Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 5,601 til 5,650 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 109 110 111 112 113 114 115 116 117 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
5601 Johannes Moltke was a knight, and the owner of Radebar estate in Mecklenburg, mentioned by name in 1266.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Moltke, Johannes (I19301)
 
5602 Johannes og Giertrud får ingen børn, men har et plejebarn ved navn Nicoline Pedersen som senere bruger navnet Bitsch.
Efterslægten tager navnet Bitsch som efternavn senere. 
Bitsch, Johannes Jacobsen (I9771)
 
5603 Johannes Peter Bitsch var kolonist i Grønhøj fra 1782 .. 1793, hvorefter han flyttede gården til Benslehøj.
Gården nr. 24, blev senere overtaget af sønnen Johann Conrad Bitsch
Johannes Bitsch nævnes i den årlige indberetning 1782 i anmærkningerne
at skulle overtage faderens gård nr. 10 i Grønhøj i det førstkomne år, altså i 1783.
Og i 1783 overtog han denne gård " Som har" Dend Alder og Duelighed at Kand forrestaae samme,
da Faderen selv har skaffed ham Besætningen".
I den årlige indberetning 1785 har denne gård nu nr. 5,
men om der er tale om den samme gård vides ikke.
Gift, i huset er der 2 døtre. Besætningen bestod af 3 stude, 1 ko, 1 kalv samt 9 får,
og han havde i 1785 avlet 10 tdr. rug, 1 td. byg, 1 td. boghvede og 12 tdr. kartofler.
Han havde sået 2 tdr. rug.
Ved den årlige indberetning 1786 bor han på samme gård. I huset er der nu kun 1 datter.
Besætningen bestod af 5 stude, 2 kør samt 8 får,
og han havde i 1786 avlet 4 tdr. rug, 1/4 td. byg, 1 td. boghvede og 12 tdr. kartofler.
Han havde i 1786 sået 2 tdr. 6 skpr. rug.
Den 9/6 1787 blev der foretaget en syns og taksations forretning
over kolonierne hørende under det daværende Halds amt i Fjends herred.
I kolonien Gammel Frederikshøj (Grønhøj) har Johannes Bitsch
hér kaldet for Johannes Pidsk, gård nr. 6, der blev beskrevet således:
a.
Stuehuset (våningshuset) 8 fag, brøstfældig af 2 løsholter, 2 stolper og på tækket af østre side 8 fag.
b.
Ladehuset 8 fag, alene på søndre ende noget brøstfældig på tækket.
Besætning:
4 stude á pr. 26 rdlr., 1 ko 14 rdlr., 1 kvie i 3. år 13 rdlr., 12 gamle får pr. stk. 1 rdlr., 10 lam á 3 mrk.,
2 trævogne, 1 plov og 2 harver.
Udsæden:
3 1/2 td. rug, 3 skpr. byg, 6 skpr. boghvede og 4 tdr. kartofler.
Ved den årlige indberetning 1788 bor Johannes Bitsch nu i gård nr. 4 i Grønhøj. I huset er der 1 datter.
Besætningen bestod af 4 stude, 2 køer, 1 kalv samt 18 får, og han havde i 1788 avlet 11 tdr. rug, 1 td. Byg
1 td. boghvede og 18 tdr. kartofler. Han havde sået 3 1/2 td. rug.
I den årlige indberetning 1789 bor han i samme gård, og i huset er der nu 2 døtre. Besætningen bestod af
4 stude, 3 køer, 2 kalve samt 15 får,
og han havde i 1789 avlet 16 tdr. rug, 1 td. byg, 1 td. havre og 15 tdr. kartofler. Der var sået 3 1/2 td. rug.
Ved den årlige indberetning 1791 bor Johannes Bitsch nu i gård nr. 3 i Grønhøj, og i huset er der 1 søn
og 2 døtre. Besætningen bestod af 4 stude, 3 køer, 1 kalv samt 12 får, og han havde i 1791 avlet 12 tdr. rug,
3 tdr. byg, 2 tdr. havre og 20 tdr. kartofler. Der var sået 4 tdr.rug
Johannes Bitsch og hans 2 svogre, Johann Conrad Rost og Johann Peter Cramer
lod i året 1793 deres gårde i Grønhøj udflytte til Benslehøj. Han drev gården hér indtil 1829.
Den 5/4 1805 blev de 3 gårde i Benslehøj forsikret, deriblandt også Johannes Bitschs.
Gården, hvor Johs. Bitsch boede, blev beskrevet således:
a.
Stuehuset sønden i gården, 8 fag, 11 alen dyb, dels ege- og dels fyr under- samt blot fyr overtømmer,
murede vægge af brændte sten, dels strå- og dels lyng-tag, (indrettet) til stue, kammer, køkken og
bryggers, med loft (lovt), vinduer (vindver) og døre, 1 jernbilæggerkakkelovn, 1 indmuret kobberkedel
på en halv tønde, samt en skorsten og bageovn af brændte sten, takseret á fag 40 rdlr.,
b.
Det nordre hus, 8 fag, 11 alen dyb, dels ege- og fyr under- samt blot fyr overtømmer,
murede vægge, dels strå- og dels lyngtag, (indrettet) til lade og tærskelo, takseret á fag
30 rdlr., er 240
c.
Det vestre hus, 11 fag, 8 alen dyb, dels ege- og fyr under- samt blot fyr overtømmer,
murede vægge, dels strå- og dels lyngtag, (indrettet) til stald, fæ og får, takseret á fag
20 rdlr., er 220. i alt i rdlr. 780.
Efter statsbankerotten i 1813, blev forsikringssummen for Johannes Bitschs gård
efter forsikringsprotokollen forandret i april kvartal 1813 således,
at stuehuset sønden i gården blev forsikret for 512 rbdlr. imod de tidligere 320 rdlr.,
det nordre hus for 384 rbdlr. imod de tidligere 240 rdlr. og det vestre hus blev forsikret for 354 rhdlr.
imod tidligere 220 rdlr., ialt forsikret for 1250 rbdlr. imod de tidligere 780 rdlr.
Johannes Bitsch og hustru gik i 1829 på aftægt,
hvorefter der 17/10 s. å. udstedtes fæstebrev til sønnen Johann Conrad Bitsch.
Gårdens hartkorn var da på l td. 1 skp. 1 fdk. 2 -5/16 alb.
Gården bestod af et stuehus (våningshus) og et udhus.
Afståelseskontrakten/aftægtskontrakten er dateret 10/10 1829.
Johannes Bitsch og hustru skulle have følgende aftægt:
5 tdr. rug, er af værdi ---------------------------------------------------------13 rbdlr. 32 sk.
1 td. 4 skpr. byg ---------------------------------------------------------2 - 24 -
12 tdr. Kartofler --------------------------------------------------------- 8 - " -
3 l spd.flæsk --------------------------------------------------------------- 4 - " -
hver uge 1 pd. Smør ------------------------------------------------5 - " - daglig 2 potter mælk
årlig 8 snese æg -------------------------------------------------------------------- " - 64 -
årlig til rette tid 24 læs hedetørv á 10 snese til-
læsset, der graves, hentes, hjemkøres og stakkes af.
Conrad Bitsch ------------------------------------------------------------------------------- 8 - " -
græsning og foder til 6 får med deres yngel --------------------------------------------- 6 - " -
Årligt kontant ------------------------------------------------------------------------------- 8 - " -
Tilsammen af værdi ------------------------------------------------------------ 66 rbdlr. 24 sk.
som 5 gange forhøjet beløber 331 rbdlr. 24 sk. sedler.
Desuden skulle aftægtsfolkene have lejlighed i den nordre ende af gården,
samt det ham anviste nytte havejord til brug.
Johannes er født i Frederikshøj ( Grønhøj ) Han var hans forældres første barn.
Forældrene var kort forinden hans fødsel kommet til Danmark fra Sydtyskland.
Han var bosat i Benslehøj, Fredeiks sogn, hvor han var ejer af en gård. 
Bitsch, Johannes Peter (I5026)
 
5604 Johannes var kunstmaler i sin fritid, med udstillinger forskellige steder. Jeppesen, Johannes Christian Arbejdsmand (I7432)
 
5605 Johannes von Salis-Samedan (died 1624) was married 3 time: 1) Eva von Planta (c.1544-1584), 2) Catharina Curo, and 3) Ursula Stokar von Neuforn of Schaffhausen (-1601-1637-).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Salis, Johannes Travers (I10463)
 
5606 Jomfru Anna Kjerstine Birkholm
Jomfru Sophie Stryhn
Kjøbmand Berthel Eriksen Brandt
Skræder Philip Lauritzen
Ungkarl Christen Albert Hansen Møller 
Riising, Hans Peter Christensen Matros, (I10647)
 
5607 Jomfru Lunge måske = Johanne Munk Lunge.

Christoffer 2. (1320-1326 og 1330-1332)

Biografi

Da Erik 6. Menved døde, efterlod han et land i kaos og uden tronarving. Dermed fik broderen Christoffer 2. chancen som konge. Men de danske stormænd lod ham kun blive konge mod, at han underskrev en håndfæstning, der i høj grad begrænsede mulighederne for at opkræve skatter. Det store problem var dog, at det meste af Danmark var pantsat, og skulle han gøre noget ved det, måtte han bryde håndfæstningen. Oprøret mod ham lod da heller ikke vente længe på sig, og resultatet blev, at Christoffer måtte pakke sine kister og drage i eksil i Nordtyskland. Oprørets holstenske bagmænd med grev Gerhardt ("Den kullede Greve") i spidsen fik i stedet indsat den 10-årige hertug Valdemar af Sønderjylland som konge. Det havde naturligvis kun til hensigt, at grev Gerhardt som formynder for Valdemar skulle være den reelle styrer af landet.

