mons Meuesen som boede og d?ede paa dend 10 gaard i Knudsker Sogn. Imellem dend sahl. mands efterlefuende hustru Boehl Hansesdaatter for hende laug verge hendes stifs?n Olle Monsen i VesterM Sogn paa eene, og dend s. mands b?rn som er en s?n og 3 d?ttre paa dend anden side. S?nnen Olle Monsen sin egen verge. Dend eldste daatter Anne Monsdaatter af landet for reiste, for hende verger Hellis Mefuesen i ?sterlaursker Sogn. Dend anden daatter Inger Monsdaatter i ekteskab med Hans Rasmussen. Dend yngste daatter Maren Monsdaatter og reist af landed, for hende verger Berthel Jensen i ?sterlaursker Sogn.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Meussen, Mogens (I26124)
 
6230 Mogens Nielsen and Kirstine probably first lived at Lindholmsg?rd, 36 Slg. ?stermarie, between 1657-59, thereafter they lived at Laueg?rd, 34 Slg. ?ker, with Kirstine's father. After Jens Brand's death in 1672, the couple moved to his inherited family farm in K?sby, namely K?sbyg?rd, 3 Slg. Rutsker, after paying "judgement-money" (kendelsespenge) owing on the farm.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
July 9, 1657: Brudepar, Nr. 9, 8 Trin. Mons Nilsen, Christine Jensdatter.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?stermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 36: Mons Nielsen. . . 12 Daler, 12 ?re, 16 Penningar.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
June 11, 1660: ?gte B?rn, Nr. 30, Fer. 2 Pent. Mons Nilss: s?n Nils i Strandby.

February 22, 1663: ?gte B?rn, Nr. 8, Sexag. Mons Nilsens d. Gertrud i Strandbye.

The N?rre Herred Tingbog (North District Lower Court register) for 1678-1684 has an entry of a court case dated September 1, 1682 (page 202b) wherein Thor Pedersen of Rutsker and Peder Esbersen summoned Mogens Nielsen of Rutsker parish for some "Jorde Penge" (land money) that should be with the 63rd farm in Klemensker where Hans Christophersen now lives. Thor Pedersen presented a settlement dated June 22, 1666.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherridt, Rydscher Sogn, Bunde, Nr. 3: Mogens Nielsen.

From the Rutsker kirkebog:
April 27, 1689: L?verdagen den 27 Aprilis christnedis Mogns Nels datter barn udi Kaasby, blef kaldet J?rgen. Baaret af Kirstene Peder Jens i Gildishuset. Fadderne var: (obscured) datter Lisbeth, og Mogns Nels egen tienestepige. Barnets moder er et arnet u-vittig menesken der hverker kan sandselske paatog hvemsker f?re sig; eller af kl?der i hver for ikke, ikke hvor barns faderen er.

Barnets moder er et arnet u-vittig menesken der hverkart kand sandselske paatog hvemsker f?re sig; eller af kl?der i hver for ikke, ikke hvor barns faderen er.

The above baptism of Mogens Nielsen's daughter Giertrud's out-of-wedlock son J?rgen states that she was a "uvittigt menesken" (dull person, evidently mentally retarded) and thus unable to identify the father of her son.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Norre Herridt, Rydschier Sogn, Nr. 3: Mogens Nielsen, er Self Ejergaard.

From the Rutsker kirkebog:
May 6, 1704: Tirsdagen den 6 Maji begravedis Mogns Nielsen i Kaasby, tota ?tas 82 aar, 7 dage.

Extracted from probate for Mogens Nielsen, May 22, 1704, page 480b:
Anno 1704 dend 22 May er efter loulig giorde tillysining holden registering, og vurdering sampt skifte og liquidation efter s. Mons Nielsen som boede og d?de paa dend 3 Jord Eiendoms gaard beliggende i Kaasbye udi Rydsker Sogn. Imellem denne s. mands efterlatte hustru Kirstene Jensdaatter, for hende er efter hendis begiering til laug v?rge anordned hendis daattermand Peder Hansen boende i Nyeker Sogn. De paa eene side, og paa anden side, denne s. mands med bem?lte sin hustru auflede b?rn som er f?rst at reigne en s?n, og 3 d?ttre. Huor af s?nnen var afgangne Niels Mogensen, som boede og d?de i Nyelarsker Sogn, og hafuer efterlatt sig en s?n ved naun Jens Nielsen, for ham er paa skifted efter hans fader til v?rge anordned hans faders s?stermand Niels Rasmussen boende i Spidlegaard i Aaekier Sogn, og nu m?tte hans stif fader J?rgen Gi?dick boende i Nyelaursker Sogn, er paa bem?lte sin stif s?ns veigne ville hafue tilsinn at hannem her paa skifted ret veder sins. Dend eldste daatter er Karen Monsdaatter i ekteskab med bem?lte Niels Rasmussen. Dend anden daatter er Giertrud Monsdaatter, 40 aar gl. for hende er nu til v?rge hende anordned hendis s?stermand Peder Hansen boende i Nyker Sogn. Dend yngste daatter er Boel Monsdaatter som er i ekteskab med bem?lte Peder Hansen. (Probate witnessed by: Per P.H.S. Hansen, Niels Rasmussen, Laurits Mogensen, J?rgen J.H.S. Hansen.)

The above probate assessed the net value of Mogens Nielsen's property at 15 Slettedaler. The widow Kirstine Jensdatter Brand was to retain the farm in her name for one year, thereafter to pay out the inheritance when the court judgement on the matter was resolved. The probate after the death of the widow Kirstine Jensdatter states that she died at Spilleg?rd, 20 Vdg. ?ker parish, the home of her daughter Karen Mogensdatter.

From the Rutsker kirkebog:
April 2, 1714: Feria Pascatis sep. Mogns Nels daatter i Kaasby, nom. Gertrud, ?tas 50 aar.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
March 5, 1717: Funij, Kirstine Jensd. Brand, over 80 aar, men hvor meget vides ike.

Extracted from probate for Kirstine Jensdatter Brand, March 31, 1717, page 544:
Anno 1717 den 31 Marty, ere m?dt paa rettens vegne H?j ?dle og Velb. Hr. General Major Ob. Comendant og Amtemand Woldemar Reedtz. . . holdt registering og vurdering paa s. Kirstene s. Mons Nielsens, som d?ede paa Spidlegaard i Aaker Sogn, hendis efterlatte gik paa denne 3 gaard i Rydscher Sogn. . . den 1 April er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og deeling efter s. Kirstene s. Mons Nielsens som d?de paa 20 K.M. Vornedegaard kaldes Spidlegaarden i Aaker Sogn det imellem denne salig qvindes efterlatte b?rn og b?rneb?rn som er 1 s?n og 3 d?ttre. Hvor af s?nnen var Niels Mogensen ved d?den er afgangne, og efter ham lever en s?n ved nafn Jens Nielsen paa 21 aar gl., for ham var til v?rge Niels Rasmussen, boende paa 20 gaard og er nu igien er hans sted for Jens Nielsen til v?rge anordnet hans stiffader Fendrich J?rgen J?dich boende i Olsker Sogn. Dend eldste daatter er Karen Monsdaatter, som er ?gteskab med bem?lte Niels Rasmussen. Dend anden denne s. qvindes daatter var Giertrud Monsdaatter, som ved d?den er afgangne, og efter hende lever J?rgen J?rgensen, sin egen v?rge, og er boende i Rydsker Sogn. Dend 3 og yngste daatter er Boel Monsdaatter, som er i ?gteskab med Svend J?rgensen i Nyker Sogn. . . en s?lfstaab. . . M.N.S. Ao. 1687. . . den s. qvindes l?s?re gods. . . var paa den 3 gaard i Kaasbye bye i Rydsker Sogn. . . den 13 Febr. 1705 af formand Peder Hansen i Rydsker Sogn. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Mogens (I01330)
 
6231 Mogens Pedersen took over the management of Sandemandsg?rd, 46 Slg. Rutsker, from his father circa 1695, and stayed there until 1736. Mogens served as Reeve (Sandemand) for North District (Nordre Herred).

From the Rutsker kirkebog:
November 10, 1695: Dominica XXV post Trinitatis viedis Mogns Peders?n og Kirstene Andersdatter.

April 17, 1701: Dominica Jubilate christendis Mogens Peders lille s?n Peder. Margrethe Morten Bohnis bar barnet. Faddere den anden var begge Hans Svens?n i Rydsker Sogn, Anders Hans?n i Hasle, Karne Rasmusdatter og Margrethe Hans Anders i Nyker Sogn.

November 23, 1704: Dominica XXVII post Trinitatis lod Mogns Peders?n i Sandemandsgaarden christne sin lille s?n blef kaldet Anders. Fadderne var Niels Anders?n, J?rgen Anders?n, min kieriste bar barnet, Mats Ibs daatter Boel, og Boel Niels Mats var iligemaade faddere.

February 24, 1741: Fredagen den 24 Febr. Sep. Mons Persen i Sandemandsgaard, gl. 76 aar, 7 menses.

January 4, 1747: Sepul. Kirstene salig Mons Pedersens i Sandemandsgaarden, 77 aar gamel.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Mogens (I01768)
 
6232 Mogens Pedersen, and his brother Michel, were co-taxpayers on their family farm S?g?rd, 19 Slg. ?stermarie, between 1654-1681. Mogens moved to Lille Bakkeg?rd, 40 Slg. ?ker, circa 1681, then moved to Dyndeg?rd, 10 Slg. Nyker, in 1688 - where he lived for the remainder of his life.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 19: Mougns Pedersen.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
November 17, 1678: Brude par, Nr. 12, 25 Trin., Mons Pedersen, Ane Esbersdatter.

September 11, 1687: B?rn at d?be, Nr. 2, 11 Sept., Mons Pedersen paa Bacchen hans barn, Ane, baaren af Maren Hans Pedersens. Fadderne vare: Niels Jensen, Rasmus Hansen, Hans Hansen og datteren Mette.

