Match 5,001 til 5,050 fra 7,662
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 5001 | Följande har jag hittat: 1926-07-24 Gustafsson, Viola Agneta Gunhild Kungsgårdsv 20 A 381 00 Kalmar Kyrkobokförd i Kalmar (Kalmar kn, Kalmar län, Småland), distrikt 14, fastighet 34365. Mantalsskriven på samma ort. Född 24/7 1926. -------------- Källa: Mtl Kalmar län 1971 och om din Göte står det 1925-10-12 Gustafsson, Anders Göte Kungsgårdsv 20 A 381 00 Kalmar Kyrkobokförd i Kalmar (Kalmar kn, Kalmar län, Småland), distrikt 14, fastighet 34365. Mantalsskriven på samma ort. Född 12/10 1925 i Åby (Kalmar län, Småland). -------------- Källa: Mtl Kalmar län 1971 Där står inget om några barn till paret Gustafsson, men jag hoppas det är dessa du söker om inte hör av dig igen så gör jag ett nytt försök. //Emma-Sofie *********** REPLY SEPARATOR *********** On 2004-08-03 at 13:10 Ulrich Normann Pedersen 5491 wrote: >This message was sent from: Markedsplads. > >---------------------------------------------------------------- > >Hej Emma-Sofie > >I Kalmar 1970 skulle findes en >Gøte Gustavson gift med Viola født Kroun. Viola født i 1926 i Odense, >Danmark >Det er desvære alt hvad jeg har, håber du kan skaffe mig flere >oplysninger. > >mvh >Ulrich > >---------------------------------------------------------------- >Sent using Phorum software version 3.4.6 | Familie: Anders Gøte Gustafsson / Viola Agneta Gunhild Kroun (F1767)
|
| 5002 | Førte 1542 klage over Bernt Knob, der var lybækkernes første høvedsmand | Uf, Hans Olufsen (I13439)
|
| 5003 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00057. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00057. Blandt vidnerne er Otto Strömbeck (Märta's bror) fra Frorum. | Frantzdotter, Christina (I13238)
|
| 5004 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00060. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00060. | Frantzdotter, Johanna Sophia (I13239)
|
| 5005 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00064. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00064. Blandt vidnerne er Sven Strömbeck og hans hustru Cicilia fra Alunbruket. (Sven må være gift igen). Måske er Cicilia Otto Strömbeck hustru? | Frantzdotter, Christina (I13240)
|
| 5006 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00066. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00066. | Frantzdotter, Anna Greta (I13241)
|
| 5007 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00069. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00069. | Welter, Jacob Frantzson (I13242)
|
| 5008 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00193. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00193. Døde af kopper. | Frantzdotter, Christina (I13238)
|
| 5009 | Fågeltofta kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, SE/LLA/13098/C I/2 (1779-1834), bildid: C0059504_00193. https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0059504_00193. | Frantzdotter, Christina (I13240)
|
| 5010 | Gaardejer Søren Sahls hustru, Lysgaard Murer Niels Peder Pedersen og Hustru, Kjellerup Barnets fader Murer Anders Nørgaard i Vattrup | Høgfeldt, Gunnar Kristian (I6800)
|
| 5011 | Gaardmand Ole Larsen's Kone frembar Barnet og fadderne var Morten Andersen, Ole Andersen, Anders Andersen og Ole Larsen af Vridsløsemagle | Pedersdatter, Karen (I11246)
|
| 5012 | Gaardmand Peder Andersens Kone frembar Barnet. og fadderne vare Peder Andersen, Anders Mortensen, Ole Mathiasen af Wridsløsemagle. | Pedersdatter, Ane (I5323)
|
| 5013 | Gaardmand Rasmus Hansen og Hustru Karen Bolette Nielsen, Gislev. Gaardmand Jens Madsen og Hustru Kristiane Nielsen, Dongshøjrup. Hjulmand Lars Kristian Simonsen, Melby. | Madsen, Jenny Bolette (I12335)
|
| 5014 | Gartneruddannet, Arbejdsmand på "Rahbekkeværket" i 40 år. Var sognerådsmedlem i Knudsker i 28 år NOTE: _EVN 14169 NOTE 100804-0873 | Jeppsen, Valdemar Aage (I7434)
|
| 5015 | Genealogist Julius Bidstrup informs us that the following was recorded on the death of their 15 year old son Haagen: ". . . som d?de hos sin Moder, enken Lisbeth sal. Peder Hammers i Sandvig." (. . . he died at his mother's house, she was the widow Lisbeth of the deceased Peder Hammer in Sandvig.) Peder Pedersen Hammer is the first in his family-line to bear the surname Hammer; as it is only at his death, in the probate records, that the surname Hammer is first encountered. From the probate records we can see that he was a very successful and wealthy man. He owned a prosperous farm, consisting of three buildings, with gardens both to the east and west of the farm-house, which were valued at 150 Rigsdaler. Peder Hammer is stated to be churchwarden (kirkev?rge) for Allinge Church in the September 19, 1757 probate for Hans Giertsen. Also, he had 12 large tracts of land, plus a plot called "Snaben", which had been given to the widow at the time of their betrothal and therefore she felt she was entitled to keep for herself. This seems to have been recognized by the authorities. Besides the above, there was livestock: 5 horses, a cowherd, and other farm animals. The total cash value was 977 Rigsdaler, 3 Mark, and 10 Skilling. His debts were set at 428 Rdl. 1 Mk., and 2 Sk. Of the remaining assets of 549 Rdl., 2 Mk. and 8 Sk. the widow received half and the children half. Each son got 49 Rdl., 3 Mk. and 10 Sk., and each daughter half of that amount. From the Hammershus Tingbog, August 14, 1741, page 456b, translated to English: Jep Andersen of Sandvig had summoned Peder Pedersen and his wife "Lisbet" (= Elisabeth Bertelsdatter) for a violent assault against his wife committed in Jep Andersen's home on the 10th Sunday after Trinity (August 6). Jep Andersen had called two evaluators to look at his wife immediately after the incident. The evaluators, Peder Michelsen and Hans Madsen of Sandvig, had not found any blood, but only some "knulle" (lumps) on her head. While the evaluators were Jep Andersen's home, Peder Pedersen's wife came back and stated that "de hafde taget hinanden om henderne oc tomlede saa om paa golfet i stuen begge tu" (they had both taken each in hand and then tumbled to the floor in the living room). Jep Andersen asked for postponement of the case as he could sense that he could not show a violent incident. From the Olsker-Allinge kirkebog: November 10, 1737: Den 10 Novem. blef Peder Pedersen og Lizabeth Bertelsdaatter trolovede i Allinge. January 19, 1738: Den 19 Janv. blef Peder Pedersen i Sandvig og Lizabeth Bertelsdaatter ?gteviede i Allinge Kierke. May 10, 1739: Den 10 May blef Peder Pedersens barn d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Sidsel. Kierstina Michel Lunds bar det. Faderne var Mads Jacobsen, Jep Andersen, Bente Pedersdaatter, Barbara Hans Nielsens. April 8, 1742: Den 8 April blef Peder Pedersens bar d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Peder Johan. Barbara Claus Mogensens bar det. Faderne var J?rgen J?rgensen, Mickel Jensen, Anna Mickelsdaatter, Inger J?rgensdaatter. October 11, 1744: Den 11 Oct. blef Peder Pedersens barn