Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 551 til 600 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 8 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
551 According to "Nachkommen Gorms des Alten", by S.O. Brenner (1978 edition), Asser Rig's wife "Inge" is very probably identical to Inger (Ingerd, Ingegerd or Ingefred) Eriksdatter - the daughter of Earl (Jarl) Erik and Princess Cecilie (Knudsdatter), daughter of King Knud den Hellige. Evidently the proof for this not absolute, and the accuracy of this assertion is disputed.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Eriksdatter, Inge (I16848)
 
552 According to "P? spor af de f?rste Kofod'er", by J?rn Klindt (published in 1979), Anne Kofoed had five children: Jens, Peder, Christen, Carl, and Margrethe. He also states that she died in her first marriage.

According to Julius Bidstrup in "Familien Kofoed A og B" (pub. 1887) she was married to Lorentz Tyrwaldt. In "Sl?gten Low-Lau-Lov" Elsa Lau states that Lorentz Tyrwaldt died in 1688 in Nex?. No burial record to be found for Lorentz in the Nex? register.

The 1691 probate for her father, Jens Pedersen Kofoed, says the following about her: "Dend 4de daatter var sal. Anne sal. Lorrentz Tyrwaltz, efter hende igien lefuer 4 s?nner, og en daatter, med deris til fore tilsette verger og formyndere. . . efter sal. Lorrentz Tyrwalt som boede i Nex?e, dateret dend 7 January Anno 1688. Befendes at sal. Capitain Jens Koefoed har paa loged sig vergemaal og for mynderskab, for til af den salig mands b?rn som er sal. Capitainens daatterdaatter, nemlig Margrete Lorrentzdaatter, som til kom er f?rst efter hendes sal. moder sal. Anne Lorrentz Tyrwaltz. . . . " The probate for her sister Margrethe on December 15, 1692 states that her husband Christen Nielsen was the guardian for Anne's son Peder Tyrwalt: ". . . af et skiftebref ganged efter sal. Lorendz Tyrvald i Nex?e dend 7 January Ao. 1688, befindes at Christen Nielsen er verge for dend sahl. mands s?n navnlig Peder Tyrvalt . . .".

Probate for Lorentz Tyrwaldt held January 7, 1688. Probate for Anne Jensdatter Kofoed said to have been [source?] held on May 30, 1687.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
March 13, 1676, page 47b: Lorentz Tyvaldsen i Suaniche beuiste med Hans og Madtz Esbers S?nner at hafue i rette stefnt Jens Persen i den 17 gaard og Erich Jensen i ?ster Mk. Sogen som her eftter skall indf?res.

Jens Lorentsen Tyrwaldt fathered an out-of-wedlock daughter, as recorded in the Ibsker kirkebog:
August 3, 1698: D?bte jeg Jens Lorentz?n Tyrewalds og Anne Simonsdaatters u-?cte daatter, Karen. Hende bar Margreta sl. Esbi?rns?ns. Faddere: Hans Lassen, Karen Povelsd., Trine Mogens Brants.

Burial record of daughter Margrethe from the Svaneke kirkebog:
September 21, 1699: Nr. 8, Den 21 begraf jeg Margretam Lorentzd. Tyrwald, 13 a. 7 m.

Svaneke probate for Margrethe Lorentsdatter Tyrwaldt, February 12, 1701, page 109b:
Margrethe Lorensdatter, myndling. V?rge: Peder Thiesen, Svaniche. Afgang fader: Lorens Tyrvoldtz. Arvinger: 4 br?dre. A: Jens Tyrvoldsen, myndig. B: Peder Tyrvoldsen, myndig, K?benhavn, curator: Christen Nielsen, Ibsker. C: Christen Tyrvoldsen, 21 aar, v?rge: Jens Pedersen, Ibsker. D: Carl Tyrvoldsen, 17 aar, v?rge: Hans Jensen, Jullegaard, Aaker.

Svaneke probate for Jens Lorentsen Tyrwaldt, July 19, 1731, page 252b:
Jens Lorentzen Tyrevold, Svaniche. Enke: Maren Christensdatter. Laugv?rge: hendes broder Lars Christensen, Svaniche. Arvinger: 2 d?ttre. A: Catarina Jensdatter Thyrevold, 24 aar, v?rge: moderbroder Simon Christensen, Nex?. B: Anne Jensdatter Tyrevold, 22 aar, v?rge: Hans Pedersen, Brendesgaard, Ibsker.

Betrothal and marriage record for Christen Lorentsen Tyrwaldt from the Nex? kirkebog:
July 13, 1711: Trolofvet Christen Lorentz?n og Lisabet Pedersdatter.

November 15, 1711: Dom. 24 Trin. copul. Christen Tyrvalt og Lisabet Pedersdatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kofoed, Anne Jensdatter (I01292)
 
553 According to "R?tisches Namenbuch" by Konrad Huber (published 1986), the first recorded mention of the Dschender (Zender) surname was in Berg?n/Bravuogn in 1461, namely "Schenders gut" (Schender's property), and the first mention in Zuoz was in 1733. The second recorded mention in Berg?n/Bravuogn was over 100 years later, with a record naming a "Chrastoffel Josch Dschender" in 1568, and then "Clas Tscheinder" (Claus Josch Dschender) - who signed the Reformation list of 1577, and in 1590 a "Joss Dschiender". Dschender is one of the oldest burgher families in Berg?n.

Earliest Dschender marriages in the Berg?n Evangelish-Reformierte Kirchenbuch:
1590: Joh. Dchiender et Anna Falletta, 8 April.
1612: Gargieli Dschender et Urschla Fares, 30 May.
1623: Paul Jachiam Paul Paulclo et Schetta Josk Dschender, Marty 29.
1623: Jan del Josk Dschender et Barbla Muntsch, Aprilis 3.
1624: Josch Cla Dschiender et Anna Chrastoffel Cur? Aprilis 8.
1630: Clo Marcket Paul Clo cum ta Schetta Josch Tschender, 30 Juni.
1630: Jan filg da Dusch Tschender et Anna Jacu Clo Paulclo, 7 Nov.
1631: Jachea Crastoffel dilg Tschender et Anna dily Danz Pol Clo, 12 Juny.
1635: Junker Peter figlia Capilg Steivan Casper da Jockperga et Duana Mengia filgia Dn. Pol dilg Tschenter.
1650: Iphil cal. Maji Copulavi D. Markettu Polclo et Greatam Dschender.
1654: In Mayo copulavi sunt Jos. Dschender et Mengia Gregori.
1659: Adi 29 Mary copulavi Clo Dschender et Barbaram Gregori.
1659: 10 9bris copulavi Gregori de Gregorijs et Anglinam Dschender.
1664: De 30 Juny copulavi Gregour de Greg. et Catharina Dschender.
1677: Eodem (in Martio) mense copulavi Petru Serena et Catharina Dschend.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Dschender, Josch (I71080)
 
554 According to "R?tisches Namenbuch", by Konrad Huber (published 1986), alternate spellings of the surname Conrad include: Conrat, Curo, Cura and Cur?; that the earliest mention of the surname Conrad in Graub?nden dates from 1447 in Flims/Flem (Imboden district) with the mention of a "Jannut Conrat", and then in 1498 in La Punt-Chamues-ch (Maloja district) with the mention "Nut Curo", and in 1502 in Fuldera (Inn district) with mention of "Jan Nut Cura", and in 1532 in Bever (Maloja district) with the mention of "Jannuot Curo".

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Conrad, Chrastoffel (I71089)
 
555 According to "Sj?llands Stifts Degnehistorie" by Anders Petersen, K?benhavn, 1899, Niels Jensen Koefoed was born circa 1740, was a student i K?benhavn in 1761, applied for dispensation, was appointed as deacon for Nex? in 1765, and in 1779 was appointed deacon for Bodilsker-Nex?.

From the Bodisker kirkebog:
December 1, 1778: Copul den 1 December Degnen i Nex?e Monsr. Niels Kofoed, og Jomfr. Chatarina Sophia Sommer. Forl.: Brudensfader Monsr. Mogns Sommer, Degn i Boelsker, og Hr. Lieut. M?ller. De havde Kongebrev at vies i hus.

From the Nex? kirkebog:
January 5, 1780: Bapt. 5 Jan. Degnens Niels Kofods liden daatter Maria Magdalene b. af Degnens i Boelsker Sogn Monsr. Sommers hustrue. Faddere: Jochum Anker, Mads Birch, Byefoged Jespersen, Jomfr. Mette Kirstine Birch, Jomfr. Kirstine Lund.

February 5, 1780: Introd. den 5 Febr. Degnens Niels Kofods hustru.

March 31, 1780: Den 31 dito (Mart.) Niels Kofods sp?de daatter.

July 8, 1783: Bapt. den 8 dito (Jul.) Degnens Niels Kofoeds liden d. Ane Marie, b. af Hr. Peder Sommers Sogne Pr?st for Nykier Sogn hans ki?este. Faddere: Hr. Lieut. Br?nn, Hr. Byskr. Kr?mer, Hr. Hans Sonne, Jomfr. Kistine Lund, Jomfr. Kr?mer, Jomfr. Sommer.

July 24, 1783: Introd. 24 dito (Jul.) Degnens Niels Kofoeds hustru.

August 10, 1787: Den 10 Aug. Niels Kofod 45 aar gl.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Sommer, Cathrine Sophie (I15984)
 
556 According to "Sj?llands Stifts Degnehistorie" by Anders Petersen, published in K?benhavn in 1899, "Hans Lobes" was born circa 1663, a student in Christiania in 1683, appointed as clerk for ?stermarie parish in 1684, and buried March 27, 1689.

From the ?stermarie kirkebog:
January 2, 1687: Dominica inter Circumcisionen et Epiph. Christi Sognedegnens Hans Lovs pigebarn Karne d?bt, hende bar til daaben Margrete Hr. S?frens. Fadderne: Niels J?rgensen, Niels Monsen, Mads Kofod, Boel Per Lovs, Kirstine Hans Kofods daatter.

August 31, 1690: Den 31 Aug. Sognedegnens Giert Philips drengebarn d?bt, blef kaldet Simon. Hannem bar til daaben Velb. Frue Lisebeth Accaleje, Capt. Kofods. Faddere: Per Tordsen, Claus Kofod, Peter Thisen, Boel Hansdaatter, Kirstene Nielsdaatter.

February 2, 1692: (Die Purific.) Sognedegnens Giert Philips s?n Hans begrafved, som d?d strax efter f?dselen blef dog hiemmed?bt.

July 16, 1693: Dnca 5 ? Trinit. Giert Philip Simons?ns drengebarn Hans d?bt. Hannem bar til daaben Karne sl. David Wolsens. Faddere: Margrete S?rensdaatter, Peder Lov, Christian Skreil, Hans Madvig, Lisebet Per Thords.

February 23, 1696: Den 23 Febr. Sognedegnens Giert Philips s?n Hans begr. 2 aar gl.

April 3, 1696: Fredag den 3 Aprilis, Sognedegnens Giert Philip Simons?ns liden s?n, kaldet Noh. Hannem bar til daaben Margrete Hr. S?frens. Faddere: Hans S?frens?n, J?rgen Kofod, Rasmus Olsen, Karne Wolsdaatter, Karne Hans Holstes.

February 19, 1699: Degnens svoger Jens Hansen begraved, 38 aar gl.

March 17, 1699: Den 17 Martij, Kirsten Giert Philip Degnens begraved, 34 aar gl.

March 30, 1699: Den 30 Martii, Sognedegnen Giert Philip Simonsen begraved, 39 aar gl.

From the Michaelis kirkebog, Fredericia:
January 7, 1728: Den 7 January ist sal. Simon Gertzen goldshmidt begraben sin alter ist 37 Jahr und Elzliche Montin und Elzliche tage.

From Fredericia probate for son Simon Gertsen, October 20, 1728, page 152:
Simon Gertsen Colding, Guldsmed i Fredericia. Enke: Gertrud Nielsdatter Sp?rring, hendes lavv?rge: Jacob Justsen, Hattemager. Hans arvinger: 1) bror Noeh Gertsen, Guldsmedesvend; 2) halvs?ster Karen Hansdatter Lofve i Svaneke paa Bornholm, gift med Morten Hansen Gr?nberg.

From the Michaelis kirkebog, Fredericia:
December 29, 1751: Dec. den 29de afg. Simon Guldsmeds enke, Gertrud Sp?rring, 76 aar gl.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Kirstine (I09821)
 
557 According to "Sj?llands Stifts Degnehistorie" by Anders Petersen, published in K?benhavn in 1899, Rasmus Pedersen Ravn graduated circa 1624, then became the "Rektor" (Rector) for Nex?, and from circa 1640 the Rector for R?nne [and possibly served as the "Kapellan" (Curate) there for a short period], and was appointed the "Sognedegn" (Deacon) for ?ker-?kirkeby in 1654.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
June 17, 1654: Liig begrafne, No. 242, 17 Jun., Lars, Rasmus Rafns s?n.

October 10, 1677: Liig, No. 56, 10 Octob., Rasmus Rafn, Degn.

March 27, 1678: Liig, No. 9, 27 Mart., Mette sal. Rasmus Rafns, 71 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mortensdatter, Mette (I30422)
 
558 According to "Sl?gten Bohn Fra R?nne" by M. K. Zartmann (1897), a document dated June 26, 1648 names two Claus Kames as being two of R?nne's five Aldermen (R?dm?nd), namely: "Morten Bone, Claus Kamb sen., Claus Kamb jun., Herman Bon Mortensen, Hermand Boen Clausen."

From "Borringholmerens Historiebog" by M.K. Zahrtmann, 1934, page 287:
Ved disse ti djerve Hasleboeres Side gik fremmerst i Opstanden ti R?nneborgere: [Nr.] 11. Claus Clausen Kames af den gjennem Hundred Aar kendte Raadsmandssl?gt, 1647 Kirkev?rge, 1648 Raadmand og nu Borgmester samt nys aftakket Borgerkapitajn. - [Nr.] 12. Mads Pedersen Kofoed. . . .

From "Borringholmerens Historiebog" by M.K. Zahrtmann, 1935, page 30:
Ellers var onde Tider ikke til rig Kongesk?nk. S?rlig Claus Kames fik god F?je til at skrive 18 Oktober 1661, at han aldeles intet havde vundet for sin Tjeneste. Handelskab, maaske Skibsforlis under Krigen tvang ham til det en Borgmester gangske uvant Skridt at flytte sig ud paa Bondelandet. Efter Siver Gagges D?d 30 Juli 1661 drog han ved Nyaar ud i Aaker for at styre Myregaard for hans Enke og sin Fr?nke Kirsten Clausdatter K?ller, og med ham gik Sl?gten ud af R?nne Bys Historie, hvis H?der den havde opbygget gjennem Hundred Aar. Ogsaa den havde sit Sagn: I en Dyrtid bagte Raadmandsenken Margrete Kames, d?d 1593, Br?d, en sulten Stodder afviste hun med de Ord, at hun havde ikke Br?d i Huset, og hun fandt da i sin Bageovn lutter Sten for Br?d. Greve Rantzu modtog h?jtideligt et af disse Stenbr?d som en kostelig Gave til Frederik den Tredjes Kunstkammer sammen med R?nne Magistrats trov?rdige Vidnesbyrd med Stadens Segl om dets vidunderlige Oprindelse. Landet bar nu Claus Kames flere Sten end Br?d. Da Myregaard ved Frue Kirsten K?llers D?d midt i Sommeren 1666 faldt tilbage til Kongen, flyttede han ind paa den lille Bosegaard i Nylarsker, hvilken hans Hustru havde arvet efter sin Fader, Sognets Pr?st Jens Kyse, og her d?de han o. 1676 i trange Kaar; han efterlod sig to S?nner Herman og Sivert Kames og en Datter Karen, hvis Mand Esper Mortensen overtog den st?rkt forg?ldede Bosegaard.

In a court hearing held in 1666 after the death of Sivert Gagge's widow, Christine Ki?ller (c.1583-1665), it is stated that Hans Kofoed Olufsen (c.1625-1694) and "Claus Kam" (-1658-, died c.1676) were both related to Christine Ki?ller, but unfortunately the record does not specify the exact nature of their relationship. Claus Kam had a brother, "Jacob Kamb (-1678-) of Bodilsker parish, who may have been named after his mother's father. Christine Ki?ller had a brother named Jacob Ki?ller, who as a "Frimand" in 1608 is said to have lived on Store Halleg?rd (in Olsker), and then was married (c.1620-30, likely c.1628) to Maria von Rade (c.1600-1664), with whom he lived with on Skovsholm (in Ibsker) until his death c.1632. If Jacob Ki?ller was already an adult "Frimand" in 1608, then he must have been born between 1570-85 (likely c.1580). Which suggests that his marriage to Maria von Rade could have been his 2nd marriage. Possibly "Claus Kamb" (senior) was married to a daughter (born c.1600) of Jacob Ki?ller and an unknown 1st wife? And thus a n.n. Jacobsdatter [Ki?ller] could be the mother of Claus Kam (junior) and Jacob Kam. This would certainly explain the connection between Claus Kam and Christine Ki?ller - possibly he was her "brors datters?n" (brother's daughter's son)? - Norman Lee Madsen, March 12, 2014.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kames, Claus (I87441)
 
559 According to "Sl?gten Bohn Fra R?nne" by M. K. Zartmann (1897), a document dated June 26, 1648 names two Claus Kames as being two of R?nne's five Aldermen (R?dm?nd), namely: "Morten Bone, Claus Kamb sen., Claus Kamb jun., Herman Bon Mortensen, Hermand Boen Clausen."

In "Borringholmerens Historiebog" by M.K. Zahrtmann (1935, page 30) wrote the following:
Ellers var onde Tider ikke til rig Kongesk?nk. S?rlig Claus Kames fik god F?je til at skrive 18 Oktober 1661, at han aldeles intet havde vundet for sin Tjeneste. Handelskab, maaske Skibsforlis under Krigen tvang ham til det en Borgmester gangske uvant Skridt at flytte sig ud paa Bondelandet. Efter Siver Gagges D?d 30 Juli 1661 drog han ved Nyaar ud i Aaker for at styre Myregaard for hans Enke og sin Fr?nke Kirsten Clausdatter K?ller, og med ham gik Sl?gten ud af R?nne Bys Historie, hvis H?der den havde opbygget gjennem Hundred Aar. Ogsaa den havde sit Sagn: I en Dyrtid bagte Raadmandsenken Margrete Kames, d?d 1593, Br?d, en sulten Stodder afviste hun med de Ord, at hun havde ikke Br?d i Huset, og hun fandt da i sin Bageovn lutter Sten for Br?d. Greve Rantzu modtog h?jtideligt et af disse Stenbr?d som en kostelig Gave til Frederik den Tredjes Kunstkammer sammen med R?nne Magistrats trov?rdige Vidnesbyrd med Stadens Segl om dets vidunderlige Oprindelse. Landet bar nu Claus Kames flere Sten end Br?d. Da Myregaard ved Frue Kirsten K?llers D?d midt i Sommeren 1666 faldt tilbage til Kongen, flyttede han ind paa den lille Bosegaard i Nylarsker, hvilken hans Hustru havde arvet efter sin Fader, Sognets Pr?st Jens Kyse, og her d?de han o. 1676 i trange Kaar; han efterlod sig to S?nner Herman og Sivert Kames og en Datter Karen, hvis Mand Esper Mortensen overtog den st?rkt forg?ldede Bosegaard.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
V?ster H?radh, Ny Laurskier Sochn, S?the og Fryg?rden: Peder Koofots: B?sg?rden. . . 3 Daler, 30 ?re, 4 Penningar.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
July 27, 1662: D?bte, No. 36 og No. 37, 9 Trin. Clavs Kames s?n af Myregaard kaldet Sivert, og en datter Karen.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Nylaurschier Sogn, Vaarneder: Hans Pedersen i Baasegaard.

From Bornholm's militia list of 1678:
Boringholmb, Synder Herret.
Boelschier Sogen: . . . Jacob Kamb. . .
(and)
Rulla och Mandtall paa Vester Herritz Compagnij den 6de Aprili Anno 1678.
Nylaurscher Sogn: . . . Hermand Kaam. . .

Mention of Anne Jensdatter Kyse in the probate for Michel Berildsen, October 1, 1681, page 18b:
Anno 1681 dend f?rste Octobris, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering sampt skifte og deehling efter sl. Michel Bereldsen, som boede og d?de paa en Frie Vornede gaard som er dend 15 i tallet liggende udj Nyecher Sogn her paa Borringholmb. . . Anne sl. Claus Cams i Nielaursker sogn fordrer efter sin sedel som sl. Michel Bereldsen skulle hafue hoes. . . .

Mention of son Sivert Clausen Kam in the probate for Hanne Andersdatter, April 25, 1685, page 160b:
Anno 1685 dend 25 April er efter loulig giorde tillysning holden rigistering, og vurdering, sampt skifte, og deehling efter Lars Jensens s. hustru Hanna Andersdaatter, som boede og d?de paa dend 20 gaard i Nyeker Sogn. . . . Siguert Kam fordred 3 Mk. 8 Sk. . . .

From R?nne's Kirkeregnskab, 1684-1747:
1687: Noch skal Herr Borgemester Oluf Suendsen haue for sambt at indfordre dend Capital som s. Claus Kam er til Kirchen skaldig 5 Sldr.; der af bor Kirchen at Nydde Rente fra 1675 dend 29 September til aars dag 1686 er 2 Dr. 3 Mk.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, Nyelauerscher Sogn, Vaarneder, Nr. 4: Esper Mortensen.

From R?nne's Kirkeregnskab, 1684-1747:
1691: Dend 20 October blef en quinde af de fattigis huus, ved naun Anne sal. Claus Kambs begrafuen, som n?d Klockerne frj, forrne delst hun tilforn har host en ?frighed mand her i Byen, efter der om af ?frigheden til mig Stillede ordre.

From the Pedersker kirkebog:
June 13, 1698: Anden Pindzedag Karen Klausd. b(egravet), 28.

Claus Kames was a shipmaster (skipper) in R?nne, also churchwarden (kirkev?rge) in 1647, and alderman (R?dmand) in 1645 and 1648, and mayor (Borgmester) in 1658 to 1661. Claus Kames participated in the 1658 conspiracy to liberate Bornholm from the Swedes. After the murder of Printzenskj?ld he spared the lives of five swedish officers, he and a boy-servant took the captured prisoners to hold in his courtyard i R?nne. For his role in the rebellion he was selected to be the interim "Lensmand" (Feudal Lord) of Hammershus.

In 1657 Denmark fought a war with Sweden, which it lost. In the resulting armstice, the "Peace of Roskilde", concluded on February 26, 1658, Denmark lost its provinces Sk?ne (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm. News of this event did not reach Bornholm until April 20th, as much of the Baltic Sea was frozen because of a particularly cold winter. A letter from the archbishop in Lund commanded a prayer to be said in church for the swedish king and court. This was very hard for Poul Ancher, so instead he prayed for "landets rette konge og ?vrighed" (the land's rightful king and government), so that his parishioners could conclude whom he was praying for themselves. For this bit of obfuscation the swedish authorities gave him a severe reprimand.

It wasn't until April 29th that the new swedish governour, Johan Printzenskj?ld, was able to land in Sandvig with 120 men and take possession of the island for the swedish king, Karl Gustav. The swedes wasted no time in instituting a harsh regime of export prohibitions, increased tariffs, conscription of men, and seazure of property and money all over Bornholm. Many men from Bornholm's approximate population of 8,000 were conscripted into the swedish army; around 450 men were sent to Stettin, Riga and Helsingborg. After King Karl Gustav violated the treaty and attacked K?benhavn the following autumn, Poul Ancher was incited to join other Bornholmers in plans for a rebellion. His fellow conspirators in Hasle included its Mayor Peder Olsen, the town's bailiff Captain Niels Guml?se, the Steward (Ridefoged) of Hammershus - Jens Lauridsen Risom, and merchant Jens Pedersen Kofoed, and in R?nne they were joined by Captain Claus Kames. The danish king, Frederik the 3rd, acknowledged the rebellion and incited the inhabitants to liberate themselves from the swedes by capturing the garrison and governour at Hammershus.

Johan Printzenskj?ld rode from Hammershus on December 8th, travelling through Hasle and then onto R?nne. In R?nne he planned to dispatch a ship in order to fetch further reinforcements, as he sensed the discontent of the Bornholmers. The conspirators wasted no time: as soon as Printzenskj?ld had left Hasle, Poul Ancher drove his sleigh, together with Jens Pedersen Kofoed, to consult with Parson Jacob Tresl?v of Nyker parish. What they decided is not known, only that Hans Ancher went to the Rutsker parsonage, probably in order to station himself for an attempt to keep the garrison at Hammershus isolated. Jens Kofoed rode on to R?nne to help Claus Kames take Printzenskj?ld prisoner. On his way he met up with the rest of the conspirators. In R?nne they encountered Printzenskj?ld in the house of the mayor, Peder Lauridsen M?ller, and only just barely did some of the more level headed men prevent his immediate murder. They took him prisoner and led him down R?nne's main street, Storegade; but as they neared the prison entrance a shot was fired from Villum Clausen's pistol and Printzenskj?ld fell over dead on the cobblestones. Jens Pedersen Kofoed and Niels Guml?se each fired a shot into the corpse in order to show solidarity with the Villum Clausen. Claus Kames managed to take 5 swedish officers prisoner, and took them to his home - possibly in order to save them from being murdered.