Efter fire år i eksil fik Christoffer dog chancen igen. Jyske stormænd genindsatte ham som konge, men han fik aldrig den store magt, og reelt havde han ikke meget at regere over. Efter Christoffers død gik landet totalt i opløsning, og der skulle gå 8 år før Danmark igen fik en konge.

Begivenheder

1324: Kroning af Christoffer og hans søn Erik som medkonge.
1326: Christoffer afsættes som konge.

Slægten

Gift med: Euphemia af Pommern
Far: Erik 5. Klipping
Mor: Agnes af Brandenburg
Farfar: Christoffer 1.
Farmor: Margrethe Sambiria (Pommern)
Morfar: Johan 1. af Brandenburg
Mormor: Jutta af Sachsen
Børn: Erik, Otto og Valdemar 4. Atterdag. 
Løvenbalk, Christoffer II King of of Denmark (I4836)
 
5608 Jon Jonsen Litle (aka Joen Lille) was Chancellor to the king (Konglig Kansler), and a member of the privy council for both King Erik Klipping and King Erik M?nved. Jon was a Knight (Ridder), in 1258 he is known to have been the owner of Tomarp estate (aka Tommerup) in north-western Sk?ne. Named in 1262 as messanger (sendebud) for Paven. Also held Tommerup and H?rningsholm. Was regent (rigsforstander) for Denmark, and "G?ldker" (Kongens h?jeste embedsmand = King's highest officer) in Sk?ne. In 1298 he was "Drost", and as such his seal can be found on many documents. See "Galensl?gten", page 156.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Litle, Jon Jonsen (I16895)
 
5609 Jordet Morten Lauritsen i Tolstrup 89 år Pisselhøj, Morten Lauritsen (I7100)
 
5610 jordpåkastelse på Bispebjerg Krematorium
1963,7.6 ligbrændt på Bispebjerg krematorium
1963,10-6 er urnen nedsat på Lynæs Kirkegård 
HANSEN, Ingvard (I31457)
 
5611 Jordpåkastelsesdatoen
urnen senere nedsat på Marstal Kirkegård. 
MIKKELSEN, Ellen Marie (I29046)
 
5612 Jordpåkastelsesdatoen, urnen nedsat på Marstal Kirkegård ANDERSEN, Laurits Nielsen (I50137)
 
5613 Journal over udstedte attester til Ægteskab. Nr 588
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21639040#405558,74987285

Ægteskabsbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638530#404849,74926967 
Familie: Børge Norman Pedersen / Orfa Madsen (F481)
 
5614 Journal over udstedte attester til Ægteskab. Nr 588
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21639040#405558,74987285

Ægteskabsbog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638530#404849,74926967 
Familie: Børge Norman Pedersen / Orfa Madsen (F1481)
 
5615 Juliane Tulesdatter named can be found mentioned in 1271 and 1281.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Tulesdatter, Juliane (I18216)
 
5616 Julius Peter Svendsen was the inheritor of Melstedg?rd, he owned the farm from 1903 to 1947.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Svendsen, Julius Peter (I00752)
 
5617 July 10, 1508: Anna, the widow of both Anders Uf and Jacob Splid, provided for the saying of mass in church for herself and her deceased husbands. Master Peder Uf looked after the practical details, and the witnesses were Oluf Ottesen (Uf), freeman Jens Olufsen of Klemensker (possibly the mother's brother of Oluf Ottesen), freeman J?rgen Hals and freeman Oluf Jensen of Bjergeg?rd (9 Fri Vdg. Vestermarie).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Olufsen, Jens (I21459)
 
5618 Jørn Klint: På spor af de første Kofoed'er, side 75:
Den tredie af de unge frimænd fra 1572, Hans Kofoed er af Bornholms første
historiker Rasmus ravn (1603-1677) nævnt som bror til landsdommer Jens Kofoed.
da han ikke er med på den lybske familieliste har han måske været en halvbror.
Hans frimandsgård var Blykobbegård i Nyker, og hans indsats i Kofod-slægtens
historie var ikke mindre end de fornemme brødres. Han sikrede nemlig slægtens
blomstring ved at få fem fremadstræbende sønner, hvoraf de 4 kom til at
besidde store frimandsgåfrde i Rønnes omegn: Vellensgård, Kyndegård, Ladegård
og Blykobbegård, og den femte midt i byen som borgmester. Det blev disse
brødre, der kom til at arve landsdommer Jens Kofoeds store formue, sammen
med en vis Albert Hansen på sin hustru Karine Mikkelsdatters vegne. Også
hende giver den lybske fortegnelse forklaring på, for hvem skulle arve Jens
Kofod i 1625, udover Blykobbegårdssønnerne? Broderen Peder var forlængst død,
og hans evt. børn ligeså. Søsteren Boels børn med Oluf Bagge var borte.
Men søsteren Anna (Anneken) var jo gift med Mikkel Abraham - et almindeligt
bornholmsk navn, og en datter af dette ægteskab måtte jo hedde: Mikkelsdatter.
Hans Kofoed nåede at se sin store børnefolk komme godt i vej. Priviligerede
var de allerede født ind i frimandsslægten, og med mægtige og fornemme slægt-
ninge. Ved giftermål udbyggede de yderligere slægtens position og formue, og
børnebørnene, hvoraf alene 4 Mads'er, 3 Hans'er, Jens'er og Per'er, begyndte at
myldre frem, inden Hans Kofoed omkring 1623 lukkede sine øjne på Blykobbegård.

Førte "gavlsparren" som våbenmærke

Anenr: 12428, 12824, 12866, 12880, 12904, 12914, 13424, 13484,
27484, 28364, 28508 og 48124

Førte "gavlsparren" som våbenmærke fra 1595.

Deltog i 1572 i "Frimandsmødet" på Bornholms landsting, hvor 3 danske
rigsråder var tilstede. Mødet afholdtes for at få rede på, hvem der var
frimænd på Bornholm. Hans brødre Peder og Jens deltag ligeledes i mødet.

Kan eventuelt være halvbror til sine 4 søskende, da forskellige registre
anfører forskellige koner til faderen Mads Kofoed. Den største sandsynlighed
taler for at moderen er Gunhild Uf, da han ikke er ført på den lybske liste
over familien i 1573. Ved den lejlighed anføres Johanna som kone til Mads K.
og mor til Hans 4 søskende.

Benævnte sig selv som frimand i 1608, og var udsending 6. maj. dette år til
valgkåring af Prins Christian i København og deltager i adelens hyldning af
denne i Lund 1610. Han førte "gavlsparren" som våbenmærke.

En fuldmagt lyder i uddrag således:
Wii effterschreffne Jenns Kofoedt tiill Kyndegaardt, Hanns Kofoedt tiill
Blikaabegaardt, Peder Koefoedt till Bagisgaardt, Matz Koefoedt tiill
Eskiilsgaardt, Jacob Køller till Hallegaardt, Hanns Berilldszenn till
Bieregardt och Niels Berilldszenn tiill Gaadebygaardt, frimenndt paa
Borringhollm, saa mange som nu tillstede erre, giøre alle witterliigt etc...
Saa haffuer erliig och welbyrdiige Manndt Hanns Lindenow, Høffuitzmandtt paa
Hamershus, medtt worris Beuelling och Samtøche, tillf[or]ordnidtt thesse
thuennde personner, welbyrdige Hans Kofoedt och Poffuill Koefoedt att
forreysse her fraa Landit och till Kiøbennhaffn medt denne worris fuldmacht
att werre tilstede etc.... Thesz till ydermere windesbyrdtt haffue wii trøckt
worris Siegnetthe her nedenn paa thette wortt opnne Breff och medt eggnne
Hender wnderskreffuenn. Dattum Borringholm thenndt 6 Maaij Anno 1608.
Underskrifter: Jenns Koefoedt. Hans Kofod. Peder Koffoedt. Matz Kofoedt. Jacob
Køller.ans Berillssenn. Niels Berendtzen. Af de 7 påtrykte segl ses, at Jens
Kofoed, Hans Kofoed og Mads Kofoed føre det kofoedske våben i deres segl,
Peder Kofoed derimod et bomærke. (Hyldning af Bornholms Frimænd 1608.)
Original på Papir nr. 69 a. Gehejmeark.

Udgjorde sammen med sine brødre en fornem indsats i Kofoed-slægtens og
Bornholms historie. Hans Kofoed sikrede slægtens blomstring ved at få 5
fremadstræbende sønner, hvoraf de 4 kom til at bo på store frimandsgårde i
Rønnes omegn: Vellensgård, Kyndegård, Ladegård og Blykobbegård, og den femte
midt i byen som borgmester.