d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Bente. Johanna J?rgen J?rgensens bar det. Faderne var Mickel Knudsen, Hans Hansen, Bente Svendsdaatter, Lizabeth Mogens Bendixis. March 12, 1747: Den 12 Marty blef Peder Pedersens barn i Sandvig d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Haagen. Kierstina Hans Jespers bar det. Faderne var J?rgen J?rgensen, Hans Nielsen, Lizabeth Rasmusdaatter, Inger Christian Christophersens. June 5, 1749: Den 5 Juny blef Peder Pedersens barn paa Backen d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Johan. Elizabeth Jens J?rgens bar det. Faderne var Constabel Jens Hansen, Capt. Jens Hansen, Lizabet Mickelsdaatter, Johanna J?rgen J?rgensens. July 11, 1751: Den 11 July blef Peder Pedersens barn paa Backen d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Jens. Dorthea Wefst Jensens bar det. Faderne vare Mickel Mogensen, Hans Jespersen, Else Margaretha Wefstesdaatter, Margaretha Hans Wiinbergs. October 15, 1752: Den 15 Oct. blef Peder Pedersens barn i Sandvig d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Jens. Else Dorothea Wefstis bar det. Faderne var J?rgen J?rgensen, Hans Wiinberg, Anniche Hansdaatter, Kierstina Hans Kaasis. April 28, 1754: Nr. 21, Den 28 Apriil blef Peder Pedersens barn p. Backen i Sandvig d?bt og blef kaldet Jens. Karen Mickel Mogensens bar det. Faderne var Hans Christian Wiinberg, Clemend Christiansen, Hans J?rgensen Kaas, Johana Christiansdaatter. October 16, 1757: Nr. 37, Den 16 Octob. blev Peder Pedersens barn i Sandvig d?bt i Allinge Kirke og blev kaldet Elizabeth. Elizabeth Jens J?rgens bar det. Faderne: Michel Gr?nbech, Christian Rasmussen, Maria Hansedaatter, Johanne J?rgen J?rgens. November 15, 1761: Nr. 21, Den 15 Nov. blev Peder Pedersen Hammer begravet af Sandvig. April 25, 1762: Nr. 8, Den 25 Apriil, Haagen Pedersen Hammer begravet. November 1, 1768: Nr. 16, Den 1 Nov. begravet Elizabeth Peder Hammers af Sandviig, 57 aar gl. Extracted from the Hammershus Birk probate for Peder Pedersen Hammer, November 18, 1761, and January 18, 1762, page 200: Skifte forrettning efter sl. Peder Pedersen Hammer i Sandvig. Anno 1761 den 18de November var m?dt Kongelig Mayts. Bye og Bierke Skriver Lars Bierch, paa egne og Her Bye og Bierkefogedt Skhogaards vegne, med 2de Vurderings naunlige Jens Andersen og Jacob Madsen af Allinge, hos enke Lisbeth Berthelsdatter i Sandvig, paa sterboed efter hendes af d?ede mand sl. Peder Pedersen Hamer, for at holde regestering og vurdering paa hvas gods og midler bemelte af d?ede mand sig kand have efterladt. . . . Anno 1762 den 18de Janvary efter forregaaende loulig til lysning. . . efter Peder Pedersen Hammer i Sandvig, hos hans efter ladt enke i Sandvig for at holde endelig skifte og deeling paa hvad gods og milder efter bemelte af d?ede mand er befundet som forhen den 18de November sidstleden er regesteret og vurderet siden icke endelig skifte for nu kunde blive holdt for medelst enken icke vedste entten hun med sin sl. mand var frugt som melig eller icke, og som, nu ved sig fri der forre, saa er som meldt dette skifte forre taget. Hvor saa enken havde formand sig til lau verge Sr. Michel Pedersen Gr?nbech af Sandvig, den sl. mands b?rn med sin bemelte efter l?vende enke aulede, er fire s?nner og 3de d?ttre. hvor af den ?ldste s?n naunlig Peder Johan Pedersen 20ve aar gammel, men frav?rende og Seiler fra Ki?benhavn, for hannem blev til syns verge til s?t Michel Monsen her af Sandvig, som var her for skiftet tilst?de og sig samme god vellig patog. Den anden s?n naunlig Hagen Pedersen 15 aar gammel, for hannem blev til til v?rge til hos Ober Constabel Hans Pedersen her af Sandvig paa conditior, om hans Capitain det vilde til lede og var bemelte verge til st?de. Den tredie s?n Johan Pedersen paa 13de ar gammel, for hannem blev til v?rge tilsat Jens Hansen paa Blyekobegaards grund i Nykersogen som er i slegt skob til sidst meldte myndling. Den fierde s?n Jens Pedersen paa 7de aar gammel, for hannem blev til verge anorndet hans slegtning Jens Mickelsen boende her i Sandvig. Den ?ldste datter Sisele, paa 23 aar gammel, fra v?rende og i Ki?benhavn, for hende blev til verge til sat Mads Larsen boende i ?sterlarsker Sogen, som er i svoger skab med denne myndling. Den anden datter naunlig Bente for paa 18de aar gammel, for hende blev til verge til s?t Mons Bendixen, her af Sandvig. Den tredie og yngste datter naunlig Lisebeht Pedersdatter, for hende blev til verge anordnet hendes sl?gting Esber Ipsen boende i ?sterlarsker Sogen paa Elleskousgaarden. . . . et verge maal som den sl. mand havde som verge for, en sin s?ster datter naunlig Sissele Christiansdatter, hvilket er holdet hende til efter fader og moder. . . bemelte myndling havde faad af r?nten til sin fragt i Ki?benhavn da hun der hen riste. . . . This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Hammer, Peder Pedersen (I00427)
|
| 5016 | Gentofte Kirkebog Kortnr. LAK.2-6091 | Kjellerup, Else Marie Cathrine Dorthea (I4910)
|
| 5017 | Georg Kr?ger describes in his "Mecklenburgische Kunst- und Geschichtsdenkm?ler" (Mecklenburg art and historical monuments), volume 1, under the heading Alt K?belich - a chalice with the inscription on the foot: 'H: JACOBUS KLEPEL PASTOR ANDREAS BUGGENHAGEN SCHULTZ MICHAEL KLEPEL PASCHEN DRUELL JACOB DRUELL IURATEN. PETER BRUGGOW 6 f. ZUHM VORGULDEN GEBEN MICHAEL KLEPEL I UNGR 5 f. geben - GOTTES HUS IN KOEBELKE ANNO 1615. Alt K?belich is a community located in the municipality of Lindetal in the district of Mecklenburgische Seenplatte in Mecklenburg-Vorpommern (Germany). It is administered by the "Amt Stargarder Land" (Stargard county) located in the town of Burg Stargard. Lindetal is approximately 13 kilometers southeast of Neubrandenburg and four kilometers east from Burg Stargard. There is a file about the transfer of a pledge (= a debt?) after the death of Andreas von Buggenhagen (date unknown - circa 1652): ". . . ((09.01.01.) 345). ?bernahme des Pfandes Roggentin durch Friedrich Ludwig von Wenckstern von Mitgliedern der Familie von der L?he und anderen Erben des Andreas von Buggenhagen. . .". Translation of above: ". . . ((09.01.01.) 345). Takeover of the Roggentin (in the Mecklenburgische Seenplatte district) pledge from Friedrich Ludwig von Wenckstern by members of the von der L?he family and other heirs of Andreas von Buggenhagen. . . ". Andreas Buggenhagen (born 14. Mai 1583 in Nehringen; d. 4. Mai 1652 ebenda) war ein pommerscher Landmarschall und mecklenburg-g?strowscher Hofmarschall. Andreas Buggenhagen wurde als Sohn von Degener Buggenhagen d. J. (died 1591) und Margaretha von Behr (died 1598) geboren und war der letzte aus der Linie Nehringen-Broock des adeligen Geschlechts (von) Buggenhagen. Die andere Linie auf Buggenhagen bei Wolgast konnte nach seinem Tod ihre Anspr?che nicht durchsetzen und die G?ter gingen in andere H?nde. (1) Andreas Buggenhagen genoss die in seiner Zeit ?bliche Ausbildung und Erziehung eines verm?genderen Landadligen. Als Kind wurde er von Hauslehrern, so genannten Pr?zeptoren, unterwiesen. Nach dem fr?hen Tod des Vaters ?bernahm dessen Bruder Bernhard die Vormundschaft. 