Immediately after the killing Jens Kofoed and Niels Guml?se rode to Rutsker parsonage and reported what had taken place in R?nne, and following a short conference with Parson Ancher it was decided to gather together the willing farmers from Klemensker, Nyker and Vestermarie parishes by ringing those parishes church bells: a sign for them to meet, fully armed, during the night at Rutsker Church. The bell of Rutsker Church was not rung as it was too close to Hammershus, and would have been heard there. Jens Kofoed then rode to the home of the reeve for Rutsker parish, Mads H?g of H?jeg?rd, where he captured a swedish artillery lieutenant. He brought the lieutenant back to Rutsker's parsonage before riding on to Allinge where a swedish quartermaster had to be killed because he refused to surrender. From Allinge, and nearby Sandvig, Jens Kofoed gathered together a group of young men, and after having fortified themselves with a keg of beer, they rode out into the night to Hammershus Watermill, where a swedish soldier was slain. The men continued on to Hammershus, where they settled themselves behind a hill just east of the bridge to the fortress.

The next day, December 9th, in the early dawn "man havde kun tre dage til vintersolhverv" (with just 3 days until the winter-solstice), the band of farmers led by Poul Hansen Ancher started moving down from Rutsker Church's snow covered hill. They were joined by the citizens of Hasle led by Captain Niels Guml?se and Mayor Peder Olsen, and then by the group from R?nne under Captain Claus Kames. Many eyes were spying both towards and from the walls of Hammershus fortress - not knowing what would be the outcome of that short winter day. Ultimately, only an act of clever cunning made the swedes surrender the fortress: Captain Kames donned Printzenskj?ld's uniform and rode the slain commander's horse to the bridge, while the rebels threatened to kill him if the swedes refused to surrender. Towards the evening they indeed did surrender. The swedes, about 100 men, were imprisoned in the tower, and following war custom the Bornholmers began plundering the fortress. They carried on so wildly that the leaders had to protect Printzenskj?ld's widow, Anne Haard, and her 3 small sons from being harmed.

After the successful rebellion of 1658 Peder Olsen and a delegation of 10 other men were sent to K?benhavn. They were granted and audience with King Frederik the 3rd on December 29th, and presented him with a "gavebrev" (gift deed - a pledge of allegiance) from their island. They also brought a list of the names of 22 Bornholmers who had a prominent role in the liberation of the island: first on the list was "Hr. Poffuel Ancker Sougnepr?st til Rydskier och Hasle Sougner haffer V?rit baade i Raad och Daad til all denne Hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig bes?ger land Vagterne." (Mr. Poul Ancher, Parish Priest for Rutsker and Hasle Parishes, having Done both in Counsel and Deed all in the His Royal Majesty's interest with this Campaign, Guard Duty, and continuing diligent Defence of the land.) There were 10 men from R?nne named on the list: Mayor Claus Kames, Hans Christensen (Storch), Willum Clausen (Kelou), Skipper Hans Lauridsen, Skipper Jens Jensen, Anders Staale, Morten Mortensen, Oluf Andersen, Mads Kofoed Pedersen and Mogens Tidemand; 10 men from Hasle: Poul Ancher, Jens Kofoed Pedersen, Byfoged Niels Guml?se, Ridefoged Jens Lauridsen (Risom), Aage Svendsen, Claus Nielsen, Erland Olufsen, "Rigens Hofmesters tjener" (the Kingdom's Steward's servant) Hans Mathiasen and an unnamed second servant; and 2 from Nyker: freeman Hans Kofoed Olsen and his brother Claus Kofoed Olsen.

After the death of Sivert/Sigvard Gagge in 1661 Claus Kames was appointed the guardian of Sivert's widow Christine Ki?ller. He acted as manager of her farm Store Myreg?rd in ?ker until her death in 1665; even naming one of his sons Sivert, after her deceased husband. Evidently Claus Kames was closely related to Christine Ki?ller (probably a cousin or nephew), as in a court case from 1666 Hans Olufsen Kofoed (died 1694) states that he is as close an heir after Christine Ki?ller as her guardian Claus Kames. Circa 1671 Claus Kames inherited B?seg?rd, 4 Vdg. Nylars, from his mother-in-law. In 1681 the farm was mortgaged to Nylars clergyman Jens Morsing, who was brother-in-law to Poul Ancher.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kames, Claus (I18482)
 
560 According to Bornholm Jordeb?ger the taxpayer for in 1623, 1624, 1625, 1626 and 1629 was a Jens Mogensen. Possibly he is the father of the next recorded resident of Lille Halleg?rd, 12 Slg. Bodilsker, namely Hans Jensen (c.1639-1693), and his siblings Rasmus Jensen (c.1630-1701) of Kirkebog?rd, 8 Vdg. Knudsker, and Giertrud Jensdatter (c.1631-1698), the wife of Morten Ibsen and Jens Olsen?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mogensen, Jens (I31226)
 
561 According to Bornholm's F?steprotokoller Hans J?rgensen Ancher obtained the copyhold on Buggel?kken, in Olsker parish, an "udmark" (literally: out field) attached to the Hammershus fortress lands on October 27, 1717.

From the Olsker F?steprotokoller index:
October 27, 1717: Hans Ancher J?rgensen, Bugge Lycckerne, Olsker Sogn.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
February 22, 1722: Invoc. d?bt i St. Olufs Kirke Hans Anchers barn kaldet Sophia Lisabeth. Doritta J?rgen J?rgens bar det. Fadderne vare Terchel Christensen, Truet Hansen, Karen Hansis Datter, [missing]a Nielsis datter, Benta Eners.

February 18, 1725: Dend 18 Febr. blef Hans J?rgensens barn paa Slots grunden d?bt her i St. Ols Kierke, og blef kaldet David. Lisbeth J?rgen Nielsens bar det. Faderne vare Christopher Hansen, Jens Mortensen, Christence p. Myregaarden, Karen Truds.

July 14, 1728: Dend 14 July blef Hans Ankers barn d?bt i St. Ols Kierke og blef kaldet Bente. Agneta Anders Pedersens. Fadderne var Niels Hansen, Ener Engelbrethsen, Karen Mogensdaatter, Zidsel Ole Gamels.

Note: "Agneta Anders Pedersens" is Agnethe Jacobsdatter Sode of Store Halleg?rd, Olsker.

March 23, 1731: Dend 23 Marty blef Hans Anchers barn d?bt i St. Ols Kierke og blef kaldet Hans. Sidsel Peder Larsens bar det. Fadderne var Anders Pedersen paa Hallegaarden, Hans Trudsen, Sidsel Nielsdaatter, Ingebore Christophers.

March 19, 1734: Dend 19 Marty blef Hans Ankers barn d?bt i St. Ols Kierke og blef kaldet Margreta. Sidsel Peder Larsens bar det. Fadderne var Lars Nielsen, Trud Hansen, Anna Margrethe Pedersd., Ingebore Christophers.

September 28, 1738: Dend 28 Sept. blef Hans Anchers Sophia Lizabeth begravet paa St. Ols Kierkegaard.

September 16, 1742: Dend 16 Sept. blef Hans Anker begravet paa St. Ols Kierkegaard.

Extracted from the probate for Hans J?rgensen Ancher, October 12, 1742, page 211:
Anno 1742 dend 12te October indfandt sig paa r?ttens veigne som Skifte Forv. Vel?dle Hr. Amtsforv. Christopher Schroder og paa hands veigne hans fuldm?gtig Halvor Olsen, saavel som Kongl. Majst. Skifte Skriver paa Landet Borringhollm Lieut. H.W. Thiessen. . . efter lovlig giorde tillysning at holde skifte og deelling efter Udb. Hans J?rgensen Anker som boede og d?de udi et udhuus paa Kongl. Maist. udmark ved Slotted Hammershuus i Olsker Sogn, og det over alt hvis bemelte sal. mand sig kunde have efter ladt. . . hold v?rende at skifte og deele imellem hands efterlatte enke Margrethe Davidsdatter med laug v. Wefst Jensen boendes i Sandvig, her udi Olsker S. paa dend eene side og paa 2den side dend sal. mands med hende aulede 5 b?rn som er 3de s?nner og 2de d?ttere. Hvor af dend ?ldste s?nner ved naun J?rgen Hansen Anker som er 25 aar gl. og paa hands udi hands Maist. tjeniste paa Christians?e som ej var v?rende, hvor egen til tilsiuns v?rge blev andordned som sig det godvillig paatog Eschild Jacobsen p. et udhuus i Klokelyken her i Olsker S. Den anden s?n ved naun David Hansen Anker paa 14 aar gl, for hannem blef til v?rge andordned var myndlingens s?dskende barn Peder Nielsen Sandemand her i Olsker S. som er m?tte. Den 3de s?n ved naun Hans Hansen Ancher paa 12te aar gl., for hannem blef til v?rge myndlingens s?skende barns mand Jesper Hansen boendes i Allinge. Dend ?lste datter Bentha Hansdatter paa 13de aar gl., for hende blev til v?rge myndlingens n?st s?skende barns mand Iver L?vessen boendes i Allinge som helles ike var tilst?de. Dend 2die og yngste datter Margretha Hansdatter paa 8de aar gl., for hende blef til v?rge beskiked myndlingens s?dskende barn Christopher Hansen paa Hallene her i Olsker S. som ej heller m?tte. Og hvor egen af de foraad forhen v?rgere var tilst?de, saa blev for bemelte til st?de v?rende tilsiuns v?rge Eschild Jacobsen til tilsiuns v?rge pa deres veigne saa lenge dette skifte var er beskiked.

From the Allinge-Sandvig kirkebog:
February 22, 1761: No. 1, dend 22 Febr. blev Hans Anchers enke begravet.

From the Hasle kirkebog:
May 25, 1785: Den 25 May trolovet ungk. David Ancher med pigen Marie Cathrine R?mmer.

June 27, 1785: Den 27 Junii copul. ungk. David Ancher med pigen Marie R?mmersd.

From the 1787 census of Olsker parish:
3die Selvejergaard, 2de Udbygger Huus: David Ancher, mand, 59, 1ste egteskab; Lever af Pengsion; Maria R?mersdatter, kone, 50, 1ste egteskab.

From the 1801 census of Olsker parish:
Steenl?se, 1ste Familie: Anders Clausen, mand, 57, 1ste ?gteskab, Huusmand, T?mmermand uden Jord; Stine J?rgensdatter, hans kone, 57, 1ste ?gteskab; Marie Davids, enke, 60, Enke efter 1ste ?gteskab, Indersten; Karen Svendsdatter, gl. piige, 75, ugift, Indersten.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ancher, Hans J?rgensen (I05424)
 
562 According to Bornholm's Jordeb?ger a "Laurs Remer" was an "Udbygger" (tenant farmer) residing on Arist Aristsen's farm Dammeg?rd, 20 Slg. Pedersker, in 1623; he is listed again in 1624 and 1625 as "L. Remmer", and in 1626 as "Laurs R?mer".

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Remmer, Laurs (I85801)
 
563 According to Bornholm's Jordeb?ger a Jens Hansen was the taxpayer for Stensebyg?rd, 31 Slg. Bodilsker, in 1623 through 1629. The Jordebog of 1651 informs us that the taxpayer for 31 Slg. Bodilsker was Mogens Munch, and that "Gaarden h?rer hannem och hans S?dschinde till" (the farm owned by him and his siblings), and that the taxpayer for Stensebyg?rd, 32 Slg. Bodilsker, was a Peder Rasmussen, and that "Gaarden h?rer de Samme B?rn och deriss Moder till" (the farm owned by the same children and their mother). Similiarly the taxpayer for ?ster Slamreg?rd, 19 Slg Bodilsker, was Hans Munch, whose farm "Er B?rnegoedz" (is children goods = the inherited property of the children). A Barchor Andersen was the taxpayer for Kyllingeg?rd, 11 Vdg. Bodilsker, and that it was "H?r S. Jens Munches b?rn till" (owned by the deceased Jens Munch's children). All together this would suggest that Hans Munch and Mogens Munch and their mother were the heirs to the above mentioned 4 farms in Bodilsker, and that Jens Hansen of the 1620s is probably the same person as the deceased Jens Munch named in 1651.

From Bornholm's Jordebog of 1651:

Bolskier Sognn, Wdi Heele Gaarde med deris Wdbyggere, oc Gaardmend:
Nr. 19: Hans Munch. Er B?rnegoedz.
Nr. 31: Mogens Munch, Gaarden h?rer hannem och hans S?dschinde till.
Nr. 32: Peder Rassmuss?nn, Gaarden h?rer de Samme B?rn och deriss Moder till.

Frimends paa BorringHolmb oc Andre deriss thiennere, udi Worneder:
Barchor Anderss?nn i Kyllingegaardenn. H?r S. Jens Munches b?rn till.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Munch, Jens Hansen (I19401)
 
564 According to Bornholm's Jordeb?ger a Jens Lauridsen is named as the taxpayer for ?ster Pileg?rd, 26 Slg. Klemensker, in 1622 through 1628, and in 1658 and 1662. According to Kure's farm-owner list a Jens Laursen was the taxpayer for Thorupg?rd, 28 Slg. Klemensker, in 1640 and 1643. The previous resident of 26 Slg. Klemensker in 1620 was an Esper Pedersen; and in 1598 a Peder Espersen.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radt, Clemmedscher Sochn, Skattehemman, Nr. 26: Jens Larsen. . . 20 Daler, 12 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Bunde, Nr. 26: Jens Lauridsen.

Wife's given name possibly Arine?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Lauridsen, Jens (I03286)
 
565 According to Bornholm's Jordeb?ger a Niels Andersen was the taxpayer for Damaskeg?rd, 3 Slg. ?sterlars, in 1623 and 1626. Possibly the son of the previous resident of 3 Slg. ?sterlars named in the 1611 Jordebog, namely Anders Hansen?

Mention of his daughter's children in the probate for Giertrud Olsdatter, and her husband Lars Simonsen, October 15, 1681, page 28b:
Anno 1681 dend 15 October er efter loulig giode tillysning holden rigistering, og vurdering, sampt skifte og deehling, efter sl. Lars Simmensen, og hans sl. hustru nafnlig Giertrud Ollsdaatter, som til hiem hos Lars Hansen, paa dend 16 gaard i tallet, ligende i ?sterlaursker Sogn. Begge strax efter huer andre afd?de, og var efter dennem som arfuede nemblig Lars Simmensens s?dskende. Dend elste broder Hans Simmensen, dend anden Niels Simmensen, dend eldste s?ster Maritte Simmensdaatter, Magrette og Boel Simmensdaatter, for dennem alle verger derris moderboder Olle Nielsen, boendes mand i Gyngehuset paa Leensgaards grund ofuen Gudhiumb i ?sterlaursker Sogn. Efter denne sl. quinde forhen Giertrud Olsdaatter hendis fulde broder Arest Ollsen, boende mand i en vand m?lle, paa dend ottende gaards grund i ?sterlaursker Sogn. Sl. Hans Aretsen som var hendis half broder, i hans sted hans efterlatte 4 b?rn som er 2 s?nner og 2 d?ttre: den eldste s?n er Arets Hansen, for hannem verger Lars Morttensen i Vestermarie Sogn i Kantedambsgaarden; dend anden s?n er Olle Hansen, for hannem verger Lars Hansen i M?llegaarden i ?sterlaursker Sogn; dend eldste daatter er Gundel Hansdaatter, for hende verger Hans J?rgensen ibidem; dend yngste er Kirstene Hansdaatter, for hende verger Niels Larsen ibidem. Endnu er en half broder, Mortten Ollsen gift er til hiemb til Anders Hansen i ?sterlaursker Sogn, sin egen verge. Og en half broder Niels Ollsen, ung karl tiener i ?sterlaursker Sogn, og sin egen verge. Dend eldste half s?ster er Gundel Lars Morttensens, for hende suarer hendis mand, Lars Morttensen i Vestermarie Sogn. Anne Ollsdaatter, en half s?ster, for hende verger Arets Ollsen i ?sterlaursker Sogn, hendis half broder.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Niels (I28986)
 
566 According to Bornholm's Jordeb?ger a Niels Pedersen was the taxpayer for Sieg?rd, 67 Slg. Klemensker, for the period 1622 through 1628. Kure's farm-owner list informs us that a Niels Pedersen was the taxpayer for the farm in 1641, and that "1650 l? g?rden ?de hen" (in 1650 the farm was deserted); further that the taxpayer in 1598 was a Peder Hansen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Niels (I27351)
 
567 According to Bornholm's Jordeb?ger an "Arvid Pedersen" was the taxpayer for Aristg?rd (later known as Kj?llerg?rd), 2 Slg. R?, in 1622. In 1623 his name is given as "Arffuet Pedersen", in 1624 as "Arrett Pedersen", in 1625 as "Arrent Pedersen", in 1626 and 1627 as "Arenth Pedersen", and in 1628 as "Arendt Pedersen".

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, R?e Sochn, Skattehemman, Nr. 2: Arendt Pedersen. . . 20 Daler, 27 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, R?e Sogn, Bunde, Nr. 2: Arent Pedersen.

Mention of Arendt Pedersen in the N?rre Herred Tingbog 1691-1697:
November 13, 1691, page 37a: Jep Kj?ller i R? sogn st?vnede Peder Espersen i R? for den omtvistede jord og indtagne udmark. F?lgende vidner var indkaldte: Henrich Albertsen, Laurids Dirichsen og Erich Madsen. Henrich Albertsen fortalte, at han for over 20 aar siden havde set Arridt Pedersen, som boede paa den anden gaard i sognet, havde tilegnet sig jord saa langt mod syd som til "Rodes Kier" og derfra skraat op til udg?rdet. Laurids Dirichsens fader Dirich Lauridsen havde for 4-5 aar siden fortalt, da de gik fra Baasted, at denne jord engang havde tilh?rt Arredt Pedersens gaard, som nu tilh?rer Peder Espersens udhus.

Translation of above to engish:
November 13, 1691, page 37a: Jep Kj?ller of R? parish summoned Peder Espersen of R? over the disputed land and attached outlying fields. The following witnesses were called: Henrich Albertsen, Laurids Didrichsen and Erich Madsen. Henrich Albertsen said he, over 20 years ago had seen Arendt Pedersen, who lived on the 2nd farm in the parish, had acquired land as far south as "Rodes Kier" and then diagonally up to the fence. Laurids Didrichsen's father Didrich Lauridsen had 4-5 years ago described as they walked from Baasted, that this land had once belonged to Arendt Pedersen's farm, which now belongs to Peder Espersen's outbuilding.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Arendt (I21520)
 
568 According to Bornholm's Jordeb?ger of 1623, 1624, 1625 and 1626 a Laurids Hansen was the taxpayer for M?lleg?rd, 3 Slg. R?; in 1658 and 1662 the taxpayer was (his son and heir?) J?rgen Lauridsen. A Peder Rasmussen is named in 1622, and a Niels Hansen in 1611. J?rgen Lauridsen either died circa 1662, or sold the farm to Hans Friderichsen (c.1630-1680), who resided on M?lleg?rd, 3 Slg. R?, until his death in 1680; his widow Birgitte Rasmusdatter (c.1630-1691) took over the farm, followed by their eldest son Friderich Hansen (c.1656-1730).

Also, a Laurids Hansen was the taxpayer for N?rre Mureg?rd, 3 Slg. Klemensker, in 1611 and 1622 through 1628, followed by a Hans Olsen in 1629; his son Ole Lauridsen would later take over N?rre Mureg?rd, 3 Slg. Klemensker, sometime between 1662 and 1667 from an Anders Hansen who lived there in 1658 and 1662.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, R?e Sochn, Skattehemman, Nr. 3: J?ren Larsen. . . 20 Daler, 27 ?re, 0 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, R?e Sogn, Bunde, Nr. 3: J?rgen Lauridsen.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
November 22, 1678, page 33b: Simen Skoning of Pedersker parish's representative Jens Jacobsen in Rutsker summoned Oluf Lauridsen in Klemensker for inheritance after his deceased brother Hans Lauridsen, who had died seven years ago in "Gripsvald" (Greifswald in Pomerania, Germany - under Swedish control between 1630-1815).

July 16, 1680, page 81a: Oluf Laursen in Klemensker presented his written observations to the 12 men who had evaluated the 3rd farm (M?lleg?rd, 3 Slg.) in R? parish.

September 3, 1680, page 84b: Pouel Hansen of R? parish presented his observations to the 12 men who had evaluated the 3rd and 11th farm in the parish. Erich Rasmussen of R? parish met on the behalf of his sister Brigitte, widow of the deceased Hans Friderichsen, regarding the charges from Oluf Lauridsen regarding the title to the 3rd farm in the parish. Erich Rasmussen presented a document from September 15, 1656 and a probate document dated June 18, 1657 on the 3rd farm, and a document from the North District Lower Court register dated April 22, 1658. Oluf Lauridsen would bring written observations for the 12 men to the next session.

September 24, 1680, page 90b: The 12 juryman's handed down judgment is the 3rd and 11th farm in R? parish. The 3rd farm's value was set to 152 Sdr. and 11th farm to 81 Sdr. 1 Mark. Oluf Lauridsen of Klemensker, whose father had owned the 3rd farm, believed that the farm belonged to him. Erich Rasmussen of R? parish declared himself the guardian of Birgitte, widow of the late Hans Friderichsen. Birgitte thought herself entitled to the income from both the 3rd and the 6th farm, which her husband had operated and improved. Friderich Hansen of R? parish declared himself the guardian of the youngest brother Anders Hansen, that the farm should be awarded the to the youngest according to the law. Another brother, Poul Hansen, believed that as second youngest he had the lesser property (the 11th farm). The12 jurymen divided the inheritance: from the 3rd farm was deducted a mortgage of 40 Sdr. to Claus Bohn in R?nne. Then divsion of the 3rd and 11th farm was among the 5 boys and 1 girl. The judgment awarded the widow to keep both farms for her lifetime.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Laurids (I78093)
 
569 According to Bornholm's Jordeb?ger of 1623, 1625 and 1626 a Laurids Rasmussen was the taxpayer for Store ?leg?rd, 58 Slg. ?stermarie.

From Bornholm's Jordebog of 1651:
?stre Mari? Sougn, Cronens tiennere eller Schatte B?nder, Nr. 58: Lauridz Rassmuss?n.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?stermarck Sochn, Skattehemman, Nr. 58: Lars Rasmussen. . . 15 Daler, 2 ?re, 12 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, ?stermarch Sogn, Bunde, Nr. 58: Laurids Rasmussen.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
February 19, 1677, pages 83b-84a: Jens Rasmussen udi Gyllantzgrd her i ?ster Mk. Sogn beviste med Per Zadsersen och Laurs Hansen her i Sognit. Louliger til i dag att hafue i rette stefnt, Anders Laursen Kiercheverge boende i ?llegrden her i ?ster Mk. Sogn till tallende och sag gifuende hannem for gield att verre til Jens Rasmussen paa sin hustruis Zeignis veigne skyldig samt til hindis broder Christen Nielsen af en kaaber kiel dog til sat den efter Kierstenne sl. Laurs Rasmussens - nemblig udi samme kiel 7 Slete Dr. och rente der af udi 17 aar som Jens Rasmussen och Christen Nielsen beraaber dem paa at ville til neste ting bevise med skifttebref och de verger som hafr hatt samme b?rnegotz under hender som videre skal vorde forregifuet. Anders Laursen efter indstefning m?tte, och suarede, at hand sig her paa til neste ting vil eer klere och suare.

December 3, 1677, page 122a: For retten frem kom Christen Nielsen udi Ibskiersogn, og i dag udi goed ting liud, gaff hans verge og formyndere, naufnlig Jens Mortensen Smid boende i bemelte Sogn it fuld kommen af kald og quitering for ald hius baade jordegodtz og l?ss?re hand hafuer haftt under sit vergemaal, efter Christen Nielsens s. fader Niels Christensen, saauelsom ald den i arf hand hafuer vergit efter samme Christen Nielsens faster, naufnlig Kirsten sl. Laurs Rasmussens, som ved d?den afgich her i ?ster Mk. Sogn, og Christen Nielsen til kom, for huilche for bemelte arf jordegotz saa og l?ss?rre, bemelte Christen Nielsen bekiender at hafue annammit og bekommit fyldeste og udi alle maader fuld verd forre, af sin formyndere bemelte Jens Mortensen, den sidste skilling med den f?rste huor forre Christen Nielsen tochede bemelte sin formyndere got for god og reedelig betalling i alle maader saa at ey Christen Nielsen hafr videre huerche jordegotz l?s?re, had stoel eller rente efter denne dag af forhne Jens Mortensen affoerdre. Her efter begiere Jens Mortensen er myndere.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasmussen, Laurids (I25260)
 
570 According to Bornholm's Jordeb?ger of 1627 and 1628 "O. Kofoeds bonde Svend Mogensen" (O. Kofoed's copyhold farmer Svend Mogensen) was the taxpayer for a "vornedeg?rd" (copyhold farm) in Olsker parish. Svend Mogensen is mentioned again in the 1658 Jordebog as a copyholder of a farm owned by "Sifverdt Koofot i Ystadh". The farm was owned by Oluf Kofoed (1588-1636) and later by his son Sivert Kofoed (c.1610-c.1665) of Ystad in Sk?ne province.

Svend Mogensen must have been married at least twice: with 2 children in his first marriage, namely Anne (born c.1626) and Christen; and 2 children from his second marriage to Maren Jensdatter, namely Mogens (born c.1666) and Jens (born c.1670).

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Oelschier Sochn, Fr?lssehemman: Sven Monsen (Sifverdt Koofot i Ystadh). . . 3 Daler, 8 ?re, 12 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Oellsckier Sognn, Vaarneder: Svend Mougnsen.