Sigvard Mahler Dam states, in "Over Hals og hoved" (published in SAXO,
1991), that he discovered that in 1666 there was a case in court
concerning the estate of the deceased widow Christine Kiøller (died
1665), in which Hans Olufsen Kofoed, the grandson of Hans Madsen Kofoed,
states that he is as close an heir after Christine Kiøller as her
guardian Claus Kames. Christine is the daughter of Christen Clausen
Køller (died circa 1582) and Margrethe Mogensdatter Uf, of Store
Hallegård in Olsker.

Sigvard notes that Hans Madsen Kofoed named a son Claus, and another son
Jacob, which up to that point had not been given names used by the
Kofoed-family. Since Christen Clausen Køller had named a son Jacob,
Sigvard speculates that Claus and Jacob are Køller family names. Sigvard
also notes that Christine Kiøller's brother Christen Clausen Kiøller
(junior) signed documents in 1624 and 1628, while he was Bornholm's chief
justice, which concerned the Kofoed family. (This information was first
published in Julius Bidstrup's book on Kofoed family A.) Based on this,
Sigvard suggests that Hans Madsen Kofoed's wife may have been the
daughter of Christen Clausen Køller (senior) and Margrethe Mogensdatter
Uf.

At the "Frimandsmødet" held on September 6, 1572 there were 17 men named
as being in attendance: the brothers Jens and Hans Madsen Kofoed, Peder
Poulsen Kofoed, Oluf Bagge, Peder Uf, Peder Myre, Jørgen Gagge, Bendt
Hansen, Laurids Pedersen, and also eight other men only listed by their
patronyms; and at which occassion three Danish Parlimentary advisers
(Rigsråder) had been sent to preside over the meeting. This special
meeting was held to establish who on Bornholm had the right to call
themselves "Frimand" (Free-man), a title which conveyed the upper-class
standing of the landed-gentry.

Hans Kofoed, named as a "Frimand", was one of the delegates who on May 6,
1608, in København, selected and confirmed Prince Christian as the future
King of Danmark. He also, along with Peder Poulsen Kofoed (1548-1616),
took part in the following festivities in Lund, Skåne (now part of
Sverige/Sweden), where the nobility swore their allegiance to Prince
Christian in the year 1610.

Their written authorization to attend is stated as follows:
"We, the hereafter stated signatories: Jens Kofoedt of Kyndegaard, Hanns
Kofoedt of Blykobbegaard, Peder Koefoedt of Bagisgaard, Matz Koefoedt of
Eskiilsgaard, and Niels Beriildsen of Gadebygaard, all Free-men of
Borringholm, and present here together hereby declare . . . . . The
honest and noble man: Hanns Lindenow, Commander of Hammershus Fortress,
has according to our consent, requested these two persons: the honourable
Hans and Poffuill Koefoedt to travel to Kiöbenhaffn with our authorized
document and be our representatives (at Prince Christian's election) . .
. . as further documentation we have in our own handwriting signed and
sealed this our open-letter."

The above letter is dated: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" With the
signatures of: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt,
Jacob Køller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. (Jørn Klindt notes that
Hans Kofoed's signature is not like that of his brother the Judge Jens
Kofoed - the Judge was experienced and fluent at handwritting - while
Hans Kofoed, being a farmer, was unaccustomed to feather and ink, which
easily made blotches!)

From the seven seals affixed we can see that Hans, Jens and Mads Kofoed
used the Kofoed coat-of-arms in their seals, but Peder Kofoed did not --
his seal was simply marked "P.K." Also, note that "Borringholm" and
"Kiöbenhaffn" are the old style spellings of Bornholm and København
(Copenhagen).

In 1595 Hans Madsen Kofoed had incorporated the image of a chevron
(gavlsparren) in his seal; this later became the most widely incorporated
image in later Kofoed seals and coats-of-arms. The "sparre" was the
symbol used by his mother Gunhild Uf's family in their coat-of-arms. His
oldest son Mads Kofoed used this image from 1608, and his descendants
(the "Rønne family" or "branch B" as this line of the family was
referred to by Julius Bidstrup) used it as well.

Hans Madsen Kofoed at one point held the position of church warden
(kirkeværge) for Nyker Church. He lived long enough to see his children
prosper; they were privileged to have been born as free-men and have
wealthy and influential relations. Through marriages they further built
up their family position.

The "Danish Coat-of-Arms" registry includes no less than 18 families
carrying the truss as part of their coat-of-arms. The image of the truss
seems to have come from the Uf family of Skåne province. Noblemen of the
Uf family settled on Bornholm around the year 1400, and quite a few of
the native Bornholmer Kofoeds married into that family, and it seems that
they adopted the Uf's coat-of-arms with its depiction of a truss. Later,
as the "Rønne family" and the "Østermarie family" began to inter-marry
the image of the "truss" can be seen together with the "cow-foot" image
of the Østermarie line descended from Poul Kofoed (before 1520-before
1584).

From the book "Danske adelsvåbener, en heraldisk nøgle", Politikens
Forlag, 1973, København:
Kofod. Et koben. Farver og eventuel hjelmfigur kendes ikke. Markvard
Kofod, væbner, 1378; afkom ukendt. NDA side 151.

(Translated ot english:)
Kofod. On the shield a cow foot. Colours and eventual helmet unknown.
Markvard Kofod, esquire, in 1378; no known descendants. NDA page 151.

Blykobbegård is classified as a "friegård", later called a "proprietair"
farm. On Bornholm there were three classes of farms: 1] Proprietairgård
(Propr.), earlier called a Friegård - meaning property owned by a
"free-man" ("frimand", later called a "proprietær"); 2] Selvejergård
(Slg.) - meaning a farm owned independently, free of obligations to a
property owner - it could be occupied by its owner or rented out to a
peasant farmer (bonde); 3] Vornedegård (Vdg.), also spelled Vårnedergård
- meaning a farm leased out long-term by a land-owner (proprietær) to a
tenured peasant farmer; these farms were "attached" to a proprietairgård,
and entailed accompanying work obligations by the peasant for the
proprietår who held the rights on the farm's lease. These rights were
known as the "Herlighedsright" (Glory-right).

On Bornholm the farms (in Danish "gård", or old style "gaard") had long
standing official names and numbers. A map drawn in 1851 shows 17
estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of Åker, Ibsker and
Nyker parishes; 2 each in Østermarie and Klemensker; and 1 each in
Pedersker, Bodilsker, Østerlars, and Olsker. There were hundreds of
farms comprising the other two classifications. The typical farm is
arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and
utility-shed all built around a square cobble-stone courtyard. 
Kofoed, Hans Madsen (I13433)
 
5619 Kajstræde 34 i Rønne.

Gårdejer Anders Nielsen og Hustru Ingeborg
Pige Ida Nielsen
Landmand Emil Bidstrup
Alle i Bodilsker 
Blom, Aage Nielsen Motorvognsfører,DBJ (I4265)
 
5620 Kajstræde 34 i Rønne.

Gårdejer Emil Bidstrup og hustru Ida Vandtoppergård i Bodilsker.
Husmand Anker Nielsen og hustru Ingeborg Bøgely i Aaker 
Blom, Knud Nielsen Inspektør "ESSO" Rønne (I4264)
 
5621 Kajstræde nr. 7 i Rønne

Moderen bar
Pige Manna Knudsen
Bager Thorvald Madsen
Kusk Thomas Jensen
all i Rønne.
 
Blom, Egon Jensen (I7810)
 
5622 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6420)
 
5623 Kaplan, unmarried, travelled to Rome circa 1513 where he died in 1522.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Oluf (I36280)
 
5624 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7491)
 
5625 Karen Hansdatter was first married to Anders Ibsen on February 2, 1692 in H?rslev. He was buried on December 16, 1696, 58 years old.

From the Ryttergodset Jordebog, Rugaard (Odense) county, 1678-1733:
1678, Schouby Sogn, Nellerud: Anders Ibsen, 8.

From the H?rslev kirkebog:
August 1, 1692: Den 1 Augusti blef Anders Ibsens hustru i Nelle R?d begrafvit i hendis alders 38 aar, ringer 3 ugger.

October 21, 1692: Den 21 October blef Anders Ibsen i Nelle R?d og Hans Nielsens daatter Karen Hansdaatter trolofvede.

December 11, 1692: Dom. 3 Advent. blef Anders Ibsen udi Nelle R?d og Karen Hansdaatter copulerede.

December 31, 1693: Den S?ndag imellem Juel og Nydt Aar blif Anders Ibsens barn i Nelle R?d christnet med nafn Jebpe. Kornetens kiereste i Gamby holdt det til daaben. Fadderne: er 3 af Hans Nielsens s?nner i Nymark, Hans Andersen i Vigerne, Rasmus Christensen i Hindevad, Clemen Andersen ibid.

March 29, 1696: Dom. Judica blif Anders Ibsens barn i Nelle Rod d?bt med nafn Anna. Kirsten Degne kone hold det til daaben. Fadderne: Rasmus Hansen oc Niels Hansen i Nymark, Hans Andersen i Vigerne, Erich Rasmusen i R?nnemoese, Karen Michels i Skoven.