February 19, 1688: Liig, Nr. 2, Den 19 Febr., Mons Pedersens datter Ane paa Bakken.

From the Nyker kirkebog:
May 9, 1689: Christj Himmelfardtsdag blef d?bt Mogens Peders barn kaldet Ane, hende bar til daaben Ane Hl. Svends. Faddere: Povels stifs?n Lauridz, en mand af VesterM Sogen, Gunnel Jochumsdatter af R?nne, Karen Pedersdatter.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, N?cher Sogn, Bunde, Nr. 10: Mogens Pedersen.

From the Nyker kirkebog:
March 4, 1717: Onsdagen den 4 Marti blef begrafuen Mogns Pedersen fra Dyngegaarden, hans alder 91 aar gl.

March 4, 1720: Mandagen den 4 Marty blef begrafuen Ane sl. Mogns Peders fra Dyngegaarden, alder 71 aar, 8 uger.

Note: based on the names given to their daughters by Kirstine, Michel, and Peder Mogensen, their mother's given name was probably Boel/Bodil. Possibly she is the sister of Mogens Jensen (-1658-1662-) of Gamlev?ldeg?rde, 13 Slg. ?sterlars.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Mogens (I27701)
 
6233 Mogens Plom & Elisabeth Pedersdatter

Mogens Jensen Plom blev født omkring 1693, men er ikke fundet med sikkerhed.

Elisabeth Pedersdatter blev født omkring 1688, men er endnu ikke fundet. Hun kaldes flest gange for Lisbeth i kirkebogen.

Mogens Jensen blev d. 30/10 1716 trolovet med Elisabeth Pedersdatter, og parret blev gift d. 27/12 s. å. i Å kirke; desværre nævnes ingen forlovere.

5 børn født i Åker sogn:
Signe Mogensdatter * 10/1 1718; Peder Mogensen Plom d* 21/6 1722; Anne Mogensdatter d* 5/11 1724; Lars Mogensen Plom d* 19/10 1732; Hans Mogensen Plom d* 11/12 1735.

"M. Jensen udbygger" i Åker sogn nævnes i Oeders folketælling i 1771, hvor han oplyses at være 78 år, hustruen 79, og begge i første ægteskab.

Elisabeth døde i 1772, og begravet d. 17/5 fra Å kirke, 84 år gammel, skriver præsten (men det kan jo være en fejl for 80).

Mogens døde i 1773, og begravet d. 17/1 fra Å kirke, 80 år gammel, skriver præsten. Ved begravelsen kaldes han Mogens Jensen Plom, og det er den eneste gang han nævnes med fast tilnavn. 
Plum, Mogns Jensen (Plom) (I6025)
 
6234 Mogens R?mer was "Borgmester" (mayor) of Nex? in 1670, 1673, 1678 and 1680.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
November 19, 1673, page 47b: Borgemester Mogens R?mer i Nexe begriede dend dom beskrefve om Kirchens gield imod Hans Andersen ibid.

Mention of Mogens R?mer in the probate of Christian Maccab?us and Magdalene Sibylla Echstein, March 3 & October 3, 1688, pages 81b-167b: ". . . Paa skifted efter sahl. Hans Andersen Leiedring dend 12 Febrvary Ao. 1679, og 4 Juny 1680 er Edele, og Velb. Christian Maccabeus dend f?rt at v?re skyldig til samme sterfboe 96 Sldr. som der er udlagt i f?lgende maader at betalis til Borgemester Mogens R?mmer i Nex?e 7 Sldr. 2 Mk. . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
R?mer, Mogens (I13849)
 
6235 Mogens Rasmussen: "s?n af R.J., prokurator (1642-1663)", he lived at Axeltorv no. 11, in N?stved museum there is a door hammer that belonged to him (source: "N?stved historie", vol.IV, p. 68.).

From the St. Peder's kirkebog, N?stved:
November 16, 1634: Dom. 24 Trinit., Mogens Rasmusens datter Birgitte. Maren Caspers bar hende.

December 13, 1635: Dom. 3 Adventy, Mogens Rasmusens s?n Samuel. Karen Povels bar ham.

December 19, 1641: Samme dag (Dom. 4 Adventy), Hans Hiulmands datter, kaldett Maren. Karen Mogens Rasmusens bar hende.
[Mention of Mogens Rasmussen's first wife Karen in 1641.]

Circa 1642: No burial record for first wife Karen found in the St. Peder's parish register. She may have been buried in St. Morten's - the early church records survive for St. Peder's but not for St. Morten's.

May 30, 1642: Fer. 2 Penstec. som var 30 May til fropr?diken Mogns Rasmuss?n, Karen Andersdatter.

February 12, 1643: Dom. Esto, Mogens Rasmussens datter, Karen. Maren Hr. Haagens bar hende.

April 7, 1645: Feria 2 Paschatos, Mogens Rasmusens datter kaldett Malene. Margrette Lauritz Kockes bar hende.

January 16, 1648: Dom. 2 Epiphan., Mogens Rasmusens s?n, kaldett Anders. Hr. Haagen, Christian Jespersen, Anders Andersen, Kirsten Byfogetz, Malleene Wpmands, Karen Mogensdatter.

July 30, 1654: Dom. 10 Trinitatis, Mogens Rasmusens s?n, kaldett Rasmus. Anders Caspersen Skomager, Jens Kopsetter, Anne Hr. Nielses, Anne Oluf Byskriffuers, Maren Hattemagers.

September 3, 1654: Dato (Dnca 15 post Trinit.) paa St. Peders Kirckegaard med de Smaa Klocker Mogens Rasmuss?ns s?n, Rasmus, 6 uger oc 1 dag gammel.

April 29, 1660: Dom. Qvasimodogeniti, 29 April, Mogens Rasmus?ns barn ved naffn Rasmus. Caren Kasper Dikkens bar det. Fadd: Johan Korst, Hans Sadelmager, Hans (Morlenhoft?), Kirsten Hr. Manders, Christenze Hornemands, Barbara Hansdaatter.

March 6, 1664: Den 6 Mart. begraff Mogens Rassmussens s?hn, nafnlig Rassmus, ?t. 4 exe 2bo mens.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasmussen, Mogens (I53634)
 
6236 Mogens Uf is mentioned by name in documents dating from 1533 to 1562. The first mention of Mogens UF can be found in a document from 1533, held in the State Archives (printed in J.R. H?bertz "Aktstykker til Bornholms Historie 1327-1621", K?benhavn, 1852); on this document can be seen Mogens Uf's seal showing his coat of arms (v?ben): on a red field a blue (sinister) diagonal brace covered by three golden acorns (i r?dt en bl? (sinister) skr?bj?lke med tre gule agern); on the helmet: two vesselhorns horizontally divided, one coloured red/blue, the other blue/red, and between the vesselhorns a tiny oak-branch with three golden acorns (to vesselhorn delt mellem r?dt/bl?t og bl?t/r?dt, hvorimellem st?r en liden kvist med 3 gyldne agern).

It was a this point, circa 1535, that the King appointed "Maaghns W" as the new chief justice. Along with the appointment came "fri ejendom" (freehold ownership) rights to property, similiar to that of the nobility on Sk?ne. This meant that he received full tax-exemption for all his landholdings on Bornholm. The document of 1533 shows us that Mogens had two of his farms in Ibsker parish, R?geskovsg?rd and an adjacent farm, re-classified as freeman-farms.

As Mogens was a native Bornholmer he soon became embroiled in violent disagreements with the L?beck commander Bernt Knop. It got to the point where, in order to save his life, Mogens Uf was forced to flee to Sk?ne (then still Danish, but now part of Sverige/Sweden). There his bride-to-be Berete Kyrning's family had an estate-farm called Oddersberg (now Oddensberga), and it was there they were married; she was of old Danish-Sk?ne ancestry. An alternate spelling for her surname is: Kj?rning. As was customary with the nobility in Sk?ne province, Mogens Uf was bestowed Oddersberg (now spelled Odensberga) estate as part of the marriage dowry.

The second time is in a letter dated August 20, 1535 from King Christian III to the chief justice (Landsdommer) of Bornholm, Mogens Uf. The Danish King had "mortgaged" Bornholm to L?beck for a period of 50 years, starting around 1525. Mogens Uf took over the post of chief justice after Jens Hansen (Myre), who had been the leader of a revolt against the L?beck commander, Bernt Knop; the revolt was defeated.

After a period of time Bernt Knop was forced to give up his command of Hammershus Fortress, and in 1562 Mogens Uf was able to return as Chief Justice to Bornholm. Whereupon he took up residence at "Raagelundsgaarden" (later called: R?geskovsg?rd), 22 Slg. in Ibsker parish. He also owned Store Frig?rd, 4 Vdg. in ?stermarie parish from 1562 (which at the time known as Raagesholm). On August 20, 1562 he was appointed chief-bailiff for the district (jurisdiktfoged). By the end of 1563, L?beck's representative on Bornholm, Sveder Ketting, wrote to the King of Denmark complaining about Mogens Uf - asking that he be removed from his position. Sveder Ketting was of the opinion that Mogens Uf was not right for the job, and disputed his authority over the general populace on Bornholm. He also complained that Mogens Uf was mostly away in Sk?ne, looking after his property there, and as a result he achieved very little. In spite of these charges, Mogens Uf held the position of Chief Justice until his death, which is said to have been in the New Year holiday season of 1565.

Berete Kyrning and Mogens Uf had four sons and four daughters. Fate took all four fractious sons - they all died fairly young without having fathered any sons. Of the four sons (Peder, Philip, Hans and Esbern) only Peder merits any credit: he was a "V?bner" (arms carrier), and in 1556 he became a member of the Upper House of the Parliament (landsting) based in ?kirkeby. As he died without any heirs, his sister Margrethe and her husband inherited his freehold farm Skovsholm in Ibsker parish.