Extracted from the probate for Svend Mogensen, March 21, 1684, page 20:
Anno 1684 dend 21 Marty er efter loulig giorde tillysning, holden rigistering og vurdering sampt skifte og deehling efter sal. Suend Monsen, som boede og d?de paa it Fri Worned i Olsker Sogn kaldet Heslegaarden. Imellom hans efterlatte hustru Marne Jensdaatter for hende laugverger Vefuest Pedersen ibidem, paa ene. Og dend sal. mands efter lefuende b?rn, som er 3 s?nner og en daatter paa anden side. Dend eldste s?n Christen Suendsen sin egen verge. Dend anden s?n Mons Suendsen paa 18 aar gammel annammer self sit l?s?re men for hans blef til ordned at v?re tilsiufns verge hans s?stermand Anders Nielsen i ?sterlaursker Sogn. Den yngste s?n Jens Suendsen paa 13 aar gammel, for hannem verger Hans R?mmer i VesterM Sogn. Daatteren Anne Suendsdaatter for hende var til stede hendis ekteman Anders Nielsen i ?sterlaursker Sogn. Dette skifte som propritari? i Borgemester sal. Olle Koefoeds arfuingers absens forvaltede, Velformhme Albert Hartuig af Svaniche med dend Kongl. forordnede Skifteskrifuer Henrich Brugman, samme steds blef til vurderingsm?nd opmelded, Jens Monsen og Jens Michelsen boende i Olsker Sogn. . . .

Extracted from the probate for Maren Jensdatter, March 1, 1688, page 111:
Anno 1686 dend 22 October, og 1 Marty Ao. 1688, er holden rigistering, og vurdering, sampt skifte og deehling efter s. Marne s. Suend Monsens som boede og d?de paa Heslegaarden som er dend 3 (sic, s.b. 2) Wornedegaard i Olsker Sogn. Og er en af den Fri W. Gaard, til f?rrende s. Siuert Koefoeds arfuinger. Imellom dend s. quindis efterlatte b?rn, som er 2 s?nner. Dend eldste s?n Mons Suendsen, sin egen verge. Dend anden s?n Jens Suendsen, paa 18tende aar gammel, for hannem er til fore til ordned, og nu forblifuer, at verge Hans R?mmer paa Tingstaae i Vestermarie Sogn. Huor paa rettens veigne var ofuer verende bemelte s. Siguert Koefoeds arfuingers fuldmegtig, dend dydige Matrona Lisabeth s. Poul Hartuigs af Suaniche, med Skifteskrifueren Hendrich Brugman, sammesteds er til vurderingsm?nd opmeldet Lars Ollsen og Lars ?dbersen. . . Kongl. Majst. Amptskr. og Ridefouged Sr. Augustus Dechner loed fordre for Ao. 1680, 81, 82, 83, 84, og 85 echtep. 15 Sldr. 3 Mk. og for Ao. 1686 4 Sldr. 1-1/2 Sk. er 19 Sldr. 3 Mk. 1-1/2 Sk. hund echtepenge som paa Ko. Ma. Amptskrifuers veigne fordris kunde paa skifted ej gi?ris udleg til. . . Hl. Landsdommer Mathias Rask til kommer endnu efter det skiftebref ganged efter s. Suend Mogensen dend 21 Marty 1684. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherrit, Olskier Sogn, Vaarneder, Nr. 2: Suend Monsens enke.

It is notable that Hans Hansen R?mer (c.1654-1739) acted as guardian for Jens Svendsen in the above March 21, 1684 probate for Svend Mogensen, and again in March 1, 1688 probate for Maren Jensdatter. Possibly this was because Maren Jensdatter was related to Hans Hansen R?mer? Possibly she was his father's sister, and as such is the daughter of Jens Remmer (-1611-1633-) of Letholmsg?rd, 53 Slg. Vestermarie?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mogensen, Svend (I31791)
 
571 According to Bornholm's Jordeb?ger the taxpayer for Dalbyg?rd, 13 Slg. R?, in 1611 was an "Espen Laursen", in 1622 and 1623 it names an "Espen Lauridsen", in 1624 an "Esbern Lauridsen", and in 1625, 1626, 1627 and 1628 his name is given as "Esbi?rn Laursen".

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Lauridsen, Esper (I84429)
 
572 According to Bornholm's Jordeb?ger the taxpayer for Dyndaleg?rd, 7 Slg. R?, in 1622 was a "Peder Skreder", in 1623, 1624 and 1625 it names a "Peder Nielsen", in 1626, 1627 and 1628 a "Peder Skreder". It seems likely that these are the same person, and that Peder Nielsen was also a tailor (skr?dder). In 1611 a "Hans Bendsen" was named as the taxpayer for Dyndaleg?rd, 7 Slg. R?.

Extracted from the Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedith occupation of the island:
Norre H?radh, R?e Sochn, Skattehemman, Nr. 7: Peder Skredder (Forpantet till Capitein Jacob Andersen). . . 17 Daler, 21 ?re, 18 Penningar.

Extracted from the Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, R?e Sogn, Bunde, Nr. 7: Peder Skredder (Udlagt till Capitain Jacob Andersen).

Possibly he is the father of the brothers Hans Pedersen (c.1630-1685) of Dalbyg?rd, 13 Slg. R?, and Anders Pedersen (c.1635-1690) of Dyndaleg?rd, 7 Slg. R?, in 1679, and later Fl?jleg?rd, 18 Slg. R?. Notably both Hans and Anders Pedersen named sons Esper; possibly their mother's patronymic was Espersdatter? Possibly she was the daughter of Esper Lauridsen of Dalbyg?rd, 13 Slg. R??

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Skr?dder, Peder Nielsen (I27673)
 
573 According to Bornholm's Jordeb?ger the taxpayer for Torneg?rd, 23 Slg. Knudsker, for 1611 and 1622 through 1628 was a Hans Jensen; possibly he is the father of the next recorded owner of the farm, namely Mogens Hansen? - Norman Lee Madsen, March 11, 2013.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Hans (I27381)
 
574 According to Bornholm's Jordeb?ger, Michel Madsen was the taxpayer for Kureg?rd, 31 Slg. ?stermarie, in 1611, 1622, 1623, 1624, 1625 and 1626; sin son Niels Michelsen is recorded as the taxpayer in 1651. The Aneklubben Rundetaarn database (source unknown) gives his date of death as 1643.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Madsen, Michel (I18690)
 
575 According to Bornholm's Jordebog a "Hans Remmer" was the taxpayer for R?mereg?rd, 52 Slg. Vestermarie in 1611. In 1662 a "Hans Romer i Gadegaard" was the taxpayer for Gadeg?rd, 7 Vdg. ?sterlars.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
?ster H?radt, ?ster Laurskier Sochn, Skatte Hemman, Nr. 49: Jens Remmer. . . 16 Daler, 29 ?re, 14 Penningar.
?ster H?radt, ?ster Laurskier Sochn, Cronehemman: Hans Michelsen i Gateg?rd. . . 18 Daler, 10 ?re, 1 Penningar.
V?ster H?radh, Ny Laurskier Sochn, Fiskel?ger: Per Remmer. . . 3 Daler, 2 ?re, 0 Penning.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
?ster Herridt, Laurschier Sogn, Bunde, Nr. 49: Jens R?mmer.
?ster Herridt, Laurschier Sogn, Vaarneder: Hans Romer i Gadegaard.

From the Nex? kirkebog:
April 5, 1689: Den 5 Aprilis begraven Peder R?mmer ?t. 54.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
R?mer, Hans (I84366)
 
576 According to Bornholm's militia list Hans J?rgensen Gi?dich held the rank of Corporal (Korporal) in 1663, then the rank of Staff Sergeant (Kaptajn de Armes) in 1678; which rank, according to Bornholm's land tenancy book, he still held in 1691. In 1702 he is recorded as having the rank of Sub-Lieutenant (Fenrik). His burial record in 1716 gives his rank as Lieutenant (L?jtnant).

Samsing Buch is recorded to have held Daleg?rd, 2 Slg. Nyker, in 1667. Possibly Samsing Buch is the son of Samsing Andersen (1610-1622-) of Samsingsg?rd, 63 Slg. Klemensker? According to "Kures G?rdfortegnelser" Samsing Andersen was Bailiff (Tingfoged) for Nordre district in 1622. A Peder Nielsen Buch is known to have lived at Bukkeg?rd, 27 Slg. Nyker, in 1625, and was still there in 1658 and 1662. Possibly Samsing Buch's mother was the sister of Peder Nielsen Buch? Samsing Buch's widow, and her second husband Hans J?rgensen Gi?dich, took over Bukkeg?rd, 27 Slg. Nyker, circa 1681 - possibly inheriting the farm after the death of (a childless?) Peder Nielsen Buch?

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
V?ster H?radh, Nykier Sochn, Skattehemman, Nr. 2: Toen Olufsen. . . 21 Daler, 3 ?re, 16 Penningar.
V?ster H?radh, Nykier Sochn, Skattehemman, Nr. 27: (Ting Skrifveren i V?ster H?radt p? sin tienest) Per Nielsen Buk. . . 21 Daler, 3 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1661:
Wester Herridt, Nykier Sogn, Nr. 27: Peder Buck, gaard er en hestegaard. Peder Oelsen tingskriffuer opber for sin bestilling.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Nykier Sogen, Bunde, Nr. 2: Toen Oellsen.
Vester Herridt, Nykier Sogen, Bunde, Nr. 27: Peder Buch, gaard er en f?stegaard (Peder Oelsen Thingskriver oppeb?r for sin bestilling).

From Bornholm's militia list, 1661-1678:

21 December Ao. 1663:
Rolla, der aussgeschriebenen Soldaten in Wester undt Norre Herrather: Capitain Niels Gummelose; Lieutenant Hanss Weideman; Fendrich Aage Suenssen; Sergeant Peter Grube; Sergeant Jochim Echener; Corporal Hanss Jurgensen; Corporal Christen Petersen; Corporal Samsing Buck; Tambour Jens Nielsen.

Rulla offuer Vestre och en Deell aff N?rre Herridtz udschreffne Soldater dend 5de April Anno 1678.
Capetein Peder Koefoed, Liutenant Peder Zandersen, Fendrich J?rgen Joensen, Capetein Armes Hans Gi?diche, Sargiant Hans J?rgensen, Sargiant Hans Koefoed, Corporal Hans Christensen, Corporal Claus Therchellssen, Corporal Michel Hardtvig.

From the Vester Herred Tingbog 1669-1672:
March 16, 1671, page 128a: Mogens Jensen i Nychier Sogn af hiemmeled self at den till i daug at hafue hid kaldet paa V. V. Hr. Lands Dommers Per Olsens vegne Samsing Boch i bemelte Nychier Sogn f?rst for 35 Dr. - 8 Sk. noch Jorde bog skat 13 Dr. 1 Mk. 14-1/2 Sk. noch for 2 tdr. hafre 10 Mk. rente af bemelte 35 Dr. 4 Mk. 11 Sk. bel?ber sig eftter af regning 36 Dr. 12 Sk. som Samsing Boch skal verre lands dommer schyldig sate i rete og eskit dom Samsing Boch blef paa raabt iche m?te.

September 7, 1671, page 155a: Dom eftterdi Niels Terckelsen og Samsing Bocks hustrue restere til Matz Terckelsen huor 2 quartaler brendevins licent, da b?r de og det at betale huor for sig end omvente bekostning inden 15 dage under damb eftter recessen.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, N?cher Sogn, Bunde, Nr. 2: Joen Andersen.
Vesterherridt, N?cher Sogen, Bunde, Nr. 27: Hans J?rgensen.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Wester Herridt, N?chkier Sogn, Nr. 27: Hans J?rgen Gi?dich, er et Waarnede og f?stis af Kongensfoget. Udlagt Pro Officio til besidern Capit. de Armes ved det 3de National Compagnie.

Extracted from the probate for daughter Giertrud Hansdatter Gi?dich, July 9, 1697, page 255:
Anno 1697 den 9 July da forhen var berammed, og loulig giort tillysning, og advarsel til de ved kommende, om it loulig skifte efter loven at holdis efter J?rgen J?rgensens sahl. hustru Giertrud Hansdaatter, som ved d?den afgik paa dend 1 Fri Wornede beliggende udi Olsker Sogn. Imellem denne sahl. qvindes efterlefuende mand ber?rte J?rgen J?rgensen paa eene side, og paa anden side deris sammen auflede, liden daatter, naunlig Sidzele J?rgensdaatter, nu lided ofuer et halft aar gammel, for hende er faderen verge, og m?tte paa sterfboet denne sahl. quindes fader, Hans G?dick, Capitain de Armes under Capitain Caspar Henrich Westerwalts Compagnie, boende paa Bukegaarden i Nyckier Sogn.

From the Nyker kirkebog:
February 8, 1704: Fredagen den 8 February blef indviet i echteskab hiemme i huset efter Hans Kongl. Maytz. tilladelsis breff Erlig og Velact ungekarl Hans Hellesen, og Erlig og Gudfryctig pige Margrete Hansdaatter. Forlovere for dem vare: (left blank).

October 14, 1716: Ondsdagen den 14 October blef begrafven Leutenant Hans Gi?dich, som d?de paa Buchegaard, d?de den 6 8br, alder 70 aar.

Extracted from probate for Hans J?rgensen Gi?dich, October 16, 1716, page 83:
Anno 1716, den 16 October er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering samt skifter og deeling efter afgangne s. Lieutenant Hans J?dich som boede og d?de paa dend 27 Kongel Majst. Wornede beliggende udi Nyker Sogn, og det imellem denne salig mands efterlatte enke nafvnlig Kierstene Jacobsdaatter, for hende blef efter hendis begedering som laug v?rge andornet Samsing Buck, enckens eldste s?n boende i Aaker Sogn, den paa dend ene, og paa dend anden side dene forende sal. mands med sin hustru sammen auflede b?rn som er en s?n og 2 d?ttre. Er den af s?nnen J?rgen J?dich, boende paa Brogaard i Olsker Sogn, som m?tte, og er sin egen v?rge. Dend eldste daatter er Margreta Hansdaatter, som er i egteskab med Hans Helligsen, og m?tte, og for hende svarer. Dend yngste daatter er Karen Hansdaatter, som er i egteskab med Hans W?fstsen, boende i Rydsker Sogn. . . paa skiftet efter s. Valentin Dechner af 22 Sept. 1707 befindes den s. mand var tilsatt v?rge for daatter Margreta Vallentinsdaatter og til samme hende udi arv efter hendes s. fader. . . for den s. mand er myndlingens broder Niels Larsen i R?nne til v?rge anordnet. . . Samsing Buck i Aaker Sogn fordred. . . .

From the Nyker kirkebog:
October 8, 1717: Fredagen den 8 October blef ind viet i egteschab Laurs Wefstesen og Kirsten sl. Hans Gi?dichs.

Extracted from probate for son J?rgen Hansen Gi?dich, May 10, 1726, page 176:
Salig Fendrich J?rgen Gi?dich som bode og d?de paa 8 Jord Ejendoms Gaard Broegaard kaldet beliggende udi Ohlsker Sogn, og det imellem denne salig mands efterlevende kieriste Karen Jensdaatter, for hende er efter hendes begiering til laug verge antage Sr. Jes Rask boende i R?nne, det paa eene og paa anden side denne salig mands efterlatte moder og samplig s?dskende. Hvor af moderen er forhen ved naun Kiersten Jacobsdaatter i egteskab med Lars Wefstsen boende i Buckegaarden i Nyker Sogn, som m?tte og for hende svarer. Den nest er denne salig mands half broder Sambsing Buch boende i Aacher Sogn paa den 64 Gaard (sic, s.b. 46 Gaard) som m?tte. Nest 2de denne salig mands s?ster. Det af dend eldste er Margrethe Hansdaatter, som er i egteskab med Hans Hellisen boende i R?nne som m?tte og for hende svarer. Dend og fuld s?ster er Karen Hansdaatter i egteskab med Hans Wefstsen boende udi Rutsker Sogn paa 13 Gaard som og m?tte og for hende svarer. Denne salig mands half s?ster som er naumlig Kiersten Sambsingsdaatter som er i egteskab med Jens Wefstsen boende paa 4 Jord Ejendoms Gaard ibid. som og m?tte.

From the Nyker kirkebog:
December 10, 1728: Fredagen de 10 December blev begravet Lars Vefstis hustru Kirstene, 85 aar, 11 maand.

October 13, 1738: Mandagen den 13 October blev begravet Lars Wefstesen i sin alders 54 aar, af Buchegaard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jacobsdatter, Kirstine (I01470)
 
577 According to Bornholmske Samlinger, book 38, page 55, Bodil Erichsdatter Frenderup is the wife of Michel Andersen Fr?lund; although the original documention on information stating this, and by implication that she is mother to his children, is not known to me. Michel Andersen Fr?lund had previously lived in Sk?ne province, so it seems possible that she came from that region. Possibly the source of her surname Fenderup comes from the farming community of "Frenderup" (a.k.a. Fr?nnarp) near Halmstad township, Halland province? Or perhaps she was from Sj?lland, namely from Frenderup in Kirke Flinterup parish, Alsted district, Sor? county? Or perhaps Bodil Eriksdatter is a Bornholmer with a connection to "Frennerup" (same place as Frenneg?rd, 13 Vdg.?) in Ibsker parish? - Norman Lee Madsen, August 26, 2013.

From the Landbohistorisk Selskab website (Adkomstregistering for the years 1513 through 1550):

Frenderup: se ogs? Halmstad k?bstad, Fr?nnarp.
Halmstad k?bstad, Fr?nnarp; 1531-340; 1531-347.
1531-340: Halmstad k?bstad, Fr?nnarp; Halmstad k?bstad, *?vraby; Halmstads herredsting, Halland; Lund stift, Sk?ne.
1531-347: Halmstad k?bstad, Fr?nnarp; Halmstad k?bstad, *?vraby; Sk?nes landsting 1513: 138 166.

Frennerup Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; 1515-140; 1515-141; 1516-013; (1530?) 1530-505; (1530?) 1530-506; (1543?) 1543-378.
1515-140: . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .
1515-141: . . . Hans Pedersen bode i Frenneg?rd; . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .
1516-013: . . . Karen Pedersdatter Giedde i Frenneg?rd (lever 1457) gift med Jep Lang; . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .
1530-505: . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .
1530-506: . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .
1543-378: . . . Hans Lauridsen bode i Frenneg?rd; . . . Frennerup, Ibsker sogn, ?ster herred, Bornholm; . . .

From "Bornholmske g?rde, med oplysninger af historisk art", by Aage Kure, March 2002:
Ibsker Sogn, "I Frenne". 13 Vdg. Frennegaard. Man mener, at Fregnegaard eller Frennegaard har f?et sit navn ifl. sagnet om k?mpen Fregne skulle ligge begravet ?st for g?rden p? Fregnemark. Den rige sk?nske jorddrot Peder Lang til Vall?se arvede ved sin morbror Niels ?ges?n d?d i 1494 dennes Magleg?rd og andre g?rde til det str?gods, han forud ejede p? Bornholm efter sin far Jep Lang og gennem sine egne opk?b, i alt 30 tidligere frimandsg?rde. Frennegaard var en af disse 30 g?rde. Ved mageskifte i 1578 bliver den en af kongens g?rde, indtil den s?lges ved auktion i 1744 for 1440 Slettedaler til Ancher Anthoni Kofoed s?n af k?bmand Kofoed i Svaneke. Niels Gummel?s, som er byfoged i Hasle og som var med i opstanden 1658, har antagelig f?et f?steindt?gterne af denne g?rd for sin indsats. Han er opf?rt i Kures g?rdregister.

(Translation of above:)
Ibsker parish, "In Frenne". 13 Vdg. Frennegaard. One can conclude that Fregnegaard, or Frennegaard, has received its name from the story that a giant named Fregne was buried at Fregnemark, just to the east of the farm. The rich landowner Peder Lang of Vall?se, in Sk?ne, inherited Magleg?rd from his mother's brother, Niels Aagesen Sparre, who died in 1494. Peder Lang already owned numerous farms on Bornholm, inherited from his father Jep Lang, and through his own purchases - in all 30 freeman's farms. Frennegaard was one of these 30 farms. After an exchange of land in 1578 the farm became one of the king's farms, which it remained until it was sold at auction in 1744 for 1,440 Slettedaler to Ancher Anthoni Kofoed, son of merchant (Peder Poulsen) Kofoed of Svaneke. Niels Gummel?s, the bailiff for Hasle township, probably received copyhold-revenue from this farm for his participated in the rebellion of 1658; he is entered in Kure's farmowner registry.

From "Nordisk familjebok", 1800-talsutg?van. 15. Socker - Tengstr?, 233-234:
Sperlingsholm, herres?te i ?fraby socken, Halmstads h?rad, Hallands l?n, 8 km. fr?n Halmstad, vid Nissa?n, p? hvars andra br?dd Sperlingsholms jernv?gs- och poststation ? Halmstad - N?ssj?-banan ?ro bel?gna. Godset, med underlydande i andra socknar, uppskattas j?mte qv?rn och tegelbruk till 1,040,300 kr. Dess utm?rkta ?byggnader och goda sk?tsel g?ra det till en af landskapets b?sta egendomar. Genom att sammansl? g?rdarna Snidzterup, Klockerup och Fr?nnarp bildade guvern?ren frih. C. O. Sperling ett gods, som af sonen, f?ltmarskalken G?ran Sperling, kallades Sperlingsholm. Efter dennes och hans hustrus d?d kom S. genom arf och l?sen till f?ltmarskalken Stael v. Holstein, som 1748 s?lde det till d?v. generalen C. H. Wrangel. Den siste manlige ?ttlingen dog 1833, och godset ?fvergick d? till grefvarna M. och H. Hamilton, men s?ldes 1866 till kammarherre C. J. Kuylenstierna och sk?nktes 1889 till sonen Carl Seb. Kuylenstierna.

Halmstad dates back to the 13th century, but then you are talking about the old town. The Halmstad of today came into being at the beginning of the 14th century on the outlet of the river Nissan. Halmstad became the most important meeting-place of the Kalmar Union, and where the election of kings took place during that period. A great fire destroyed most of Halmstad in the 17th century. All that was remaining after the fire were the newly erected castle and the 15th century chuch, which is thus the oldest building in the town. A stroll around the town will show you many fine 17th and 18th century buildings. There are only remnants of the old ramparts now in existence but one: Norre Port. There are now about 78,000 inhabitants in Halmstad. The town is actively engaged in shipping and is a large commercial and industrial centre. Halmstad is also a university town and a sports centre. Fine areas for open-air actvities and well-known beaches lie within its limits.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Frenderup, Bodil Erichsdatter (I01454)
 
578 According to census records Laurids (Laurs, Lars) Andersen was living at Engeg?rd, 31 Slg. in Rutsker parish in 1610. Circa 1627 he took over management of Torneg?rd, 2 Slg. Rutsker, which had previously belonged to his father's father. "Laurs Andersen" can be found listed as the taxpayer for 2 Slg. Rutsker in 1627 and 1628. That Barbara is the mother to all his children is not conclusive.

He is recorded as living at Torneg?rd in 1647, when he is mentioned in the taxation writ as "an old man with a handicapped wife" (en gammel Mand og hafuer en vanf?r Qvinde).

That Laurids Andersen is the father of Thor Laursen of Torneg?rd in Rutsker is shown in the records from a court case in the Upper Court from 1718, between the sons of Thor Laursen: Hans Thorsen of Nyker, and Laurs Thorsen of Rutsker. In it is stated that "their father's father, Laurids Andersen, had purchased 2 Slg. . . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Laurids (I02107)
 
579 According to Chris Callais (candacallais@gmail.com):
Anders Pedersen (later Andrew Petersen) and Ellen Margrethe Kofoed and their three children (Marie Augusta Pedersen, 9 years; Peder Martin J. Pedersen, 5 years; and Hans John A. Pedersen, under 1 year) immigrated to the United States in 1861; they left on May 16, 1861. They first settled in Pleasant Grove, Utah, and later moving to Richfield, Utah. Andrew Petersen had two wives during the period of polygamy in the Church. In the 1880 census of Richfield, Sevier county, Utah lists him with both wives. The family came to America in 1861 aboard the "Monarch of the Sea" as Mormon converts. 
Kofoed, Ellen Margrethe (I87897)
 
580 According to family records S?ren Madsen and Kristine Margrethe S?rensen were married October 23, 1868 in Jelling Church. They had two sons: Mads Valdemar Madsen, born December 31, 1869 in Vindelev, died in Egtved November 7, 1878; and S?ren Marius Sophus Madsen, born March 1, 1877 in Egtved.

From the Jelling kirkebog:
1868: Nr. 12; Brudgommens navn: Ungkarl, Friskolel?rer S?ren Madsen, Fl?istrup i Vindelev, 29 aar; Brudens navn: Pigen Kristine Margrethe S?rensen, hjemme hos faderen S?ren Henrik Jensen, Styvel, 21 aar; Hvem forloverne ere: Snedker S.P. M?ller, Jelling, S.H. Jensen, Gaardm. i Styvel; Vielses-Dagen: 23 Okotber i Kirken; Anm?rkninger: Brudg. vacc. 4 Juli '45 Rosendahl, Brud. vacc. d. 27 Juni '59 Hoffbrun, Udlyet d. 11 Oktober 1868.

From the Vindelev kirkebog:
No. 6; Aar og datum: Dec. 31 Fredag efter middag, Kl. 3; Barnets fulde navn: Mads Valdemar Madsen; Daabens datum: d?bt i Kirken d. 13 Marts 1870; For?ldrenes navn: S???, Friskolel?rer og L???mand S?ren Madsen og hustru Christine Margrethe S?rensen i det hinkuldt flot i Vindelev; Faddernes navn: Moderen franter barnet, Huusmand Jens Abrahamsen af jellinge Kkov, Ungkarl Erik Christian S?rensen Urihs af Floistrup, barnets fader; Anm?rkninger: moderen 23 aara gl.