December, 16, 1696: Den 16 December blif Anders Ibsen udi Nelle Rod begrafvit i hans alders 58 aar og 3 maaneder.

From the Ryttergodset F?steprotokoller, 1693-1704:
January 15, 1697: . . . Saa oc her med steder og f?ster Niels Hansen en ermelte Hr. Obriste Ahlfels Regiment til Rytterhold udlagde gaard udj Haarslef Sogn, Nellerod kaldet, som Anders Ibsen seenist paa boede oc fra d?de. Skylder efter 1692 aars commissions Jordebog til Rytterhold af Hart Korn 7 t?nder, 3 skepper. . . Niels Hansen, som egte sahl. Anders Ibsens enke, hans lifs tid skal nyde, bruge, beboe, oc beholde, ald dend stued hand i rette til b?rlige tider til Rytterhold og ellers is andre maader svarer og udgifver. . . Paa Gaarden til Bes?tning oc Inventarium findes 8 B?ster, 2 Stude, 6 Ki?r, 4 Ungn?d, 10 Faar, vogn, plov oc Harve. Self haver Niels Hansen, som hand med sig til Stedet f?rer, 2 B?ster, 3 Ki?r oc 6 Faar". Han forpligtiger sig til hele tiden at holde bes?tningen vedlige og i god stand, og han betaler 50 rdl. i f?ste.

(Translation of above:)
January 15, 1697: . . . So and here with place and copyholding is issued to Niels Hansen of Colonel Mr. Ahlfel's Cavalry Regiment a farm in H?rslev parish, called Nellerod, where Anders Ibsen formerly had resided and died. Debt owed from the 1692 commissioned Land Registry on Cavalry property amounts to an evaluation of 7 t?nder, 3 skepper. . . Niels Hansen, who is marrying the deceased Anders Ibsen's widow, for his life time shall enjoy, reside at, and retain, all the property while he in proper manner answers, and responds, to the Cavalry requirements. . . .

From the H?rslev kirkebog:
April 16, 1697: Den 16 April blif Niels Hansen och Karen Hansdatter udi Nelle Rod troloffede og den 6 Junii 1697 copulerede.

January 30, 1699: Dom. 4 post Epiphanius blef Niels Hansens barn i Nelle Rod d?bt med nafn Sidzel. Ritmester Holstis frue i Aagaarde holdt det til daaben. Faddere: Hans Nielsen i Nymark, Jep Larsen i Bi?rnsboe, Rasmus Pedersen og Hans Andersen i Diget, Kirsten Degnen kone.

April 17, 1701: Dom. Jubilate blef Niels Hansens hiemmed?bte barn i Nelle Rod ved nafn Anne, f?rt til Kirchen og l?st det ved daaben Pr?sten tieneste Barbara Sophia Hr. Andersis holdt det. Fadderne: Hans Nielsen og Rasmus Hansen, Peder Hansen i Nymark, Jep Larsen i Bi?rnsboe, Karen Hansis i Vigerne, Dorte Matsisdaatter i Skovsgaarde.

April 20, 1704: Dom. Cantate blef Niels Hansens barn i Nelle Rod d?bt med nafn Hans. Frue Ritmester Holstis paa Aagaarde holdt det til daaben. Fadderne: Christen Larsen Herreds Skriver, Claus Pedersen, Peder Hansen i Nymark, Karen Rasmusis i Lychegaard, Karen S?frens i Vigerne, Bodel Christens i Skovsgaarde.

February 25, 1705: Eodem die blef Niels Hansens s?n er nafn Hans af Nelle Rod begraved i hans alders 10 maaneder og 6 dage.

January 1, 1706: Paa Nydt Aars dag blif Niels Hansens hiemmed?bte barn ved nafn Hans af Nelle Rod f?rt til Kirchen og l?st over det ved daaben. Pr?stens kiereste holt det. Fadderne: Christen Larsen Herrids Skriver, Rasmus Lychegaard, Niels Hansen i Skovsgaarde, Kirsten Degns, Anna Bi?rnsboe.

October 28, 1708: Dom. 21 post Trinit. blif Niels Hansens barn, som var hiemmed?bt nafnlig Anders, fra Nelle Rod f?rt til Kirchen og l?st over ham ved daaben. Pr?sten kiereste holdt det. Fadderne: Rasmus Hansen, Peder Hansen i Nymark, Jep Bi?rnsboe, Kirsten Degns, Karen Lychegaards og Karen S?rens i Vigerne.

May 3, 1711: Dom. 4 S?ndag efter Paaske blif Niels Hansens hiemmed?bte barn ved nafn Dorthe Maria fra Nelle Rod f?rt til Kirchen og l?st over det ved daaben. Frue Ritmester Holstis paa Aagaarde holt det. Fadderne: J?rgen Christian og daatter i Bogense, Rasmus Andersen i Lychegaard, Jep Bi?rnsboe, Rasmus Hansen og Peder Hansen i Nymark, Niels Hansen i Skovsgaarde.

July 22, 1714: Dom. 8 post Trinit. blif Niels Hansens hiemmed?bt barn i Nelle Rod f?rt til Kirchen og l?st over det ved daaben. (No name given, bottom of page - missing informaton? Witnesses named a top of next page.) J?rgen Rasmusen, Knud Madsen ibid., Claus Hansen i Ejelskov, J?rgen M?ller i Gamby, Anne Maria Knuds ibid. (Note: this must be for Hans, who died in 1733 at 19 years old. Uncertain if witnesses are for this or another baptism.)

December 23, 1716: Den 23 December blef Hendrich Rasmusen paa Viede Leed og Anna Andersdaatter i Nelle Rod trolovet.

January 31, 1717: Dom. Sexages. blef Hendrich Rasmusen paa Viede Leed og Anna Andersdaatter i Nelle Rod copulerede.

September 20, 1719: Den 20 September blif Jens Niels Hansen fra Fielsted og Sidsel Nielsdaatter af Nelle Rod trolovede.

October 29, 1719: Dom. 21 post Trinit. blif Jens Niels Hansen fra Fielsted og Sidsel Nielsdaatter af Nelle Rod copulerede.

October 18, 1724: Onsdagen den 18 October blef Niels Nellerod begrafvet i hands alder 62 aar og nogle maaneder.

June 19, 1733: Fredagen den 19 Junii blef Povel Laursen af Touboe og Anna Nielsdatter af Nellerod trolofvede, deris forlofvere vare Hans Nielsen i Troldal og Hans Hansen i Skovsgaarde, som hafvde for dem begge at der var intet i vejen som kunde hindre dette deres ?gteskab.

July 19, 1733: Dend 7de S?ndag efter Trinit. blev Povel Laursen af Touboe og Anna Nielsdatter af Nellerod copulerede.

October 30, 1733: Fredagen den 30 Octobris blef sl. Niels Hansens s?n nafnlig Hans af Nellerod begrafvet i hans alders 19de aar, 3 maaneder og nogle dage.

May 22, 1755: Torsdagen den 22 May blef Karen Nellerod begraven, 83 aar gammel.

Extracted from the probate for Niels Hansen Neller?d, Fyns Ryttergodset probate-book VII, May 5, 1725, pages 814-817:
On the 5 of May was "holdet Lovlig Skifte oc deeling efter forrige Rytter Bonde afgangne Niels Hansen i Nellerod Gaard i Haarslef Sogn", the division of the estate among his wife, Karen Hansdatter, and their children, namely: "Sidsel Nielsdatter, som til ?gte haver Jens Niels i Fielsted, Anna Nielsdatter, 23 Aar gammel oc ugift, Hans Nielsen 18 Aar, Anders Nielsen 16 Aar, Dorothea Nielsdatter 13 Aar, oc Hans Nielsen, 10 Aar gammel". The guardians for the under-aged children were their "faderbr?dre Lars Hansen i Brangstrup i Udby Sogn under Wends Herred, Rasmus Hansen i Indslef Taarup udi Indslef Sogn", but since Niels Hansens two brothers lived outside of the Cavalry Estate, instead the children mother's brothers: "nafnlig Rasmus Hansen i Nyemark oc Niels Hansen i Skovsgaarde, begge Rytterb?nder her i Districtet udi Haarslef Sogn" were named as acting guardians.

The inspection of the farm revealed that everything was in good order, including the livestock. No further registration or division took place, and the widow then became the farm's manager. She promised all the children an inheritance of 40 Rixdaler, and produced the probate, dated January 12, 1697, from her first husband, wherein is shown her 2 children from that marriage were Jep Andersen, and Anne Andersdatter - the wife of Henrich Rasmussen, and that they had each already received their inheritance of 40 Rdl. and had no further claim on the estate.

In the matriculation of 1688 and 1735 the size of "Nellerodgaard" in H?rslev parish was described as being 8 T?nder, 2 Skp., 1 Fk., 1 Alb., and the forest as being 6 Skp., 2 Fk., and for "Nellerod Moe" (Neller?d Mose) as being 2 Skp., 1 Fk.