Berete Kyrning was still alive in 1580, at which time she complained to the King about her sons Philip Uf and Hans Uf having jailed her daughter Sidsel in Christiansand, in Sk?ne, for a debt they could not prove was owed to them. The King ordered them to free their sister. Source: "Landet Borringholm - Bornholmsk-skanske sl?gtskr?dse", part 2, by Sigvard Mahler Dam, SAXO, 1986.

Mogens Uf's son "Mester Peder W" was one of the 17 men named as being in attendance at the "Frimandsm?det" held on September 6, 1572: 1. Jacob Iversen, Landsdommer, 2. Mester Peder W (= Peder Uf), the brothers 3. Peder Hansen and 4. Bent Hansen, 5. J?rgen Pedersen, 6. Peder (Madsen) Kofoed, 7. Oluf Madsen, 8. Oluf Bagge, 9. Hans Mogensen, since he was away in the service of the crown, he was represented by his father Mogens Hansen, 10. Peder (Hansen) Myre, 11. J?rgen Gagge, 12. Berent Hansen (= Berild Hansen), 13. Laurids Pedersen, 14. Jens (Madsen) Kofoed, 15. Christen (Clausen) Ki?ller, 16. Peder Hansen (Uf), and 17. Hans (Madsen) Kofoed. Three advisers to the Danish Parliment (Rigsr?der) had been sent to preside over the meeting, namely: Bi?rn Kaas of Starupgaard, Bi?rn Andersen of Stenholt, and J?rgen Marsvin of Dyb?k. The group expressed heartfelt and solemn words about faithful service to the crown; and it seems they had an inkling of things to come, and therefore begged the King not to let himself be "seduced" by L?beck's representative Sveder Ketting, "because you might expect that L?beck only plotted to keep our island under their yoke." This was during the period in which Bornholm was strongly under the influence (and rulership) of the Hanseatic League free-city of L?beck; the Bornholmers felt greatly put upon by the high taxes, unfair rules, and high-handedness of the L?beckers. Contrary to the opinion of latter historians they must have convinced the envoys, as on the 9th of September the freemen were granted the right to gather shipwrecks from the beaches, hunt in the woods, as well as given full authority over their servants - a great victory for the freemen.

The following has been extracted from a translation of the article "Landsdommer-patriciatet p? Bornholm", part 1, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1987:

Mogens Uf:
Now a new chief justice was needed, and the king wanted a man who had the strength to oppose the L?beckers - which is obvious from the ensuing correspondence. On August 20th 1535 we see that Mogens Uf was the chosen man, and that in return he received tax exemption on his property. He had been in a long drawn out conflict over property rights: his father, Oluf Tuesen, had had a dispute with the command for Hammershus, Christiern van Haffn, and was killed by him; the archbishop then confiscated Oluf's farms to be taxed by the church. This happened around 1500, and Oluf's widow was left with their under-aged son, although she was generously helped by her two very influential brothers: Chief Justice Anders Uf (her half-brother), and Oluf Ottesen (her full-brother). They apparently freed her inherited properties and later bought some parts of it; sadly this resulted in the Uf-family becoming entangled in another lengthy inheritance dispute between Mogens Uf on the one side, and 3 siblings, Oluf and Peder Hansen Uf, and their sister Gunhild, on the other side. At issue was the inheritance after Otte Pedersen (documents regarding this can be found in the chancellor's legal records). (see note nr. 18)

In any case, this fight was yet to happen. At the time Mogens Uf was appointed as chief justice the king sent an open letter to Bornholm's populace, informing them that Mogens was being sent to help free them from the L?beckers rule. There was cause for optimism, as L?beck's proud fleed had been defeated off Bornholm's coast on June 9th, and now was the time keep up the pressure. On September 6th, when Mogens Uf had been justice for only 14 days, a letter from the king arrived stating that ships, with soldiers and horses, were being dispatched. The letter was probably read aloud at a Landsting gathering, as the men made a stand south of ?kirkeby, near Egla Meadow, and there they waited for the reinforcements. . . which never arrived! The ships had encountered a bad storm and were blown way past Bornholm. However, the L?beckers reached Bornholm with 500 soldiers and completely overpowered the peasant-army. Following many arrests, punishments and hangings, even Mogens Uf was taken prisoner and put into Hammershus. In a court case from September 8th 1555 it was claimed that Mogens Uf had not kept his promise as a nobleman! He had obtained permission from the L?beck commander in Hammershus to sail to the Hanseatic city of Stralsund, but out at sea he persuaded the Bornholm skipper to sail him over to Sk?ne instead, where his betrothed Berete Kyrning sat waiting for him at Oddersberga estate.

Mogens Uf's time as chief justice was very brief - at most 2 years, but later he returned to Bornholm in the position of bailiff to manage what had formerly had belonged to the Archbishop of Lund. He married Berete and they eventually had eight children, four boys and four daughters. Their daughter Margrethe was the mother of a future chief justice, Christen Clausen.

Mogens Uf's coat of arms is well documented, as with his marriage to Berete this Bornholm freeman gained entry into the rolls of the noble families. His seal can still be found intact on a letter from 1533, and his coat of arms is identical to the one shown in the rolls: on a red field a blue (left leaning) diagonal brace covered by three gold acorns (i r?dt en bl? sinistervendt skr?bj?lke belagt med tre guldne agern); on the helmet: two vesselhorns horizontally divided, one coloured red/blue, the other blue/red, and between the vesselhorns a tiny oak-branch with three golden acorns (to vesselhorn delt mellem r?dt/bl?t og bl?t/r?dt, hvorimellem st?r en liden kvist med 3 gyldne agern). (note 19)

Notes:
18) On Oluf Tuesen's fate see "SAXO", 1986 edition, page 83. Mogens Uf states in a Herredagsdom (Herredags Dombog nr. 1, 1537-1541, folio 82, RA), that his mother was the sister of Canon Peder Uf of Lund, but since she was not mentioned in Anders Galen's will of 1511 (see note nr. 10) she must only be a half-sister to Peder Uf (same father), and a full sister to Oluf Ottesen (Uf).

19) Mogens Uf's seal is found in "Danske Adelige Sigiller", by A. Thiset, F.II, nr. 1. The colours to be found in the following publications: "Thott'ske Samlinger 1104-2", folio 43 (on the acorns are coloured!). "Kall'ske Samlinger 124-fol.", folio 68, Thisett's collection in the Rigsarkivet - where Mogens Uf is placed under his wife's family-name of Kyrning, with a reference to Tale Ulfstand's family-records, wherein we might find mention of their coat of arms, etc.

From "Bornholmske Samlinger", 1/8, page 128:
June 15, 1582, Knight (Ridder) Philip Uf, brother of Margrethe Uf, was the defendant in a judgment made by Bornholm's Upper House of Parliament, which judged him guilty of having killed mid-march 1581 his brother Esbern Uf. He accused his brother-in-law Christen Clausen Kj?ller of the murder, but Christen was acquitted.

There is some dispute surrounding the parenthood of Mogens Uf, some say he might be the son of Oluf Tuesen and his wife - the daughter of Otte Pedersen Uf; others think he might be the son of Anders Uf and Anne Sevidsdatter. The same debate surrounds Gunhild, wife of Mads Kofoed. In 1547 Mogens took Gunhild to court in a dispute over an inheritance from Oluf Tuesen. The fact that Oluf Tuesen was a previous owner of R?gelundsg?rd (the same farm that was confiscated by Archbishop Byrge after Oluf was executed by Commander Kristiern van Haffn circa 1500), leads me to lend greater credance to the assertion by Sigvard Mahler Dam (in his article: "De bornholmske v?bnersl?gter Uf og Splid", Heraldisk Tidsskrift, 1982) that Oluf Tuesen is the father of Mogens Uf.

The "Landbohistorisk Selskab, Adkomstregistrering 1513-50" has the following entry for the years 1535 (203) and 1537 (217):
Uf (II), Mogens Olufsen, til Odersberga, havde Bornholm len, (d?d mellem 1563-1566), gift med Berete Poulsdatter Kyrning.

So it would seem that the Danish Landbohistorisk Selskab (Countryman History Society) has information showing that Mogens' patronym was "Olufsen"; and further, agrees that Berete's patronym was "Poulsdatter"! This would seem to point to Mogens Uf being the son of Oluf Tuesen and the daughter of Otte Pedersen Uf.

From the "Dansk adelsv?bner, en heraldisk n?gle", page 469, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, K?benhavn:
Uf "I". V?ben: En sparre (r?d i hvidt? se Heraldisk Tidsskrift nr. 23, 1971, side 111). Hjelmfigur unkendt. Uradel, Sk?ne. Niels Uf 1302; Oluf Ottesen, landsdommer p? Bornholm 1522. NDA side 299.

(The above translated to English:)
Uf "I". Coat of arms: A chevron (red on white? see Heraldisk Tidsskrift, nr. 23, 1971, page 111). Helmet-design unknown. Noble origins: Sk?ne. Niels Uf in 1302; Oluf Ottesen, chief justice for Bornholm in 1522. See: NDA, page 299.

From the "Dansk adelsv?bner, en heraldisk n?gle", page 457, by Sven Tito Achen, Politikens Forlag, 1973, K?benhavn:
Uf "II". V?ben: I r?dt en bl? (sinister) skr?bj?lke belagt med tre gule agern. P? hjelm en stilk med tre gule agern mellem to vesselhorn tv?rdlt r?dt/bl?t og bl?t/r?dt. Uradel, Sk?ne. Har muligvis sit navn fra sl?gten Uf "I" (se side 469). Mogens Uf til Oddersberg 1533; Hans Uf til Gundestrup 1586. Se NDA side 299.