1597 bezog Andreas mit seinem Pr?zeptor f?r zwei Jahre die Universit?t Greifswald. Von dort aus begab er sich im Fr?hjahr 1599 nach Wittenberg und Leipzig. Am Ende desselben Jahres zog er mit seinem Hofmeister Matthias Hubner, weil dieser eine Professur in Altorf erhalten hatte, nach S?ddeutschland. Er besuchte viele St?dte in Franken und Bayern und w?re auch gern weiter nach Italien und Frankreich gereist. Da er damals schon der Einzige seiner Generation des Geschlechts Buggenhagen war, erlaubte ihm sein Vormund dies nicht. Stattdessen kehrte Andreas Buggenhagen wieder nach Pommern zur?ck. Am 10. November 1604 heiratete Andreas Buggenhagen in Cammin in Mecklenburg seine erste Ehefrau, Dorothea von Jasmund, Tochter des mecklenburgischen Hofmarschalls Christoff von Jasmund. Mit ihr bezog er anschlie?end den auch zu den G?tern der Familie geh?renden Rittersitz Broock an der Tollense. Erst nach dem Tod seines Vetters Bernhard 1610 zog er nach Nehringen, dem Stammhaus des Geschlechts. Die Ehe mit Dorothea von Jasmund blieb kinderlos. Sie starb 1626. Nach einem zweij?hrigen Dasein als Witwer heiratete Andreas erneut, wiederum eine mecklenburgische Adlige, Catharina Preen, Tochter des herzoglich-mecklenburgischen Geheimen Rates Otto Preen. Auch diese Ehe blieb kinderlos. Mit seinen drei G?terkomplexen Nehringen, Broock und Pustow geh?rte Andreas Buggenhagen zu den gr??ten adligen Grundbesitzern seiner Zeit in Vorpommern. Die so genannte Kahldensche Hufenmatrikel von 1631 gibt den Gesamtumfang seines Besitzes mit 190 3/4 Hufen an (105 1/2 Hufen zu Nehringen, 48 1/4 Hufen zu Broock, 37 Hufen zu Pustow). Dazu kamen noch 26 1/2 Hufen seiner Afterlehnleute aus den Geschlechtern Evert und Hagemann in Br?nkow. Allerdings war von diesen G?tern Pustow bereits seit 1588 verpf?ndet und Broock verpf?ndete er selbst 1613. Auch Nehringen wurde w?hrend seiner Dienste am G?strower Hof nicht von ihm selbst bewirtschaftet. W?hrend des Drei?igj?hrigen Krieges erlitten die G?ter erhebliche Zerst?rungen. Andreas Buggenhagen war nach 1636 gezwungen, f?r mehrere Jahre nach D?nemark zu gehen, wo er von 1639 bis 1641 ein Gut in der damals noch zu D?nemark geh?renden Provinz Halland, heute Schweden, pachtete. Nach seiner R?ckkehr widmete er sich dem Wiederaufbau der Nehringer G?ter, was ihm aber nur teilweise gelang. W?hrend seiner Dienste am Hof Herzog Johann Albrechts II. von Mecklenburg ?bernahm er zun?chst das Amt Plau pfandweise, sp?ter pachtete er das Amt Dargun, welches ihm nach der Vertreibung seines Dienstherrn durch Wallenstein 1628 von jenem fortgenommen wurde. Traditionell bekleidete der ?lteste des Geschlechts Buggenhagen Nehringer Linie das Amt eines Landmarschalls f?r das F?rstentum Barth und R?gen. Nach dem Tod seines Vetters Bernhard 1610 ?bernahm Andreas dieses Amt im folgenden Jahr und leitete bereits im Dezember 1611 einen Konvent der Landst?nde in Stralsund. Zu den wichtigsten Aufgaben des Landmarschalls, welches ein landst?ndisches Amt war, geh?rten die Einberufung und Leitung der Landtage und sonstigen Zusammenk?nfte der Landst?nde. Auf dem Wolgaster Landtag im Mai 1612 wurde Andreas Buggenhagen zudem zum Landrat ernannt. In Pommern konnte er jedoch nicht richtig Fu? fassen, sondern hatte viele Neider und Feinde am Wolgaster Hof. Namentlich sein Gutsnachbar Caspar von Behr auf Deyelsdorf, der auch Amtshauptmann von Grimmen und Tribsees war, lag fast st?ndig mit ihm im Streit. (2) Deshalb ging er nach G?strow an den Hof Herzog Johann Albrechts II. von Mecklenburg, wo er es bis zum Hofmarschall, dem rangh?chsten Hofamt brachte. Seine verwandtschaftlichen Beziehungen nach Mecklenburg d?rften dabei eine wichtige Rolle gespielt haben. Hier kam Andreas Buggenhagen wahrscheinlich mit den Kalvinisten in Ber?hrung, die nach Johann Albrechts dritter Ehe mit Eleonora Maria von Anhalt-Bernburg eine gewissen Einfluss am G?strower Hof erlangten. Dass er selbst Kalvinist war oder dieser Glaubensrichtung wenigstens nahe stand belegt der Umstand, dass seine Leichenpredigt von einem kalvinistischen Prediger verfasst worden ist. Nachdem Herzog Johann Albrecht II. von Wallenstein vertrieben worden war, verlor auch Buggenhagen seine ?mter und folgte seinem Herrn nach L?beck, von wo aus er mit den schwedischen Truppen 1631 wieder zur?ckkehrte. Bis zu Johann Albrechts Tod 1636 stand er wiederum in dessen Diensten. Nach seiner R?ckkehr aus dem Exil in D?nemark widmete sich Andreas Buggenhagen vor allem dem Wiederaufbau seiner G?ter. Daneben nahm er aber die mit dem Landmarschallsamt verbundenen Pflichten wahr. Da zu dieser Zeit klar war, dass sein Geschlecht mit ihm aussterben w?rde, verteilte die schwedische Krone bereits zu seinen Lebzeiten Expektanzen auf seine G?ter. Wegen der auf diesen haftenden Schulden kamen die solcherart Beg?nstigten aber nicht zum Zug, sondern sie blieben in den H?nden der Gl?ubiger. Auf einer Reise nach G?strow wurde Buggenhagen von einem ?schweren Husten und Brust-Kranckheit? befallen, von dem er sich nicht mehr erholte. Am 4. Mai 1652 verstarb er auf seinem Rittersitz Nehringen, knapp neunundsechzigj?hrig, und wurde in Nehringen beigesetzt. Heute erinnert an die Zeit der Familie Buggenhagen in Nehringen nur noch der mittelalterliche Burgturm und der Renaissancealtar in der dortigen Kirche. Alles andere stammt aus sp?terer Zeit. 1) Carl Gesterding: Genealogien und beziehungsweise Familienstiftungen Pommerscher, besonders ritterschaftlicher Familien. Erste Sammlung. G. Reimer, Berlin 1842, S. 168. 2) Dokumentiert u. a. in der Akte Nr. 1297 (fr?her Tit. 60b, Nr. 36) des Bestandes Herzoglich Wolgaster Archiv (fr?her Rep. 5) im Staatsarchiv Stettin (Archiwum Pan'stwowe w Szczecinie), die mehrere Klagen des von Behr ?ber Buggenhagen aus dem Zeitraum 1614 bis 1627 enth?lt. **** From the Landeshauptarchiv Schwerin, Reichskammergericht (Proze?akten) (1495 - 1806): Nr. 345; Prozessart: Appellationis primae; Streit um die Abtretung der verpf?ndeten Vogtei Roggentin an den Herzog gegen Erlegung des Pfandschillings. Enth?lt: Kl?ger: Hofrat Johann Abraham Duve als Bevollm?chtigter der Gl?ubiger des Friedrich Ludwig von Wenckstern auf Vietgest im Amt G?strow (Bekl. in der 1. Instanz); Beklagter: Johann Georg Wuesthoff, vorher Dr. Johann Caspar Ernst Ringwicht als Prokuratoren der herzoglichen Kammer zu Schwerin (Kl. in der 1. Instanz); Prokuratoren: Kl.: A(n)gelus Conrad Daniel Sipmann, Dr. Bekl.: Johann Albert Ruland, Dr. Enth?lt Auch: Verpf?ndung der Vogtei Roggentin 1643 durch Herzog Adolf Friedrich I. an Andreas von Buggenhagen, pommerscher Landrat und Marschall, auf Neringen wegen einer Schuld von 50000 Gulden (Q 18); ?bernahme des Pfandes Roggentin durch Friedrich Ludwig von Wenckstern von Mitgliedern der Familie von der L?he und anderen Erben des Andreas von Buggenhagen, Zustimmung des Herzogs Karl Leopold zu dieser ?bernahme und Zusicherung des Herzogs, das Pfand 30 Jahre in der Hand des neuen Pfandinhabers zu lassen, aus dem Jahre 1746 (Q 16-17); Zession von (Ober-)M?nchhagen durch Mitglieder der Familie von