From the Egtved kirkebog:
1877: Nr. 9; Aar og Datum: 1877, 1 Marts; Barnets fulde navn: S?ren Marius Sofus Madsen; Daabens datum: I Kirken 10 Maj; For?ldrenes navn: L?rer S?ren Madsen og Hust. Kristine Margrethe S?rensen, 30 aar, Egtved; Faddernes navn: Moderen holdt selv barnet, Gmd. Anders Hansen af Deuberg, Gmd. S?ren Olesen af Egtved.

1878: Nr 17; D?dsdagen: 7 Novbr.; Begravelsesdagen: 13 Novbr.; Den d?des for- og tilnavn: Mads Valdemar Madsen; Den d?des stand: Skolel?rer S?ren Madsens s?n af Egtved; Alder: 8-3/4 aar.

From the 1880 census of Egtved parish:
Egtved Sogn, 25, Skolen, 1 Familie: Nr. 150, S?ren Madsen, Mand, 40, Gift, do. (Lutheran), ?dsted Sogn - Veile Amt, Skolel?re, Huusfader; Nr. 151, Kristine Magrethe S?rensen, Kvinde, 33, Gift, do. (Lutheran), N?rup Sogn - Veile Amt, Hans Hustru; Nr. 152, S?ren Marius Sophus Madsen, Mand, 2, Ugift, do. (Lutheran), Her i Sognet, Deres s?n; Nr. 153, Maren Amalie Andersen, Kvinde, 15, Ugift, do. (Lutheran), do. (Her i Sognt), Tjenestepige.

From the 1916 census of Egtved parish:
Egtved Stationsby, Nr. 83, 24 Familie: S?ren Madsen, Mand, 18/3 1839, Gift, Grund af kronisk Sygdom: Nej, Husfader, Pens. L?rer, Indkomst: 1,426 Kr.; Formue: 25,000 Kr.; Paalignet personlig skat for Aaret 1916-17 - til Staten: 34 Kr. 50 ?re, til Kommunen: 62 Kr. 40 ?re; Kristine Magrethe Madsen, Kvinde, 21/12 1846, Gift, Grund af kronisk Sygdom: Nej, Husmoder, Husgerning; Marine Andersen, Kvinde, 31/12 1898, Ugift, Grund af kronisk Sygdom: Nej, Tjende, Husgerning.

From the Egtved kirkebog:
1919: No. 15; D?dsdagen og d?dsstedet: 1919 - 21 November, Egtved, Egtved - Jerlev; Begravelsstedet og begravelsesdagen: Egtved Kirkegd., Egtved - Jerlev, 1919 - 27 Novbr.; Den afd?des fulde navn: S?ren Madsen; Den afd?des stilling og bop?l: Pens. L?rer i Egtved, S?n af Indsidder Mads S?rensen og Hustru Anne S?rensdatter af Tudved, ?dsted Sogn, f?dt s. st. 18 Marts 1839, gift med Kristine Margrethe S?rensen, sidste f?lle bop?l i Egtved; Alder: 80 aar; Af hvilken Pr?st begravelsen er forrettet: do. (Sognepr?st J. Madsen); Anm?rkninger: do. (Jerlev Herreds Skifteret).

From the St. Hans kirkebog, Odense:
1929: No. 11; D?dsdagen og d?dsstedet: 1929 - 18 Marts, N?rrev?nget 16 St., Odense, Sct. Hans Sogn; Begravelsstedet og begravelsesdagen: Egtved Kirkegaard og Sogn, 1929 - 25 Marts; Den afd?des fulde navn: Christine Margrethe Madsen f. S?rensen; Den afd?des stilling og bop?l: Enke efter L?rer S?ren Madsen (d. 1919 i Egtved), sidste f?lles bop?l Egtved, datter af B?dker S?ren Pedersen og hustru Marie Lauridsdatter, f?dt i N?rup Sogn 21/12 '46; Alder: 82 aar; Af hvilken Pr?st begravelsen er forrettet: M. Sognepr?st S. Vig af J.L. Madsen.

From the Egtved kirkebog:
1929: No. -; D?dsdagen og d?dsstedet: 1929 - 18 Marts, N?rrev?nget 16, Odense; Begravelsstedet og begravelsesdagen: 1929 - 25 Marts, Egtved Kiregd., Egtved - Jerlev; Den afd?des fulde navn: Kristine Margrethe Madsen, f. S?rensen; Den afd?des stilling og bop?l: Pensiionist, Enke efter Folkskolel?rer, N?rrevanget 16 Odense, f?dt i N?rup Sogn 21 Decbr. 1846, Datter af Hmd. og B?dker S?ren Pedersen og Hstr. Marie Lauridsdatter, Enke efter L?rer S?ren Madsen, Egtved; Alder: 82 aar; Af hvilken Pr?st begravelsen er forrettet: Tho. Sognepr?st J. Madsen, Egtved; Anm?rkninger: Odense K?bstad.

"Egtved Sogn", John Kvist, Volumes I & II, HAC, Nr. 111557, Lit. 17, Kolding, 1978:
S?ren Madsen had presented himself for examination as teacher in Copenhagen in 1866 after having been educated privately.

In 1871 he was hired as second-teacher in Egtved, where he moved into the old school (rytterskolen). Apparently S?ren, liked the life in Egtved already the first year he took on extra work at B?lling school 2 days a week. When the job was available as first-teacher in B?lling 1873 he applied for that job, but didn't get it.

In 1877 he applied for 18 songbooks, which the parish council granted. You can call that a very modest wish taking in consideration, that the were 93 pupils in the school.

He applied for the job as teacher at Egtved Skov school in 1880. A new school had just been built. S?ren Madsen was chosen out of 25 candidates - perhaps because he had informed the parish council, that he himself would pay a P.E.-teacher. The schoolboard suggested that S?ren taught 2 days a week at Egtved Skov school and 4 days a week at Egtved school. He taught and lived in Egtved Skov 1880-1899. 1899 he moved to Egtved.

In 1904 he was elected as secretary and treasurer in the newly established church-council. S?ren was a man full of initiatives and he enjoyed farming the land being part of theol school where he lived, growing the first turnips in Egtved. The old barn was torn down in 1871 and a new 9 bay barn with 5 windows was built instead.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Madsen, S?ren (I01364)
 
581 According to grandson Niels Hansen's memoir a farm near the "Strandgyde" was Maren Jensdatter's families farm, if that is true then her parents must have moved from Voldby in Kauslunde parish to B?ring in Asperup parish later in their lives. Hans Nielsen was their only surviving child.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensdatter, Maren (I01384)
 
582 According to H?bner she is the daughter of Count Otto of Z?tphen, the son of Wichman II (died after 968).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mathilde of Saxony (I19055)
 
583 According to Hervarar saga, Refil was a son of the Swedish king Bj?rn Ironside and the brother of its next king Erik Bj?rnsson. He appears in Hervarar saga and in Nafna?ulur. According to these sources, Refil was a great warlord and a sea-king who would have lived in the early 9th century. It was Refil's son Erik Refilsson who inherited the Swedish throne upon Erik Bj?rnsson's death, which suggests that Refil may not have been alive at the time. According to Sk?ldskaparm?l, Refil is also the name of the sword of Regin, brother of Fafnir.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bj?rnsson, Refil (I57248)
 
584 According to Kure's farm list J?rgen J?rgensen held the 3 Slg. in Rutsker parish until 1737. There are four farms in Rutsker parish known collectively as K?sby: the first is K?sebyg?rd, 3 Slg., the second Melg?rd, 4 Slg., third Vesterg?rd, 5 Slg., and fourth Enesg?rd, 6 Slg.

From the Rutsker kirkebog:
January 9, 1713: Despons. J?rgen J?rgensen og Elsebeth Mickelsdatter.

March 5, 1713: Cop. J?rgen J?rgensen af Kaasby og Elsebe Mickelsdatter.

June 27, 1714: Onsdagen den 27 Junii bapt. J?rgen Kaases lille datter nom Kirsten. Boel Svend J?rgens bar barnet. C?leri: Mickel Hansen, Boo Ambruses ?ldste s?n, Laurits Hans datter paa Ulehals og Margrethe Peder Hans.

May 5, 1717: Onsdagen den 5 Maji bapt. J?rgen Kaasis lille datter nom Margrethe. Bente Lars Mogns bar barnet. C?leri: J?rgen J?dich paa Brogaard, Anders Michelsen, Hans Mogns i Kaasby ?ldste datter, Lars Mogns under Kirche hans s?n Laurits.

April 14, 1720: D. Miser. J?rgen Kaases pigebarn d?bt nom: Karne. Suscep: Ane Peder Hans. Hans Michelsen, Thor Michelsen, Mons Hansen, Karne Michelsdatter, Barbro Jens Anders.

April 14, 1753: Begrafvet J?rgen Kaas gl. 66 aar, mindre end 14 dage.

March 5, 1758: Dom. Laet. begravet Elsabeth sl. J?rgen Kaases gl. 74 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Kaas, J?rgen J?rgensen (I12667)
 
585 According to Kure's farm-list "Zander Monsen" (1650-1686) and "Gunnild Hansdatter" were married in 1675, and that he obtained Sandemandsg?rd, 18 Slg. Knudsker, in 1682, where he lived until his death. The previous owner of the farm was the widow of the infamous Villum Clausen Kelou, of R?nne, who was the man who shot the swedish Commandant (Oberst) Printzenskj?ld on December 8, 1658 in R?nne. His widow, Gundel Hansdatter, inherited the farm and lived their with her second husband, Hans Mogensen, until her death in 1727.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
July 4, 1679, page 45a: Rasmus J?rgensen in R? parish had been before to court three times before Midsummer (the 24th of June) to evict Sander Mogensen of 16the farm (Tyskeg?rd, 16 Slg.) in R? parish to move out before Midfaste (the 21st of March) 1680.

August 29, 1679, page 51b: Bailiff August Dechner summoned Sander Mogensen of R? parish over his tenancy. The case should proceed at the next court session.

October 25, 1679, page 55a: The county clerk August Dechner asked all the men in the district and especially the jurymen in R? parish if they had information about Sander Mogensen, who is married and "af en hore var udlagt som barnefader" (of a whore had fathered a child). August Dechner thought that the previous County Notary Hans Christensen or his proxies Johan Bendixsen and Rasmus Lauridsen had failed to take legal action against him, which was against the king's law. None of the jurymen remember that there had been such a case. Dechner therefore summoned Sander Mogensen for non-payment of a tenancy fine from 1678, and would pursue the matter of official malfeasance.

October 25, 1679, page 55a: N?rre Herreds restancer for 1678, R? Sogn, Nr. 16, Zander Mogensen - skylder alle skatter bort.

February 27, 1680, page 69a: N?rre Herreds retancer for 1679, R? Sogn, Nr. 16, Sander Mogensen - 15 Daler, 2 Mark, 2 Sk.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
September 15, 1680, page 212a: Sander Mogensen aff ?stermarchersogen steffnt indtill confirmation een dom som Byefogden Christen Christensen i R?nne haffr d?mbt imellem hannem og Karen sahl. Willem Clausens udi R?nne anlangende dennd 18 gaard i Knudskersogen dens til kombt og adgang, huem den nest er til h?ren de, med videre steffningen og hiembtings dommen lest og paa skreffuet formelte. Byefogden m?tte vedstod dommen. Johan Absolonsen begiende cont. steffning til neste landsting paa Karen sl. Willem Clausens veigne.

October 6, 1680, page 213a: Karen sahl. Willem Clausens eftter sidste andloffuedse med cont. steffning. Steffnt Christen Christensen Byefoged, ang. dend dom hand haffuer d?mbt imellem hende og Zander Moensen i ?stermarchersogen, paa dend 18 gaard i Knudskersogen angaaende. Med videre bemelte stefning lest og paaskreffuet. Noch udi rettelagdes een hiembtings dom lest og paaskreffuet, og loffued Lauridz Hansen fuldmegtig paa Karen sl. Willem Clausens at for skafe det skiftte breff som en gangen eftter Claus Jacobsen til neste Landsting.

October 27, 1680, page 213b: Laurids Hansen udi R?nne fuldmegtig paa Karen sl. Willem Clausens i rettelagde eftter sidste andloffuelse, eftterskreffune docummenter, nemblig f?rst i handskrifft melde paa 222 Mk. og 13 Sk. daterit L?beck den 15 May 1646 ilige maaede een transport, daterit Lybech dend 20 Juny 1663. Noch een 8te m?nds schi?ning paa den 18 gaard i Knudskersogen, alle lest og paaskreffuet. Noch i rettelagde eet Thingsvinde udsted Vesterherridz ting den 27 February 1677 som bleff lest og paaskreffuet.

January 26, 1681, pages 222a-223a: Domb. Efttersom for mig udi rette legges een u-paa anchet Landztings domb, afsagt af sahl. Landsdommer Mathias Echsteen, dend 14 April Ao. 1675 som formelder, at eftterdi befindes at Villem Clausen haffuer regenskab med Lauridz Hansens fuldmagt udl?st hans s?ster b?rn med reede penge, for hues capital, dennem eftter 12 Samfrenders kiendelse tilkommer i dend 18 gaard udi Knudskersogen, som Lauridz Hansen er jord drot till, og at Villem Clausen b?r eftter fuldmagt, og videre ordre at beholde gaarden. Indtill aff reigning imellem dennem sked er, som samme Landztings dom, med meere udviser. Huilchen forhen sahlig Landsdommers dom endnu iche af parterne er vorden eftterkommet med nogen giorde regenskab, uden alleeniste fornemmes aff dend indstefnte byetings dom process at Byefogden Christen Christensen paa R?nne byeting dend 29 Juny 1680 skall hafue opkreffued nogle mend, til at skulle parterne, Karen sl. Willem Clausens og Zander Mogensen om forhen regenskab imellem reigne og paa kiende. Huor meget dend eene till dend anden kunde schyldig bliffue, dog alligeuel iche nogen reigning eller liqvidation dennem imellem at vere giort. Mens samme m?nd haffuer dend 6 July paa bemelte byeting, fra dennem giffuet beskreffuet, at de dend 3de nest tilforn, var till Karen sl. Willem Clausens parterne at ville imellem liqvidere, da kunde ermelte Karen sahlig Villem Clausens og Sander Mogensen iche komme offuer eens med regenskabet, andgaaende forhen 18 gaard, og Sander Mogensen skal haffue annammet sine breffue og documenter fra m?ndene. Saa de hafde inted fra hannem at gaa eftter. Huor ofuer de haffuer sagen fra dennem till byetinged heden vist, og forhen byefoeged, iche heller udi sin dom specificerit eller nafn giffuet. Huor meget dend eene till dennd anden kunde schyldig vere, og foregiffuer at iche noget af Karen sahl. Villem Clausens om een Lybske gield sampt andet regenskab udi rette for hannem haffuer veret fremblagt. Huor af endelig kunde er fahres. Huis adkombst og huor meged. Hun kunde haffue till gaade paa bemelte gaard. Der imod erklerer Karen sl. Villem Clausens sig til Landzting, at de Zander Mogensen begynte process imod hinde. Imidlertid iche at kunde af u-skiftt boe leffueris nogle breffue. Eftter forhen beschaffendhed, kund ieg iche bemelte forige Landztings dom forbi gaae, mens der eftter f?rst rigtig regenskab at gi?res, ogsaa endelig dom her till Landztinged udi sagen at skee, og paa det ingen aff parterne skall hin anden for u-rette, eller forhalling gi?re, udi nogen maader, mens sagen till endelighed at driffues. Da haffuer ieg paa Kongel. Mayt. og rettens veigne, aff Landztinged opmeldt eftterskreffne 4re mend, nemblig Lauridz Ibsen, Jep Hansen, Olle Jensen og Madz Jensen, som strax eftter denne doms forkyndelse, for dennem at tage, alt hues regenskab og andet som sahl. Willem Clausen og Laurs Hansen kand imellem vare, anlangende forhen 18 gaard vere sig indtegt og udgifft, og hues sahl. Villem Clausen paa gaarden till Mogens Christensen paa hans b?rns veigne, haffuer udgiffuet, og til Lauridz Hansen forstragt, eller paa hans veigne, kand haffue betalt nogen inden eller uden Landz. Item hues bekostning Villem Clausen for Lauridz Hansen udi een og anden maade haffuer giort. Saa uel som paa gaarden kand vere andvendt, med Sambfrenderhold, schi?nning og meere, sampt alt hues dend eene imod dend anden kand hafue at pr?tendere, og haffuer Karen sl. Willem Clausens med hindes laugverge, og Zander Mogensen, som denne process drifr paa eene, og Lauridz Hansens veigne, derom deris regenskaber og alle vedkommende breffue og documenter, som de kand hafue at paa staae, till m?ndene at indleffuere, ogsaa bemelte 4re Dannemend det alt sammen igiennom see, liqvidere, og udi alle de thuistige poster till b?rligen kiende og slutte. Huor meged dend eene till dend anden med rette kand schyldig bliffue, og der eftter deris forrettning fra dennem til nest holdende Landzting at giffue beskreffvet, saa louglig, af retferdigt, som de agter at forsuare. Detz till vidnezbiurd etc.

June 1, 1681, page 241b: Lauridz Ibsen udi R?nne med sine med f?lgere Jep Hansen, Olle Jensen og Madz Jensen udi dag udi rettelagde deris schrifttlig forrettning angaaende Karen sl. Willem Clausen, og Sander Mogensen i ?stermarcher Sogen. Som bleff lest og paaskrefuet. Thillige med des til beh?rig documenter med der hos f?lgende Landzdommers commission, bleff og lest og paaskreffuet. De fire m?nd ved stod deris giorde forrettning sagen optagen til doms.

July 13, 1681, pages 247a-247b: Lauridz Hansen udi R?nne fuldmegtig paa Karen sahl. Villem Clausens veigne udi dag udi rettelagde eet schiftte breff ganget eftter sahl. Claus Jacobsen, aff dato dend 6 November 1662, som bleff lest og paaskreffuet, og beraaber fuldmegtige sig om videre kunde vere, da det at vil f?re til neste ting. Udi denne sag i mellem Sander Mogensen og Karen sl. Willem Clausens andgaaende Lars Hansen i T?nsberg, melde Amptskriffueren Augustus Dechner, at som sieues udaff Laurs Hansens egenskreffuen skriffvelse dato 27 9br 67 at hans boedz loed till Hans Kongel. Mayt. var forfalden, og iche af nogen opreisning derpaa vides, eller aff hans fuldmegtig udi rettelegges. Saa begiere thienstlig at Edle Hr. Landzdommer vilde bevilge documenterne at igiennem see, paa det ieg derom videre underdi till Kongel. Mayts. interresse kunde vil indleg frembstille, till under Edle Hr. Landzdommer ret mesige paa kiendelse.

August 17, 1681, pages 255a-256b: Dom. Efttersom iche for mig er bevist enten med nogen contract eller foreenings breff. Huor meget rente eller leye sahlig Willem Clausen skulle aarligen giffue til Lauridz Hansen Kongel. Mayts. Tholder udi Th?nsberg i Norge, eller til hans s?ster b?rn aff dend 18 gaard i thallet udi Knudskersogen. I medens hand haffuer hafft dend i brug, eller eftter fuldmagt bortlejet, mens erfahres aff een tolff mendz dom, affsagt inden Vesterherritz ting dend 9 July Ao. 1663 som til Landztinget er fremlagt, som formelder at gaarden med ald sin tilligelse er sat og taxerit aff 12 m?nd for penge 175 Dr. 2 Mk. 7-1/2 Sk. Huor aff Lauridz Hansen er arffueligen tilfalden 117 Dr. 4 Mk. 2 d. og Mogens Christensen hans thuende b?rn 58 Dr. 2 Mk. 2 Sk. 1 d. Herom kand ieg iche rettere kiende, endsom sahl. Villum Clausens hustru og b?rn, joe b?r at suare till den forfalden rente, aarligen 6 procento aff samme penge, som bel?ber fra dennd 5 Marty 1663 da sahl. Villem Clausen sig gaarden skall haffue andtaged, og til Marty 1672 udi Nyt aar, 94 Dr. 3 Mk. 2 Sk. aff huillchen rente Laurs Hansen at vere berettiged 63 Dr. 12 Sk. og Mogens Christensens b?rn 31 Dr. 2 Mk. 6 Sk. nu bevises at sahl. Willem Clausen haffuer forhen aar 1672 contenterit till Mogens Christensen hans thuende b?rns haffued stoel udaff forhen gaard, bedrager saa renten aff bemelte Laurs Hansens egen capital fra dend 19 Marty 1672 og til Midfaste 1681 63 Dr. 13-1/2 Sk. og haffuer Mogens Christsen at stande hans b?rn til rette for deris rentte, siden hand derris capital opbar, saa uel som suare dennem til haffued stollen, bel?ber saa renten aff bemelte gaard, som er udi 18 aar in alles 157 Dr. 3 Mk. 15-1/2 Sk. der imod befindes Lauridz Hansen f?rst at vere skyldig til sl. Villem Clausen som resterer paa een obligation, dateret dend 16 Marty 1660 capital 7-1/2 Dr. og der aff fordrende rentte 7-1/2 Dr. Item haffuer sahl. Villem Clausen eftter Lauridz Hansens skriffuelse og begiering, paa Lauridz Hansens veigne ladet til thinge opkreffue 12 mend paa forhen gaard, som dend med denz eyendom haffuer paa penge sat. Huilchen bekostning som der til er giordt og udlagt med videre, eftter sahl. Villem Clausens opskriftt, at vere andvendt, paa otte m?ndz ski?nninger, things vidner og domme, sampt der til stempled papir, og breffue penge ber?rte gaard angaaende som bedrager till 24 Dr. 1 Mk. Huilchet for billiget er agtes. End og er sahl. Villum Clausen dennd 20 Juny 1663 offuer draget udi betahling eller indl?st fra Jacob Vollenberg i Lybeck, bemelte Tholder Lauridz Hansens obligation aff dato dennd 15 May 1646 og er lest og paaskreffuet inden R?nne byeting dennd 28 July ber?rte aar 1663. Liudende paa capital 222 March Lybsk, og 13 Lybsk Sk. og renten der aff udi 17 aar fra 1663 da sahl. Villem Clausen annammede forhen hand skriftt, udi betahling og til denne processis f?rste anfang dennd 22 Juny 1680 aarligen 5 procento er 94 Dr. 2 Mk. 4 Sk. Saa eftterdi sahl. Villem Clausen eftter Lauridz Hansens missive, sub dato 27 9br 1667 iche haffuer bekommet derfor nogen betahling aff det goedz, eller dend loed, som Lauridz Hansen udi samme sin missive omskriffuer. Thi ingen schiftte skal vere holdet eftter hans sahl. hustru, saa at det paa schiftted kunde bleffuet fordred. Hues aarsager siunes till b?rligt at vere, at sahl. Villem Clausens hustru og b?rn bliffuer og skal forhen capital og rente got gi?res og for n?ges. Og som forbemelte er haffuer sl. Villem Clausen, eftter qvitantzis udvisning erlagt til forhen Mogens Christensen hans b?rns capital, so de haffde udi bemelte 18 gaard, som var 58 Dr. 2 Mk. 2 Sk. 1 d. bedrager bemelte sahl. Villem Clausens hustrue og arffuingers retmessige fordring 303 Slette Dr. 3 Mk. Saa eftter riglig liqvidation befindes velbemelte Tholder Lauridz Hansen her paa at schyldig bliffue til sahl. Villem Clausens hustrue og arffuinger 145 Dr. 3 Mk. 7 d. og naar Lauridz Hansen eller hans s?ster s?n, Sander Mogensen, lader erlegge til Karen sahl. Villem Clausens forhen 145 Dr. 3 Mk. 7 d. som hende med sine b?rn til kommer, saa haffuer hun till neste Midfaste der eftter forhen 18 gaard at lade gandske r?desl?es gi?re for Sander Mogensen, eller huem dennd skal antage, og b?r at besidde, som kand suare til ald affgaaende schatter landgilde og andre Kongel. contributioner, og skall Karen sl. Villem Clausens suare til hues rente som giffues aff gaarden, fra sidst aftuigte Midfaste og frembdeelis saa lenge hun dend haffuer udi brug. Huad sig andgaar at bemelte Lauridz Hansen, er til falden udi arff paa skiftte eftter sahl. Claus Jacobsen 31 Dr. 2 Mk. 10 Sk. 2 alb. udi eer huus lenge som stoed paa dennd sahl. mand Claus Jacobsens gaard udi R?nne, ogsaa som sahl. Villem Clausen skal haffue haftt stor m?ye og besuering paa Laurs Hansens veigne, boede med schiftted som holdtes eftter sl. Claus Jacobsen, saa vel som ved de forretninger, som er skeed paa forhen bunde gaard. Og udi andre maader, og fornemmes at Laurz Hansen udi een sin missive, daterit dennd 11 May 1662 haffuer beloffued, at Villem Clausens u-mage skulle forskyldes, der for findes ret at vere de renten aff samme 31 Dr. 2 Mk. 10 Sk. 1 alb. opgaaer imod sl. Villum Clausens m?ye og beshuering till betahling, og eftterdi fornemmes udaff forhen Lauridz Hansens missive de dato 27 9br 1667. Huor udi hand sielff melder, at hans boedz lod till Hans Kongel. Mayt. haffr veret confisquerit. Huor for bemelte 31 Dr. 2 Mk. 10 Sk. 2 alb. capital, som er l?s?re skal bliffue noge bestaaende hos Karen shl. Willem Clausens som till Lauridz Hansen eller huem fuldmagt fra hannem haffuer skal betalles, aff Karen sl. Willum Clausens, naar det kand er fares, og bevises, at Lauridz Hansen haffuer erlanget nogen Kongel. oprejsning, paa sin boedz loed. Hues det iche skeed er, daa samme 31 Dr. 2 Mk. 10 Sk. 2 alb. till h?yst bemelte Hans Kongel. Mayt. at vere hiemfalden, efttersom de iche tilforn till nogen Lauridz Hansens creditorer udlagt er. Dette till paa kiendelse paa byefogdens dom, og paa de 4 mendz forretning udi dend indsteffnte sag. Og schall byefogden giffue Karen sl. Villem Clausens till kost og tering Een Rixdr.