(The above translated to English:)
Uf "II". Coat of arms: in red or blue a (sinister) diagonal brace covered by three gold acorns. On the helmet a stalk with three gold acorns between two vesselhorns transverse partitioned in red/blue and blue/red. Noble origin: Sk?ne. Possibly received name from family Uf "I" (see page 469). Mogens Uf of Oddersberg in 1533; Hans Uf of Gundestrup in 1586. See: NDA, page 299.

Note: Gundestrup is now called Gunnarstorp, of which there are two in Sk?ne: 1) Vrams Gunnarstorp in Norra Vrams parish, Luggude district, and 2) or Kulla Gunnarstorp in Allerums parish, S?dra ?sbo district.

On the rise and fall of the Danish kingdom:
Under King Valdemar II, reigned 1202-1241, the Danish kingdom reached its greatest size. He conquered Pomerania, Estonia, and parts of Mecklenburg; was sovereign over all of Denmark, the south-western coastal provinces on the Svensk/Swedish peninsula, and had dominion over the entire Baltic Sea coast-line. The Union of Kalmar, in 1397, united the kingdoms of Danmark, Sweden and Norway for 126 years. Sveden and a portion of Finland seceded in 1523; Norway declared itself independence in 1814; and Island/Iceland became independent in 1944. Kalaallit Nunat/Greenland and the F?royar/Faeroes are still under Danish rule.

The Svensker/Swedes declared war on Denmark in 1643, invaded Jylland and Sk?ne and on June 29, 1644 defeated the Danish fleet. In the resulting "Peace of Br?msebro" of 1645, Danmark ceded to Sweden the islands ?sel and Gotland, the provinces J?mtland, H?rjedalen and Halland - the latter for thirty years (however, it was never returned). Later Sk?ne, Blekinge, and Bohus, all Danish provinces for 500 years, were lost to Sweden as a result of the "Peace of Roskilde", signed in 1658. The territory of Sk?ne now comprises the counties (l?ns) of Malm?hus and Kristianstad.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Uf, Mogens (I00480)
 
6237 Mons Munch first resided at Kirkebog?rd, 11 Vdg. ?sterlars, from circa 1645 until circa 1661. He then he moved to Knarreg?rd, 47 Slg. ?sterlars sometime around 1662; and finally moving back to his family farm Daleg?rd, 31 Slg. ?sterlars, sometime before 1675.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?ster Laurskier Sochn, Kyrkehemman: Mons Munck. . . 8 Daler, 19 ?re, 8 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Laurschier Sogn, Bunde, Nr. 47: Jep Laursen og Esb?rn Laursen.

From Bornholm's Jordebog, March 25, 1663:
?sterlaurids Sogn, Nr. 47: Mogens Munck.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
June 7, 1675, page 24a: . . . Iligemaade den 41 bunde kom iche heller giffue eller gi?re nogen echter, saa og den 28 Hans Monsen, 31 Mons Munch er og for armed at di iche kand giffue mere en halfue echter. . . .

April 24, 1676, page 53b: Rigtig resterende restandtz paa huis som H?y Velbaarne Frue Fru Rigitze Grubes udlagde skatte b?nder, vaarneder, udbyger og gaardmend udi ?ster Larskiersogen skyldig ehr eftter jordboges udvisning og restantzens indhold, som er for Anno 1675 under tagen echte pengene for bemelte aar. Huilche er som f?lger: . . . 31. Mons Munch 4 Dr. 2 Sk. . . .

April 2, 1677, page 94b: Rigtig resterende restandz paa huis som H?y Edle Velbarne Frue Fru Rigidze Grubbe hindis Velb. - udlagde skatte b?nder og varneder udi ?ster Larskersogen skyldig er eftter Jorde Bogens uduisning og restandzens indhold, som er for Anno 1676 undertagne ecte pengen som her udi for bemelte aar icke er beregned. Huilcket er som f?lger - ?sterlarskersogen: . . . 31. Mons Munch, 3 Dr. 1 Mk. 6 Sk. . . .

October 20, 1679: Rigtig restende restantz paa huis en deel hendes naades H?y Excelentz Inde, H?y Velbaarne Frue Frue Rigitze Grubes udlagde skatte b?nder og vaarn?der udi ?ster Larskiersogn skyldig er bleffuen med egtepengene for aar 1678 som f?lger ?ster Larskiersogen: . . . 31. Mogens Munch rester egte penge 6 Dr. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1689:
?sterherridt, ?sterlauerscher Sogn, Bunde, Nr. 31: gl. Mons Munk.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
?ster Herridt, ?sterlauerscher Sogn, Nr. 31: Mougens Munk, er Self Ejergaard.

Mogens Munch may possibly be a decendant of Hans Olufsen, clergyman (Pr?st) for Svaneke-Ibsker. Hans Olufsen was previously a munk in Sk?ne province, and may possibly be the forefather of the Munch/Munk surname on Bornholm.

Extracted from the probate for Hanne Thomasdatter, September 27, 1693, page 244b:
Anno 1693 den 27 September, er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt schifte og deehling, efter Mogens Munks sal. hustru Hanna Thomasdaatter som boede og d?de paa den 31 Jord Eiendoms gaard beliggende udi ?sterlaursker Sogn. Imellem den sal. quindes efterlatte hosbonde bemelte Mogens Munk paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede b?rn som er 5 s?nner med deris b?rn nemlig: Dend eldste s?n Hans Munk i ?sterlaursker Sogn, sin egen verge. Dend anden s?n var salig Mons Munk i Sosse i VesterM Sogn, efter ham igien lefuer 5 d?ttre med deris tilfore til satte vergere, og formyndere. Den 3de s?n Lars Munk i VesterM Sogn, og sin egen verge. Den 4 s?n var sal. Thomas Munk, efter hannem igien leuer en s?n ved naun Thomas Thomasen med sin verge forhen Hans Munk. Den yngste s?n Olluf Munk, sin egen verge. . . Peder Hellisen i Sosse i VesterM Sogn er skyldig efter hans formands sal. Mons Munks skiftebref den 15 December 1692, for l?s?re som myndlingen Kirstene Monsdaatter, for huilken gamel Mons Munk nu verger tilkom. . . Olluf Nielsen i ?sterlaursker Sogn m?tte her paa sterfboet,og fremlagte en obligation, datered den 24 December 1674, i hiulken hannem af Mons Munk er giort for sichering i en eng som er beliggende til denne 31 gaard. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Munch, Mogens (I08279)
 
6238 Morten Aristsen was possibly born 1620-25. After Kirkebog?rd, 5 Vdg. Rutsker parish, which he had taken over in 1644. Lastly he is known to have lived at Dammeg?rd, 20 Slg. Pedersker, in 1672 - which he had inherited from his father. First married to a daughter of Hans Andersen Fyhn of Store Munkeg?rd, 32 Slg. ?ker; her given name is not known, but may have been Maren. Morten Aristsen's second marriage was to a daughter Laurids Andersen of N?rreg?rd, 1 Slg. Nyker - their son Niels Mortensen inherited N?rreg?rd. Morten Aristsen's probate was held on March 11, 1678.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Rydscker Sochn, Kyrckehemman: Morten Aridtsen. . . 10 Daler, 23 ?re, 4 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1661:
Norre Herridt, Rydschier Sogn, Waarneder: Morten Aridtsen.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Rydschier Sogn, Vaarneder: Morten Aridtsen.

From Bornholm's Jordebog, March 25, 1663:
Rydsker Sogn, Vaarn?de: Morten Aristsen.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
May 1, 1672: page 16a: Morten Aristsen i Persker Sogn f?rste gang laugbyder her til landzting den 20 gaard i Persker Sogn eftter hiemtings lou bydelses indhold.

May 22, 1672, page 20a: Mortten Aristsen i Persker Sogn anden gang lougbyder den 20 gaard i Persker Sogn hand paaboer, eftter hiemtings laugbydelses indhold.

June 5, 1672, page 23a: Morten Aristsen lade trede gange lougbyde den 20 gaard i Persker Sogn. Effter forige angifvende og hiemtings lougbydelses indhold ting buden forelagt dend at for kynde endnu.

June 19, 1672: Morten Aristsen leder firde gang her til landzting lougbyde den 20 g. i Persker Sogn. Eftter forige angiffvende og hiemtings lougbydelses indhold, ting buden bekiende dend at hafve for kyndt.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
February 15, 1678, page 5a: Hans Mortensen i Rutsker Sogn paa sin fader Morten Aristsen vegne i Pedersker Sogn st?vnede Hans Knudsen i Klemensker, som lovede at svare til n?ste ting. (Hans Mortensen of Rutsker parish on his father Morten Aristsen's behalf in Pedersker parish summoned Hans Knudsen of Klemensker, who promised to respond at the next court session.)

In the February 25, 1697 probate of Anders Mortensen, we find the following information: "dend eldste s?n er Jens Andersen paa 18 aar gammel, for hannem er til verge anordnet fader broderen Hans Morttensen boende i Clemmedsker Sogn", also: "Den anden s?n Mortten Andersen paa 11 aar gl., for hannem er til verge andordnet Niels Morttensen boende i Nyker Sogn"; and "Peder Hansen paa 51 gaard i Aaker Sogn m?tte her paa sterfboet og fremlagd en Velb. Hr. Landsdommer Mathias Raschis afsagde Landstings dom daterit dend 31 Marty 1680 med indhold it sahl. Mortten Aristsen, denne sl. mand Anders Mortensens afd?de fader, have ved vuelding som formand udi en op krefuelse, till en samfrender forretning skal hafue for er retted bemelte Peder Hansen og hans med arfuinger, ved samme sin forretnings velouglige ophold dend 9 Marty 1677, des aar soge sl. Mortten Aristsen eller hans arfuinger i ber?rte dom. . . denne sl. mand indtet skal hafue arfuet efter sin sl. fader, som det efter hannem nemlig sl. Morten Aristsen er gangne skiftebref der er daterit dend 11 Marty 1678 vidre ved vaster, og som Hans Mortensen i Clemmedsker Sogn, lige saauell som denne sl. mand vurde suare till denne pratention, der som de hafde arfuet noget efter ber?rtte deris sl. fader".