Wenckstern an den Herzog 1755 (Q 20); Verabredung ?ber die Verpachtung von Roggentin 1763 (Q 19); ?rztliches Attest 1765 f?r den Bekl. (Q 27). Nr. 346; Prozessart: Appellationis secundae; Streit um die Abtretung der Vogtei Roggentin. Enth?lt: Kl?ger: Friedrich Ludwig von Wenckstern auf Vietgest (Bekl. in der 1. Instanz); Beklagter: wie Nr. 345; Prokuratoren: Kl.: Johann Philipp Gottfried von G?lich, Dr. Bekl.: Johann Albert Ruland, Dr. Enth?lt Auch: Obligation der Herzogs Adolf Friedrich I. ?ber 50000 Gulden f?r Andreas von Buggenhagen unter Verpf?ndung des Amtes Ribnitz 1635 (Acta priora, Bl. 209-220); Best?tigung der Zusicherung, da? die Familie des Kl. 30 Jahre im Pfandbesitz von Roggentin verbleiben soll, 1747 durch Herzog Christian Ludwig II. (Q 28); Liste und Beschreibung der Dokumente ?ber Roggentin, die sich im Besitz der von der L?he auf Mulsow im Amt Bukow befinden sollten (Acta priora, Bl. 88-89); "Conclusum Caesareum" 1740 in dem Streit zwischen dem mecklenburgischen Herzog und der Ritter- und Landschaft vor dem Reichshofrat ?ber Fragen der G?ltigkeit von Verpachtungen durch Herzog Karl Leopold (Q 30); Rechtsbelehrung der Juristen-Fakult?t Helmstedt 1763 (Acta priora, Bl. 317-20). **** Nehringen ist ein Ortsteil der Gemeinde Grammendorf im Landkreis Nordvorpommern in Mecklenburg-Vorpommern. Das Dorf befindet sich etwa 18 Kilometer s?dwestlich von Grimmen und 17 Kilometer nordwestlich von Demmin am Fluss Trebel, der hier die Grenze zwischen den Landkreisen Nordvorpommern und Demmin bildet. Der Ortskern liegt etwa 8 m ?. NHN. Das Gel?nde f?llt zur Trebel hin auf H?hen nur knapp ?ber dem Meeresspiegelniveau ab. Die s?dliche Umgebung ist gepr?gt durch die feuchten und sumpfigen Niederungen entlang der Flussl?ufe der Trebel und des Roten Br?ckengrabens. Nach Norden ?berwiegt die ackerbauliche Bewirtschaftung der Fl?chen. Westlich und ?stlich gibt es kleinere Waldfl?chen. Der Ort Nehringen wurde erst relativ sp?t, 1387, das erste Mal urkundlich erw?hnt. ?ltestes erhaltenes Bauwerk ist ein wohl als Grenzburg an der Trebel um 1330 angelegter Burgturm. Die Entstehungszeit der im Kern sp?tgotischen St. Andreaskirche wird mit ca. 1350 angegeben. Besitzer von Nehringen und zahlreicher anderer Orte in der Umgebung war die adlige Familie Buggenhagen. Sie bekleideten seit dem Sp?tmittelalter auch das erbliche Amt des Landmarschalls im Herzogtum Pommern-Wolgast, wie es seit den Teilungen von 1368/72 entstanden war, also Vorpommern einschlie?lich R?gen und Usedom bis zur Peene. Bekannt wurde u. a. der Landmarschall Degener Buggenhagen, der 1417 als Oberhaupt des Regentschaftsrates f?r die unm?ndigen Prinzen Wartislaw IX., Barnim VII., Barnim VIII. und Swantibor II. den G?nstling der Herzoginwitwe Agnes, Kurt Bonow, erschlug und daf?r sp?ter auf Anstiften der Herzoginwitwe von Henneke Behr vor den Augen des Prinzen Wartislaw IX. get?tet wurde. 1498 erwirkte ein anderer Degener Buggenhagen, der Herzog Bogislaw X. auf dessen Reise nach Jerusalem begleitet hatte, die Erhebung der bisherigen Kapelle zu Nehringen zur Pfarrkirche. Im 16. Jahrhundert befand sich Nehringen l?ngere Zeit im Pfandbesitz der Familie von Maltzahn, kam dann aber wieder an die Buggenhagen zur?ck. Letzter Besitzer aus dieser Familie war der am 4. Mai 1652 verstorbene Landmarschall Andreas Buggenhagen. In den folgenden Jahrzehnten wechselten die Besitzer h?ufig. Zudem kam es zu einer Aufteilung zwischen den Inhabern der Lehnrechte und dem tats?chlichen Besitz der G?ter und ihrer Nutzung. Bereits am 27. Februar 1647, also noch vor dem Tod des letzten Buggenhagen, erhielt Caspar Otto Sperling, schwedischer Generalmajor der Infanterie und Gouverneur von Halland, von K?nigin Christina die Anwartschaft auf die Nehringer G?ter. Bei der Familie Sperling verblieben die Lehnrechte noch lange Zeit. ?ber den Freiherrn Otto Wilhelm L?wen kamen sie 1708 an den Freiherrn Hans Isaac Ridderhielm, schwedischer Generalleutnant und Gouverneur von Wismar. Zwar konnte er auch die eigentlichen Inhaber des Gutes auszahlen und den Besitz tats?chlich antreten, doch starb er bald und am 23. August 1711 belehnte Karl XII. von Schweden in seinem t?rkischen Exil in Bender den Freiherrn Johan August Meyerfeld mit Nehringen. Mit den Meyerfelds kam eine gewisse Stetigkeit in den Besitz der G?ter, denn auch Meyerfelds gleichnamiger Sohn folgte dem Vater. Dieser war seit 1711 Gouverneur, seit 1713 Generalgouverneur von Schwedisch-Pommern und 1714 in den erblichen Grafenstand erhoben worden. Nach der d?nischen Besetzung Vorpommerns w?hrend des Nordischen Krieges wurden die G?ter eingezogen und dem d?nischen Generalgouverneur Franz Joachim von Dewitz ?bergeben. Nach dem Krieg erhielt Meyerfeld sie jedoch wieder zur?ck. Tats?chlicher Besitzer der Nehringschen G?ter war seit den 1660er Jahren der aus Brandenburg stammende Freiherr Jacob von Pfuel, der sie den S?hnen des Generals Sperling pfandweise abgekauft hatte. Er besa? sie noch zur Zeit der schwedischen Landesaufnahme 1697 und gab ihren Umfang wie folgt an: ?Der Rittersitz N?hringen, wie auch die Ackerwerck (Gutsh?fe) Dorow, Veskow (F?sekow), worin Teuffelstorff (Deyelsdorf) einige Jarten hat, Wiecke (?belwieck, jetzt eine W?stung bei Kamper), item die Baurd?rffer Glevitz, Langenfeld undt Camper geh?ren mir ganz zu. In Janickendorf (Jahnkow) soll ich haben 10 Baurhufen, in Borstdorff (Bauersdorf, heute Keffenbrink) 8 Bauleute undt 3 Co?aten. In Ba?endorff soll ich haben 4 Co?atenh?ffe. In Medrow soll ich haben 4 Hufen 11 Morgen Ritterhufen, 9 Baurhufen wie auch 4 Co?atenstellen mitt ihren Aeckern. (Landesarchiv Greifswald: Rep. 6a, Bd. 28, S. 329) Nach dem Tod des Johann August Meyerfeld d. J. im Jahre 1800 kamen die G?ter an den Freiherrn Carl Dietrich Schoultz von Ascheraden und 1857 an die mit den Schoultz von Ascheraden verwandten von Keffenbrinck. Der 1860 in den Freiherrenstand erhobene Wilhelm Friedrich Ernst von Keffenbrink nahm bei ?bernahme der G?ter den Namen Keffenbrinck-Ascheraden an und baute sich in Bauersdorf ein neues Herrenhaus. Der Ort erhielt daraufhin den Namen Keffenbrink. Nach dem kinderlosen Tod des Freiherrn von Keffenrinck-Ascheraden kamen die inzwischen zu einem Fideikommiss umgewandelten G?ter an die Familie von Pachelbel-Gehag, die sich nach ihrer Erhebung in den Freiherrnstand von Pachelbel-Gehag-Ascheraden nannte. Sie besa?en die G?ter bis zur Enteignung im Zuge der Bodenreform im Herbst 1945. Nach der politischen Wende kam ein Angeh?riger der Familie in den Ort zur?ck und bem?ht sich seitdem um den Erhalt der Gutsanlage. Sp?testens im 16. Jahrhundert verlie?en die Buggenhagen den Burgturm an der Trebel und errichteten eine Gutsanlage im Ort. Sie d?rfte im Wesentlichen noch der auf der Karte der schwedischen Landesaufnahme von 1697 dargestellten entsprechen. Seine heutige Gestalt erhielt der Ortskern unter dem ersten Grafen Meyerfeld zu Beginn des 18. Jahrhunderts. Es handelt sich dabei um einige der ganz wenigen noch erhaltenen barocken Geb?udeensembles in Vorpommern. In die Umgestaltung wurde auch die Kirche mit einbezogen, die jetzt ihre barocke Au?engestalt und Inneneinrichtung erhielt. Das Herrenhaus, welches vermutlich auf ?lteren Grundmauern steht, wurde zwischen 1780 und 1790 nochmals umgebaut und bekam dabei seine jetzige Gestalt. Zur Gutsanlage geh?ren auch zwei Kavalierh?user, ein Wirtschaftshaus und eine Stra?enzeile mit Wohnh?usern f?r die auf dem Gut Besch?ftigten. Neben der Gutsanlage z?hlen der Burgturm mit Park- und Wallanlage, die St.