Extracted from the probate for Karen Hansdatter, Fyn Ryttergodset probate book, February 8, 1759, page 434:
On February 8, 1759 was held the probate for the deceased Karen Hansdatter "salig Niels Hansens i Nellerod Gaard". The heirs are the same as for Niels Hansen's probate, but a few of them had died. Mentioned are: Hans Nielsen of Throldahlgaard, Anders Nielsen of Neller?d, Sidsel Nielsdatter - wife of Jens J?rgensen in Harrendrup, Anna Nielsdatter - married to the cavalry-copyhold farmer Poul Larsen in Thoboeg?rd, and the deceased Dorothea Marie Nielsdatter, who had been married to the cavalry-copyhold farmer Oluf Hansen of Husmoseg?rd, also the half-siblings Jep Andersen residing in a house on Holseg?rd's estate in Holse, and the deceased Anne Andersdatter, who had been married to Henrich Rasmussen and later with the cavalryman and farm-owner Jep J?rgensen, who was now living in Assenb?lle, but had previously lived at V?delesg?rd in Veflinge parish, Sandagerg?rd's estate. The heirs informed the officials that they "at de tilsidst ved Hendes d?dsfald for nogen lang tiid siden" (at last after her death some time ago), had shared her belongings, and that the widow had before her death had desposed of her property and that none of the heirs claimed anything further from the estate. The probate-document had been damaged and there are pages missing.

Note: It seems likely that the "Jep J?rgensen" from the 1759 skifte who was married to Karen Hansdatter's daughter the "afd?de Anne Andersdatter, som var gift med Henrich Rasmussen og senere med rytter og ejendomsbonde Jep J?rgensen, som nu boede i Assenb?lle, men f?rhen boede paa W?delesgaard under Veflinge Sogn, Sandagergaards Gods", is the same person as the Jeppe J?rgensen M?ller was married Anders Nielsen Neller?d's widow Anne Hansdatter in 1773. The 1787 census of Vissenbjerg parish tells us that he was married 3 times. The 1st time to Anne Andersdatter (baptized: March 29, 1699, died between 1736-1759); 2nd time to Ingeborg Nielsdatter (died 1765); 3rd time to Anne Hansdatter in 1773.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Neller?d, Niels Hansen (I14537)
 
5626 Karen Hansdatter's first marriage was to Jacob Koefoed, 50 Slg. Klemensker, three children. Second marriage to Mogens Andersen, same farmstead, two daughters; and 3rd marriage with Hans Clausen, again same farm. Probate after Karen Hansdatter's death was held in 1762.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Karen (I00243)
 
5627 Karen Inger Madsen født Kajstræde 7 i Rønne den 28/10-1918, døbt den 26/1-1919 i Rønne
Faddere:
Ølkusk Jens Nielsen og hustru Petra, Rønne
Avlsbruger Mathias Madsen og hustru Valborg, Østerlars.
 
Madsen, Karen Inger (I4647)
 
5628 Karen Jensdatter and Anders Mortensen had 8 children. In her marriage to Jep Mogensen, who became the manager (opsidder) of Dammeg?rd, she had 4 more children. There were no children in her marriage to Jens Ibsen. She lived with her son Peder Andersen after her third husband's death.

Extracted from the probate for Anders Mortensen, February 25, 1697, page 180b:
Anno 1697, den 25 Febr. er efter loulig giorde tillysning holden registering, og vurdering, sampt schifte, og deeling, efter Erlig, og Velagte nu sal. mand, Anders Mortensen som boede, og d?de paa dend 20 Jord Eiendoms gaard beliggende udi Pedersker Sogn. Imellem denne s. mands efterlatte hustru Karen Jensdaatter, for hende paa tog sig at laugverge efter hendis begiering, Anders Terkelsen ibidem, paa eene og paa anden side, deris sammen auflede b?rn som er 4 s?nner, og 3 d?ttre. Hvor af dend eldste s?n er Jens Andersen paa 18 aar gammel, for hannem er til verge anordnet fader broderen Hans Morttensen boende i Clemmedsker Sogn, som til her med hannem, og er der hos forrelagt at haue indstende mad de andre efterskrefer verge. Den anden s?n Mortten Andersen paa 11 aar gl., for hannem er til verge andordnet Niels Morttensen boende i Nyker Sogn. Dend 3 s?n Arest Andersen paa 8 aar gammel, for hannem er til verge anordent Mortten Jensen i Ibskier Sogn boende paa den 3 gaard. Den yngste s?n Peder Andersen paa 6 aar gammel, for hannem er til verge anordnet Jep Olsen i ?sterM Sogn. Den eldste daatter Marina Andersdaatter paa 16 aar gl., for hende er til verge anordnet Olle Jensen boende i Perskier Sogn. Den anden daatter Karine Andersdaatter paa 13 aar gl., for hende er til verge anordnet Trompetteren Hans Larsen paa Ladegaarden i Clemmedskier Sogn. Dend yngste daatter Margrette Andersd. paa 2 aar gl., for hende er til verge anordnet morbroderen Hans Jensen boende i Rydskier Sogn. . . Sognepr?sten i Pedersker Sogn Hr. Olluf Ollufsen Sonne, er her til sterfboet skyldig laandte penge som nad self udgik 13 Sldr. . . Peder Hansen paa 51 gaard i Aaker Sogn m?tte her paa sterfboet og fremlagd en Velb. Hr. Landsdommer Mathias Raschis afsagde Landstings dom daterit dend 31 Marty 1680 med indhold it sahl. Mortten Aristsen, denne sl. mand Anders Mortensens afd?de fader, have ved vuelding som formand udi en op krefuelse, till en samfrender forretning skal hafue for er retted bemelte Peder Hansen og hans med arfuinger, ved samme sin forretnings velouglige ophold dend 9 Marty 1677, des aar soge sl. Mortten Aristsen eller hans arfuinger i ber?rte dom. . . denne sl. mand indtet skal hafue arfuet efter sin sl. fader, som det efter hannem nemlig sl. Morten Aristsen er gangne skiftebref der er daterit dend 11 Marty 1678 vidre ved vaster, og som Hans Mortensen i Clemmedsker Sogn, lige saauell som denne sl. mand vurde suare till denne pratention, der som de hafde arfuet noget efter ber?rtte deris sl. fader. . . Sal. Anders Mortensen var til ordnet at v?rge for it af sl. Anders Hansen Fyhns i Knudsker Sogn b?rn, mens som denne sl. mand efter enkens beretning ik skall haufe bekommet eller til sig anamnet noget at myndlingens til komme gods, saa er da dette sterfboe der for fri, og skall med forder ligste en anden verge igien, for samme myndling til ordnis, som der for kand s?ge rigtighed hos stiffaderen Peder Rasmussen som boer i ber?rte Knudsker Sogn og skall myndlingens gods hos sig hafue. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mortensen, Anders (I01443)
 
5629 Karen Jepsdatter is mentioned in the probate (Landsarkivet i Viborg: Bog 4, side 938, 1790) of son-in-law Peder Laursen (died 1790), who was married to her daughter Dorthe Mehlsdatter.

From the Torum kirkebog:
May 29, 1729: Dominica Exaudi blef Melson Foged af Hinderup begravet, alder 66 aar.

March 11, 1742: Dom. Ju. beg. Karen Jepsdaatter af Hinderup, 70 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Foged, Melsen Jensen (I46556)
 
5630 Karen Knudsdatter, Gudbjerg, 03-04-1764, II-195b (120)
~ Peder Jeppesen gårdmand
Knud Pedersen 2 år
Anders Pedersen 22 uger
værge mormor ~ Hans Rasmussen, Lakkendrup og mormors brødre unge og gamle Hans Hansen af Ellerup
enkemanden ~ 1 Johanne Pedersdatter, Gudbjerg, 02-07-1761, II-140b (65) 
Familie: Peder Jeppesen / Karen Knudsdatter (F5290)
 
5631 Karen Pedersdatter probably left Bornholm around 1695, since on her mother's death in 1716 it is stated that she had been away from Bornholm for about 20 years; she was married and living on Sj?lland and had four children.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersdatter, Karen (I00418)
 
5632 Karen Pedersdatter's exact date of birth is not known, however it is thought she was born between 1671 and 1681. Skadeg?rd, 37 Slg. in ?stermarie, later known as Hoppeg?rd. Skadeg?rd/Hoppeg?rd is located in a region known as Lyrsby.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersdatter, Karen (I01283)
 
5633 Karens død er endnu ikke fundet, søgning fortsætter fra kort 4/7 1741-1787 Karen (I7394)
 
5634 Karina Dirichsdatter has an important place in Bornholm's genealogy, not only did she become the founding mother of the widely known and branching Dich-family, but through her second marriage to Shipmaster David Wolsen, also from Scotland, she is the founding mother of the equally well known Wulfsen-family of Bornholm.

Her own origins remain unkown, she cannot be traced back to either the island's old farm-families or to having any connections to families occupying public office on Bornholm. She survived her second husband David Wolsen and was a widow for many years, reaching a very old age. She is mentioned in the land-registry records as late as the early 1660s as owning land in Ibsker parish; however from 1667 she was no longer named in the books. Their daughter, Elsebet Davidsdatter, was buried under her parent's gravestone in Svaneke.