Further, in the October 24, 1738 probate for Niels Mortensen, we find: "Dend 3 s?n Hans Mortensen paa 6 aar gl., som og nu er myndlingens n?r s?dskende barn Hans Aristsen i Klemedsker Sogn". This Hans Aristsen must be the Hans Aristsen (before 1715-1771) of Lundsg?rd, 4 Vdg. Klemensker. Hans Aristsen is the son of Arist Hansen (c.1674-1746) and Boel Thorsdatter (c.1674-1747) of Halleg?rd, 6 Slg. Nyker. Arist Hansen is the son of Hans Mortensen (c.1645-1715) and Anne Jensdatter (c.1650-1719) of Torneg?rd, 48 Slg. Klemensker. Thus it seems likely that Hans Mortensen and Niels Mortensen are brothers. - Norman Madsen

Mention of son Niels Mortensen in the probate for Hans Olufsen Schou, June 4, 1703, page 445:
Anno 1703 dend 4 Junius er holden registering efter Erlig og Velakte nu salig mand Hans Ollufsen Skou, som boede, og d?de paa 18tende Jord Eiendoms gaard beliggende her i R?estan. . . fremlagt daterit den 17 October Anno 1676 lydende paa 40 Dr. indfart udi ved huilken Niels Mortensens sidste obligation dend f?rste b?ret v?re op hafuet d?d og mag til l?s, og som Niels Mortensen med Niels Staale beviiser at Niels Mortensen. . . som Niels Staales fader s. Jep Staale til Niels Mortensens morfader s. Lars Andersen hafue udgifuen for huilken haand skrift s. Hans Olufsen hafue taget. . . paa skifted efter hendes s. mand s. Claus Nielsen, som boede, og d?de i Nyeker Sogn. . . .

The above probate tells us that Niels Mortensen's mother's father was Laurids Andersen of Nyker. Niels Mortensen resided at N?rreg?rd, 1 Slg. Nyker, and the 1658 Jordebog tells us that a Laurids Andersen was the taxpayer for that same farm. Kure's farm-list states that Laurids Andersen was resident at N?rreg?rd in 1622, and that his widow (named Anne) held the farm in 1671.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Aristsen, Morten (I01478)
 
6239 Morten Bohn Henningsen's seal from April 10, 1626 names him as: Morten Boen Henningsen. He is recorded as being town bailiff (Byfoged) for R?nne in 1629/30, and in 1630 as being an alderman (R?dmand). His name is inscribed onto the christening font in R?nne Church as Alderman (R?dmand) for R?nne township (k?bstad) in 1644 and 1645. A document dated June 26, 1648 show us that Morten Bohn Henningsen was still one of R?nne's five aldermen (R?dm?nd), namely: "Morten Bone, Claus Kamb sen., Claus Kamb jun., Herman Bon Mortensen, Hermand Boen Clausen."

Morten Bohn is mentioned in a gift-letter dated 1630 herein which Alderman Holger Madsen of R?nne, on behalf of his wife's sister, gives a farm in Olsker parish to the R?nne Church and Hospital.

Towards this end Holger Madsen ". . . og hafuer wenlig ambedet Erlige og Welagte M?nd Michel Hartwig - Borgemester, J?rgen Franck, Claus Hermandsen, Morten Bohn - Raadm?nd, og Knud Jensen, Byeskrifuer, med mig til Witterlighed at besegle og vnderskrifue, Datum R?nne den 8de Martij Anno 1630."

Translated to english: ". . . and has kindly requested these Honest and Highly Esteemed Gentlemen: Mayor Michel Hartwig, Aldermen J?rgen Franck, Claus Hermansen, Morten Bohn, and Town-clerk Knud Jensen, to witness this transfer document with their signatures and seals. Dated R?nne the 8th of March in the year 1630."

Until the middle of the 1800s a gravestone was kept inside R?nne Church bearing the following inscription:
"Jeg begierer at forl?ses og v?re med Christo. Phil. I. Denne Steen og Sted h?rer Morten Boen, hans Hustru, B?rn og Arvinger til. Anno. . . den 19de Martii d?de Morten Boen, Borger udi R?nde oc Liger her under Begrafven. . . September. . . d?de J?rgen Mortensen. . . d. 7 August . . . d?de Elisabeth Mortensdaater; Gud give dennem med alle Tro Cristne en Gl?delig opstandelse".

"I pray for release to be with Christ. Phil. I. This stone and place belong to Morten Bone, his wife, children and heirs. In the year. . . March 19, Morten Bone died, citizen of R?nne, and lies buried. . . September. . . died J?rgen Mortensen. . . 7 August died Elisabeth Mortensdatter, may God grant them a joyous Resurrection together with all true Believers."

The bottom of the stone was marked simply: M.B. and K.M.D., it was also embellished with a carving of the four Evangelists, and hourglass and a skull. Unfortunately, all the gravestones were removed from the church and destroyed by neglect - for a long period they were laid down in a path around the churchyard, and the inscriptions became impossible to decipher. Around 1870 they were cut into small pieces for the fence around the churchyard.

Mention of the Bohn family in the probate for Mogens Jensen, January 19, 1685, page 118b:
Anno 1685 dend 19 Janvary, er efter loulig giorde tillysning, holden rigistering, og vurdering, sampt skifte, og deehling, efter s. Mons Jensen som boede, og d?de, paa dend 34 gaard i Boehlsker Sogn. . . Mons. J?rgen Bohne Morttensen fordred paa sin s. moders veigne efter handskrift og pantebref, af Datto dend 29 Martj Ao. 1679, Capit. 149 Sldr. rentte i 5 aar, @ 5 procento til 29 Martj Ao. 1685, er 37 Dr. 1 Mk., er in alles penge 186 Sldr. 1 Mk. Endnu andgafuis at s. Mons Jensen skal v?re skyldig til s. Barbra s. Herman Bohne Morttensens arfuinger penge 12 Sldr. for disse forhen 186 Sldr. 1 Mk., er giort endnusing i dend 34 gaard i Bohlsker Sogn. . . Lisebeth s. Claus Bohnes i R?nne fordred efter handskrift som er 25 Sldr. derfor en Eng i pandt fra forhen 34 gaard, kalded Sualsbech. . . .

Mention of the Bohn family in the probate for Elsebeth Hansdatter, November 18, 1692, page 189b:
Anno 1692 den 18 November er holden registering og vurdering sampt skifte og deehling, efter Erlig og Mand Haste Sergiant, Michel Hartuigs sal. hustru Elsebeth Hansdaatter, som boede, og d?de paa den 22 Jord Eiendegaard, beligende udi Knudsker Sogn. . . Efter en af Elisabeth sal. Claus Bohnis til Michel Hartuig gifuer assignation og anvisning til sal. J?rgen Bohne Mortensen i R?nne daterit R?nne dend 29 October 1689 under hendis egen hand, befindes Elisabeth sal. Claus Bohnis her til sterfboet der efter skyldig at v?re fembten Rix Dr. er 22 Sldr. 2 Mk. . . Efter it ki?bebref udgifued af Barbara sal. Borgemester Herman Bohne Mortensens i R?nne til Michel Hartuig paa denne 22 gaard i Knudsker Sogn, datered dend 12 Janvary Ao. 1678, og anden Vester Herrits ting af Barbara s. Herman Bohne Mortensens daatterman Jens Hansen i R?nne paa hendis vegne ved staaet dend 31 Janvary Ao. 1678 befindes at ber?rte gaard af Michel Hartuig er ki?bt. . . Bort schyldige gield Borgemester Morten Bohne i Hasle fremblagde it pantebref udgifued af Michel Hartuig daterit dend 12 Janvary Ao. 1678. . . Huilken obligation med paa dragne rente sal. Barbara Herman Bohne Mortensens arfuinger efter af reigning alle er lodtagne, da skifte efter dend sal. Matrona blef holden passerit dend 2 April 1685. . . Huor af sal. J?rgen Bohne Mortensen. . . Huilken summa Elisabeth sal. Claus Bohnis hafuer opbaared, og bekommed, som med quitering af hende udgifuen dend 28 October 1689, som blef her i dag fremblagt af beuistis, og var tillige med hende underskrefuen af hendis suoger Claus Hartuig i R?nne, og hendis skolemester J?rgen Rask. . . Michel Hartuig til sal. Barbra Herman Bohne Mortensens sterfboe skyldig var til kommer foruden de resterende otten Sldr. til sal. J?rgen Bohnis sterfboe, og de 33 Sldr. til Morten Bohne, Hans Markman paa sin hustruis vegne, Peder Hansen paa Blyekoppegaarden paa sin hustruis vegne, og Mads, og Morten Kofoed paa deris sal. moders vegne. . . .