Extracted from probate for Sander Mogensen, March 20, 1686, page 53:
Anno 1686 L?fuerdagen dend 20de Marty er efter loulig giorde tillinsing, holden registering og vurdering, item skifte og dehling, efter sahl. Zander Mounsen som boede og d?de paa dend 18 Gaard i Knudsker Sogn. Imellum hans efterlatte hustru Gunnild Hansdaatter, for hende laug verger Anders Fyen paa dend 13 gaard i samme sogn, og deres sammen auflede pige b?rn. Nemlig, Karen Zandersdaatter paa 7 aar, for hende verger Peder Rasmussen i Aaker Sogn. Dend anden Kirstene Zandersdaatter, 5 aar, for hende verger Rasmus J?rgensen i R?e Sogn. . . Anders Pedersen i R?e Sogn fordrede efter obligation af 6 Janvary 1678 capital 9 Dr. og resterende rente til 6 Janvary sidst. . . Willum Jacobsen i R?nne fordred efter regenskab penge 2 Dr. 1 Mk. 9 Sk. . . Laurits Hansen i R?nne paa Maren Jens Laursens vegne ibidem, huilken hand er laug verge fore her paa skiftestedet producerede it skiftebref ganget efter fornefne sahl. Jens Laursen af 11 July 1684 huor udi meldis til tilstaaende gield, som sahl. Zander Mounsen dertil boet. . . Karen sahl. Jens Jacobsens i R?nne lod fordre ved Laurs Hansen ibidem. Efter derom fremlagde Edle og Velb. Hr. Landsdommer Raskis dom af 17 Aug. '81 meldende at sahl. Zander Mounsen til Karen sahl. Jens Jacobsens af 18 gaard ibidem, skulle betalt 145 Dr. 3 Mk. 9 d. Huor paa dend 1 Juny 1682 er betalt 133 Dr. Resten som er penge 12 Dr. 3 Mk. 7 d. . . Else sal. Jens Laursens i R?nne fordred ved sin zedel 14 Mk. . . Morten Jensen i R?nne fordred som sahl. Zander Mounsen til Jochum Tisen i Svanicke skyldig var 2 Dlr., huilke 2 Dlr. sahl. Jochum Tisens enke hafuer transporterit til Morten Jensen, som er paa af sahl. Zander Mounsen hafuer oppebaared 1 Mk. 8 Sk. . . Mads Kofod Poulsen af Suanicke paa sin moder Malene Margrete Heslers sahl. Borgmester Poul Kofods efterlatte enkes vegne fordred huor paa sahl. Zander Mounsens hafde udgivued obligation og til under pandt dend 18 gaard i Knudsker Sogn penge 145 Dr. 3 Mk. 7 Sk. Samme pandtebref af Dato 6 Febr. 1684 lest og paaskrefued nog fordred ki?bmands gield. . . Enken forgaf at vere skyldig til Capt. Anders Tisen i Suanike 6 Dr. 3 Mk. . . Karen sahl. Dauid Wolfsens fordrede efter zedell penge 5 Dr. . . .

From the Knudsker kirkebog:
August 27, 1688: Mandag den 27 Aug. trolofved Hans Mons?n og Gundild sal. Sander Mons?ns.

December 26, 1688: Feria 2 Natal copulirt Hans Mons?n og Gundill sal. Sander Mons?ns S?ndag post Natal.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
Vesterherridt, Knudscher Sogn, Bunde, Nr. 18: (Farm nr. 18 skipped, not listed in book.)

From the Knudsker kirkebog:
October 31, 1708: Onsdagen den 31 dito trolofvede Jens Michelsen og Kirsten Zandersdaatter.

February 29, 1709: Copulerede Jens Michelsen oc Kirsten Sandersdaatter.

January 26, 1717: Sepult. Hans Mognsen Sandemand gl. 50-1/2 aar.

Extracted from the probate for Hans Mogensen, January 27, 1717, page151:
Afgangne salig Sandemand Hans Monsen som boede og d?de paa den 18 Jord Eiendoms gaard i Knudsker Sogn, og det imellem denne salig mands efterlevende hustru Gundel Hansdaatter, for hende blef efter hendes begi?ring til laug v?rge anordnet Jes Rask boende i R?nne, de paa dend ene side, og paa dend anden side denne salig mands samptlige efterlatte arvinger, og s?dskende som er f?rst 2 fuld broder, en half broder, 4 fuld s?dster og en half s?dster. . . .

From the Knudsker kirkebog:
June 16, 1727: Mandag Sepult. Gundel Hans Mogns i Sande Mands gaard gl. 87 aar.

There were no children in Gundel Hansdatter's second marriage to Jens Mogensen. No probate was held after the death of Gundel Hansdatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Gundel (I01992)
 
586 According to Kure's farm-list J?rgen Hals owned owned Store Halseg?rd (later called Gadebyg?rd) and Lille Halseg?rd (later called Halseg?rd), both proprietair-farms in ?stermarie parish. According to Kure's farm-list his daughter was married to Hans Berildsen, later chief justice for Bornholm.

The following has been extracted from a translation of the article "Landet Borringholm: Bornholmsk-sk?nske sl?gtskredse", part 2, by Sigvard Mahler Dam, published in SAXO, 1986:

Otte Pedersen Uf's wife had previously been married to a Bornholmer, and that is how she came to live on Bornholm. It appears that she had run away with the "V?bner" (arms carrier) Peder Hals against the wishes of her family, for Anders Galen in Lund refused to acknowledge her children from her first marriage! She had at least three children (1 son and 2 daughters) when she married Otte Uf. Anders Galen's will caused great controversy and the probate proceedings to 21 years to be finalized! Otte's first wife died around 1480 and he married for the second time to an unnamed daughter of Oluf (any evidence for this? - Norman Madsen), and they had a son, Oluf Ottesen, and a daughter, who became the founder of the second Bornholm Uf-family line. The youngest son, Oluf Ottesen appears as a witness in a document from 1497 and borrows his father's seal (there are two identical seals on the document), so he must have been very young. Oluf and his sister were not named in Anders Galen's will of 1511, so therefore their mother is not his sister.

The freeman J?rgen Hals of ?stermarie and his two sisters felt cheated when they were read Anders Galen's will, in which they figured only thus:

(In the original old Danish)
"Item J?rgen Hals X Mark, 1 wpret Segn, 1 Gryde, Anne J?rgen Halses S?ster ligeledes, meth saadan Skell, ath the skwlle ey ydherre beg?re ath ?rffwe mig."

(Which modernized reads in English approximately as follows)
"Item: J?rgen Hals, ?stermarie, 1 complete Bed, 1 Cooking-pot, J?rgen Hals' sister Anne receives the same, with the understand that they will inherit nothing more."

From the choice of above words we can see there was no love lost between Anders Galen and the Hals-family. He even forgot to include the other sister! Did he not wish to acknowledge the relationship? Is it that at the time they were not the best of friends, or was there a more sinister reason? Why acknowledge the two Uf children, and not the three older Hals? A clue can be found in the following declaration given by the Commander of Hammershus in 1522 (59):

(In the original old Danish)
"Jag Niels Jiebsen (Bryske). . . g?r vitterligt for alle med dette mit obne Breff, at denne Breffwisere J?rgen Hals er Anders Gallens som d?de udi Lund. . . rette ecte S?sters?n med ogsaa twenne S?stre som f?rnavnte J?rgen Hals hafwer paa Borindholm, og hafwer jag spurgt I sandignen at f?rn?vnte Anders Gallen igen n?rmere rette arvinger hafwer end disse forn?vnte. . . ."

(Which modernized reads in English approximately as follows)
"I, Niels Ibsen (Bryske). . . declare to all by means of this open Letter that the Plaintiff J?rgen Hals is Anders Galen's - who died in Lund. . . rightful Sister's son, as are his two Sisters whom the aforementioned J?rgen Hals has in Bornholm, and I have inquired about the truth that the aforementioned Anders Galen has no closer heirs than the aforementioned. . . ."

This was not considered to be sufficient proof, perhaps the commander was not considered to be a knowledgeable enough witness, since he had not been on Bornholm very long and could not have known of the details first hand, he must have had to ask around. Therefore the case was put before the "Landsting" (provincial congress) in ?kirkeby on May 22, 1522. The details were discussed, witnesses were heard, and finally a document was drawn up and sealed by the most important officials on Bornholm: 1) the Commander of Hammershus, Niels Ibsen; 2) J?rgen Hals' step-brother Chief Justice Oluf Ottesen (Uf); 3) J?rgen Gagge, who had been made a freeman 20 years previously and was an illegitimate born member of the Gagge-family of Sk?ne; 4) Hans Borreby of Borgeg?rd; 5) Anders Kos in Ibsker parish (of K?seg?rd); 6) and the invaders from L?beck, Peder Kofoed, and 7) Morten Lassen, both mayors in R?nne; 8) Lauritz Jul from an old and distinguished family and a bailiff in ?stermarie parish; 9) Hans Pedersen from ?stermarie parish; 10) and finally the document was signed by the bailiff for ?ker parish, Peder Munck. The document reads as follows (60):

(In the original old Danish)
". . . wor skicket for os och for menige Almue. . . beskenden mand J?rgen Hals, hvilken gik frem. . . och bespurgte sig om det var dem vitterligt, om han og hans s?skende er ?gte og rette f?dte baade af fader och moder, og om det var dem vitterligt at de h?rte Anders Gallen til der d?de i Lund, Gud naade hans sj?l, eller om de burde staai arv efter samme Anders Gallen for ?gtheds skyld, og arve ham deres d?de fr?nde og sl?gtning som loven udviser som er ?gte og rette baade af fader og moder. Der til svarede alle m?nd som deraf vidste og bad dem Gud til hj?lp, at de ikke andet vidste med forn?vnte J?rgen Hals og hans syskende end at de er ?gte og ?gtef?dte og b?r saavel arve deres del efter forn?vnte Anders Gallen med lige og rette saa meget som dem rettelig kan tilfalde efter loven."

(Which modernized reads in English approximately as follows)
". . . the modest man J?rgen Hals presented himself before us and asked if we would attest that he and his siblings are legitimate born both of father and mother, and further attest that they were relatives of Anders Galen who died in Lund, God bless his soul, and that they are the same Anders Galen's legitimate heirs. To his all the men with God's help answered that they were convinced the forenamed J?rgen Hals and his siblings are legitimate and therefore entitled to inherit their portion from the aforementoned Anders Galen in accordance with the just process of law."

This document finally saw the heirs receive more than the 10 Mark and a fully made-up bed! They received estate-property in Hyltebierg (Hylteberga, Skurup parish, Vemmenh?g district) in Sk?ne, to be divided into three parts. A deed dated July 2, 1523 documents (61) that J?rgen Hals, and his sister's son Axel Poulsen, and Axel's brother-in-law Oluf Due of ?stermarie, sold their inheritance to Mourids Jeps?n (Sparre) of Skurup - namely four farmsteads, with the request that he yearly supply the clergyman in Skurup with 1 Skilling worth of "grot" (produce?) for the souls of their parents. The sister Else did not sell her portion of the property, maybe she moved there, as after 1530 there is no further mention of her.

The inheritance case was not quite over with! After the above mentioned sale of property, maybe from around 1530 there is another document. The clergymen Hr. Hans for ?stermarie and Hr. Hans for Vestermarie attest that "J?rgen Hals, Anne Poul Olsens, Else ?dberns" are the legitimate heirs of Anders Galen, and that he was the true brother of their mother. The clergymen along with several other good Danes swear on their Soul's Holiness that the above heirs had received no more property than that in Hyltebierg after Anders Galen. Next we learn that Hr. Skelm (Gyldenstjerne) was the dean of the clergy on Bornholm when J?rgen Hals and his two sisters were born and christened; he died in Lund and had been born in Blekinge. He had resided at Spidleg?rd in ?ker parish when he was the Dean for Bornholm.

We have no further information on J?rgen Hals affairs, so he had probably passed away and his heirs might have needed the above document attesting to their legitimacy. Maybe the document relates to J?rgen Hals' sister, the widowed Anne, who from 1533 through 1537 was involved in a legal dispute with the heirs of her second husband. The clergymen from ?stermarie - J?rgen Hals home parish - and from Vestermarie, where Anna had her property, were involved as witnesses in the court case.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hals, J?rgen (I16813)
 
587 According to Kure's farm-list Johan Hansen obtained Galingeg?rd, 55 Slg. Vestermarie, in 1696. Galingeg?rd is one of 11 farms in the extreme northern part of Vestermarie parish known collectively as Tingsted.

From the Vestermarie kirkebog:
January 26, 1743: Johan Hansens hustrue paa Tingsted, Karen J?rgensd., 62 aar., L?verdag.

November 15, 1750: 25 p. Trin. Johan Hansen, hand var 85 og 1/2 aar, hand boede og d?de paa Tingsted.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Johan (I15929)
 
588 According to Kure's farm-list Mogens Hansen was Court Bailiff (Tingfoged) between 1641 and 1653; he is recorded as residing at Tingfogedg?rd, 33 Slg. Nylars, in 1643 and 1648. His widow "Karen Mogens Hansens" appears in a record from the year 1654. His son-in-law Hans Jensen is known to have held the farm in 1656, and lived there until his death in 1704.

Evidence that Hans Jensen's wife Kirstine Mogensdatter had a brother named Hans Mogensen, and that they are the children of a Mogens Hansen can be found in Kirstine's probate record, dated March 9, 1723: ". . . 4re br?dre nemlig Peder Hansen, Hans Hansen, Jens Hansen og Claus Hansen sampt Henrich Pedersen vores s?stermand saa vel som paa voris br?deris vegne komer bortreise nemlig Mons og Anders Hansen efter deris skrifelse. . . skifted efter vores sl. faster Kierstene Hans Jens som bode og d?de i Tingfogdegaarden i Nyelarsker Sogn som nu ved d?den er afgangen den 28 Febr. 1723. . . pretendere som denne 33de gaards s?de og adgang i forhen Tingfogdegaard efter voris sl. fader Hans Monsen og efter een 12 m?nds dom, hvor udi voris salig fader. . . sl. Mons Hansen som var voris sl. far fader. . . vi ere sl. Hans Mons arfvinger, saa som Hans Jensen var voris sl. faders s?stermand og hans verge, dette gaarden fra vores sl. fader Hans Monsen i sine u-myndige aar som vi ville beviise. . ."

Evidence that Hans Jensen's wife, Kirstine Mogensdatter, is the daughter of Mogens Hansen can be found in the probate for their granddaughter Ellen Jensdatter, January 21, 1738: ". . . da Jep Hansen og J?rgen Hansen Smed og ej anord gaaes Jens Hansens i rette lagde sterke ting leste breve og som befinderne Hans Jensen har beboet ber?rte 33 gaard i Nyelarsker Sogn for 40 aar uden anke eller paa tale til tinge af Mons Bruns arfving eller anden hvor for det af Carl Jensen til Mons Brun udi gorde fandte brev nu efter loven. . . som er udgivet 38 aar f?rmed Ole Poulsen giorde Mage Skifte ved Mons Hansen som var Hans Jensens hustrus fader. . ."

Evidence that suggests that Kirstine Mogensdatter is the sister of Margrethe Mogensdatter can be found in the probate for Margrethe's first husband, Hans Hansen, held on January 20, 1696: ". . . Hans Jensen i Thingfougdegaarden i Nylaursker Sogn, til kommer rente af de 60 Sldr. som rester paa denne 12 gaards ki?b som er for Ao. 1695. . ."

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Mogens (I27770)
 
589 According to Kure's farm-list the first known owner of Vellensg?rd is Peder Hansen, whose sister Mette Hansdatter was married to Peder Hansen Uf of Simleg?rd. Peder Hansen also owned Eskesg?rd in Pedersker.

Vellensg?rd and Eskesg?rd are classified as "frieg?rd", later called a "proprietair" farm, the highest of the three classes of farms. On Bornholm the farms (in Danish "g?rd", or old style "gaard") had long standing official names and numbers, and they were divided into three classifications, in descending order:

1) Proprietairg?rd (Propr.): a freehold estate (thus also called a Frig?rd), which could only be owned by a freeman (frimand) or a member of the nobility (adelsmand).

2) Selvejerg?rd (Slg.): meaning a freehold farm owned independently, free of obligations to an estate owner - it could be occupied by its owner or leased to a peasant farmer (bonde). A peasant who owned this type of farm was known as a "selvejerbonde".

3) Vornedeg?rd (Vdg.), two types: a) the first type was part of an estate (i.e. connected to a proprietairg?rd), the peasants who lived on them were tenants and were obliged to provide labor, known as the "Herlighedsright" (Glory-right), to the owner of the estate; b) the other type was referred to as a "Fri Vornedeg?rd", this type of farm was not connected to an estate and was free of the labor obligation - could be owned by a freeman and leased to a peasant. A peasant who lived on this class of farms was known as a "f?stebonde" (copyhold peasant).

A map drawn in 1851 shows 17 estate-farms classified as Proprietair: 3 in each of ?ker, Ibsker and Nyker parishes; 2 each in ?stermarie and Klemensker; and 1 each in Pedersker, Bodilsker, ?sterlars, and Olsker. There were hundreds of farms comprising the other two classifications. The typical farm is arranged in a joined U shape, with the farmhouse, barn, pig-stall, and utility-shed all built around a cobble-stone courtyard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Peder (I16801)
 
590 According to Kure's farm-list the first mention of "Peregaard", 21 Slg. Olsker, is in 1593; the first recorded owner was Sadzer Andersen in 1598, followed by Morten Jensen (no date), and then in 1643 by Didrich Mortensen (died 1679). According to Bornholm's Jordeb?ger the taxpayer for 21 Slg. Olsker from 1622 through 1628 was a Morten Jensen.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Oelschier Sochn, Skattehemman, Nr. 21: Dirich Mortensen. . . 16 Daler, 17 ?re, 14 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Oellsckier Sognn, Bunde, Nr. 21: Dirich Mortensen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Morten (I41572)
 
591 According to Kure's farm-list the previous owner of Smedeg?rd, 21 Slg. Ibsker, was a Morten Hansen, who is listed as residing at Bryggerg?rd in 1616, 1625, and 1662 - possibly the father of Jens Mortensen Smed? Before Morten Hansen the owner was Hans Olufsen, who is listed as residing at the farm in 1598 and 1611 - possibly the father of Morten Hansen? Smedeg?rd is also known by the name Bryggerg?rd, and as Sorteg?rd after Hans Michelsen Sort obtained the farm in 1742.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
January 11, 1675, page 7b: . . . for Anno 1674: . . . Ibschiersogen: . . . 21. Jens Mortensen, 2 Dr. 3-1/2 Mk. . . .

April 3, 1676, pages 50a-50b: ?ster Herretz restandtz for Anno 1675: . . . Ibschiersogen: . . . 21. Jens Mortensen, 2 Dr. 3-1/2 Mk. . . .

March 12, 1677, page 88a: ?ster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . . Ibskier Sogen: . . . 21. Jens Mortensen, 15 Mk. 10 Sk. . . .

October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i ?ster Herred for Anno 1678: . . . Ibskier sogen: . . . 21. Jens Mortensen, 3 Dr. 10 Sk. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1689:
?sterherridt, Ibscher Sogn, Bunde, Nr. 21: Jens Mortensen.

From the Ibsker kirkebog:
February 16, 1689: Nr. 2, den 16 (Februarius), Begraf jeg Jens Mortensen Smed, 72 aar gammel.

Extracted from the probate for Jens Mortensen Smed, April 4, 1689, page 174b:
Anno 1689 den 4 Aprill er eftr loulig giorde tillinsning, holden registering og vurdering, sampt schifte og deeling efter sal. Jens Mortensen Smed, som bode og d?de paa den 21 Jord Ejendegaard i Ibsker Sogn. Imellem dend sal. mands efterlatte hustrue Elsebeth Pedersdatter, for hende laug verge efter hendes begiering tilordned Jens Ibsen ibdm. De paa eene side, og paa dend anden side, deris sammen auflede b?rn, som er 4 s?nner og 2 d?ttre. Dend elste s?n Morten Jensen sin egen verge. Dend anden s?n Peder Jensen paa 13 aar gammel, for hannem verge broderen Morten Jensen. Dend tredie s?n Rasmus Jensen paa 11 aar gammel, for hannem verger Jens Larsen i Paradis i Ibsker Sogn. Dend yngste s?n Hans Jensen paa 11 gammel, for hannem verger Christen Nielsen i Ibsker Sogn. Dend elste daatter Sara Jensdaatter 15 aar gammel, for hende verger Jens Pedersen i Rabechegaarden i Ibsker Sogn. Dend yngste daatter Inger Jensdaatter, for hende verger Anders Andersen M?ller i Nex?e.

Extracted from the probate of son Peder Jensen, June 13, 1709, page 12b:
Anno 1709 den 13 Juny er efter louglig giorde tllysning holden registering og vurdering sampt schifte og deeling efter salig unge Peder Jens?n som boede og d?de paa dend 32 jord Ejendoms gaard, beliggende udi Steenisebye udi Bolsker Sogn, og det imellum denne salige mands efterlatte hustru Kirstine Pedersdaatter, for hende er efter hendis begiering til laug v?rge anordnet hendis fader Peder Jensen som og boer paa dend forhen 32 gaard. De paa dend eene side, og paa dend anden side denne salig mands moder og sydskende. Moderen er Elsebeth sal. Jens Mortensens boende paa 21 gaard i Ibsker Sogn, for hende er nu til laug v?rge anordnet hendis elste s?n Morten Jensen boende i bemelte Ibsker Sogn. Nog er hans arfuinger, 3 hans fuld br?dre og 2 hans fuld systre. Huor af dend elste broder er bemelte Morten Jensen, som er sin egen v?rge. Dend anden broder er Rasmus Jensen boende i Aaker Sogn og sin egen v?rge. Dend 3die broder er Hans Jensen, til v?relse hos sin moder i forhen Ibsker Sogn. Dend elste syster er Zara Jensdaatter, i egteskab med David Pettersen som boer i Aarsdalle som for hende suarer. Dend yngste syster er Inger Jensdaatter en pige som hendis broder Rasmus Jensen nu er til v?rge anordnet fore. . . Skifte steds ut supra: Henrich Brugman, Hans Larsen, Jens Hansen, Morten M.J. Jensen, Per P.J.S. Jensen, R.J. Rasmus Jensen, Dauid D.P.S. Pettersen. Nest paa f?lgende dend 14 Juny 1709 er atter med denne forretning. . . Peder Jensen dend eldre nu fremlagde it ki?b og ski?de bref til hans udgifuet af Jens Mounsen Munch udi Aackirkebye, daterit dend 27 Marty Ao. 1695 og inden Synder Herrids ting dend 3 Jully 1695. . . som denne salig mand unge Peder Jensen, efter sin sahl. fader Jens Mortensen Smed i Ibsker Sogn. . . (Probate witnessed by: Peder P.J. Jensen, Hans Larsen, Jens Hansen, Morten M.J.S. Jensen, Rasmus R.J.S. Jensen, Hans H.J.S. Jensen, David D.P.S. Pettersen.)

From the Ibsker kirkebog:
April 20, 1716: Nr. 9, Den 20 (Aprilis) begravedis Elsebeth s. Jens Mortens, 76 aar, 3 m., 3 ug. gl.

The July 15, 1732 probate for Jens Mortensen tells us that Inger Jensdatter had two brothers, who acted as guardians for her two young sons: "Den anden s?n Joseph Jensen paa 18 aar gammel, for ham er til verge anordnet moderbroderen Rasmus Jensen boende i Nyelarsker Sogn. Den yndste s?n Hans Jensen 16 aar gammel, for ham er til verge anordnet myndlingens morbroder Hans Jensen boende i Ibsker Sogn som m?tte."

According to Kure's farm-list there was a Rasmus Jensen who lived at Smedeg?rd, 26 Slg. Nylars, beginning in 1730; his son Jens Rasmussen took over the farm in 1756 after his father. The farm-list also states that a Hans Jensen, husband of Giertrud Pedersdatter, was living at Bryggerg?rd, 21 Slg. Ibsker, sometime before 1742, and identifies his father (incorrectly) as being a Jens Andersen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Smed, Jens Mortensen (I21078)
 
592 According to Kure's farm-owner list a Mogens Mogensen is recorded as living at farms in Mure (later called Gotheg?rd), 5 Slg. Klemensker, in 1655 through until 1667; and at another of the Mure farms (aka S?nder Mureg?rd), 4 Slg. Klemensker, in 1662 through until 1667. It is notable that Kure's farm-owner list states that Mogens Mogensen took over S?nder Skrubbeg?rd (later called Nordholt), 2 Slg. Klemensker in 1667. Mogens Mogensen "from the 2nd farm i Klemensker" gave testimony in a case before the N?rre Herred Ting (North District Lower Court) on June 17, 1692 (page 86b) wherein it is stated that he could remember "up to 60 years" - which would indicate that he must have been born sometime around 1625.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Skattehemman, Nr. 4: Mons Monsen. . . 14 Daler, 20 ?re, 16 Penningar.
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Skattehemman, Nr. 5: Mons Monsen. . . 15 Daler, 20 ?re, 0 Penning.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Bunde, Nr. 4: Mougns Mougnsen.
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Bunde, Nr. 5: Mougns Mougnsen.