The original old Danish inscription states:
Denne Steen og St?de tilh?rer mig David Wolfsen og min Hustrue Karine Dirichs Datter og deres arvinger og som ligger herunder begraven Elsebeth Davidsdatter. Hvis Sj?l Gud haver. Memento Mori.

Translated to English:
This Stone and Place tells that myself David Wolfsen and my Wife Karine Dirichsdatter and their heir and who lies hereunder buried Elsebeth Davidsdatter. Whose Sole God has. Remembered in Death.

The reason we can document Karina Dirichsdatter's position in the Dich-family stems from the fact that Eskild Sandersen Dich's two sons, Albert and Sander Dich, in a court case in the 1670s declared to have inherited certain valuables from their "farmor Karina sal. Davids" (father's mother Karina, widow of David). Sander Dich's brother Hans Dich is also often mentioned in documents from the 1600s; his tombstone still lies as an entrance stone in Svaneke's church, its inscription worn away, but according to Laurids de Thurah's book "Omst?ndelig og tilforladelig Beskrivelse over Bornholm og Christians?e" from 1756, it was placed there by Hans Dich and his wife Johanne Jensdatter.

By these facts we can figure out that since Johanne Jensdatter was not their father's mother, then it wasn't Hans Dich who was their father; also, this meant that Karina, who died as David Wolsen's widow, had earlier been Sander Dich's wife.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Jibscher Sougn, Cronens Tiennere, Eller Jordeigne B?nd, Nr. 22: Dauidt Wolffss?nn, Auflen h?stes till Suanniche.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation:
?ster H?radt, Ibschier Sochn, Skattehamman, Nr. 9: David Wolsens enke. . . 14 Daler, 21 ?re, 22 Fr.

From Bornholm's Jordebog, April 19, 1661:
Suaneke: Borgmester Didrich Wulffsen. . . Tiuge t?nder. Karina sal. Davids. . . Fire t?nder.

From the 1662 Jordebog of Bornholm:
?ster Herridt, Ibschier Sogn, Bunde, Nr. 9: David Oellsens enke. (sic, s.b. David Wolsens enke!)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Didrichsdatter, Karina (I03424)
 
5635 Karine/Karen Kofoed Pedersdatter married Willum Clausen, who was known by the after-name of "Kelou". He was amongst the leadership of the rebellion against Sverige/Sweden; and was the man who shot the swedish Commandant (Oberst) Printzenskj?ld on December 8, 1658 in R?nne. He received Rab?kkeg?rd, 16 Slg. in Knudsker as a reward for his services during the rebellion. R?nne's militia list of 1678 tells us that he was the Master Gunner (Artillerimester).

After the successful rebellion of 1658 Peder Olsen and a delegation of 10 other men were sent to K?benhavn. They were granted and audience with King Frederik the 3rd on December 29th, and presented him with a "gavebrev" (gift deed - a pledge of allegiance) from their island. They also brought a list of the names of 22 Bornholmers who had a prominent role in the liberation of the island: first on the list was "Hr. Poffuel Ancker Sougnepr?st til Rydskier och Hasle Sougner haffer V?rit baade i Raad och Daad til all denne Hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig bes?ger land Vagterne." (Mr. Poul Ancher, Parish-clergyman for Rutsker and Hasle Parishes, having Done both in Counsel and Deed all in the His Royal Majesty's interest with this Campaign, Guard Duty, and continuing diligent Defence of the land.) There were 10 men from R?nne named on the list: Mayor Claus Kames, Hans Christensen (Storch), Willum Clausen (Kelou), Skipper Hans Lauridsen, Skipper Jens Jensen, Anders Staale, Morten Mortensen, Oluf Andersen, Mads Kofoed Pedersen and Mogens Tidemand; 10 men from Hasle: Poul Ancher, Jens Kofoed Pedersen, Byfoged Niels Guml?se, Ridefoged Jens Lauridsen (Risom), Aage Svendsen, Claus Nielsen, Erland Olufsen, "Rigens Hofmesters tjener" (the Kingdom's Steward's servant) Hans Mathiasen and an unnamed second servant; and 2 from Nyker: freeman Hans Kofoed Olsen and his brother Claus Kofoed Olsen.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
Knuds Kiercke Sougn, Jordeigne eller Schatte B?nder, Nr. 16: Hans Clauss?nn, Gaarden H?rer Hans Laurss?nn i R?nne till.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occuapation of the island:
V?ster H?radh, Knutschier Sochn, Skattehemman, Nr. 16: Oluf Olesen. . . 17 Daler, 25 ?re, 16 Fr.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Knudschier Sogn, Bunde, Nr. 16: Hans Clausen.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
March 24, 1675, page 76a: Anders Jul i Nexe stefnedt Anders Kure Tingfoged i Vester Herrit for en dom imelum Mons Christensens b?rn og Villum Clausen i R?nne om deris jord penge i den 18 gaard i Knudsker Sogn, eftter steffnings indhold, Villum Clausens indleg og Lars Hansens missiver samt Mons Christensens qvitering blef lest, tj fogeden ved stod sin dom. Sag optag til doms.

April 14, 1675, page 77b: Dom. Effterdi befindes at Villum Clausen i R?nne, hafr regenskab med Lauridz Hansen Ko. Ma. Tholder i Th?nsberg, i Norge, og eftter forhen Lars Hansens fuldmagt, udl?st hans s?sterb?rn med rede penge, for hves capital, derom eftter 12 Samfrenders kiendelse til kom i dend attende gaard i Knudsker Sogn. Hvilchen Lauridz Hansen er rette jord drott, kand jeg ey i dend post, Herridz dommeren fra falde, mens Villum Clausen b?r eftter fuldmagt og vidre ordere at beholde gaarden, indtil aff regning og rigtighed, imellum denne sked er, og at svare Tholderen Lauridz Hansen, eller hvem som paa hans veigne, kand hafve der til fuldmagt, til hves hand aff gaarden, aarlige til leye, eller i andre maader, hafr oppeboret, hvor af rentten, thil b?rn b?r at erlegges, aff hvilchen som eftter aff regning, og liqvidation. Enten befindes rentten eller gaardens leye at vere oppeboret, eller blifr skyldig, og dend at udgiffve til den anden eller godt gi?re. Og hafr Mogens Christensen som b?rns fader og laug verge, (hvilchen ogsaa pengen, capital angaaede, aff Villum Clausen opboret, og der fore qviterit hafr) her med att hafve indseende, att rigtighed skeer, og b?rn ey liden nogen skade paa retten, med mindre hand selfe der til agter att svare, des til vidnisburd.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rulla offuer R?nne, Borgerskabs Compagni: Archeliemester Vellum Clausen.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
October 6, 1680, page 213a: Karen sahl. Willem Clausens eftter sidste andloffuedse med cont. steffning. Steffnt Christen Christensen Byefoged, ang. dend dom hand haffuer d?mbt imellem hende og Zander Moensen i ?stermarchersogen, paa dend 18 gaard i Knudskersogen angaaende. Med videre bemelte stefning lest og paaskreffuet. Noch udi rettelagdes een hiembtings dom lest og paaskreffuet, og loffued Lauridz Hansen fuldmegtig paa Karen sl. Willem Clausens at for skafe det skiftte breff som en gangen eftter Claus Jacobsen til neste Landsting.

October 27, 1680, page 213b: Lauridz Hansen udi R?nne fuldmegtig paa Karen sl. Willem Clausens i rettelagde eftter sidste andl?ffuelse, eftterskreffuene docummenter, nemblig f?rst i handskriftt melde paa 222 Mk. og 13 Sk. daterit L?beck den 15 May 1646. Ilige maaede een transport, daterit Lybech dend 20 Juny 1663. Noch een 8te m?ndz schi?ning paa den 18 gaard i Knudskersogen, alle lest og paaskreffuet. Noch i rettelagde eet Thingsvinde udsted Vesterherridz ting den 22 February 1677 som bleff lest og paaskreffuet.

June 1, 1681, page 241b: Lauridz Ibsen udi R?nne med sine med f?lgere Jep Hansen, Olle Jensen og Madz Jensen udi dag udi rettelagde deris schrifttlig forrettning angaaende Karen sl. Willem Clausen, og Sander Mogensen i ?stermarcher Sogen. Som bleff lest og paaskrefuet. Thillige med des til beh?rig documenter med der hos f?lgende Landzdommers commission, bleff og lest og paaskreffuet. De fire m?nd ved stod deris giorde forrettning sagen optagen til doms.

July 13, 1681, pages 247a-247b: Lauridz Hansen udi R?nne fuldmegtig paa Karen sahl. Villem Clausens veigne udi dag udi rettelagde eet schiftte breff ganget eftter sahl. Claus Jacobsen, aff dato dend 6 November 1662, som bleff lest og paaskreffuet, og beraaber fuldmegtige sig om videre kunde vere, da det at vil f?re til neste ting. Udi denne sag i mellem Sander Mogensen og Karen sl. Willem Clausens andgaaende Lars Hansen i T?nsberg, melde Amptskriffueren Augustus Dechner, at som sieues udaff Laurs Hansens egenskreffuen skriffvelse dato 27 9br 67 at hans boedz loed till Hans Kongel. Mayt. var forfalden, og iche af nogen opreisning derpaa vides, eller aff hans fuldmegtig udi rettelegges. Saa begiere thienstlig at Edle Hr. Landzdommer vilde bevilge documenterne at igiennem see, paa det ieg derom videre underdi till Kongel. Mayts. interresse kunde vil indleg frembstille, till under Edle Hr. Landzdommer ret mesige paa kiendelse.