Mention of the Bohn family in the probate for Hans Olufsen Kofoed, November 16, 1694, page 18:
Anno 1694 dend 16 November, med paa folgende dato er efter loulig giorde tillysning inden Herritsting, og Langsting, holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling efter Erlig, og Mandhaste nu sal. Corporal Hans Koefoed Ollufsen som boede, og d?de paa dend 50 Jordejendom gaard kaldis Ladegaarden beliggende udi Clemmedsker Sogn. Imellem denne sal. mands efterlefuende hustru Marne Ibsdaatter, for hende blef til laugverge anordned hendis s?stermand Olluf Nielsen i Gr?dbye i Aaekier Sogn, paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede b?rn som er 8 s?nner, og 2 d?ttre. Huor af den eldste s?n er Olle Koefoed, boende i VesterM Sogn, sin egen verge. Dend anden s?n Claus Koefoed, og sin egen verge. Dend tredie s?n Jens Koefoed som er uden land, i hans absens er for hannem til verge anordned Henning K?ller i Olsker Sogn hans svoger. Dend 4de s?n Peder Koefoed 16 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Hans Bendtsen i Clemmedsker Sogn. Dend 5te s?n Matthias Koefoed paa 13de aar gammel, for hannem er til verge anordnet J?rgen Svendsen i Aaebye i Nykier Sogn. Dend 6te s?n J?rgen Koefoed paa 12 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Thobias Jocumsen i Aaekier Sogn. Dend 7te s?n Hans Koefoed paa 10de aar gammel, for hannem er til verge anordnet hans broder Claus Koefoed i Clemmedsker Sogn. Dend yngste s?n Jacob Koefoed paa 7 aar gammel, for hannem er til verge anordnet hans broder Olle Koefoed i VesterM Sogn. Dend eldste daatter Sidzele Koefoedsdaatter 20 aar gammel, for hende verger Lars Hansen i Boesgaard i Clemmedsker Sogn. Dend yngste daatter Margrete Koefoedsdaatter, 18 aar gl., for hende verge Hans Andersen i Schougaarden i Nykier Sogn. . . Item Poul Aristsen er og skyldig af ded 15 Wornet i VesterM Sogn. . . Oluf Koefoed i VesterM Sogn er skyldig befuen for Ao. 1694, af ded 15 Wornet i VesterM Sogn landgielde. . . Saa blef angifuen efter skrefne pratensioner huor til en giort udleg som f?lger, Byefougden Hans Ollufsen Skou i R?nne, her paa skifte steded comparetet, og paa sal. J?rgen Bohne ibidem, hans arfuinger, og creditorers veigne, loed her i skifte for hand lingen protocollere en udskrift af sal. Barbra sal. Borgemester Herman Bohne Mortensens skifte for handling, saa vel som udskrift af dend skifte for handling, efter sal. forhen J?rgen Bohne Mortensen som indeholder det som denne sal. mand Hans Kofoed Ollufsen, som boede og d?de her paa Ladegaarden er skyldig. . . skiftebrefued ganged efter dend sallig Matrone Barbra sal. Borgemester Hermand Bohne Morttensens af dato dend 2 April 1685, Hans Koefoed paa Ladegaarden udi Clemmedsker Sogn efter af regning, og rigtig regneskab, til den 5 Febr. 1685, blef skyldig til boet, bog gield som hand ved staaet retat v?re 200 Sldr. 3 Mk. 10 Sk. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Henningsen, Morten Bohn (I00983)
 
6240 Morten Christensen Hegelund was a "Borger" (Burgher) and "R?dmand" (Alderman) circa 1525-1560 in Viborg. His son, S?ren, would also later become an Alderman. His son Christen was enrolled on January 6, 1561 in the University of Wittenberg as "Christianus H?gelius, Danus".

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hegelund, Morten Christensen (I00326)
 
6241 Morten Hansen is recorded in Bornholm's Jordeb?ger as the taxpayer for Smedeg?rd (later named Sorteg?rd), 21 Slg. Ibsker, in 1616, 1623, 1624, 1625, 1626, 1651, 1658 and 1662. He is probably the son of the prevous resident of 21 Slg. Ibsker, namely Hans Olufsen, who is recorded as the resident in 1598 and 1611.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Jibscher Sougn, Cronens Tiennere, Eller Jordeigne B?nd, Nr. 21: Mortenn Hanss?nn.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, Ibschier Sochn, Skattehemman, Nr. 21: Morten Hansen. . . 13 Daler, 13 ?re, 6 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Ibschier Sogn, Bunde, Nr. 21: Morten Hansen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Morten (I21593)
 
6242 Morten Hermansen Bohn was a "Borger" (Burgher), "Handelsmand" (Tradesman), and "Kaptajn (Captain) in Hasle; by 1687 he had become the "Borgmester" (Mayor) of Hasle. Morten and his wife, Margrethe Poulsdatter Ancher, had 5 children. Their youngest son, Poul Mortensen Bohn went abroad as a mercenary soldier. He ended up in charge of the Engineering-Corps for Empress Maria Theresa of Austria. He is said to have married an Austrian noble-woman and to have been buried in Stephan's Church in Vienna.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bohn, Morten Hermansen (I01600)
 
6243 Morten Jacobsen first lived at Tyndekuldeg?rd, 15 Slg. Klemensker, from 1678 to circa 1680, then moved to Bjergeg?rd, 29 Slg. Klemensker, where he resided until his death in 1702.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
Herefter N?rre Herreds restancer for 1678, i Klemensker. . . Nr. 15: Morten Jacobsen - 2 Daler 23 Mark 10 Skilling.

ebruary 6, 1680, page 65b: Amtsskriver og Ridefoged August Dechner st?vnede Morten Jacobsen i Klemensker for lejermaal, som han havde begaaet paa den 15 gaard. Sagen skulle f?res paa n?ste ting.

September 23, 1681, page 150a: Restancer fra Klemensker Sogn. . . Nr. 15: Morten Jacobsen for 1678 - 3 Rdr. 10 Skilling.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherrit, Clemmidscher Sogen, Bunde, Nr. 29: (Entry for farm nr. 29 missing from land-book!)

From Bornholm's Jordebog of 1691:
N?rre Herridt, Clemmedschier Sogn, Nr. 29: Morten Jacobsen, er Self Ejergaard.

Extracted from the probate for Morten Jacobsen, March 13, 1702, page 229:
Anno 1702 dend 13 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden registering, og vurdering, sampt schifte og deeling efter salig Mortten Jacobsen, som boede og d?de paa den 29de Jord Eiendoms gaard beliggende i Clemmedsker Sogn paa Borringholm. Imellem denne salig mands efterlefvende hustru Sidzele Hansdaatter, for hende er efter hendis begi?ring til laug v?rge anordned hendis broder Qvartermesteren Hans R?mmer boende i VesterM Sogn, de paa ene side, og paa anden side denne salig mands med bemelte sin efterlefvende hustru auflede b?rn, som f?rste er at reigne, som lefvede da faderen ved d?den afgik, 2 s?nner, og 5 d?ttre. Hvor af dend eldste s?n er Hans Morttensen, sin egen v?rge og hiemme hos moderen. Dend anden s?n er Jens Morttensen paa 14 aar gamel, for hannem er til v?rge anordnet Fenrich Hans G?dik boende i Nyker Sogn. Dend eldste daatter Karen Morttensd. paa 20 aar gamel, for hende er til v?rge anordned Samsing Samsingsen Buk, boende i Aaker Sogn. Dend 2 daatter var Kirstene Morttendaatter, som kort efter faderens d?d, og ved d?den afgik og om hendis arfvidere her efter for m?ldis. Den 3 daatter er Sidzele Mortensdaatter paa 9de aar gamel, for hende er til v?rge anordned J?rgen Hansen G?dik boende i Nyelaursker Sogn. Den 4 daatter Valborig Mortensdaatter paa 7 aar gamel, for hende er til v?rge anordned Hans Monsen boende i Skenebye i Clemmedsker Sogn. Dend yngste daatter Mari? Morttensdaatter paa 2 aar gammel, for hende er til v?rge anordned Hans R?mmer hendis morbroder boende i W?sterM Sogn. . . den yngste daatter som og nu d?de, og skal begrafuis. . . Sampled paper til dette skiftebref saa vel som og for dend deeling som her efter m?ldis som disse 2de afd?de b?rn. . . Men som dend anden daatter Kirsten Mortensdaatter, og dend yngste daatte Mari? Mortensdatter saa strax efter faderen som f?rrer malte og ved d?den er afgangne. . . Dend eldste s?n Hans Morttensen sin egen v?rge til kommer i alt som f?r erm?lte i arf p. 35 Sldr. 15 Mk. Huor for er udlagt hos Jens Thoersen paa Doubierg som hand er skyldig her til boet som f?r erm?lt 5 Sldr. . . Dend anden s?n Jens Mortensen som Fenrich Hans G?dik er v?rge for til kommer efter sin f?r erm?lt i arf penge 35 Sldr. 15 Mk. . . (Probate witnessed by: Hans H.R. R?mer, Hans H.M.S. Mogensen, Hans G?dik, Samsing Buk, J?rgen G?dik, Hans Mortensen, Lars L.H.S. Hansen.)