-Andreas-Kirche und die Klappbr?cke ?ber die Trebel zu den Sehensw?rdigkeiten. Weiterhin stehen mehrere Geb?ude in der Dorfstra?e sowie die Dorfanlage mit Kopfsteinpflasterstra?e und Allee unter Denkmalschutz. **** From "Jahrb?cher des Vereins f?r Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde", Volume 30, 1866: Buggenhagen, Andreas, pommerscher, Landmarschall, 1616 nach G?strow berusen. A. VI, 150. - Pfandbesitzer von Plau, 1617-1625. A. XVII, 194, 196. **** Das Schloss Broock genannte Herrenhaus im gleichnamigen Ortsteil Broock der Gemeinde Alt Tellin im Landkreis Demmin befindet sich am s?dlichen Rand der Niederung des Tollensetals. Das seit 1980 leerstehende Geb?ude ist sanierungsbed?rftig. Der Ort Broock, bis ins 17. Jahrhundert auch Duvelsbrueke genannt, war urspr?nglich ein ritterschaftliches Lehen. Er geht zur?ck auf eine ehemalige Burganlage unmittelbar an der Tollense, von der noch ein Bodendenkmal erkennbar ist. Hier befand sich der zweite neben dem bei der Burg Osten heute noch existierende Fluss?bergang zwischen Demmin und Klempenow. Vom 15. Jahrhundert bis 1652 war das Haus zum Broock (Bruch) zusammen mit weiteren D?rfern ein Lehen der adligen Familie Buggenhagen, die zu den schlossgesessenen Geschlechtern Pommerns geh?rte. Nach einer Aufstellung von 1613 bestand das Gut Broock aus Schloss und Ackerhof Broock selbst sowie den Vorwerken in Siedenb?ssow und Buchholz nebst 28 Bauernh?fen und 22 Katenstellen in den D?rfern Tellin, Siedenb?ssow, Hohenb?ssow und Buchholz. (1) Mit Andreas Buggenhagen starb die Familie am 4. Mai 1652 (2) im Mannesstamm aus und die G?ter, zu denen auch Nehringen mit zahlreichen Orten in der Umgebung und Pustow mit einigen Orten geh?rten, kamen in andere H?nde. Um 1705 wurde Christian von Linden, ein Stettiner Getreidegro?h?ndler, den der schwedische K?nig Karl XII. geadelt hatte, mit den Broocker G?tern belehnt. Sein Enkel Christian Bogislaw von Linden, preu?ischer Generalmajor, lie? bis 1770 aufw?ndiges Herrenhaus in ?holl?ndischem Stil? errichten. 1785 gingen Haus und Gut an eine Linie der Familie von Heyden, die sich von nun an Heyden-Linden nannte. 1) Dirk Schleinert: Die Gutswirtschaft im Herzogtum Pommern-Wolgast im 16. und fr?hen 17. Jahrhundert, K?ln/Weimar/Wien 2001, S. 134. 2) Des heiligen Apostels Pauli Guter Kampf/ Vollendeter Lauf/ Gehaltener Glaube/ Sampt der darauf erlangten Krone der Gerechtigkeit : Zum Trost und Ehrenged?chtni? Uber den t?dlichen doch seligen Hintritt/ Des ... Andreas von Buggenhagen/ (des letzteren dieses Geschlechtes) ... Welcher Anno 1652. den 4. Maii ... zu Neeringen auf seinem Rittersitz im Herrn seliglich entschlaffen/ und hernach daselbst ... in sein Ruh-k?mmerlein versetzet worden. Aus dem siebenden und achten Vers des vierdten Capitels der andern Epistel an den Timotheum / ... erkl?ret und zum Druck bef?rdert/ durch M. Joachimum Mencelium, Berlin 1653. **** Des heiligen Apostels Pauli guter Kampf, vollendeter Lauf, gehaltener Glaube, sampt der darauf erlangten Krone der Gerechtigkeit : zum Trost und ehrenged?chtniss uber den t?dlichen doch seligen Hintritt des weyland hoch-edlen, gestrengen und Vesten Herrn Andreas von Buggenhagen (des letzteren dieses Geschlechtes) : wolverdienten Erb-Marschallen und Land-Raths des Hertzogthumbs Vor-Pommern &c. auf Neeringen, Broock und Pusto &c. Erbsassens : welcher Anno 1652 den 4 Maji morgends zwischen vier und f?nf Vhren zu Neeringen auf seinem Rittersitz im Herrn seliglich entschlaffen und hernach deselbst in adelicher volckreicher Versammlung mit gew?hnlichen Ceremonien in sein Ruh-k?mmerlein versetzet worden : aus dem siebenden und achten Vers des vierdten Capitels der andern Epistel an den Timotheum : auf Begehren der hinterlassenen Frau Wittiben erkl?ret und zum Druck bef?rdert / durch M. Joachimum Mencelium (by Joachimus Mencelius, 1653) "Die Entstehung st?ndiger B?rgervertretungen in Greifswald und anderen vorpommerschen St?dten" by Rudolf Biederstedt, (Ver?ffentlichungen der Historischen Kommission f?r Pommern, 1993) *** Stadtarchiv Wismar: Eintrag: 2 von 3; Wismar G 13 (W G 1 n. 13) (1) 0950; (2) Magister Johannes Gerdes, Pastor an St. Georg und Dr. Henning Christoph Gerdes, Advokat und Prokurator am Tribunal, Gebr?der und B?rger zu Wismarrn(3) Hans Albrecht von Preen, Pr?sident der mecklenburgischen Kammer, und andere als Erben der Witwe des vorpommerschen Erblandmarschalls Andreas Buggenhagenrn(4) Kl.: Dr. Henning Christoph Gerdes (A & P) Enth?lt: (5) Intercessionales an Herzog von Mecklenburg-G?strowrnAuseinandersetzung um Bezahlung von Schulden: Kl. bitten um Unterst?tzung bei Eintreibung einer Zahlung von 2.000 fl., die Gro?mutter der Kl., Anna Stein, dem Andreas Buggenhagen geliehen hatte. Die Witwe Buggenhagens, Anna Katharina von Preen, hatte am 12.10.1663 eine Zahlung der Summe in 4 Raten versprochen, starb jedoch vor Zahlung der ersten Rate. Ihre im Herzogtum Mecklenburg wohnhaften Erben lehnen die Zahlung der Obligation ab, weshalb Kl. sie vor dem Land- und Hofgericht G?strow verklagt haben. Sie erbitten F?rschreiben an Landesherrn der Bekl. wegen schneller Proze?f?hrung. Das Tribunal erl??t die erbetenen Schreiben am selben Tag. Am 30.08. erbitten Kl. erneute Intercessionales wegen Proze?beschleunigung, die sie am 31.08.1665 erhalten Am 02.01.1666 erbitten Kl. erneut Intercessionales, da Bekl. die Akten an ausw?rtige Juristenfakult?t verschicken lassen will, und erhalten diese am 03.01.1666. Am 08.01.1667 berichten Kl., da? in ihrer Sache zwar das Urteil ergangen sei, Bekl. aber davon appelliert habe und erbitten neues Intercessional wegen Proze?beschleunigung, das sie am 11.01.1667 erhalten. Weiteres erhellt nicht.rn(6) Tribunal 1665-1667 Enth?lt Auch: (7) Auszug aus Schreiben der Anna Katharina von Preen an Kl. vom 12.10.1663; Schreiben der G?strower Regierungskanzlei an Jochim Puland, P?chter zu Roggentin vom 09.05.1665, die Gebr. Gerdes vom 14.04.1665, Hans Albrecht von Preen vom 05.06.1665 und die Gebr. Gerdes wegen Ladung an Regierungskanzlei zum12.09.1665 vom 30.06.1665; Schreiben des Hans Albrecht von Preen an Mecklenburgische Regierung vom 11.12.1665; Urteil des G?strower Land- und Hofgerichts in Sachen der Gebr?der Gerdes vs. Bekl. in pcto debiti vom 17.08.1666; Auszug aus Schriftsatz des Bekl. vor G?strower Landgericht vom 15.01.1666; Citatio des Landgerichts vom 04.12.1666. Bestellung: () (1) 0950; Laufzeit: (1663-1665) 13.04.1665-23.01.1667 This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | von Buggenhagen, Andreas (I39830)
|