The N?rre Herred Tingbog (North District Lower Court register) has an entry dated February 6, 1680 wherein Hans Kofoed Hansen, of R?nne summoned to court Peder Andersen, of Klingeg?rd in Rutsker, on behalf of his father's sister "Karen sal. Willum Clausens". According to a probate from October 9, 1679 (for Willum Clausen), it was in regard to a question over the rental of the farm in Rutsker. The rental contract was issued to Morten S?rensen, who was Peder Andersen's stepfather. Karine's second husband, Jens Jacobsen (Wering), is mentioned several time in the North District records in 1683 as being an Alderman (R?dmand) in R?nne. On February 22, 1684 "Karen Jens Jacobsens" is mentioned - indicating that she is now a widow.

Extracted from probate for Sander Mogensen, March 20, 1686, page 53:
Anno 1686 L?fuerdagen dend 20de Marty er efter loulig giorde tillinsing, holden registering og vurdering, item skifte og dehling, efter sahl. Zander Mounsen som boede og d?de paa dend 18 Gaard i Knudsker Sogn. . . Karen sahl. Jens Jacobsens i R?nne lod fordre ved Laurs Hansen ibidem. Efter derom fremlagde Edle og Velb. Hr. Landsdommer Raskis dom af 17 Aug. '81 meldende at sahl. Zander Mounsen til Karen sahl. Jens Jacobsens af 18 gaard ibidem, skulle betalt 145 Dr. 3 Mk. 9 Sk. . . .

From the Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, Knudscher Sogn, Bunde, Nr. 16: Karen sal. Jens Jacobsens.

Extracted from the probate for Mogens Christensen, March 1& 15, 1690, page 229:
Anno 1690 dend 1 og 15 Marty er holden registering og vurdering sampt boleeg efter salig Mouns Christensen som boede paa dend 20 Jord Eiende gaard i ?sterM Sogn og d?de hos sin s?n Niels Mounsen ibdm. . . Karen sal. Jens Jacobsens i R?nne fordrer efter sedel penge. . . .

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:
1692: For Liig Begrauelser, Kloche Ringens Penge: . . . Dend 5 Marty for Karen sal. Jens Jacobsens liig, betalt. . . 6 Sdr.

1692: Stollesteds oppeb?rsell: . . . Dend 27 Augusty ki?bte Giertrud sal. Willum Claus daatter it stade, nedre i Kirchen udi No. 3 som hendis moder far d?de, og betalte derfor. . . 2 Sldr.

From the N?rre Herred Tingbog 1691-1697:
May 19, 1693, page 162b: Sergent Michel Hartvig af Knudsker sogn pr?senterede en fuldmagt fra major Casper Westerwalt til at f?re hans sag imod Morids Marchmand. Obligationen var i den afd?de Jens Jacobsens besiddelse og da han d?de sammen med andre paa en rejse til Lybeck (i 1683), saa var hans nu afd?de enke Karen ikke klar over, at hendes mand havde kommissionssalg for kommiss?r Drejer i K?benhavn. Obligationen var derved kommet i arvingernes h?nder, selv om den tilh?rte Drejer i K?benhavn, det var derfor vigtigt at faa Westerwalt egen beretning om obligationens transport.

Extracted from the probate for Claus Hartwig, December 29, 1693, page 326b:
Anno 1693 den 29 December er holden registering, og vurdering efter sahl. Claus Hartuig, som boede og d?de i Knuds Kirke Pr?stegaard. . . Peder Rosman i R?nne fordred f?rste paa hans myndling Elisabeth Willumsdaatters vegne, som sahl. Claus Hartuig til hendes moder s. Karen Jens Jacobsens i R?nne hendis sterfboe skyldig var tolf Sldr. . . .

Extracted from the probate for Karen Nielsdatter, December 2, 1717, page 573b:
. . . Sr. Poul Kofod i R?nne fordred efter sin seddel paa sin hustrues vegne som hand skal vere udlagt paa skifted efter hendis sl. moder Karen Willum Clausens 1 D. 12 M. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kofoed, Karine Pedersdatter (I01040)
 
5636 Karl Madsens hustru Marine bar barnet. Skolens parcel.
Husmand Lauritz Jensen Studeby
Barnet far, 36 slg.
Barnets moder 36. Slg. 
Andersen, Kristian (I10708)
 
5637 Karl/Charles Martel Ruler of the Franks was born in 688. Died on 22 Oct 741 in Quierzy.

Charles Martel (circa 688-741), Carolingian ruler of the Frankish kingdom of Austrasia (in present northeastern France and southwestern Germany). Charles, whose surname means the hammer, was the son of Pepin of Herstal and the grandfather of Charlemagne. Pepin was mayor of the palace under the last kings of the Merovingian dynasty. When he died in 714, Charles, an illegitimate son, was imprisoned by his father's widow, but he escaped in 715 and was proclaimed mayor of the palace by the Austrasians. A war between Austrasia and the Frankish kingdom of Neustria (now part of France) followed, and at the end of it Charles became the undisputed ruler of all the Franks.

Although he was engaged in wars against the Alamanni, Bavarians, and Saxons, his greatest achievements were against the Muslims from Spain, who invaded France in 732. Charles defeated them near Poitiers in a great battle in which the Muslim leader, Abd-ar-Rahman, the emir of Spain, was killed. The progress of Islam, which had filled all Christendom with alarm, was thus checked for a time. Charles drove the Muslims out of the Rhone valley in 739, when they had again advanced into France as far as Lyon, leaving them nothing of their possessions north of the Pyrenees beyond the Aude River. Charles died in Quierzy, on the Oise River, leaving the kingdom divided between his two sons, Carloman (circa 715-754) and Pepin the Short.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Karl Martel (I17080)
 
5638 KARSHOLM ?r bel?get vid Oppmannasj?ns v?stra strand drygt en mil nord?st om Kristianstad. De sirade tegelgavlarna och tornens lanterniner, festliga spiror och vindfl?jlar syns p? l?ngt avst?nd. Slottet p?b?rjades av Claus Podebusk vid slutet av 1500-talet och f?rdigst?lldes av Henrik Gyldenstierne p? 1620-talet. Det ombyggdes 1862 av R.H. Stjernsv?rd till sitt nuvarande utseende i Christian IV-ren?ssans efter ritningar av den danske arkitekten C.F. Zwingmann.

Redan under medeltiden fanns h?r en s?tesg?rd, som ?gdes av den framst?ende sl?kten Galen. Denna ?tt var en gren av Hvide-?tten, Danmarks mest betydande sl?kt under ?ldre medeltid, och dog ut i b?rjan av 1500-talet. Enligt ett arvskifte fr?n 1336 efter fru Ingeborg, ?nka efter Peder Nielsen Galen, erh?ll Niels Aagesen Galen tv? ?ar, Hus?n och Bj?rn?n, och ett stort antal g?rdar, bl.a. fem g?rdar i Karstads by. Den ?ldsta s?tesg?rden skall ha legat p? Hus?n, d?r det enligt prostbeskrivningarna fr?n 1624 funnits vallar och gravar efter en gammal borg och rester av en bro.

Namnet Karsholm upptr?der f?rsta g?ngen 1366 och skrives d? Karstathaholm efter bynamnet Karstad med till?gget -holm, som betyder h?jd och under medeltiden betecknade en s?tesg?rd eller borg. Det dr?jer dock innan detta namn sl?r igenom, och ?nnu ?r 1400 skriver sig Peder Nielsen Galen till Hus?n. I en handling r?rande egendomen fr?n ?r 1482 n?mnes b?de Hus?n och Casholm. Detta skulle kunna tyda p? att det vid denna tid fanns tv? s?tesg?rdar. I kung Hans' l?sebrev fr?n 1502 kallas egendomen emellertid Karstads huvudg?rd. Den Niels Aagesen som ?rvde Karstadsg?rdarna 1336 ?r s?kert densamme som 1366 s?ges besitta Karsholm, och namnet antyder att han h?r byggt en s?tesg?rd. Peder Nielsen ?r f?rmodligen hans son. 1397 bytte denne till sig ytterligare en g?rd fr?n abboten i B?ckaskog och fick samma ?r Karsholm i arv. Han blev troligen den siste av sl?kten Galen p? g?rden.

Bj?rn?n, H?gelid, Virestad

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Galen, Peder Nielsen (I17422)
 
5639 Kazimierz I Odnowiciel (Casimir I the Restorer) was born 25 July 1016 and died 28 November 1058. was a Duke of Poland of the Piast dynasty and the de facto monarch of the entire country. He is known as the Restorer mostly because he managed to reunite all parts of the Polish Kingdom after a period of turmoil: he recovered the former Polish provinces of Silesia, Masovia and Pomerania lost by his father Miesko II. He restored central government and revived the Catholic church, but failed to throw off German suzerainty.