From the probate for son Jens Mortensen, May 25, 1768, page 232b:
Jens Mortensen, 27 Slg. Knudsker.
Arvinger: 1 broder og 3 s?stre.
A: Hans Mortensen, 33 Slg. Klemensker. V?rge: Niels Andersen Dam, 50 Slg. Vestermarie.
B: Karen Mortensdatter, d?d, var gift med Afgangne Hans Pedersen, 66 Slg. Vestermarie: 4 s?nner og 6 d?ttre.
1: Morten Hansen, udb. 56 Slg. grund Vestermarie. V?rge: S?n, Hans Mortensen.
2: Peder Hansen, udb. 64 Slg. grund Vestermarie.
3: Hans Hansen, 28 Slg. Nylars.
4: Anders Hansen, 56 Slg. Vestermarie.
5: Kirsten Hansdatter, gift med Lars Johansen, 37 Slg. Klemensker.
6: Valborrig Hansdatter, ugift, bor hos bror, Anders Hansen.
7: Ellen Hansdatter, d?d, var gift med Lars Pedersen, 8 Vdg. fortov Vestermarie: 1 s?n.
a: Hans Hansen, 7 aar, v?rge: Michel Pedersen, R?nne.
8: Ingeborg Hansdatter, gift med Niels Andersen, 26 Slg. grund Klemensker.
9: Sidsele Hansdatter, gift med Hans Andersen Kure, udbygger, 27 Slg. grund Klemensker.
10: Karen Hansdatter, d?d, var gift med Hans Andersen Lister, 25 Slg. grund Klemensker: 1 s?n.
a: Anders Hansen, 9 aar, v?rge: Far.
C: Sidselle Mortensdatter, d?d, var gift med Ole Hansen Lensberg, 13 Vdg. ?sterlars: 3 s?nner og 5 d?ttre.
1: Niels Pedersen, 15 Slg. ?sterlars.
2: Sven Pedersen, 16 Slg. ?sterlars.
3: Peder Olsen, 21 Slg. ?sterlars.
4: Kirsten Pedersdatter, d?d, var gift med Hans Pedersen Stange, 1 Vdg. ?sterlars: 1 s?nner og 3 d?ttre.
a: Peder Hansen, myndig.
b: Kirsten Hansdatter, gift med Jens Mortensen, 4 Vdg. Hus, ?sterlars.
c: Sidselle Hansdatter, 28 aar.
d: Bodil Hansdatter, 26 aar.
V?rge: Fader.
5: Anne Pedersdatter, gift med Esper Pedersen, 39 Slg. ?sterlars.
6: K?nike Pedersdatter, d?d, var gift med Jens Larsen, 37 Slg. ?stermarie: 1 datter.
a: Sidsele Jensdatter, 7 aar, v?rge: Fader.
7: Karen Pedersdatter, gift med Morten Nielsen, udbygger. 41 Slg. ?sterlars.
8: Sidsele Pedersdatter, gift med Peder Larsen, 12 Slg. R?.
D: Valborrig Mortensdatter, d?d, var gift med Niels Bertelsen, 25 Slg. ?sterlars: 3 s?nner og 2 d?ttre.
1: Morten Nielsen, udbygger, 41 Slg. grund ?sterlars.
2: Jacob Nielsen, Listed, Ibsker.
3: Jens Nielsen, 25 Slg. ?sterlars, ej m?dt. V?rge: Bror, Morten Nielsen.
4: Margaretha Nielsdatter, gift med Jep Hansen Stange, 27 Slg. Knudsker.
5: Valborg Nielsdatter, gift med Hans Hansen, 17 Slg. Pedersker.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jacobsen, Morten (I08121)
 
6244 Morten Joensen Kloe as the secretary/scribe (Landstingsskriver) for Bornholm's "Landsting" (provincial congress).

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:
1715: Den 13 Jully betalte Claus Persen for hans hustru moder s. Zidsle Morten Joens, for klocherne. . . 1 Sdr.

The church for ?kirkeby township and ?ker parish is located just outside of the township of ?kirkeby proper, so paradoxically enough the town that draws its name from the "River Church" (Aae Kirke) does not actually have a church within its municipal boundries at all. ?kirkeby was the traditional seat of Bornholm's judiciary authority, its "Landsting" (Parliament), and the Aae Kirke was used as their meeting place.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kloe, Morten Joensen (I03250)
 
6245 Mstislav I Vladimirovich the Great (June 1, 1076, Turiv - April 14, 1132, Kiev) was the "Velikiy Kniaz" (Grand Prince) of Kiev (1125-1132), the eldest son of Vladimir II Monomakh by Gytha of Wessex. He figures prominently in the Norse Sagas under the name Harald, taken to allude to his grandfather, Harold II of England. As his father's future successor, Mstislav reigned in Novgorod the Great from 1088-93 and (after a brief stint at Rostov) from 1095-1117. Thereafter he was Monomakh's co-ruler in Belgorod-on-the-Dnieper, and inherited the Kievan throne after his death. He built numerous churches in Novgorod, of which St. Nicholas Cathedral (1113) and the cathedral of St Anthony Cloister (1117) survive to the present day. Later, he would also erect important churches in Kiev, notably his family sepulchre at Berestovo and the church of Our Lady at Podil.

Mstislav's life was spent in constant warfare with Cumans (1093, 1107, 1111, 1129), Estonians (1111, 1113, 1116, 1130), Lithuanians (1131), and the princedom of Polotsk (1127, 1129). In 1096, he defeated his uncle Oleg of Chernigov on the Koloksha River, thereby laying foundation for the centuries of enmity between his and Oleg's descendants. Mstislav was the last ruler of united Rus, and upon his death, as the chronicler put it, "the land of Rus was torn apart". In 1095, Mstislav wed Princess Christine of Sweden, daughter of King Inge I of Sweden. They had at least 10 children. Christine died on January 18, 1122; later that year Mstislav married again, to Liubava Dmitrievna, the daughter of Dmitry Zavidich, a nobleman of Novgorod. They had 2 children.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mstislav I of Kiev (I18172)
 
6246 Muligvis børn:
Victor A. Larsen *22 juli 1939
Lewis O Larsen *? 
Familie: Victor Albert Larsen / Evelyn Rose Carlsen (F5218)
 
6247 Muligvis den Jakob Nielsen, der var hovedmand p? Hammershus i 1295. I 1290 bliver Jens Grand ?rkebiskop, han er meget uforsonlig overfor Erik Menved, der lader ham f?ngsle i 1294, men i 1295 lykkes det ham at flygte til Hammerhus, som bliver et fristed for de fredl?se. 1297 id?mmer Paven Erik Menved store b?der. 4/4 1303 et forlig, hvor bispen ogs? f?r det sidste herred p? Bornholm.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Galen, Jakob Nielsen (I17421)
 
6248 Muligvis ham som er født i Humble den 10/5-1919. FT1925 Lindelse Laursen, Ejnar Viggo (I5262)
 
6249 Municipal records for Zuoz date as far back as the late-1400s; the tax records for Zuoz begin in 1591. In the tax record can be found a number of men with the surnam of Rascher. These include the following:

1591: Andreas Fluri Rasch?r; Johannes Juoschetti Rasch?r; S. Joasch Rasch?r; M. Conradus Rasch?r; S. Joachiam Martin Rasch?r; Jodoco son of Jan Batista Rasch?r; Anna Tschantoni uxor q. Petri Joschetti Rasch?r; liberi q. Petri Joschetti Rasch?ri: Jodocus, Joannes Anthonius, Merita, Nutina; uxor et liberi q. Joanni Florini Rasch?ri partim ex gratia; S. Nuttin Rasch?r; Joannes filius q. Joschetti Rasch?r; Andreas Florin Rasch?r.

1597: Menga filia q. Sgr. Jodoci Rasch?r; Sgr. Nuttin Rasch?r; Mt. Conradus Rasch?r cum uxor et infantilig; Anna Tschantoni uxor q. Petri Josch Rasch?r; Josch, Jo: Antoni, Mierta, Nuttina - liberti q. Petri Josch Rasch?r; uxor q. Petri Josch Rasch?r; Florin Rasch?r um uxore; Inglina filia q. Andre? Josch Rasch?r; Jan Josch Rasch?r junior.

July 2, 1604: D. Martinus Rascher; Petrus Josch Rascher.

1608: Sgr. Peider Josch Rascher.

March 27, 1618: Sgr. Jan Batt. Rascher; Sgr. Peider Rascher; Sgr. Martin Rascher.

* * * * *

Taken from "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz" (published in 1921), and translated from German:

Rascher, von Rascher (also Rasch?r, Rach?r). Old Confederation family naturalized in Zuoz and Chur. Coat of arms: sections 1 and 4, a golden lion striding, holding a Harz-torch in the forward-limb, on a blue background; sections 2 and 3, a black eagle on a silver background. In 1580 the family became divided: the Catholic-line left for Vienna, the Reformed Protestant remained in Graub?nden.

1) Hans Martin von Rascher: in 1550 he was lifted by Charles V into the peerage, and was levied by Pope Pius V into the knighthood of St. George and palatinate-earls. Died June 5, 1573, at 90 years of age.
2) Peter von Rascher: son of Nr. 1, several times chief magistrate (Landammann) of the Oberengadin (died 1562).
3) Peter von Rascher: son of Nr. 2, priest for Berg?n, and Cathedral Curate (Domkantor) for Chur. He became the Bishop of Chur on June 3, 1581; and thus was a Prince-of-the-Realm (Reichsf?rst). He has been judged a weak church-prince - on his death the bishopric was left in a poor state. He enacted ordinances to advance the "Trientiner" decisions, sponsored a reprint of the "Churer Rituale" in 1601.
4) Hans von Rascher: son of Nr. 2, Court-Master (Hofmeister) for the bishopric of Chur, and guild-master (Oberstzunftmeister).
5) Josias von Rascher: son of Nr. 4, was made chief magistrate (Podestat) of Teglio in 1641.
6) Johann Simeon von Rascher: son of Nr. 4, mayor of Chur in 1670.
7) Johann Georg von Rascher: son of Nr. 6, made chief magistrate (Podestat) for Plurs in 1677.
8) Johannes von Rascher: son of Nr. 6, made chief magistrate (Podestat) of Plurs in 1695, held position of head guild-master (Oberstzunftmeister) in Chur.
9) Johann Simeon von Rascher: son of Nr. 8, made chief magistrate (Podestat) for Plurs in 1719, was also a councilman (Ratsherr).
10) Martin von Rascher: son of Nr. 8, was a city administrator (Stadtammann).
11) Martin von Rascher: son of Nr. 10, was made a city administrator (Stadtammann) in 1742, and city administrator (Stadtvogt) in 1756, (died 1769).
12) Johann Simeon von Rascher: a city-scribe (Stadtschreiber) in 1776, head guild-master (Oberstzunftmeister) in 1779, inspector (Schulrat) in 1782, secretary (Sekret?r) for the syndicate in Veltlin province, and made a Federal-Secretary in 1785.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasch?r, Ursina (I10049)
 
6250 Municipal records for Zuoz date as far back as the late-1400s; the tax records for Zuoz begin in 1591. In the tax record can be found a number of men with the surnam of Rascher. These include the following:

1591: Andreas Fluri Rasch?r; Johannes Juoschetti Rasch?r; Sgr. Joasch Rasch?r; M. Conradus Rasch?r; Sgr. Joachiam Martin Rasch?r; Jodoco son of Jan Batista Rasch?r; Anna Tschantoni uxor q. Petri Joschetti Rasch?r; liberi q. Petri Joschetti Rasch?ri: Jodocus, Joannes Anthonius, Merita, Nutina; uxor et liberi q. Joanni Florini Rasch?ri partim ex gratia; Sgr. Nuttin Rasch?r; Joannes filius q. Joschetti Rasch?r; Andreas Florin Rasch?r.