| 5018 | George CHRISTENSEN Birth Date: 24 Jan 1900 Death Date: Oct 1976 Social Security Number: 485-40-9249 State or Territory Where Number Was Issued: Iowa Death Residence Localities ZIP Code: 50025 Localities: Audubon, Audubon, Iowa Fiscus, Audubon, Iowa Ross, Audubon, Iowa Sharon, Audubon, Iowa Viola, Audubon, Iowa | Christensen, George Lauritzen (I3567)
|
| 5019 | Germand Joensen lived in B?lling, Egtved parish, and was the Bailiff (Herredsfoged) for Jerlev district from 1629-1655. From the Jerlev Herred Tingbog of 1653: Onsdag den 12 Januar 1653: Holdtes Jerlev herreds snapsting. Germand Joensen i B?lling Herredsfoged, Niels Jensen i H?llund og Iver Lauridsen i Amnitsb?l til forsegling. 8 m?nd: Niels Jensen i H?llund, Hans Pedersen i H?jen, Christen Jensen i Stubdrup, Nis Brun i B?lling, Hans Simonsen i Aagaard, Jens Steffensen ibidem, S?ren Jensen i Venborg, Jes J?rgensen i Borlev. Niels Brun og Iver S?rensen i B?lling har haft nogen tvistighed med hinanden og har bedt Germand Joensen om at forlige dem. De har ikke noget at paa anke hinanden. The above translated to English: Wednesday, January 12, 1653: Held by Jerlev district court. District Bailiff Germand Joensen of B?lling, Niels Jensen of H?llund and Iver Lauridsen of Amnitsb?l to seal. 8 men: Niels Jensen of H?llund, Hans Pedersen of H?jen, Christen Jensen of Stubdrup, Nis Brun of B?lling, Hans Simonsen of Aagaard, Jens Steffensen of Aagaard, Soren Jensen of Venborg, Jes J?rgensen of Borlev. Niels Brun and Iver S?rensen of B?lling had no dispute with each other and have asked Germand Joensen to reconcile them. They have nothing to appeal to each other. Onsdag den 26 Januar 1653: Ridefoged S?ren Olesen lod l?se 3de gang slotsherre J?rgen Seefeldts skrivelse vedr?rende kongens anordning om et godt landev?rn og f?lles sikkerhed. Af hvert sogn skal almuen skaffe en god hest med sadel, et godt par pistoler og en degn, i penge 40 Rdlr. Da sognene ikke er lige store, skal et godt og et ringe sogn sammenl?gges: Egtved sogn (47 gaarde) og Jerlev sogn (18 gaarde) leverer tilsammen 80 Rdlr. ?dsted sogn (32 gaarde) og H?jen sogn (21 gaarde) leverer tilsammen 80 Rdlr. Pengene skal v?re opkr?vet inden f?rstkommende Kyndelmissedag og opbevares hos l?gdsm?ndene. Efterskrevne tilholdes at holde i beredskab en dygtig karl med en m?nsteragtig hest samt en sadel, et godt par pistoler og en degn til rigets tjeneste at bruge, naar paafordres, nemlig Herredsfoged Germand Joensen i B?lling og Herredsskriveren Iver Lauridsen i Amnitsb?l. Om nogen paa kronens stavn findes, som vil v?re rytter eller holde en rytter, saa skal man anmelde det til slottet snarest, og der vil blive forhandlet om konditionerne. Alt herudi ermeldte, det har enhver med yderste flid og st?rste alvorlighed straks i tide med tilb?rlig lydighed at efterkomme, saaledes som deres pligt imod det f?drene land udkr?ver, og som de forsvarligt kan v?re bekendt, og det under straf over de u???, som med billighed b?r at paaf?lge. Befalingen er givet 20 November 1652. Dern?st fremstod ridefoged S?ren Olesen og tilforordnede efterskrevne l?gdsm?nd af hvert sogn: Egtved sogn: Germand Joensen i B?lling og Niels Buch i Vork; ?dsted sogn: Iver Lauridsen i Amnitsb?l og Nis Jensen i H?llund; Jerlev sogn: Christen Bertelsen og Mads Brun i Jerlev; H?jen sogn: Hans Pedersen i H?jen og Oluf Joensen i Stubdrup. The above translated to English: Wednesday, January 26, 1653: Mounted Bailiff S?ren Olesen had read out for the 3rd time Castle Lord J?rgen Seefeldt's letter regarding the Royal Decree on good country defense and common security. From each parish the common people shall provide a good horse with a saddle, a good pair of pistols and a clerk, and in money 40 Rdlr. When parishes are not equal, a good and a poor parish shall be merged: Egtved parish (47 farms) and Jerlev parish (18 farms) combined to provide 80 Rdlr. ?dsted parish (32 farms) and H?jen parish (21 farms) combined to provide 80 Rdlr. Money must be collected by the the next Kyndelmissedag and deposited with the military superintendants. Thereafter to keep in readiness a capable man with a Muster-Horse and a saddle, a good pair of pistols and a clerk for the kingdom's service to use when needed, namely District Bailiff Germand Joensen of B?lling and District Notary Iver Lauridsen of Amnitsb?l. Where any of the crown's staff are to be found, whether it be a cavalryman or to house a cavalryman, you should notify this to the castle immediately, and negotiate the conditions. All the herein aforesaid, with all the utmost diligence and the greatest severity shall immediately with due obedience comply, as is their duty towards the fatherland requires, and the defendors may be celebrated, and under penalty of ???, which should in fairness ought to follow. This order is given November 20, 1652. Next appeared Mounted-Bailiff S?ren Olesen and authorized by following military superintendants from each parish: Egtved parish: Germand Joensen of B?lling and Niels Buch of Vork; ?dsted parish: Iver Lauridsen of Amnitsb?l and Nis Jensen of H?llund; Jerlev parish: Christen Bertelsen and Mads Brun of Jerlev; H?jen parish: Hans Pedersen of H?jen and Oluf Joensen of Stubdrup. Onsdag den 23 Marts 1653: Jes J?rgensen i Borlev, et vidne: At for dom stod J?rgen Jensen i Rugsted, Jens Thomsen, Peder Lund og gl. Peder Jensen ibidem. De vidnede med oprakte fingre og ed, at de den 10 Marts sidst forleden var med Germand Joensen i B?lling i Rugsted ved u. Peder Jensens t?mmer, som hans stod og huggede for ham, og da tilstedte fornhen Herredsfoged Germand Joensen Jes J?rgensen i Borlev til og tage topm?rke af et riseg, som fornhen Jes J?rgensen sig vedkendte at v?re huggen paa hans selvejerskovpart og var ham tyvstjaalen fra, og var afsavet baade ved rod og top med en sav. Noch fandtes en eg ved S?ren Thomsens tofteg?rde, som og i lige maade var afsavet ved begge ender, som forhen Germand Joensen tilstedte Niels Hansen i Borlev, og tog topm?rke af den, som og var ham tyvstjaalen fra paa hans gaards skov. Hjemlet med oprakte fingre og ed Peder J?rgensen i Borlev og Hans S?rensen i Venborg, at de idag otte dage varsel gav u. Peder Jensen i Rugsted til hans d?r og talte med hans hustru for dette vinde idag imod at svare. The above translated to English: Wednesday, March 23, 1653: Jes J?rgensen of Borlev, as witness: That the ruling stood J?rgen Jensen of Rugsted, Jens Thomsen, Peder Lund and old Peder Jensen, all of Rugsted. They testified with outstretched hands and oath that on March 10th last they were with Germand Joensen of B?lling in Rugsted at young Peder Jensen's timber, as he stood and chopped for him, and when the District Bailiff Germand Joensen had previously permited Jes J?rgensen of Borlev to take the top off a birch, which previously Jes J?rgensen himself had stated was cut from his own the forest and a thief stole from him, and had been cut in both root and top with a saw. Another was an oak by S?ren Thomsen's paddock fence, also in like manner was cut at both ends, as before Germand Joensen permitted Niels Hansen of Borlev, to take the top off it, which had been stolen from him by a thief from his farm's forest. Provided with outstretched fingers