From Bornholm's militia list of 1678:
Rulla offuer Land Compagniet til Hest paa Boringholmb primum plamij.
Clemeidschier Sogn: Prestens Hl. Ollufss Rytter Hanss Munch, Udygtig Gevehr; Bagge Frandtz Ejtter; Oluf Nielsen i Hassle; Mons Ibsen; Matz Adzerssen; Jenss Abrahamsen; Hanss Hanssen R?mmer; Madz Oelsen; Hanss Mogenssen; Mogens Rassmussen; Hanss Bendtsen; Jenss Suendsen; Hanss Aristsen; Abraham Rassmussen; Larss Hanssen; Hanss Rassmussen; Michel Madtzen; Rassmuss Madtzen; Mogens Monssen.

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherridt, Clemmidscher Sogn, Bunde, Nr. 2: Mogens Monsen.

From Bornholm's Jordebog of 1691:
Norre Herridt, Clemmedschier Sogen, Nr. 2: Mogens Mogensen, er Self Ejergaard.

Extracted from the probate for son Hans Mogensen, March 7, 1707, page 247:
Anno 1707 dend 7 Marty, er holden registering, og vurdering efter sl. Hans Mogensen som nu ligge inde d?d og d?d i gaar den 6 Marty imod aften paa dend 1 gaard beliggende udi Schrobe udi Clemmedsker Sogn, udi af ver v?relse paa rettens veigne af Skifteskriveren Henrich Brugman, og de 2de ordinered vurderings m?nd Hans Morttensen, og Lars Hansen begge boende i bemelte Clemmedsker Sogn. Item m?tte paa enke denne sl. mands efterlefvende hustru Seigne Jensdaatter hendis veigne hendes til ordnede laug v?rge efter hendis begi?ring Hans Svendsen boende i V?ster i Rydsker Sogn og denne sl. mand Hans Monsens fader, Mons Monsen paa Mure i Clemmedsker Sogn efter som hand ingen lifs arfvinger sig har efterlat paa hans veigne m?tte begge hans s?nner, Mons Monsen boende i Frigaarden i Rydsker Sogn, og Anders Monsen boende i Krashafuegaarden i Clemmedsker Sogn. . . et lidet halfdybt tyfad teigned med H.M.S. : C.I.D. 1679, er vegtig til penge 2 Mk. . . End og fandttis udi it skrie efter skrefnebrefue nemlige Landstings dom slutning af Velb. Hl. Landsdommer Echsten paa denne 1 gaard i Clemmedsker Sogn af sagt, dateret dend 10 Juny Anno 1674, en tolf m?nds dom paa dend 1 gaard i Clemmedsker Sogn dateret den 5 December 1673, Olle Hansens pantte bref udgifued af ham til Christen Pedersen paa en del denne 1 gaards tilliggende Enge efter des indhold dateret den 26 September 1666, et tings viidne udsteed af N?rre Herretz ting af Herritzfougden Daniel Barck angaaende denne formelte 1 gaard dateret dend 5 April 1678, som blef paa skrefuen, og enke lefued denne sl. mands ifare kl?der, og mundering blef af formelte vurderingsm?nd taxered. . . m?tte paa enkens veigne udi for formelte hendis laug v?rge fra verelse hendis s?ster s?n Niels Madzen boende i Rydsker Sogn, som paa enkens veigne. . . en s?lfskee med it fladt skaft teigned med H.M.S. : S.I.D. 1682. . . .

Extracted from the probate (from book 12) for Mogens Mogensen, May 5, 1707, page 271b:
Anno 1707 dend 5 May er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og deeling efter salig Mons Mogensen, som boede og d?de paa dend 2 Jord Eiendoms gaard beliggende paa Mure udi Clemmedsker Sogn, og det imellem denne salige mands efterlefvende hustru Margreta Hansdaatter, for hende blef efter hendis begi?ring til v?rge anordnet Mogens Clausen, boende i Sandvig de paa eene side, og paa dend anden side denne salig mands b?rn, som er f?rst at reigne 7 s?nner og 1 daatter. Hvor af dend elste s?n er Mons Mogensen, som boer i Frigaarden i Rydscher Sogn, som er sin egen v?rge. Dend anden s?n var afgangne Peder Monsen, som boede og d?de i Bedegade i Clemmedsker Sogn, efter hannem igien lefver en s?n, og fem d?ttre: hvor af s?nnen er Mons Pedersen, for ham v?rger farbroderen Mickel Mogensen boende paa Simlegaard i Clemedsker Sogn; dend elste daatter er Anna Pedersdaatter, for hende v?rger farbroderen Anders Monsen boende paa Krashafuegaarden i Clemmedsker Sogn; dend anden daatter er Kirstene Pedersdaatter i egteskab med Claus Christensen boende i Aaker Sogn; dend 3 daatter er Margreta Pedersdaatter, for hende v?rger hendis farbroder Jens Monsen boende i Rosendale i Rydsker Sogn; dend 4de daatter Johanna Pedersdaatter, for hende v?rger hendis fasters s?stermand Gregers Ibsen boende i Oelsker Sogn; dend 5te daatter er Karne Pedersdaatter, som faderbroderen Mons Monsen i Frigaarden er v?rge for. Dend 3die denne s. mands s?n er bemelte Anders Monsen boende paa Krashafuegaarden i Clemmedsker Sogn. Dend 4de denne sl. mands s?n bemelte Michel Monsen paa Simlegaard. Dend 5te s?n er Jens Monsen boende i Rosendale i Rydsker Sogn. Dend 6te s?n er Lars Monsen i Clemmedsker Sogn. Dend 7de og yngste s?n er Rasmus Monsen i bemelte Clemmedsker Sogn. Som alle er deris egen v?rger. Daatteren er Valborrig Monsdaatter i echteskab med Gregers Ibsen boende udi Oelscher Sogn. . . Noch en s?lf skee med en knap paa teigned M.I.V. : M.I.D. 1646 er vegtig til penge 2 Sld., en 1/2 fladskaftet S?lf skee teigned paa skaftet med L.H.S. : K.L.D. 1652 er vegtig til penge 1 Sld. 2 Mk. Noch fanttis en S?lf skaal med 2 ?rm teigned paa det ene ore med M.M.S. : M.H.D. . . lidet half dybt tinfed teigned med H.M.S. : C.I.D. 1679 er vegtig til penge 1 Mk. 12 Sk. . . til deeling Henning K?ller i Oelsker Sogn her til sterfboet skyldig efter det skiftebref indhold oprettet efter sl. Hans Monsen i Skrobegaarden i Clemmedsker Sogn som denne sl. mand paa sin laad efter bemelte sin s?n hafuer arfued penge 2 Sld. 1 Mk. Noch fremlagde Anders Mogensen boende paa Kraskhafuegaarden i Clemmedsker Sogn et pandtebref udgifued af Anders Pedersen boende paa dend 6 gaard i Clemmedsker Sogn dateret den 14 Aprill 1701. . . Hvor saa laug v?rge Mons Clausen paa enkens veigne fremlagde og produceret it ki?be og ski?de bref paa denne anden gaard i Clemmedsker Sogn dateret den 26 Juny Aar 1674. . . saa fremlagde bemelte laug v?rge paa denne 2de gaard er oprettet 12 m?nds forretning med forman Samsing Andersen af Clemmedsker Sogn f?rst dateret dend 9 September Aar 1624. . . hvad salig Mons Monsen hafvde gifved for denne anden gaard sa fremlagde enkens laug v?rge it pantebreff til denne sl. mand Mons Monsen af Anders Kure boende i V?sterM Sogn udgifved dateret den 11 January Aar 1661. . . skiftebrefve findis indf?rt oprettet efter denne sl. mands s?n Hans Monsen paa 1 gaard i Clemmedsker Sogn dateret den 17 Marty 1707. . . .

Extracted from a duplicate copy of the probate (from book 14) for Mogens Mogensen, May 5, 1707, page 76:
Salig Mogens Mogensen, som boede og d?de paa dend 2 Jordeiendoms gaard beliggende paa Clemmedscher Sogn, og det imellem denne salig mands efterlefende hustru Margrete Hansdaatter, for hende til laugv?rge Mogens Clausen, boende i Sandvig. . . dene salig mands b?rn, som er f?rst at reigne 6 s?nner og en daatter. Hvor af dend eldste s?nnen Mogens Mogensen, som boer i Frijgaard i Rydscher Sogn, som er sin egen v?rge. Dend anden s?n var afgangen Peder Monsen, som boede og d?de i Bedegade i Clemmedscher Sogn, have hannem igien lefver en s?n og fem d?ttre: hvor af s?nen er Mons Pedersen, for ham v?rge faderbroder Michel Mogensen, boende paa Simlegaard i Clemmedscher Sogn; dend eldste daatter Anna Pedersdaatter, for hende v?rge faderbroder Anders Mogensen, boende paa Krashafvegaarden i Clemmedscher Sogn; dend anden daatter er Kierstene Pedersdaatter i egteskab med Claus Christensen, boende i Aaker Sogn; dend 3de daatter er Margrette Pedersdaatter, for hende v?rge hendis faderbroder Jens Mogensen, boende i Rosendale i Rydscher Sogn; dend 4de daatter Johanne Pedersdaatter, for hende v?rge hendis fader s?stermand Gregers Ibsen, boende i Oelsker Sogn; dend 5de daatter er Karne Pedersdaatter, som faderbroder Mons Monsen i Frijgaarden er v?rge for. Dend 3de denne salig mands s?n er bemelte Anders Monsen, boende paa Krashafvegaarden i Clemedscher Sogn. Dend 4de denne salig mands s?n er Jens Monsen, boende i Rosendale i Rydscher Sogn. Dend 5de s?n er Lars Monsen i Clemmedscher Sogn. Dend 6de og yngste s?n er Rasmus Monsen i bemelte Clemmedscher Sogn. Som alle er deris egen v?rge. Daatteren Valdborig Monsdaatter i egteskab med Gregers Ibsen, boende udi Oelsker Sogn.

(Note the change from 7 sons in first probate (book 12), to 6 sons in second probate (book 14); Michel Mogensen was dropped from the list in the second probate record, even though he was still mentioned as being "v?rge faderbroder Michel Mogensen, boende paa Simlegaard i Clemmedscher Sogn" for Peder Mogensen's daughter Anne! - Norman Lee Madsen)

Extracted from probate for Margrethe Hansdatter, November 17, 1714, page 482b:
Anno 1714 dend 17 November er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og deeling efter Mons Monsens sahl. hustru Margrete s. Mons Mons, som boede og d?de i Clemedsker Sogn udi Skrube, og det imellem hende i efterlevende b?rn og arvinger som er 7 s?nner og en daatter. Hvor af dend ?lste s?n Mons Monsen, sin egen v?rge. Dend 2 s?n Per Monsen ved d?den er afgangen og har efterlevende sig 1 s?n og 5 d?ttre: s?ns nafn Mons Persen, paa 18 aar gl., for hannem v?rge Michel Monsen paa Simlegaard; dend eldste daatter Anne Persdaatter i egteschab med Hans Clausen, boende i Hasle, som for hende svarer; den anden daatter Kirstene Pedersdaatter i ?gteschab med Claus Christensen, boende i Clemedscher Sogn; dend 3 daatter ved nafn Margrete Persdaatter i ?gteschab med Sognedengen Hvals?e udi Clemedsker Sogn; dend 4 daatter Johanne Persdaatter i ?gteschab med Hans Hendrichsen i Allinge; dend 5 daatter Karen Persdaatter, paa 13 aar gl., for hende v?rge hendes farbroder Mons Monsen i Rydsker Sogn. Dend 3 s?n er Anders Monsen i Clemedscher Sogn sin egen v?rge. Dend 4 s?n Jens Monsen i Rydsker Sogn. Dend 5 s?n Michel Monsen paa Simblegaard ibid. Dend 6 s?n Lars Monsen i Clemedscher S. Dend 7 s?n Rasmus Monsen paa Skrubegaard dend 2 i Clemedsker S. sin egen v?rge. Daatteren Voldborg Monsdaatter er i ?gteschab med Gregers Ibsen i Olsker Sogn. . . tegnet paa skattet C.H.S. : K.L.D. . . s?lf skee tegnet paa skattet L.H.S. : A.L.D. . . denne s. qvindes Margrete s. Mons Mons arvinger frem visse it ki?bebref udgivet af Peder Jensen boende udi Allinge til sin broders?n Jens Nielsen i bemelte Allinge lydende paa hus og jord med videre som Peder Jensen til forhen Jens Nielsen solt ham samme bref daterit Allinge den 18 Maj 1690. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Mogensen, Mogens (I03645)
 
593 According to Kure's farm-owner list a Niels Hansen resided at Bukkeg?rd, 27 Slg. Nyker, in 1611. Bornholm's Jordeb?ger of 1622, 1623 and 1624 lists a Niels Hansen as the taxpayer for 27 Slg. Nyker, followed by a Peder Nielsen Buch from 1625 through 1662. Possibly Niels Hansen of Bukkeg?rd is the father of Peder Nielsen Buch?

Peder Buch is named as a "kongens bonde" (the crown's copyholder) on one of the vornedeg?rd in Nyker; in 1625 as well as Bukkeg?rd, 27 Slg. Nyker, Peder Buch is said to have held a "1/2 bo af et vornede" (1/2 a property in a copyhold farm).

Possibly Niels Hansen moved to Skovg?rd, 28 Slg. Nyker - as a Niels Hansen is listed as the taxpayer for that farm in 1625, 1626 and 1628. A Niels Hansen appears as the taxpayer for ?ster ?byg?rd, 23 Slg. Nyker, in 1642, 1644, and 1649; he must have married the previous resident Peder Nielsen's widow Elsebye, as he is referred to as "opsidder" (farm manager) for the farm. Niels Hansen must have died circa 1650, as in 1651, 1661and 1662 the widow "Elsebe Niels Hansens" is recorded as the taxpayer for the farm. Bukkeg?rd is recorded as a "f?steg?rd" (copyhold farm) in the years 1654, 1656, 1661 and 1662, with "Tingskriver" (Court Notary) Peder Olsen as the receipent of the work due by the farm tenant.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
V?ster H?radh, Nykier Sochn, Skattehemman, Nr. 27: (Ting Skrifveren i V?ster H?radt p? sin tienest) Per Nielsen Buk. . . 21 Daler, 3 ?re, 16 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1661:
Wester Herridt, Nykier Sogen, Nr. 23: Elsebe Niels Hansens.
Wester Herridt, Nykier Sogn, Nr. 27: Peder Buck, gaard er en festegaard. Peder Oelsen tingskriffuer opber for sin bestilling.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Vester Herridt, Nykier Sogen, Bunde, Nr. 23: Elsebe Niels Hansens.
Vester Herridt, Nykier Sogen, Bunde, Nr. 27: Peder Buch, gaard er en f?stegaard (Peder Oelsen Thingskriver oppeb?r for sin bestilling).

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Niels (I24813)
 
594 According to Kure's farm-owner list Mads Lang of Langeg?rd, 48 Slg. Rutsker, is the "s?nnes?n af Erich Mogensen" - who is recorded as the taxpayer for Langeg?rd from 1623 through 1628.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Rydscker Sochn, Skattehemman, Nr. 48: Mats Lang. . . 19 Daler, 8 ?re, 22 Penningar.

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Rydschier Sogn, Bunde, Nr. 48: Mads Lang.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
September 23, 1681, page 150a: Uvisse restancer som ikke kan efterkommes paa grund af fattigdom. . . Rutsker Sogn. . . Nr. 48: Mads Lang forlod gaarden for armod skyld og ikke muligt at faa for 1671 8 Rdl. 3 Mk. 11 Sk.

From the ?ker-?kirkeby kirkebog:
January 11, 1674: Brudepar, Nr. 1, Dnc. 1 Epiph., Maz Lang, Gunnel Jensdatter.

November 19, 1682: ?gte B?rn d?bte, Nr. 43, (23 Trin.) og Maz Langs s?n Nils, i Nyby.

Note: the records for the years 1683 through 1686 are missing from the ?ker-?kirkeby kirkebog, so no burial record found for Mads Lang.

May 29, 1687: Trolovelse, Nr. 3, 29 May, Henrich Pedersen og Gunnel Jensdatter.

September 11, 1687: Brudevielse, Nr. 1, den 11 Sept., Henrich Pedersen og Gunnel Jensd.

May 27, 1688: B?rn at d?be, Nr. 5, 27 May, Henrich Pedersens datter Margrete af Nyby. Faddere: Lars Ibsen, Hans Pedersen, Christine Mons Ibs, Karen Pedersd., men Christine Ole Juuls bar det.

June 26, 1692: B?rnedaab, Nr. 3, 26 Jun., Henrich Pedersen i Brandsgaard hans datter Elsebe, baaren af Jens Ibsens qvinde i Egeby. Fadd: Tobias Jochumssen, Jens Ibsen i Soldatergaard, Rasmus Pedersen - Peder Skredders s?n, Margrete Ole Juuls datter.

November 27, 1692: Liig, Nr. 3, 27 Nov., Henrik Pedersen Lang hans datter, Elsebe ?t. 22 mens.

Mention of Gundel Jensdatter Juul in the probate for Mads Lang's half-brother Peder Terchildsen, January 10, 1710, page 61:
Anno 1710 den 10 Janvary, er efter lovglig giorde tillysning, holden registering og vurdering, sampt schifte og liqvidation efter salig Peder Terchelss?n, som boede og d?de paa dend 20 Jord Ejendombs gaard kaldis Langesgaarden, belliggende udi Nylaursker Sogn. . . Nok fremlagde Terchel Pedersen en forliynings contract til sl. Peder Terchelsen udgifuet af Mouns Frendesen nu boende i Nylaursker Sogn, daterit dend 6 November 1691. Item fremlagte it af k?ld og tings vider til Peder Terchelsen udgifuet af Mouns Frendesen i Nylaursker Sogn og Hans Pedersen paa sin hustru ?der Frendesdaatters veigne af Knudsker Sogn, antangende forhen 20 gaard, daterit og udf?d af V?ster Herridsting dend 14 Janvary 1697. Nog fremlagte Terchel Pedersen it ki?be og ski?debref til ham udgifuet af Niels Madsen, Mons Madsen, Jens Madsen og Hans Madsen og Henrich Pedersen paa sin hustruis og deris moder Gunnel Jensdaatters veigne. . . .

From the Nylars kirkebog:
October 24, 1714: Sep. den 24 Octob., Henrich Pedersens q. begraff, Gundel, 64 aar gammel.

March 7, 1745: Sep. Samme dag (den 7 Marty) blef Hendrich Pedersen af Arnager begrafven, 88 aar gammel.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Juul, Gundel Jensdatter (I08754)
 
595 According to Kure's farm-owner list Michel Hansen is first recorded as living at Daleg?rd, 35 Slg. Olsker, in 1622 and that he died in 1643, and that his widow was Ingeborg Torstensdatter. Further, Kure's farm-owner list states that Michel Hansen was the taxpayer for K?rseg?rd, 8 Vdg. Klemensker, in 1642; and that the next owner was his son Lars Michelsen in 1655 through until his death in 1685. And that his son Hans Michelsen took over Daleg?rd, 35 Slg. Olsker, in 1663. Michel Hansen can be found in Bornholm's Jordeb?ger listed as the taxpayer for Daleg?rd, 35 Slg. Olsker, in 1623, 1624, 1625, 1626, 1627 and 1628.

Both of Michel Hansen's sons named a daughter Karen; possibly this was the name of Michel Hansen's first wife? - Norman Lee Madsen, March 10, 2013.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Michel (I07129)
 
596 According to Kure's farm-owner list Niels Ambrosen was the taxpayer for Bj?rneg?rd, 10 Vdg. Klemensker, in 1648; the previous taxpayer for Bj?rneg?rd, 10 Vdg. Klemensker, in 1631 was a Mogens Olsen, and in 1647 a "Woldborg Mogens Ols" (Mogens Olsen's [widow?] Valborg). It is notable that Niels Ambrosen had a daughter named Valborg, possibly Ambrosius Nielsen died circa 1630 and his widow Valborg married Mogens Olsen, who died circa 1646? And then Niels took over the farm from his widowed mother? Niels Ambrosen moved to Nyg?rd, 14 Vdg. Klemensker, sometime around 1674, living there until his death in 1693.

From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island:
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Cronohemman: Niels Abrosiusen (Landsdommeren her at p? sin bestilling). . . 9 Daler, 30 ?re, 20 Penningar. [10 Vdg.]
Norre H?radh, Clemmedscher Sochn, Cronohemman: J?ren Hansen i Nyg?rd. . . 25 Daler, 8 ?re, 0 Penningar. [14 Vdg.]

From Bornholm's Jordebog of 1662:
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Vaarneder: Niels Andersen [sic, s.b. Ambrosen], Landsdommer bunde (Landsdommer oppebehr, huis der gifuit for unden de 7 phd. sm?r). [10 Vdg.]
Norre Herridt, Clemindschier Sogn, Vaarneder: Peder Jensen i Nyegaard, Landsdom. [14 Vdg.]

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
Herefter opremses Kongens restancer 1677 for N?rre Herred:
Klemensker Sogn, Vaarneder, Nr. 14: Niels Ambrosen.

Herefter N?rre Herreds restancer for 1678:
Klemensker, Nr. 14: Niels Ambrusen - 3 Daler, 1 Mark, 8 Skilling. Hvor imod han havde leveret 17 pund sm?r i 1678 til dato ikke befundet.

Herefter N?rre Herreds retancer for 1679:
Klemensker Sogn, Vaarneder, 14: Niels Ambrusen. . . 3 Daler, 2 Mark 9 Skilling.

March 18, 1681, page 119a: Herefter liste over restancerne:
Klemensker, Nr. 14: Niels Ambrusen - 2 Daler, 0 Mark, 0 Skilling.

Herefter listen over skatte restancer for 1681:
Klemensker, Vorneder, Nr. 14: Niels Ambrusen. . . 3 Daler, 1 Mark, 15 Skilling.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rulla paa N?rre Herretz B?nder Compagni. Clemmedscher Sogen . . . 8de Rott: 1. Niels Ambrussen; 2. Peder Christensen paa vacht; 3. Nielss Jensen; 4. Clauss Hansen ilde til pas; 5. J?rten Gertensen; 6. Michel Beyer paa vacht . . . Dette at v?re een rigtig rulla offuer R?nne Mandskab bekiender jeg underschrevne: Datum R?nne den 6 Aprili Ao. 1678. Henning Johan Claussen.

From the N?rre Herred Tingbog 1678-1684:
June 17, 1681, page 132a: Niels Ambrusen i Klemensker ?nskede at et skiftebrev efter sal. Mads Aagesen af 8 Maj 1679 blev fremvist i retten. Hans Bendsen fremlagde skiftebrevet. Herefter kr?vede Niels Ambrusen paa sin myndling Margrethe Madsdatters vegne hendes arv paa 8 Daler 2 Mark 2-1/2 Sk. Dom ?nskedes herefter afsagt, men Aage Madsen protesterede og ville f?re indl?g herimod paa n?ste ting.

July 1, 1681, page 134a: Aage Madsen i Klemensker i rettelagde sit skriftlige indl?g i sagen mellem ham og Niels Ambrusen i Klemensker. Han ville f?re vidner paa n?ste ting.

July 22, 1681, page 138b: Aage Madsen i Klemensker st?vnede Niels Ambrusen i Klemensker. Han havde indkaldt to vidner. Den f?rste var Hans Madsen, der fortalte at det var en r?d kalv som Niels Ambrusen var blevet tildelt paa skiftet efter sal. Mads Aagesen. Niels Ambrusen havde taget en r?dsp?ttet kalv, som var tildelt Aage Madsen. Det andet vidne Niels Lauritsen fortalte, at hans hustru Margrethe Madsdatter havde modtaget sin m?drene og f?drene arv paa 3 faar af Aage Madsen. Desuden havde hun faaet en arv paa 1 Rdr. af Niels Ambrusen. Herredsfogden mente at have oplysninger nok saaledes at han kunne afgive dom.

August 19, 1681, page 147b: Dom mellem Niels Ambrusen og Aage Madsen i Klemensker. Sagen drejede sig om arven efter Mads Aagesen og Niels Ambrusen var v?rge for Margrethe Madsdatter, som skulle have 13 Sdr. 2 Mark af arven.

September 23, 1681, page 150a: Restancer fra Klemensker Sogn:
Vorneder, Nr. 14: Niels Ambrusen for 1674, 75, 76, 77 og 78. . . 3 Daler, 2 Mark, 0 Sk.

February 17, 1682, page 169a: Niels Ambrusen i Klemensker st?vnede Aage Madsen i Klemensker for 1 faar og 1 lam som tilkommer pigen Margrethe Madsdatter, som han v?rgede for.

March 17, 1682, page 174a: Dom mellem Niels Ambrusen og Aage Madsen i Klemensker. Aage Madsen blev d?mt til at betale 1 Rdl. til Niels Ambrusen der v?rgede for Margrethe Madsdatter, der var blevet tillagt 1 faar og fire lam.