Relatively little is known of Casimir's early life, however, he must have spent his childhood at the royal court of Poland in Gniezno. Casimir seems to have been destined for the cloth as he was sent away to monastery in 1026. He left the church, however, in 1031.

Casimir's father Mieszko was crowned the king of Poland in 1025 after the death of Boleslaw I Chrobry. However, powerful magnates feared a strong central government reminiscent of Boleslaw's rule. This situation led to considerable friction between crown and nobility. Taking advantage of the king's precarious situation, Mieszko's brothers Bezprym and Otton turned against him and allied themselves with Emperor Conrad II whose forces attacked the country, regaining Lusatia. Years of chaos and conflict followed, during which Mieszko II died in 1034 under suspicious circumstances after he was forced to abdicate. Following his fathers death Casimir attempted to seize the throne in 1034. This precipitated a Barons rebellion, which coupled with the so called "Pagan Reaction" of the commoners forced Casimir to flee to Saxony later that year. Casimir returned to Poland and in 1038, once again, tried to regain power with the aide of his influential mother. This also failed and Casimir had to flee to the Kingdom of Hungary where he was imprisoned by Stephen I.

The central parts of Poland were controlled by Bezprym. The central district of Wielkopolska revolted against the nobles and catholic clergy in a mass rebellion. Pagan revival ensued there for some years. The district of Masovia seceded and a local landlord named Mieclaw formed a state of his own there. A similar situation took place in Pomerania. Taking advantage of the chaos and his neighbour's weakness, Duke Bretislaus I of Bohemia, invaded and ravaged the country. After a short struggle Bretislaus I gained control of Silesia, took Malopolska along with Cracow and severely pillaged Greater Poland, burning Gniezno to the ground and looting the relics of Saint Adalbert. Greater Poland was in razed so completely that it ceased to function as a primary power base of the Polish kingdom.

The following year the new Holy Roman Emperor, Henry III, allied himself with the exiled Polish ruler against the Bohemians. Casimir was given a troop of 1,000 heavy footmen and a significant amount of gold to restore his power in the country. Casimir also signed an alliance with Yaroslav I the Wise, the Prince of Kievan Rus. The alliance was sealed by Casimir's marriage with Yaroslav's sister, Maria Dobronega. With such support Casimir returned to Poland and managed to retake most of his domain. In 1041, the defeated Bretislaus signed a treaty at Regensburg in which he renounced his claims to all Polish lands except for Silesia, which was to be incorporated into the Crown of Bohemia. It was Casimir's success in strengthening royal power and ending internal strife that earned him the epithet of "the Restorer".

The treaty gained Casimir a period of peace at the southern border and the capital of Poland was moved to Krak?w, the only major Polish city relatively untouched by the wars. It is probable that the Holy Roman Emperor was happy with the balance of power restored in the region and forced Casimir not to crown himself the king of Poland. In 1046 Emperor Henry held royal and imperial courts at Merseburg and Meissen, at which he ended the strife among the "Dux Bomeraniorum" (Duke of Pomerania), Duke Bretislaus of Bohemia, and Poland's Casimir I. In 1047 Casimir, aided by his Kievan ally, started a war against Masovia and seized the land. It is probable that he also defeated Mieclaw's allies from Pomerania and attached Gdansk to Poland. This secured his power in central Poland. Three years later, against the will of the emperor, Casimir seized Bohemian controlled Silesia, thus securing most of his father's domain. In 1054 in Quedlinburg the Emperor ruled that Silesia was to remain in Poland in exchange for a yearly tribute of 117 kilograms of silver and 7 kg of gold.

At that time Casimir focused on internal matters. Conflicted with the Emperor in the Silesian case, he supported the Papacy in the Investiture Controversy and gained the support of the church. To strengthen his rule he re-created the bishopric in Krak?w and Wroclaw and erected the new Wawel Cathedral. During Casimir's rule heraldry was introduced in Poland and, unlike his predecessors, he promoted landed gentry over the "druzyna" (administrators) as his base of power. One of his reforms was the introduction, to Poland, of a key element of feudalism: the granting of fiefdoms to his retinue of warriors, thus gradually transforming them into medieval knights.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kazimierz I Odnowiciel (I18309)
 
5640 Kgl. Bevilling af 19. November 1917 gives der ret til at føre navnetKroun Familie: Henrik Marius (Hansen) Kroun / Mette Marie Elisabeth Larsen (F1038)
 
5641 Kilde Hesselager KB. side 59 døde 1927-1971

Gift Arbejdsmand af Vormark By, Hesselager Sogn, Gudme Herred,Svendborg Amt, hvor han også havde sidste fælles bopæl med sinefterlevende Hustru Klara Henriette Vilhelmine, født Pedersen, viedeHesselager Kirke den 1 maj 1921. Født den 21 September 1899, Søn afGaardmand Lars Peder Larsen og Hustru Gjertrud født Sørensen fødtHesselager sogn.

Død ved ulykkestilfælde under brøndgravning på Hollufgaard ved Odense,hvor han blev ramt i hovedet af en nedstyrtet spand fra 20 metershøjde.

Begravet af Provst Bruun 
Larsen, Knud Lyder (I3885)
 
5642 Kilde Hesselager KB. side 59 døde 1927-1971 Larsen, Knud Lyder (I3885)
 
5643 Kilde Hesselager KB. side 59 døde 1927-1971 Familie: Knud Lyder Larsen / Klara Henriette Vilhelmine Pedersen (F1248)
 
5644 Kilde Hesselager KB. side 59 døde 1927-1971 Larsen, Knud Lyder (I3885)
 
5645 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Ansberghus, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Palle Lauritsen, 25, Gift, Mand, Indsidder og tjener,
Mette Jensdatter, 26, Gift, Hans kone, ,
Elsebeth Pallesdatter, 2, Ugift, Deres barn, ,
Jens Pallesen, 1, Ugift, Deres barn, , 
Lauritsen, Palle Fæster af Kongenshus på Alheden (I5012)
 
5646 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Ansberghus, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Palle Lauritsen, 25, Gift, Mand, Indsidder og tjener,
Mette Jensdatter, 26, Gift, Hans kone, ,
Elsebeth Pallesdatter, 2, Ugift, Deres barn, ,
Jens Pallesen, 1, Ugift, Deres barn, , 
Jensdatter, Mette Cathrine (I5013)
 
5647 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Ansberghus, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Palle Lauritsen, 25, Gift, Mand, Indsidder og tjener,
Mette Jensdatter, 26, Gift, Hans kone, ,
Elsebeth Pallesdatter, 2, Ugift, Deres barn, ,
Jens Pallesen, 1, Ugift, Deres barn, , 
Pallesdatter, Elisabeth Christine (I5014)
 
5648 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Kongenshuus, , En gaard, 21, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Jens Pallesen, 45, Gift, , Gaardmand, Heri sognet
Mette Nielsdatter, 54, Gift, , Hans kone, Daubjerg sogn
Bodil Kirstine Jensdatter, 19, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Cathrine Jensdatter, 17, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Niels Jensen, 15, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Marie Jensdatter, 13, Ugift, , Deres børn, Heri sognet


Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Ansberghus, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Palle Lauritsen, 25, Gift, Mand, Indsidder og tjener,
Mette Jensdatter, 26, Gift, Hans kone, ,
Elsebeth Pallesdatter, 2, Ugift, Deres barn, ,
Jens Pallesen, 1, Ugift, Deres barn, , 
Pallesen, Jens (I4970)
 
5649 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Kongenshuus, , En gaard, 21, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Jens Pallesen, 45, Gift, , Gaardmand, Heri sognet
Mette Nielsdatter, 54, Gift, , Hans kone, Daubjerg sogn
Bodil Kirstine Jensdatter, 19, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Cathrine Jensdatter, 17, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Niels Jensen, 15, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Marie Jensdatter, 13, Ugift, , Deres børn, Heri sognet

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Daugbjerg, Seusøe Bye, , , 2, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Niels Nielsen, 60, enke, huusbonde, bonde og gaardbeboer,
Johanne Nielsdatter, 20, ugift, hans barn, ,
Niels Nielsen, 16, -, hans barn, ,
Jens Nielsen, 9, -, hans barn, ,
Mette Nielsdatter, 6, -, hans barn, , 
Nielsdatter, Mette (I4971)
 
5650 Kilde:

Samtlige personer i husstanden

Viborg, Fjends, Resen, Kongenshuus, , En gaard, 21, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested


Jens Pallesen, 45, Gift, , Gaardmand, Heri sognet
Mette Nielsdatter, 54, Gift, , Hans kone, Daubjerg sogn
Bodil Kirstine Jensdatter, 19, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Cathrine Jensdatter, 17, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Niels Jensen, 15, Ugift, , Deres børn, Heri sognet
Mette Marie Jensdatter, 13, Ugift, , Deres børn, Heri sognet 
Jensdatter, Mette Cathrine (I5009)
 

      «Forrige «1 ... 109 110 111 112 113 114 115 116 117 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.