and oath Peder J?rgensen of Borlev and Hans S?rensen of Venborg that day gave eight days notice to young Peder Jensen of Rugsted at his door and spoke with his wife to be given time that day for a responce. Onsdag den 6 Juli 1653: Niels Buch i denne sag dommer: Germand Joensen st?vner J?rgen Knudsen i Vesterby for g?ld. The above translated to English: Wednesday, July 6, 1653: Niels Buch is the judge: Germand Joensen summoned J?rgen Knudsen of Vesterby for a debt. Onsdag den 13 Juli 1653: Niels Buch i denne sag dommer: Germand Joensen i B?lling fremlyste en sortblisset hest, som hans tjener har indtaget fra hans eng. The above translated to English: Wednesday, July 13, 1653: Niels Buch is the judge: Germand Joensen of B?lling spoke of a black blaze horse, which his servant had taken from his meadow. Onsdag den 7 September 1653: Christen Mortensen i Jerlev st?vner med herredsvarsel pa vegne af Laurids Boysen, forrige slotsskriver i Kolding, menige m?nd for restancer til Laurids Boysen, mens han var slotsskriver. Opsat 6 uger. Christen Mortensen i f?lgende sag tingholder: Germand Joensen i B?lling spurgte Velb. J?rgen Munchs fuldm?gtige Laurids Pedersen paa Haraldsk?r, hvor mange st?vninger han havde over ham. Da svarede Laurids Pedersen, at han havde et par st?vninger. Dem ?skede Germand Joensen kopi af. Laurids Pedersen svarede, at han ingen kopi ville under Germand Joensen, og han ville heller ikke freml?gge st?vningerne her for retten. The above translated to English: Wednesday, September 7, 1653: Christen Mortensen in Jerlev summons with the district's proclamation on behalf of Laurids Boysen, the former Castle Notary in Kolding, those ordinary men in arrears to Laurids Boysen, while he was Castle Notary. Posted 6 weeks. Christen Mortensen in the following court case: Germand Joensen of B?lling asked Well Born J?rgen Munch's administrator Laurids Pedersen of Haraldsk?r, how many subpoenas he had over him. Laurids Pedersen replied that he had a couple of subpoenas. Germand Joensen asked for a copy of them. Laurids Pedersen replied that he would not provide the copies to Germand Joensen, and he would not submit to the court summons. Onsdag den 14 September 1653: Niels Buch i Vork er dommer i flg. sag: Germand Joensen i B?lling, et vidne: At for dom stod S?ren Hansen i Vejle og sagde til herredsfoged Germand Joensen, at ham ingen ret maatte ske paa tinget. Og stod S?ren Hansen med Germand Joensen til vedermaalsting. The above translated to English: Wednesday, September 14, 1653: Niels Buch of Vork acted as judge for the court case and Germand Joensen of B?lling was a witness: S?ren Hansen of Vejle stood and told the District Bailiff Germand Joensen, that for him no judement may take place at the court. S?ren Hansen stood with Germand Joensen before the remuneration court. From the Jerlev Herred Tingbog of 1662: Onsdag den 5 Marts 1662: Unge Niels Jensen i Vistrup paa vegne af sin s?ster Maren Jensdatter, Christen Jensen i Vork paa vegne af sin hustru Anne Germandsdatter og Poul J?rgensen i Jerlev paa vegne af sin hustru Maren Germandsdatter lovb?d hver en s?sterlod, som er deres arv i den halve gaard i B?lling efter deres for?ldre, nemlig deres sl. fader Germand Joensen og moder Magdalene Poulsdatter og efter deres broder Joen Germandsen. Unge Niels Jensen i Vistrup tilb?d k?b eller pant paa vegne af sin s?ster Maren Jensdatter. Der var st?vning til Poul Germandsen i B?lling og Dorthe Germandsdatter ibidem. De anf?rte tilsk?der Maren Jensdatter samme arvelodder og kvitterer for betaling. Hun er Poul Germandsens f?stem?. Christen Jensen i Vork st?vner Jens Pedersen Buch i Rugballe, Jes Ibsen Buch i Egtved, Jep Pedersen ibidem, Johanne S?rensdatter ibidem og Else S?rensdatter i Ballesgaard til skifte efter sl. Jens Nielsen Buch og hans fader Niels Jensen Buch i Vork mellem Jens Nielsen Buchs enke Anne Germandsdatter og hendes kreditorer og arvinger. Boet var af rigets fjender blevet ganske ruineret og ford?rvet, saa der var kun lidt tilbage at skifte. Der har v?ret landstingsvarsel til arvinger og kreditorer. The above translated to English: Wednesday, March 5, 1662: Young Niels Jensen of Vistrup on behalf of his sister Maren Jensdatter, Christen Jensen of Vork on behalf of his wife Anne Germandsdatter and Poul J?rgensen of Jerlev on behalf of his wife Maren Germandsdatter lawfully requested each one sister-part of their inheritance of the half-farm in B?lling after their parents, namely their deceased father Germand Joensen and mother Magdalene Poulsdatter and after their brother Joen Germandsen. Young Niels Jensen in Vistrup offered purchase or deposit on behalf of his sister Maren Jensdatter. There was a summons for Poul Germandsen of B?lling and Dorthe Germandsdatter of B?lling. They argued tilsk?der Maren Jensdatter same inheritances and sign for payment. She is Poul Germandsen's betrothed. Christen Jensen of Vork summoned Jens Pedersen Buch of Rugballe, Jes Ibsen Buch of Egtved, Jep Pedersen of Egtved, Johanne S?rensdatter of Egtved, Else S?rensdatter of Ballesgaard to hold probate after the deceased Jens Nielsen Buch and his father Niels Jensen Buch of Vork between Jens Nielsen Buch's widow Anne Germandsdatter and her creditors and heirs. The estate was quite ruined and despoiled by the kingdom's enemies, so there was little left to divide. There has been a county notification issued to heirs and creditors. The above mentioned family farm was "quite ruined and despoiled by the kingdom's enemies" - this must have happened during the war of 1657-58, when the Swedish army invaded and plundered much of Jylland and Fyn. In 1657 King Frederik III declared war on Sweden. Through out the autumn of 1657 the fighting went back and forth between ?ngelholm and Halmstad. When the alarming news came that the Swedish King, Karl Gustav X, had halted his campaign against the northern German states and had turned his entire army toward the Danish southern-border, the Danish military-command recalled the cavalry stationed in Sk?ne. That winter turned out to be unusually cold, already in January 1658 the sea-ice was spreading rapidly. The Swedish forces, under General Wrangel, invaded Jylland from the south. They took Frederiksodde fortress and from there they marched across the ice (an unprecedented feat, possible only because of the unusual cold) to the island of Fyn, and hence onward to Lolland and then Sj?lland. This meant that K?benhavn was open to attack, forcing the Danish government to sue for peace, and in the resulting Peace of Roskilde (February 1658) Denmark lost its provinces Sk?ne (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norway), and the island county of Bornholm. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Joensen, Germand (I20057)
|