Extracted from the probate for Kirstine Michelsdatter, March 28, 1682, page 92:
Anno 1682, den 28 Marty er efter loulig giorde tillinsning, holden registering og vurdering, sampt skifter og deeling efter Kirstene Michelsdatter, som var Niels Ambrusens sal. hustru, som boede og d?de paa dend 14 Vaarnedegaard, liggende udi Clemmedsker Sogn. Imellum hendis efterladte hosbunde ermelte Niels Ambrusen paa dend eene, saa og deris aulede b?rn som er 4 d?ttre. Dend eldste datter var sal. Lisebeth Nielsdatter, efter hende er 5 b?rn, som er 3 s?nner og 2 d?ttre: dend elste s?n er Hans Laursen gl. 17 aar, for hannem verger nu som tilforn Niels Carstensen i Knudsker Sogn; dend anden s?n er Niels Larsen, gl. 15 aar, for hannem verger Jacob Carstensen udi ?sterlaursker Sogn; dend 3die s?n er Peder Laursen, gl. 13 aar, for hannem verger Niels Abrahamsen i VesterM Sogn; dend elste datter er Lisebeth Lauridsdatter, gl. 18 aar, for hende verger og saa ermelte Niels Carstensen i Knudsker Sogn; dend yngste datter er Kirstene Laursdatter, gammel 7 aar for hende verger Arist Ibsen i VesterM Sogn. Dend anden daatter er Ellene Nielsdatter, gift med Niels Carstensen i Knudsker Sogn. Dend tredie er Anne Nielsdatter, gift med Jacob Carstensen i N?cher Sogn. Dend 4de er Giertrud Nielsdatter, gift med Arist Ibsen i VesterM Sogn . . . beretter af Jacob Carstensen i ?sterlaursker Sogn skulde ver hannem skyldig for gaards bye, af en gaard, nemlig dend 22 gaard, liggende i ?sterlaursker Sogn, som Niels Ambrusen tilforn eynde og Jacob Carstensen paa boede i fire aar . . . Niels Ambrusen berettet, at Niels Carstensen i Knudsker Sogn, skulde vere hannem skyldig paa en bruge kiedell, som hand for 14 aar siden haude laandt af Niels Ambrusen kaastede . . . at som Niels Carstensen self er med aruing her udi boet . . . Hvis gield endu er hos Arest Ibsen paa Klint i VesterM Sogn . . . som er namlig rester med gl. restenz till forige Amptskriver og Ridefouget sal. Hans Christensen . . . for Ao. '75, '76, '77 og '78. . . Og er Niels Ambrusen verge for en dreng, naunlig Per Persen, gl. 19 aar. Har huilchen Hans Jensen i Nylarsker Sogn i Tingfougdegaarden, nu skal her efter verge . . . sin broder Olle Persen . . . bemelte Per Persen efter sin afd?de moder, som af efter hende forfattede skiftebref af Dato 11 Marti Ao. '80. . . Niels Ambrusen verget for Joen Clemmedsen, som hand og endnu her efter verger fore hans forhen Joen Clemmedsen efter sin fader sin halfbroder Olle Persen, sampt sin broder Mouns Clemmedsen . . . Efter et skiftebref af Dato dend 26 February Ao. 1679 gangen efter Lisbeth Mads Koefods paa Pindelychegaarden i VesterM Sogn . . . Joen Clemmedsen i Vestermarie fordred penge. . . Noch fordrede Bendt Hansen penge 40 Dr., som hand hauer betaldt for Niels Ambrusen till Ingeborg sal. Jens Hansen i Persker Sogn i Billegrauf, Niels Ambrusen berettede, at hand samme penge, self hauer betalt til Anders Rasmussen udi Persker Sogn som hand videre vil beuiislig gi?re . . . Bendt Hansen af Clemmedsker Sogn, fordrede paa sin egen, sampt hans hustru broders, Mogens Pedersen i Rydsker Sogns vegne, som hand for Niels Ambrusen hauer betalt till Peder Hansen i Clemmedsker Sogn, og hans hustru, huor fore hand igien fordrer af boet ligesaa meget som er penge 15 Dr. . . .

From Bornholm's Jordebog of 1689:
N?reherrit, Clemmidscher Sogn, Vaarneder, Nr. 14: Niels Ambruesen.

Extracted from the probate for Niels Ambrosen, March 22, 1693, page 217:
Anno 1693 den 22 Marty, er efter loulig giorde tillysning, holden registering, og vurdering, sampt liquidation, og skifte, efter sal. Niels Ambrusen som boede, og d?de paa det 14 Wornede beliggende udi Clemmedsker Sogn. Imellem creditorerne paa eene side, og enken, og arfuingeren paa dend anden side. Enken er Marite Larsdaatter, for hende blef til laug verge anordnet efter hendis begiering Peder Monsen i Bedegade ibidem, og dend sal. mands b?rn som er med f?rste dend sal mands hustru aufled 4re d?ttre. Nemblig Lisebeth sal. Lars Hansens i VesterM Sogn, som ved d?den er afgangne, og hafuer efterlat sig 3 s?nner, og 2 d?ttre, med derris tilforn tilordnede verger, og forsuar. Dend anden daatter Ellene Niels Carstensens i Knudsker Sogn, som og ved d?den er afgangne, og hafuer efter lat sig 2 s?nner, og 2 d?ttre. Dend tredie daatter Anne Jacob Carstensens i Nyker Sogn. Dend fierde daatter Giertrud Arest Ibsens i VesterM Sogn. Og med denne nu efterlefuende hustru aufled en s?n, og en daatter. S?nnen Niels Nielsen paa 6te aar gammel, for hannem verger Mons Ibsen i Clemmedsker Sogn. Daatteren Valborg Nielsdaatter paa 4de aar gammel, for hende verger Anders Monsen i Krashaue ibidem . . . Noch befindes at sal. Niels Ambrusen hafuer paa tagit sin verge maal for sin daatters daatter Kirstene Larsdaatter, som til kommer f?rst efter hendis sal. fader, og moder, som paa skifte efter hendis sal. moder Elisabeth Mads Koefoeds, dend 26 Febr. 1679 . . . Noch efter hendis sal. moders moder Kirstene Niels Ambrusens, til kommer hende, efter det efter hende er gangne skiftebref dend 28 Marty 1682. . . Jacob Carstensen i ?ster Laursker Sogn skulde vere hannem skyldig for gaards leje, af en gaard, nemlig dend 22 gaard, liggende i ?sterlaursker Sogn, som Niels Ambrusen tilforn ejede og Jacob Carstensen paa boede i fire aar formeente hand aarlig buede at giue 4 Dr. er: 16 Dr. Endnu berettes, at hoes Jacob Carstensen i Nyker i pandt staar en s?lf kande vegtig 30 lad, a: 3 Mk. er 22 Dr. 2 Mk., er der paa laandt 11 Dr. bliuer til ouers, boet til stutte: 11 Dr. 2 Mk. Niels Ambrusen berettet, at Niels Carstensen i Knudsker Sogn, skulde vere hannem skyldig paa en bruger kiedell, som hand for 14 aar siden haude laandt af Niels Ambrusen kaastede: 14 Dr. . . Bendt Hansen af Clemmedsker Sogn fordrede efter en Domb udsted af N?rre Herrids ting de Dato dend 10 November Ao. 1671, af Hans Olsen i VesterM Sogn, ouer forhen Bendt Hansen i Clemmedsker Sogn erhueruet for penge 40 Dr., som bemelte Bendt Hansen for Niels Ambrusen hauer godsagt. Og derfor Bendt Hansen er tilfunden paa Niels Ambrusens vegne, des en summa, meddem paa processens andvendte bekaasting, at betale huor fore hand er dend 29 Janv. Ao. 1672 nambsagt, og af Herridsfougden til forhen Hans Oelsen udleeg giort for penge 41 Dr. 1 Mk. 14 Sk., her af pr?tenderede Bendt Hansen rendte fra dend Dato, at namb hos hannem for for summa er sagt og tillun, som bedrager sig till penge 19 Dr. er in alles penge 60 Dr. 1 Mk. 14 Sk. Niels Ambrusen her imod berettet og formeente, at Bendt Hansen, mesten denne summa, langt f?ende dend Domb som Bendt Hansen fremlegger er gangen, er betalt nemlig: f?rst for en 12 aar siden, hauer Niels Ambrusen ouerdraget, til Bendt Hansen paa for skriuen 40 Dr. som Bendt Hansen for hannem hauer i l?ste gaaet, 2de haand skrifter, dend f?rste af J?rgen Veuer i Hasle til Niels Ambrusen vagiuen paa penge 19 Sldr., dend anden af sal. Simmen S?rensen af Hasle, og til Niels Ambrusen udigut lydende paa penge 10 Dr. . . .

From the Klemensker Kirkeregnskaber, 1684-1735:
1692-1693: Kloche ringens penge for sahl. J?rgen Hansen 1 Mk., for sal. Niels Ambrusen, og Hans Jensen huer 1 Mk. er . . . 3 Mk.

Extracted from the probate for Martha Larsdatter, June 26, 1724, page 12b:
Anno 1724 dend 26 Juny er efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering sampt skifte og deehling efter Anders Pedersens salig hustru Martha Larsdaatter som boede, og d?de paa 14 Kongl. Maj. Wornedegaard beliggende i Clemmensker Sogn og det imellem denne s. quindes efter lefuende mand bemelte Anders Pedersen paa eene og paa anden side denne sl. quindis efter lefuende b?rn, som er f?rst at reigne som hun har arfled med hendis forhen afd?de mand Niels Ambrusen, som er en s?n og en daatter. S?nnen ved naun Niels Nielsen boende i Boehlsker Sogn som m?dte og er sin egen v?rge. Daatteren Woldborig Nielsd. som ved d?den er afgangen, og var i ekteskab med John (sic, s.b. J?rgen) Pedersen som og ved d?den er afgangen og efter dennem lefuer 2de d?ttre: den eldste d. er Ellen J?rgensd. paa 13 aar gammel, for hende er forhen til v?rge anorndet myndlingens s?dskende barn Olluf Jensen som frem deehlis for blifuer og m?dte; dend anden daatter er Martha J?rgensdaatter paa 11 aar gl., for hende er forhen til v?rge anordnet Anders Pedersen som i frem deehlis for blifuer. Der nest aufled med forhen Anders Pedersen 2 s?nner og 2 d?ttre. Der af den eldste s?n Peder Andersen boende paa Duebiergsgaarden i Clemmensker Sogn som m?dte og er sin egen v?rge. Den anden s?n Hans Andersen 19 aar gl. Den eldste d. Elsebeth Andersdaatter i ekteskab med Olluf Jensen paa 7 Worned ibidem som m?dte. Den yngste daatter Boehl Anders. 25 aar gl. For de u-myndige b?rn er faderen self v?rge efter loven, og blef med faderen til tilsiuns v?rge anorndet morbroderen Jens Larsen boende i R?e Sogn . . . v?rge anordnet myndlingens faders n?r s?dskende barn som angav og er Olle Jensen boende i Bobe-Gaarden i ?sterlaursker Sogn. . . .

In 1685-86 two of Niels Ambrosen's grandchildren, Lisabeth Larsdatter (c.1664-1695) and Peder Larsen (c.1669-?), were involved in the following dispute between Berild Clausen and Hans Christensen Piil.

The following is from "Sagen om Berrild Clausen", by C.A. Kofoed, Bornholmske Samlinger, r?kke II, bog 18, side 117-123:

Berild Clausen, of Bj?rneg?rd, 10 Vdg. Klemensker, was at that time Bornholm's chief agitator. Ruthless, malicious, rude and bloodthirsty, he searched for every opportunity to "Klammer" (quarrel) and dispute. It was during the period that Hans Christensen Piil, of Vester Pileg?rd, 69 Slg. Klemensker, served as "Fendrich", that he was involved in a lawsuit with Berild Clausen. The lawsuit first came before the "N?rre Herreds Ret" (Northern District Court), where Daniel Barch served as judge.

Concurrent with the lawsuit against Sub-Lieutenant Hans Christensen Piil, Berild Clausen had a lawsuit against Peder Sandersen Lesler of Kyndeg?rd, whom he showered with charges and abusive language. As a result Chief Justice Matthias Rasch judged him a liar, and fined him 3 Mark (and also to pay expenses). He took both lawsuits to the High Court, and lost both.

In the lawsuit brought before the Northern District Court Daniel Barch judged Hans Christensen guilty of a "Stavehug" (whipping) and assault upon a blameless wayfaring man and to be fined 120 "Lod S?lv" (weighted silver), 1/3 to go to Berild Clausen and 2/3 to the crown (1 Lod S?lv = 1/2 Riksdaler). But the chief justice knew Berild Clausen better, that no proof had been provided and the judgement didn't take into consideration the opinion of "Dannem?nd" (good men and true) on the bloody assalt, and so he declared the district bailiff's judgement null and void and Hans Christensen free of the lawsuit (dated July 1, 1685). And thus declaring the two young girls preposterous testimony rather weak.

Before the lawsuit went before the High Court, Berild Clausen sought desperately to get the witnesses from the District Court to strengthen their evidence and testimony. Namely, that Hans Christensen Piil had attempted to entice from Sandheden's Road, that the maiden Elisabeth, when she last come home from the court, had been given an old mare. And that his wife had summoned the maiden Kirsten Hansdatter and promised her "en saadan Grovhed, som hun aldrig havde baaret paa sin Krop" (such a beating, as she had never before borne upon her body), and that Elisabeth Larsdatter of R?nne had come to her informing her that if she went to Hans Christensen Piil's and renounced her testimony that she would get a fashionable dress, etc. All of this Berild Clausen had gotten Kirsten Hansdatter and the boy Peder Larsen to sign, with the addendum: "Saa sandt hj. m. Gud og hs. hell. Ord" (True to God and his Holy Word). Furthermore, four men attested that they had heard the above from the two witnesses own mouths, namely: "Laurids Mogensen - egen haand, Hans H.J.S. Jensen, Michel M.H.S. Hansen, Hans Clausen - egen haand."

This disgraceful manoeuvre might well have received serious attention in the High Court. However, the new Commandant and County Administrator, Johan Diderich Wettberg (1685-94) became involved, seeing that it concerned one of his military underlings. He put together a civil commission to examine the lawsuit and unravel the accusations of violence against Sub-Lieutenant Hans Christensen Piil. An important document placed before the High Court was the following sworn testimony issued by R?nne town council from three respected citizens in R?nne, dated August 26, 1686:

"Saa haver vi efter Hr. Oberstens Befaling ladet forn?vnte Peder Lauridsen for os kalde udi R?nne den 16 August 1686, som sagde sig at v?re ungef?hr 17 Aar gl. - Angav at have v?ret nogle Aar hos sin Morfader Niels Ambrusen . . . : sagde, at Berrild Clausen kom til ham til Hans Jensens i Rydsker, hvorhen Peder Larsen var gaaet, og spurgte, om Hans Christensen F?nrik vilde have ham til at vidne anderledes end tilforn, og at han, Peder Larsen, svarede Nej, og dermed rejste Berrild Clausen bort. - Men den n?ste Dag kom Berrild Clausen igen til Peder Larsen ude paa Marken i samme Sogn og havde med sig Michel Hansen, Berrild Clausens Moders S?sters?n, item Hans Jensen, og Hans Clausen af Hasle. Saa bad Berrild Clausen Michel Hansen at tage Peder Larsen paa Hesten til sig, de vilde ride hen til Lars Mogensen, hvilket og skede. Her spurgte Berrild Clausen Peder Larsen, om han ikke var sig bevidst, at Hans Christensen efter Vidnesagen gav Elisabeth Larsdatter et graat ?g, hvortil Peder Larsen svarede Nej, og at han aldeles intet vidste eller havde h?rt derom, f?rend Berrild Clausen sligt omtalte . . . Og var Hans Jensen i Rydsker til Stede, som haver ovenn?vnte Elisabet nu til ?gte, og soer, at han eller hans Hustru aldrig have talet om noget ?g at have faaet af Hans Christensen . . . Og sagde Peder Larsen, at Berrild Clausen tog saa en Skrift op af sin Lomme og l?ste, og Peder Larsen svarede, at han dens Indhold ej kunde vedstaa, da han intet vidste af det, som stod deri, hverken om det graat ?g eller andet. Og bad da Berrild Clausen Hans Clausen af Hasle renskrive det, som han havde l?st, hvilket han ogsaa gjorde, og saa vilde Berrild Clausen, at Peder Larsen skulde underskrive det med sit Navn, og som han ikke kunde skrive sit Navn, saa skrev V?rten udi Huset Lars Mogensen to Bogstaver foran ham paa Bordet, hvor Peder Larsen efter Berrild Clausens Beg?ring og Tillokkelse med Hans Clausens Tilhj?lp, som tog ham om Haanden, skrev tre Bogstaver under samme Seddel, og bekendte Peder Larsen, at han aldrig f?r havde skrevet noget Brev under, og vidste intet af, hvad de Bogstaver betyder . . . Hans Clausen, som havde renskrevet, forklarer nu om Sammenkomsten i Rydsker hos Lars Mogensen og meldte, at der var, foruden Peder Larsen en Pige ved Navn Kirsten, og saa renskrev Hans Clausen Berrild Clausens Papir paa et Stykke stemplet Papir til 6 Sk., og saa havde Berrild Clausen selv Bl?k og Pen med sig, som det blev renskrevet med. Og saa skrev, da Peder Larsen var udgaaet af Stuen, forn?vnte Pige trende Bogstaver under samme Brev, efter som V?rten i Huset Lars Mogensen f?rst nogle Gange paa Bordet havde skrevet tre Bogstaver for hende, og var samme Piges Lavv?rge ej hos, da det skete. Hans Clausen tog ikke Pigen ved Haanden, men hun skrev selv. Saaledes for os bekendt. Actum anno, die et loco ut supra: Hans Olufsen, Mads Pedersen, Claus Hartvig."

The above translated to English:
"After Sir Colonel's order we have we a summon to R?nne the above mentioned Peder Lauridsen on the 16th of August 1686, who described himself to be approximately 17 years old. Stated to have lived for several years with his mother's father Niels Ambrusen . . . : stated, that Berild Clausen came to him at Hans Jensen's in Rutsker, where Peder Larsen was going, and questioned, about Sub-Leutenant Hans Christensen would have him to testify different than formerly, and that he, Peder Larsen, replied no, and with that Berild Clausen went away. But the next day Berild Clausen came again to Peder Larsen out upon a field in the same parish and had with hims Michel Hansen, Berild Clausen's mother's sister's son, also Hans Jensen, and Hans Clausen of Hasle. Then Berild Clausen asked Michel Hansen to take Peder Larsen upon his horse, and they would ride along to Lars Mogensen, which came to pass. Here Berild Clausen asked Peder Larsen, about which he had no evidence, that Hans Christensen after the legal testemony gave Elisabeth Larsdatter an old horse, to which Peder Larsen replied no, and that he knew absolutely nothing nor had heard thereof before Berild Clausen had mentioned it . . . As well Hans Jensen of Rutsker was here in town, now married to the above mentioned Elisabeth, and related that neither he nor his wife have ever told of having received an old horse from Hans Christensen . . . And said Peder Larsen, that Berild Clausen thus took a document out of his pocket and read, and Peder Larsen replied, to him its contents would not abide by, at that time he knew nothing of it, which stood therein, neither about that old horse or others. And then Berild Clausen asked Hans Clausen of Hasle to make a good copy of the document, which he had read, which one he also made, and thus would Berild Clausen, to Peder Larsen shall sign it with his name, and which he will not write his name, thus wrote host of the house Lars Mogensen two characters in front of him on the table, where Peder Larsen characters after Berild Clausen's request and urging with Hans Clausen's help, who took him about the hand, wrote three char beneath the same piece of paper, and confess Peder Larsen, to he never before had written any character beneath, and knew none of, what the characters stood for . . . Hans Clausen, who had made a copy of the document, explains now about the same meeting in Rutsker with Lars Mogensen and stated that there was, besides Peder Larsen, a maiden named Kirsten, and that Hans Clausen made a copy of Berild Clausen's document upon a piece of stamped paper for 6 Skilling, and that Berild Clausen even had pen and ink with him, with which it was copied. Peder Larsen left the room, and the above mentioned maiden wrote three characters below the same document, after which the host of the house, Lars Mogensen, first went to the table to write three characters for her, and was the same maiden's guardian, as it happened. Hans Clausen did not take the maiden by the hand, but rather she herself wrote. Thus in this manner the information became known to us. Actum anno, die et loco ut supra: Hans Olufsen, Mads Pedersen, Claus Hartvig."

In his enclosure to the High Court, Berild Clausen elaborates, about how Sub-Lieutenant Hans Christensen Piil of Klemensker has kept up a murderous and life threatning assault upon him, even on the plaintiff's own farm and done violence there:

". . . Sag mellem mig og en National Fendrich Hans Christensen af Clemmedsker Sogn . . . imod mig ?fvede Kirkefred, Vejfred og Husfred . . . er bleven sk?ldet paa Kirkegaarden, endog omkuldst?dt af en h?j Grav, som jeg stod paa, uden ringeste given Anledning, som bevises at Dommens Dato 1684 15 Octbr. . . . Siden har Fendrich f?rt nogle villige Bagvidner . . . jeg var kommandert til Stranden, da der var saa mange Skibe i S?en, men da det var Koffardi-Skibe, fik vi Hjemlov igen . . . og som jeg red med min Mundering ret ad Vejen til min Gaard, som falder forbi Hans Christensens Gaard, hvor han da holdt paa sin Hest ved Siden af Vejen og snigte sig paa mig med Hug og Slag . . . som af hans egne Soldater allernaadigst kan erfares. . . Da jeg af Retten beg?rede Ben?gtelsesed, svarede han, at han ej dertil var indst?vnet . . . Fendrichen har ved Lokken og ved Kj?b kj?bt sig Vidnesbyrd, neml: Elisabeth Larsdatter, som nu er kommen i ?gtestand med en af Fendrichens underhavende Soldater, navnlig Hans Jensen . . . nu og villet tilkj?bt de andre tvende Vidnesbyrd, som af dem med Ed aflagte Bekendelse og 4 M?nds Attest bevises af Dato 6de August 1686 har ikke kunnet n?dt Husfred . . . han har gjort sig et ?rinde at skulle hente min dreng med nogle kommanderede Soldater, da han blev udskreven til Soldat, som ikke kunde nyde Madro, men maatte tage sin Mad i Haanden hvorpaa Fendrichen ved Pukken vilde n?de mig til at skaffe og give dem ?l, og dern?st udfordrede mig til Duelleri, mens jeg ikke vilde udgaa til ham og hans Soldater, paa det jeg ikke udi Ulykke, Leml?stelse eller ved Livet skulde geraade, som verdslige Fendrichens og hans medhavendes sikkerlige Intendt maa have voren . . . mens imod sligt hans Udfordring svarede jeg hannem: du lost i Mordsti og slog mig i Gaar med din Prygel, derfor vil jeg igen slaa dig med Lands Lov og Ret . . . saa, jeg maatte mit Liv derover i mit Hus for samme salvere og Fendrichen har sk?ldet og undsagt mig for en sat Ret inden N?rre Herreds Ting den 18 Juli 1684, sigende, at havde jeg kommet ud af min Forstue, da vilde Fendrichen taget mig og f?rt mig fangen til Leensgaard [her boede Kommandanten Benedix von Hatten 1682-85] hvilket Landsdommer ej har villet anse, men ganske frikendt Fendrichen for bem. Poster . . . og ej ringeste. Kost og T?ring mig tild?mt . . . haaber, at dette maa blive anseet, paa det jeg fattige Mand engang kunde vide mig fri og nyde Fred og Ro. Den 7 August 1686. Allerunderdanigst tro Undersaat Berrild Clausen . . . Herimod og til Sagen at svare efter Indst?vning for Retten comparerede F?nrik Hans Christensen tilligemed sin Fuldm?gtig Christoffer Munch. Til Stede var ogsaa Landsdommer Matthias Rasch, som sin Dom vedstod og formenede den saa lovm?ssig at v?re d?mt, at den . . . allernaadigst skulde vorde confirmeret. Da efter Tiltale og Gensvar l?d H?jesterets Dom den 1 Septbr. 1686: Landsdommers Dom af 1 Juli 1685 b?r i alle Maader ved Magt at blive."

The above translated to English:
". . . the matter between me and one National Sub-Lieutenant Hans Christensen of Klemensker Parish . . . against my ability to peacefully make use of church, road and home . . . have been scolded in the churchyard, even pushed down over a tall grave, which I stood upon, without giving cause, as proof a judgement dated October 15, 1684 . . . Since the Sub-Lieutenant has carried out ready false witness . . . I was ordered to the seashore, as there were so many ships in the sea, but as it was determined they were merchant marines, we went home again . . . and as I lawfully road with my gear on that road towards my farm, which goes past Hans Christensen's farm, he sat there upon his horse at the side of the road and threw himself upon me with slashes and blows . . . as some of his own soldiers very graciously can inform. . . . When I demanded of my right of way denied, he replied, that he was not blocking the way . . . the Sub-Lieutenant has with enticing and with purchasing has bought himself testimony, namely Elisabeth Larsdatter, who is now married to one of the Sub-Lieutenant's own soldiers, namely Hans Jensen . . . and now would purchase himself the other two testimonies, which with oath sworn confession and 4 men's certified proofs dated August 6, 1686 have not known enjoyment of free use of home . . . he has given an order to some commandered soldiers to fetch my servant, then he was enlisted as a soldier, he has not been able to enjoy peace during meals, but must take his food in his hand whereupon the Sub-Lieutenant with insistance would enjoyen me to obtain and give them beer, and next challenged me to fight a duel, whereas I would not go out to him and his soldiers, so that I not from accident, mutilation or bodily fall, as the Sub-Lieutenant and his assistants certainly intended to have happen . . . while against his challenging I replied to him: you engaged murderously and struck me yesterday with your whip, therefore I shall strike you with the country's law and court . . . so, I must stay in my house for my own salvation and the Sub-Lieutenant has scolded and slandered me before a court of the Northern District Court on July 18, 1684, significantly, as I came out of my entry hall, the Sub-Lieutenant took me and conducted me as a prisoner to Lensg?rd [where Commandant Benedix von Hatten lived 1682-85] which the chief justice wished had not happened, but rather acquited the Sub-Lieutenant from aforesaid post . . . and not least. Brush and tailor me to judgement . . . hope, that this may remain of high standing, that I a poor man will once again know my freedom and partake of peace and rest. The 7th of August 1686. Your most humbly trusing subject Berild Clausen."

Against this is the case presented after summoning before the court by Sub-Lieutenant Hans Christensen together with his attorney Christopher Munch. Present was also Chief Justice Matthias Rasch, who stood by his judgment and thus formed the legal decision, that it . . . very graciously should be confirmed.