1597: Menga filia q. Sgr. Jodoci Rasch?r; Sgr. Nuttin Rasch?r; Mt. Conradus Rasch?r cum uxor et infantilig; Anna Tschantoni uxor q. Petri Josch Rasch?r; Josch, Jo: Antoni, Mierta, Nuttina - liberti q. Petri Josch Rasch?r; uxor q. Petri Josch Rasch?r; Florin Rasch?r um uxore; Inglina filia q. Andre? Josch Rasch?r; Jan Josch Rasch?r junior.

July 2, 1604: Dn. Martinus Rascher; Petrus Josch Rascher.

1608: Sgr. Peider Josch Rascher.

March 27, 1618: Sgr. Jan Batt. Rascher; Sgr. Peider Rascher; Sgr. Martin Rascher.

* * * * *

From "Historisch Biografisches Lexikon der Schweiz" (published in 1921), translated to english:

Rascher, von Rascher (also Rasch?r, Rach?r). Old Confederation family naturalized in Zuoz and Chur. Coat of arms: sections 1 and 4, a golden lion striding, holding a Harz-torch in the forward-limb, on a blue background; sections 2 and 3, a black eagle on a silver background. In 1580 the family became divided: the Catholic-line left for Vienna, the Reformed Protestant remained in Graub?nden.

1) Hans Martin von Rascher: in 1550 he was lifted by Charles V into the peerage, and was levied by Pope Pius V into the knighthood of St. George and palatinate-earls. Died June 5, 1573, at 90 years of age.
2) Peter von Rascher: son of Nr. 1, several times cheif magistrate (Landammann) of the Oberengadin (died 1562).
3) Peter von Rascher: son of Nr. 2, priest for Berg?n, and Cathedral Curate (Domkantor) for Chur. He became the Bishop of Chur on June 3, 1581; and thus was a Prince-of-the-Realm (Reichsf?rst). He has been judged a weak church-prince - on his death the bishopric was left in a poor state. He enacted ordinances to advance the "Trientiner" decisions, sponsored a reprint of the "Churer Rituale" in 1601.
4) Hans von Rascher: son of Nr. 2, court-master (Hofmeister) for the bishopric of Chur, and guild-master (oberstzunftmeister), and in 1589 was made commissioner (kommissari) for Chiavenna district.
5) Josias von Rascher: son of Nr. 4, was made chief magistrate (Podestat) of Teglio in 1641.
6) Johann Simeon von Rascher: son of Nr. 4, mayor of Chur in 1670.
7) Johann Georg von Rascher: son of Nr. 6, made chief magistrate (Podestat) for Plurs in 1677.
8) Johannes von Rascher: son of Nr. 6, made chief magistrate (Podestat) of Plurs in 1695, held position of head guild-master (oberstzunftmeister) in Chur.
9) Johann Simeon von Rascher: son of Nr. 8, made chief magistrate (Podestat) for Plurs in 1719, was also a councilman (Ratsherr).
10) Martin von Rascher: son of Nr. 8, was town bailiff (Stadtammann).
11) Martin von Rascher: son of Nr. 10, was made town bailiff (Stadtammann) in 1742, and city administrator (Stadtvogt) in 1756, (died 1769).
12) Johann Simeon von Rascher: a town-scribe (Stadtschreiber) in 1776, head guild-master (Oberstzunftmeister) in 1779, inspector (Schulrat) in 1782, secretary (Sekret?r) for the syndicate in Veltlin province, and made a Federal-Secretary in 1785.

* * * * *

The following is a translation of information from the book: "Graub?nden Geschichte Seiner Kreise".

The district of Chur coincides with the territory of the commune of the town. The name Curia is pre-Roman and is derived from the old Celtic word "koria" meaning "tribe".

The important part which the settlement has played in the history of Rhaetia throughout the centuries is chiefly due to its geographical position: it controls the lower or Italian route to the Spl?gen and Bernardin, the higher route to the Juliet and the Septimer, the Lukmanier and Oberalp route, and also the route to Schanfigg and the Strela pass.

In view of its favourable position it is not surprising that traces of Neolithic settlement have been found in the area of Welschd?rfli, i.e., going back to the year 3000 B.C. Continuous settlement, however, can only be proved from the late Iron Age (about 500 B.C.).

A fragment of a Roman document excavated at Welschd?rfli in 1965 proves that at the time of the birth of Christ Chur was a Roman administrative centre; the fragment refers to Lucius Caesar, the adopted son of the Emperor Augustus. So far the excavations at the Roman settlement at Welschd?rfli date mainly from the 1st and 2nd centuries A.D. It is highly probable that the Romans built a fort on the Hof, but there is no concrete archeological evidence to support this.

When the old province of Rhactia was divided in the middle of the 4th century, Chur became the seat of the Governor. A short time after the Romans left the territory north of the Alps, mention is made of a Bishop of Chur, Asinio, in a document of the Synod of Milan dated 451.

After the turmoil of the Great Migration, Rhaetia became part of the Frankish empire. Chur became "civitas publica ". It was the seat of the Pr?ses, the temporal lord of the country. In this independent church state a local family, the Victorides, held the office of the Bishop as well as the office of the Pr?ses.

This combination came to an end when, around the year 800, the Franks made a new division of the land and Chur became the seat of the Duke. Thereupon the bishopric was separated from the duchy; the diocese became part of the archbishopric of Mainz and was no longer joined to the metropolitan alliance of Milan. This was also the beginning of a period of Germanisation, which was probably completed in the 15th century.

In a document dated 831 the Emperor, Ludwig the Pious, conferred immunity on the bishop's possessions in Chur-rhaetia, Alsactia and Alemania which meant that he was exempt from paying various public duties and taxes and that officials could not intervene. These seignorial rights and immunity made it possible for the bishop to become the actual master of the town.

The politics of the Ottonic emperors in Italy made Chur a very important town again, as it held the key position to so many passes. The bishop, as the guardian of these passes, was gradually given all the fiscal rights of the duchy by the Emperor, rights of toll and mint, half the town of Chur, and many other privileges. Under Barbarossa he even became Prince of the Holy Roman Empire, a title he held up to 1803.

The decline of the power of the Emperor also caused difficulties for the bishop. The self-consciousness of the citizens of the town was strengthened by trade and commerce. In 1282 the citizens and council of the town are mentioned, who also had their own seal. With its gate and three towers it refers to the walls, built in the first half of the 13th century, which protected the mediaeval city at the foot of the bishop's residence. In 1367 the citizens took an active part in the foundation of the League of God's House, which opposed the bishop, who had allied himself with Austria and sold a number of rights.

In 1413 the town received the right to build a market-house and to collect tolls and transport duties. After the catastrophe of the great fire in 1464 the citizens of Chur were given the privilege by the Emperor to introduce 5 guilds and lay down their rules. These guilds helped in a decisive way to shake off the sovereignty of the bishop. At the head of the city there were the Great and the Small Council, whose members were elected from the guilds. The mayor was responsible for current affairs.

Chur was the place where the Gotteshausbund (League of God's House) met, in rotation with Davos and Ilanz, and assemblies of the highest authorities in the Free State were held there. Ambassadors of foreign countries such as Austria, Spain, France, and Venice, had their residences there. In 1499 the victory over Austria and the Empire at Calven was celebrated at Chur.

During the Reformation Chur took a leading part under Johannes Comander, a friend of Zwingli's. The spiritual and political emancipation of the citizens from the bishop resulted in the Hof (the residence of the bishop) becoming a religious and political enclave, a situation which remained until the introduction of the cantonal constitution in 1854 and which led to many disputes, for instance concerning the right of sanctuary.

During the wars of the Grisons the town was known as a Spanish-Austrian nest. It was besieged by the people of Pr?tigau in 1622 and the Austrian troops were forced to leave. A climax in the political turmoil of those years was the murder of J?rg Jenatsch in the "Staubigen H?etli " during the pre-Lent carnival of 1639. Of even greater consequence for the town than the political troubles were the great fires of 1464, 1574, and 1674, and also the epidemics. There was an outbreak of plague in the second half of the 16th century, and the outbreak of bubonic plague in 1629 claimed over 1000 victims.

After Rhaetia had gained its freedom, a goal for which Jenatsch had striven, quieter times returned to Chur. Service for foreign powers, trade, and the leasing of fiscal rights, brought wealth to the leading families. After the upheavals of the French Revolution, during which the town was occupied and ransacked in turn by French and Austrian troops, the town became the capital of the canton when the Grisons joined the Confederation in 1803.

The bill on the division of the canton was passed in 1851, and the town, with Masans and Araschgen, became the district of Chur. Economically, agriculture dominated at Chur until the late Middle Ages. The transport trade, which had always been a considerable source of income, reached its climax in the first half of the 19th century when the roads across the Alps in the Grisons were improved. This lasted until the railway through the Gotthard was opened. Crafts and trades were organised within the guilds, and the catering and hotel trades were especially important to the economy. Of no less importance were the tolls and duties, which brought the Salis, Massner and Bavier families great wealth when these rights were leased in 1716. The corn trade held a special position. In the first half of the 17th century special corntrading companies came into being. Many families gained profits from foreign service and from the offices in the Valtellina.

District Coat of Arms: Silver, treble-crenellated city gate gules, within the gate rampant ibex sable with claws gules. Blazonry: It is the traditional coat of ams of the town of Chur, simplified and reduced to the most important heraldic element. District colours: red-white-black.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasch?r, Dominica (I10410)
 

      «Forrige «1 ... 121 122 123 124 125 126 127 128 129 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.