After appeal and rejoiner read the High Court's judgment on September 1, 1686:
"The chief justice's judgment of July 1, 1685 shall in all manner with comfort remain."

It is possible, that there is context to be found between Sub-Lieutenant Hans Christensen's outcome from the above described courtcase and his transition to civilian office, which he soon thereafter obtained.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Ambrosen, Niels (I02196)
 
597 According to Kure's farm-owner list Peder Nielsen is first recorded as living at Splidsg?rd, 25 Slg. Klemensker, and that he died in 1662; further, that the next resident of the farm in 1667 was his son, Hans Pedersen, who died in 1670. The next owner of the farm was another son, namely Mads Pedersen, who is recorded as living on the farm in 1671; the probate held after Mads Pedersen's death was held on 1690.

From the Klemensker Kirkeregnskaber, 1684-1735:

1692-1693, pages 25a-28a:
St. Clemmedtz Kirchis Regenskab, bereignet fra dend 1 May Anno 1692, til aars dagen 1693.
Kirckevergen Hans Morttensen.

Extract aff Skiftte Protocolen; som i blant andet findes indf?rt udi dend Skiftte forretning, passerit paa Splidzgaard aar 1690 udi Clemmedskersogn, dend 3 og 4 July, eftter sal. Madtz Pedersen, og hans sal. hustru Karen Monsdaatter, formeldenis saaleedis.

Eftter Kirckens Regenskabs Bogs indhold befindes at Clemmeds Kircke til kommer her af boit, som denne sal. mand skyldig v?r naar derpaa af korttis de 55 Sldr. huorpaa Arest Pedersen i Dammegaarden har gifued obligation, og pantebref bliver resten penge 86 Sldr. 3 Mk. 15 Sk., herpaa korttis for it ege tr?, Jens Abrahamsen eftter kommende Kirckeverge. Haver paa Madtz Pedersens veigne oppebaarit af J?rgen Joensen for 4 Sldr., rester igien 82 Sdr. 3 Mk. 15 Sk. disse 82 Sdr. 3 Mk. 15 Sk., er formedelst mangel af l?s?re, indf?rt udi dend sal. mands, og quindes jordegoedtz, som er dend 43 gaard, saavelsom formelte Splidtzgaard i Clemmedsker Sogn, som eftter gi?rende taxering ved samfrnder kiendes, og er ?gtis, huor nogeet til fuld betalning, for Kirckens fordring blifuer, eftter som bemelte 43 gaard, er udpantted af Madtz Pedersen for 149 Sdr. 3 Mk. eftter pantebrefs udvisning, og her eftter findes indf?rt huad Splidtzgaard.

Er tilforn pandtsat for, og som eftter otte paa fordring, ingen bemelte 2de gaarden ved kommen brefue, og documenter, er paa sterfboit fremlagt, kand derfor ej nu paa skifttesteden i nogen af gaardene gi?ris fuld kommen indf?rsel, men forbeholdis Kircken frem for andre fordringer, at er holde sin betalning i hulcken gaard af formelte som er eftter s?tningen best, og beguemmelig dertil findes kand, saa at v?re testerer, paa min sal. suigerfaders vegne H.H. Skor, Henrich Brugman.

Der paa fulte samfrendernis kiendelse, huis slutnings indhold er f?ldende.

Denne sags leilighed befindis saaleedis: att Splidzgaard dend 25 i Clemmedskier Sogn, er udi huus biugning, skouf mark, og ald sin herlighed taxerit for 369 Sldr. 1 Mk. bevises saa med det for os i rettelagde skifttebref, ganged eftter sal. Madtz Pedersen dend 3 og 4 July, 1690, folio 4, at St. Clemmeds Kirckes fordring eftter sal. Madz Pedersen er Thou og firresindz tiuge Sdr. 3 Mk. 15 Sk., som af dend sal. mandz jordegoedz skall betalis, noch gield til sal. Thoer Laursens b?rn af Rydskier Sogn, Hans Thoersen, og Lars Thoersen eftter it pandte brefs udvisning, af dato 18 Febrvary 1653 udigfuet af sahl. Peder Nielsen til sal. Thoer Larsen. Huilcket findes indf?rt, udi sal. Madtz Pedersens skifttebref foll. 12 capital, og rendte 221 Sdr. 2 Mk. 8 Sk. er saa Kierchens og sahl. Thoer Larsens b?rns fordring 304 Sdr. 2 Mk. 7 Sk. som for lods reignis fra dend 25 gaardz taxt, som er 369 Sdr. 1 Mk. Blifuer igien til rest, 64 Sdr. 2 Mk. 9 Sk. der nest befindes af en dom.

Udsted N?rre Herritz ting dend 26 July 1672, at Madtz Pedersen haver betaldt, eftter en af broderen Hans Pedersen til Hans Jensen af R?e Sogn udgifne handskriftt 50 Sldr. 1 Mk. Huilche igien b?r tilkomme sal. Madtz Pedersens b?rn udi Splidzgaard, noch uduiser it af kald, eller quitering daterit dend 16 September 1684 udgifuen af Hans Jensen i Clemmedsker Sogn at sal. Madtz Pedersen hafuer indl?st sin s?sters Ellene Pedersdaatters anpart af Splidzgaard nemlig 22 Sldr. huor fore diss 22 Sdr. ogsaa til kommer Madtz Pedersens b?rn. Item er i rettelagt en otte m?ndz ski?nning udsted N?rre Herritz ting dend 20 Juny 1673. Huilchen, naar dend overveies imod itzige taxt, forclarer at Madtz Pedersen haver, siden hand gaarden til tr?de forbedret stuelengen, sampt dend s?ndre, og vestre lade lenge til 28 Sldrs. v?rdj, endnu sees af det til Thoer Larsen udgifne pandtebref at Madz Pedersen hafuer betalt af dend rendte som broderen Hans Pedersen hafde paa draget, 24 Sldr. meneder imod uduiser ogsaa skifttebrefuit at Madz Pedersen hafuer paa draget rendte, som udi gaarden er indf?rt, 21 Sldr. 1 Mk. 8 Sk. Huilche b?r liqvideris imod de forige 24 dalers rendte, aldtsaa hafuer Madtz Pedersen betalt paa Hans Pedersen vegne meere rendte end hand siden hafuer paa dragit 2 Dr. 1 Mk. 8 Sk. som ogsaa Madtz Pedersens b?rn, udi gaarden b?r at niude, summa til kom Madtz Pedersens b?rn, at hafue af Splidzgaard 102 Sldr. 2 Mk. 8 Sk. mensom der ichues, naar Kirckens, og Thoer Larsens b?rns kield, dragis fraa gaardens taxt, ofuer blifuer 64 Sldr. 2 Mk. 9 Sk. saa kand sal. Madtz Pedersens b?rn af dend 25 gaard ej meere bekomme; i hendsteende at creditorerne b?r frem for arfuingerne forred at niude betaling disse 64 Sldr. 2 Mk. 8 Sk. deehles imellem Madtz Pedersens b?rn, nemlig: Peder Madtzen, Hans Madtzen, Mougens Madtzen, Niels Madtzen, Anne, Kirstene og Birgite Madtz d?ttre, bel?ber sig til en broder 11 Sldr. 2 Mk. 8 Sk. og en s?ster 5 Sldr. 3 Mk. 4 Sk.

Huad sig an gaard opkrefuelsenes til hold om s?det udi Splidzgaard, eller dends indl?sning, da i huor vel baade Madtz Pedersens s?n Peder Madtzen, saavelsom hans faderbroder s?n, Peder Hansen B?ssemager Suend, self og ved sin fuldmechtig Berrild Clausen der om skrifttlig, og mundtlig viitl?fttig hafuer tuisted. Saa hafuer de dog paa ingen side f?rt nogen clar opliusning, huo der til er berettiget, alleeniste der vides at Peder Hansens fader Hans Pedersen var Peder Nielsens yngste s?n, som eftter dend da herpaa landet brugende skich til faldt s?det, saa og sees af dend i rette lagde dom udsteed N?rre Herritz ting dend 26 July 1672, at Hans Pedersen hafuer laant de udi dommen ommelte penge, til at vilde udl?se sine s?dskende af Splidtzgaard, saa vj iche ander leedes land befinde, end s?det joe da maa v?re til faldet, Hans Pedersen eftter sin fader Peder Nielsen, huor fore s?nnen Peder Hansen jo endelig eftter sin fader burde den adgang til Splidzgaards indl?sning igien arfue, om sk?ndt baade skifttebrefuit eftter hans fader Hans Pedersen, saavelsom forige derpaa er gangne sambfrender domme, og documenter nu er for kommit. Hiulchet hend reignis til Madtz Pedersens forsommelse, eftter di hand var ner mest, og ret f?ed verge for Peder Hansen, mens endelig udfindes af det til sal. Thoer Larsen udgifne pandte bref, at det er lest paa skiftted eftter Hans Pedersen af Splidtzgaard, dend 14 Febrvary 1670 og Thoer Larsen da for sit krauf induist udi Splidtzgaard.

Saa deraf endelig kand er og tis at Hans Pedersen dend tiid var s?det berettiget. I saa maade kiendes og d?mmes her med for ret, at huis Peder Hansen B?ssemager Suend vill og kand inden aar og daugs forl?b, indl?sse Splidtzgaard, fra arfuingerne og creditorerne, da skal det saa hannem frit fore, dog at formelte Peder Hansen udf?rlig suarer, paa Splidzgaard, naar Hans Suendtzen derpaa sin myndlings Lars Thoersen, og Hans Thoersen paa eigne veigne esker derris penge, om hand da vil til opsagte tiid betale baade derris og Kirckens fordring og udreede af gaarden ald krauf, huis Peder Hansen det ej eftter saadan tiids forl?b, og opsigelse eftter kommer, da skal samme rettighed til indl?sningen til falde Peder Madtzen mens huis Splidtzgaard ej af dennem, inden aar og daugs forl?b blifuer indl?st, da d?mmes her med for ret, at Hans Suendtzen paa sin stif s?n, og myndlings Lars Thoersens og Hans Thoersens veigne som st?rste creditore b?r for 25 gaard at indl?se, fra de andre creditorer, og arfuinger, Thi huad arfuingerne til Splidtzgaard hafuer udi rettergangen paa staaedt, og meent at Peder Nielsens til sal. Thoer Larsen udgifne pandtebref skulle v?re d?d, og Maytes l?s, fordi det er ofuer 20 aar gammel saa og fordi det er forfatted paa slet papier, da kand saadan deris meening ej v?re af nogen kraftt eller befaldes et fordi pandt kand ej for tabes.

Eller eftter loven til falde nogen anden, end de som derpaa hafuer bref, og forsichring, it andet at pandte brefued, er indretted f?rend det stempled papier blef bruegelit, og siden otte paa ting, skiftter, og sambfrender hold l?st, og paa skrefuen, og ofuer alt, at dend Kongl. forordning af dato 26 July 1690 til lader at alle slige brefue som er forhen skrefuet paa slet papir maa inden sidst afuigte December maanetz udgang stemples, huor fore Hans Suendtzen, og Hans Thoersen hafuer samme pandtebref til Ki?benhaun ofuerskield at lade stemple. Huilchet ogsaa forreter og tis, ellers angaaende Peder Hansens pr?tension om hans f?derne og m?ederne l?s?re arf, da befatter vj os ej dermed at paa d?mme, fordi dend af retten os med deelte op kr?fuelse ej til lader, eller befaller os andet at paa d?mme, end jordegoedtzet er angaaende, til med er derom inttet for os beuist, det ?frig partternes indlegger kand ej anees for noged, sagen ved kommende, mens alleenise vitl?sfttige indvichlinger, som er u-forn?den her udi vorris dom slutning videre at repetere, des til vindes biued etc. Wefst Pedersen, M.O.S., A.O.S., M.I.S., H.A.S. Hartuig Andersen.

Dette er richtig eftter forskrefne sambfrenders forretning, som er afsagt inden N?rre Herritz ting dend 9 Janvary Ao. 1691, som af retten med deelis, og attesteris af: Jens Andersen Stegge, Hans Pofuelsen Busk.

Evidence that suggests that Peder Nielsen is also the father of Niels Hansen's wife Seigne Pedersdatter (died 1691) and of the first wife of Niels Madsen of Kaneg?rd, 15 Slg. Knudsker. The November 3, 1681 probate of Niels Madsen informs us that a Niels Hansen of Bodilsker parish, a Mads Pedersen of Klemensker parish, and a Niels Carstensen of Klemensker parish acted as guardians for Niels Madsen's children from his first marriage. Niels Carstensen is the son of Carsten Jacobsen and Karen Nielsdatter (died 1689) - possibly Karen is the sister of Peder Nielsen? - Norman Lee Madsen, March 10, 2013.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Peder (I78174)
 
598 According to Kure's farm-owner list Svend Nielsen is recording as residing at Bukkeg?rd, 8 Slg. Rutsker, in 1620. In Bornholm's Jordeb?ger he is named: "Svend ?rling" in 1622; "Svend Michelsen" (possible error of transcriber?) in 1623; "Svend Erling" in 1624; and "Svend Nielsen" in 1625, 1626 and 1627. Possibly Erling / ?rling (s.b. ?rling?) is a variation of spelling of "?rlig", meaning: an honest, brave person, who earns his bread in a righteous way.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Erling, Svend Nielsen (I24177)
 
599 According to Kure's farm-owner list, Hans Hansen was resident at Hoppeg?rd, 37 Slg. ?stermarie, in 1674 and 1675.

Mention of Hans Hansen and his son Hans Hansen in the probate for Karen Ludvigsdatter, May 26, 1687, page 31:
Anno 1687 dend 26 May, er efter loulig giorde tillysning holden rigistering og vurdering sampt skifte od deehling efter Hans Juhls sahl. hustru Karne Loduigsdaatter, som boede, og d?de, paa dend 7de Vornede i Jordebogs talled i ?stermarie Sogn. Imellom dend s. quindis efterlatte hosbonde er melte Hans Juhl paa ene. Og paa anden side, en dend s. quindis s?n naunlig Hans Jensen nu boende i Pederskier Sogn. . . Hans Hansen i ?stermarie Sogn, fordrede paa enge og sine med arfuingers veigne, eftter Vel Edle og Velb. Hl. Landsdommers s. Mathies Echteens dom af 19 May 1675, en processes bekostning som Hans Juhl er til funden dend halfue deehl at betale penge 11 Mk 12 Sk. Hans Juhl berette at hand og Hans Hansens s. fader, hafde regnet sammen, og der udi var Hans Hansen got gi?rt, som hand ej viste at hafre disse arfuinger noge skyldig, til med er hand ej heller til denne dag noged i ringeste maader siden Hans Hansens d?d som er 6 aar siden, fordred, huor forre ej vilde stade udleg visser der for denne pretention til loug, og rett. . . .

Note: The above May 26, 1687 probate states that "Hans Hansens d?d som er 6 aar siden" (Hans Hansen's death which was 6 years ago), placing the year of his death at circa 1681.

From Bornholm's Landstingbog 1671-1683:
May 19, 1675, page 78b: Hans Jul i ?ster Mk. Sogn og Madz Esbersen ibid. stefnedt Hans Oelsen Byfoged i ?ster Herret for en dom imellum ham og Hans Hansen om dend 37 gaard ibd., som Hans Juls stifs?n hafr i pandt, for 200 Dr., eftter documenterne indhold, med hans foreset lest og paaskrivet Hans Hansen indlagde sit svar, tingfoged ved stod sin dom. Sag optagne til doms

May 19, 1675, page 79b: Dom. Saa endog Hans Juls stiff s?n i ?stermarie Sogn ved nafn Hans Jensen som Madz Esbersen ibm. er verge fore, hafr eftter pantebrefs formelding dato 9 May 1664 bestaaendis i hans far broder s?n Hans Hansens gaard den 37 i talet i same sogn penge 200 Sldr. Som hannem eftter hans sal. fader Jens Hansen paa schifttet Anno 1666 er tilfolden, og der for begier nu 12 samfrender paa gaarden, mener dend b?r ham nest at til kome, eftter setting, fordi Hans Hansen iche skal vere unden hefttig, og dend til en fremed mand Jens Munck hafr pandtsatt, h?yre end gaardens taal, med vidre, mens effterdi jeg befinder og dend bevises, at 12 samfrender Anno 1636 hafr verit paa forhen gaard og udregnit en hver s?dskende sin anpart, saa og da forhen Hans Hansen som yngste s?n, eftter hans sal. fader, s?det derudi til kiendt. Eftter der om same 12 samfrenders doms vidre indhold, Hans Hansen og hid indtil forhen gaard hafr besidet og der udaff, reed Kongl. schatter og tynge, end anden paa bundene contributioner. Hand ey heller endnu gaarden bortselger, allenise dend pandt setter, at baade hans far broder s?n forhen Hans Jensen de 200 Dr. med sin rente kand bekomme. Saa og at H?yst Ko. Ma. Restende schatter, saavel andre creditorer kand betales. Da vedste jeg iche rettere her udi at slutte. End at forhen Hans Hansen io b?r at gi?re sige sin gaard saa nyttig som hand best vil og kand, naar hand uden ophold eftter hans l?fte enten forskaffer forskiver sin far broder s?n Hans Jensen forhen capital, og eftter sattendis rentte i rede penge. Eller og i er bedre gaard hannem der fore forsichrer. Saa at myndling kand vere schadel?s, med minder forhen Hans Jensens formynder, selfr strax vil erlegge saa mange penge, som Hans Hansen gaaed til Jens Munck hafr udpanted, og i saa maade hans myndling den at dere nest ate hafve i pandt, mens iche understaae mig paa ey, nu nogen samfrender paa gaarden at opneffner. Hvor fore tingfogedes herom indsteffnedte dom, kiendis ved magt, helst fordi de f?rige 12 samfrenders dom, ved 39 aars til iche hafr veret paa anchet, eller for ofr dommen indsteffnedt, og hafr verger her ved inden at haffve flitig indseender denne landztings doms bekosting og ey vider til findes Hans Jul og Madz Esbersen, at betale til Hans Hansen. Efttersom de denne process for aar sagt hafr, des til vidnisbyrd.

From the ?ster Herred Tingbog 1674-1681:
March 12, 1677, page 88a: ?ster Herridtz Restandz, for Anno 1676: . . . ?stermark Sogen: . . . Varn?der: . . . 2. Hans Hansen, 4 Dr. 2 Mk. 8 Sk. . . .

February 18, 1678, pages 131a-131b: ?sterherridz Restantz for Anno 1677. . . ?stermarch sogen: . . . Warn?eder: . . . 2. Hans Hansen, 5 Dr. 5 Sk. . . .

September 1, 1679, page 214b: Domb. Angaaende den stridige sag, imellum Jens Munch i ?ster Mk. sogn, og hans sognemand Ared Hansen, ibid. det verge maal, anlangende, som forhen Jens Munch, vil fra sig levere for sin myndling Hans Jensen, og til bemelte Ared Hansen huilchet verge maal. Ared Hansen iche vegener sig eftter Kongl. Maytz. Ridefougitz ordre, og befalning, sig at paa tage, mens saa som forhen myndling, hafr sin f?derne arf, staaende udi den gaard, som Jens Munch, nu i pant hafr og beboer, formeen Ared Hansen forhen myndlings f?derne arffue b?r at blifue bestaaende i gaarden. Ind til hand self det annamme, eller og saa Jens Munch dend fra sig at lege, udi stede penge. Her imod er byder Jens Munch sig, at levere til, Ared Hansen, for saa viit myndlingen hafr i gaarden, udi sigtige ved gaaende og bekreftede handskriffer, som Jens Munchis i rette lagde for set og til biudelse, viit l?ftig for klarer. Huor med Ared Hansen iche vil n?yes eller antage, da som for mig i rette legis, en sl. Landtzdommers Echsteins udstede.

September 1, 1679, page 215a: Domb, om samme vergemaal, daterit 1675 dend 19 May er forhen Hans Jensens f?derne arf, eftter skiftte brefs formeldning, til funden at bstaae udi dend gaard som Jens Munch nu paa boer, med mindre de udi stede penge bliffe erlagt, eller udi en anden viis, jorde goedtz offuer dragen, t?r jeg mig iche under staa, forhen Landtzdommers dom at fra falde, mens tilfinder Jens Munch, samme yndlings f?derne arff at fra sig levere, i reedepenge, eller di at bestaa, i forhen gaard, som Jens Munch paa boer, og Jens Munch dend (at for kente, indtil myndlingen bliffe loug voxen og dennem) self annamme, og Jens Munch for denne processis omkostning, at er skatte Ared Hansen.

October 6, 1679, pages 224a-226a: Restandtz i ?ster Herred for Anno 1678: . . . ?ster Mkr. Sogen: . . . Waarn?der: . . . 2. Hans Hansen, 4 Dr. 3 Mk. 14 Sk. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Hans (I26405)
 
600 According to Kure's G?rdfortegnelser, a Hans Hansen held Store Bakkeg?rd, 18 Slg. Olsker, in 1642. Followed by Niels Hansen in 1662, J?rgen Pedersen in 1667, and Laurs J?rgensen in 1677. Morten Mortensen is said to have owned it in 1684.

According to Louis Skovgaard (see below), Peder Wefstsen's wife Sidsele held residency rights to the farm in 1677. Sidsele's son Morten Hansen is the father of the above mentioned Morten Mortensen (died 1690).

The following translated information is from "Louise Skovgaards egen sl?gt", by Louise Skovgaard, page 28:
Hans Hansen of Store Bakkeg?rd in Olsker, died 1657. Hans Hansen, who in 1645 was named as owner of 18 Slg. in Olsker parish, died in 1657, probate held on February 10, his son Morten Hansen was "jorddrot" (heir to the farm), and his widow Sidsele had "beboelsesret" (residency rights) to the farm. Sidsele was married the same year to Peder Wefstsen - he is named as representing her in the Hammershus judicial district "tingbog" (court records) on October 10, 1657. The married couple lived on the farm for the following 20 years.

Morten Hansen of Store Bakkeg?rd in Olsker, died 1657-58. Morten Hansen and his step-father Peder Wefstsen set about to divide the farm, which at that time was quite a common arrangement. There was contract written, and Morten married got married, but died shortly thereafter. Morten's probate was held on March 12, 1658 - which must have been because of his expected inheritance from his father, through his mother, Sidsele. Morten's only son did not received his recently deceased grandfather's given name of Hans, but was called Morten; one can interpret from this that Morten Hansen had died before the birth of his son.

The following translated information is from "Jens Hansen p? Bjerget i Vestermarie", by Louise Skovgaard, page 3:
Sidsele was first married to Hans Hansen, whom is recorded as holding 18 Slg. Olsker (Store Bakkeg?rd) in 1642. Her second marriage must have been to Peder Wefstsen as in a document dating from 1677 she is referred to as "Sidsele Peder Wefstsens" (Peder Wefstsen's wife Sidsele).

Sidsele's grandson Morten Mortensen was born circa 1657 - the same year as the death of his father Morten Hansen. Morten had inherited domicile rights to 18 Slg. Olsker from his father Morten Hansen, but could not occupy the farm before 1677, as Morten Hansen's mother "Sidsele Peder Wefstsens" had residency rights. On September 19, 1677, 18 Slg. was taxed 209 Slettedaler by a 12 man-jury; its buildings and forest had been greatly depreciated in the previous year's large "contributioner". Morten Hansen's widow Kirstine J?rgensdatter married for a second time to Jens Hansen "p? Bjerget" in Vestermarie parish.

The probate for Morten Hansen had not been completely settled, so on his wife's behalf Jens Hansen turned to the N?rre Herreds Ting (North District Court). Jens asserted that his wife had land-rights and residence-entitlement to 18 Slg., while the now circa 19 year old Morten Mortensen's guardian held to his charge's minority rights. The case is on the first page of the N?rre district's tingbog for 1678-1684, and is partially illegible, but the decision was that Morten Mortensen should take over 18 Slg. Olsker, as soon as he was "d?gtig" (of age); at which time he was to pay his mother the money, which she proved that she had standing in the farm. Mother and son had separately carried half of the depreciation loss since 1658.

Similiarly, in the North District Court we find mention of a case dated September 1, 1682 (page 202b) wherein Jacob Matthiasen (Fisker) of Rutsker presented a mortgage from September 18, 1676 of 120 Sdr. that he had issued to Peder Wefstsen and Wefst Pedersen. The case continued on September 15, 1682 (page 203b) when Wefst Pedersen of Maeg?rd in Olsker in response laid a written claim against Jacob Matthiasen of Rutsker. Jacob Matthiasen believed that Wefst Pedersen must get the authorities to assess the damage to the house. Judgment was rendered on October 20, 1682 (pag. 211b) in the case between Wefst Pedersen of Olsker and Jacob Matthiasen of Rutsker. Wefst Pedersen had accused Jacob Matthiasen for failing to comply with the contract that was created regarding the 13th farm in Rutsker, where Jacob was now living and who had a mortgage of 120 Sdr. from Peder Jensen. Wefst Pedersen and Jacob Matthiasen had shared the mortgage between them, and that Jacob should therefore pay an annual interest rate of 10 Mark annually to Wefst Pedersen. Wefst Pedersen also accused Jacob Matthiasen of illegal logging and peat cutting in the meadow. Jacob Matthiasen was acquitted over the lack of payment of mortgage when he showed that he had paid 50 Sdr. to Herman Bohn, the mayor of R?nne, according to a bond dated September 18, 1676; Jacob Matthiasen had paid the remaining 10 Sdr. to Wefst Pedersen. The judge would not deal with matter of the forest or meadow, but referred it to a special inspection, which would be set up for the purpose.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Wefstsen, Peder (I01467)
 

      «Forrige «1 ... 8 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.