| 5020 | Gertrude of Saxony (also known as Gertrude Billung) (c. 1030 - August 4, 1113), was the daughter of Bernard II, Duke of Saxony and Eilika of Schweinfurt. She married Floris I, Count of Holland (c. 1017 - June 28, 1061) c. 1050, and upon his death, her son Dirk V became Count of Holland. Since he was still young, she became regent. When Dirk V came into power, William I, Bishop of Utrecht, took advantage of the situation, occupying territory that he had claimed in Holland. Gertrude and her son withdrew to the islands of Frisia (Zeeland), leaving William to occupy the disputed lands. In 1063 Gertrude married Robert of Flanders (Robert the Frisian), the second son of Baldwin V of Flanders. This act gave Dirk the Imperial Flanders as an appanage - including the islands of Frisia west of the Frisian Scheldt. She and her husband then acted as co-regents for the young count. Robert I of Flanders (b. between 1029 and 1032 - October 13, 1093, Kassel), known as Robert the Frisian, was count of Flanders from 1071 to 1092. He was the younger son of Baldwin V of Flanders and Ad?le, a daughter of King Robert II of France. Robert was originally intended to secure the northern borders of Flanders by his marriage to Gertrude of Saxony, Dowager Countess of Holland, but after his brother's death in 1070 he displaced his nephews and became count of Flanders. Robert's nephew Arnulf III (son of Baldwin VI of Flanders) succeeded his father in 1070 and was supported by his mother Richilde, Countess of Mons and Hainaut. However, Robert challenged Arnulf's succession to the throne of Flanders and began rallying support mainly in northern Flanders (where the bulk of Arnulf's forces were located). Arnulf's ranks contained individuals such as Count Eustace II of Boulogne, Count Eustace III of Boulogne, and Godfrey of Bouillon. Moreover, Arnulf was supported by King Philip I of France since Philip's aunt, Adela, married Baldwin V of Flanders. A contingent of ten Norman knights led by William FitzOsborn were among the forces sent by Philip to aid Arnulf. Robert's forces attacked Arnulf's numerically superior army at Cassel before it could organize. Arnulf himself was killed along with William FitzOsborn while Richilde was captured by Robert's forces. However, Robert himself was captured by Eustace II. Ultimately, Richilde was exchanged for Robert's freedom. As a result of the battle Robert became count of Flanders. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Robert I le Frisson of Flanders (I16843)
|
| 5021 | Giertrud Ibsdatter was married twice: first to Morten Ibsen, and after his death circa 1670 her second marriage was to Jens Olsen. Giertrud and Morten lived at Julsg?rd, 4 Slg. Bodilsker, one the two farms (the other being 5 Slg.) known as the Julsg?rde in Bodilsker parish; she and her second husband later moved to a tenant plot on Store Engeg?rd, 30 Slg. Bodilsker. From Bornholm's Jordebog of 1658, compiled during the Swedish occupation of the island: S?nder H?radh, Boelschier Sochn, Skattehemman, Nr. 4: Morten Ibsen. . . 15 Daler, 17 ?re, 10 Penningar. From Bornholm's Jordebog of 1662: S?nder Herridt, Boelschier Sogn, Bunde, Nr. 4: Hans Lauridsen. From the Bodilsker kirkebog: February 4, 1689: Begravedis den 4 Februarii, Jens Olsen, 51 aar gl. Extracted from the probate for Jens Olsen, February 13, 1689, page 173: Anno 1689 dend 13 February er efter tilliusning holden registering og udleeg efter salig Jens Olsen Udb?gger som boede og ved d?den afgik paa dend 30 gaards grund i Bolsker Sogn, efter hannem igien lefuer hans hustrue Giertrud Jensdaatter, for hende laug verger hendis s?n Truels Mortensen paa dend eene side. Og pa dend anden side dend sal. mands igien lefuer to d?ttre, som er auflet med fornefne hans efterlatte hustrue. Dend elste daatter Karne Jensdaatter, 17 aar gammel, for hende verger Hans Olsen i Oelsker Sogn. Dend anden daatter Valborrig Jensdaatter, 15 aar gammel, for hende verger half broderen Jens Mortensen ibidem. From the Bodilsker kirkebog: March 15, 1698: Begravedis den 15 Marty, Giertrud sl. Jens Ols, 67 aar gl. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Jensdatter, Giertrud (I02033)
|
| 5022 | Giertrud, Peder Jensens bar Faddere Anders Pedersen Ole Due Peder Ipsen Caren Nielsdatter Bodil, Niels Jensens | Pedersen, Jeppe (I8413)
|
| 5023 | Gift i Rise sogn, KB 1892-1904 opslag 205 | Familie: Laurits NIELSEN / Marie Cathrien CLAUSEN (F31037)
|
| 5024 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F4201)
|
| 5025 | Gift Med Arbejdsmand af Ved Brønden 3 i Rønne, Ejner Viggo Jensen. Datter af Stenhugger Martin Jeppesen og Hustru Anne Mathilde Kirstine f. Nielsen. | Jeppesen, Anna Marie (I7436)
|
| 5026 | Gift med Chauffør af Lillemadsgade 73 i Rønne, Alfred Ingemann Poulsen. Datter af Stenhugger Martin Jeppesen og hustru Anne Mathilde Kirstine f. Nielsen | Jeppesen, Esther Hansine (I7438)
|
| 5027 | Gift med Rentier Simon Nielsen Rabis, Resen, Fjends, Viborg som Datter af Hmd. Laust Christensen og hustru Bodil Kirstine Jensdatter. Ægtefællernes sidste fælles opholdssted var i Rabis, Høgild | Lausen, Agathe Kathrine Christine (I2380)
|
| 5028 | Gift med smeden i Tranderup | Bonnasen, Grete (I3389)
|
| 5029 | Gift Vejmand ved Viborg vejvæsen, født i Dollerup, søn af uldvasker Pedersen dersteds, Gift med Abelone Mortensen af Feldingbjærg 42 år | Pedersen, Lars Conrad Nielsen (I5000)
|
| 5030 | Gift Vejmand ved Viborg vejvæsen, født i Dollerup, søn af uldvasker Pedersen dersteds, Gift med Abelone Mortensen af Feldingbjærg 42 år | Pedersen, Lars Conrad Nielsen (I6000)
|
| 5031 | Gift: 1) Otte 2) Anton | Krabbe, Anna (I5578)
|
| 5032 | Gift: 1) Sidsel 2) Dorthe 3) Anna | Lunov, Otte Lauridsen til Rekkergaard og Herpinggaard (I5582)
|
| 5033 | Gisela (Henningsdatter) van Podebusk. Also known by the title: von dem Sunde; source: DA? 1908/356 ff. Podebusksl?gten. Also known by the name "von Putbus von dem Sunde" according to "Hollandsk Stamtavle". This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | von Podebusk von dem Sunde, Gisela (I18165)
|
| 5034 | Given name probably Rasmus; father of Rasmus Basse (died c.1667, of Odense). Possibly also the father of Anders Rasmussen Basse (-1672-1724, of Bogense), and the grandfather of Niels Nielsen Basse (-1678-c.1701, of Bogense and later of Gestelev). Either he or his wife were members of the Basse-family. From the Bogense kirkebog: 1649: Anno 1649 den (blank) bleff Christen Basse begraffuet udi Kirkegaarden. June 12, 1653: Dnica 1 post Trinit. blef Niels Nielsen och Karen s. Christen Bassis viet til sammen. June 25, 1684: Den 25 Juny blef Sidzel Bassis, Rasmus Clausens hustru, begravne i hendes alders 43 aar. The Vissenbjerg Birketingbog has mention of a Hans Basse af Gadsb?lle, in Vissenbjerg parish, on January 19, 1509 and 1518. And a deed of conveyance letter from 1509 for a Jep Hansen Basse and his wife Karen/Cathrine of Gadsb?lle; another deed of conveyance dated October 3, 1600 for Laurids Ibsen (Basse) and his sister Birgitte Ibsdatter tells us that their parents, Jep Hansen Basse and his wife were deceased, as were two of their brothers: Rasmus and Anders Ibsen. In "Historisk Archiv" by F.C. Granzow & S.B. Thrige (volume 12, 1884) we find mention of the execution in 1663 of a murderer named Knud Basse, a "Hattemager" (hatter) in Odense, as witnessed as a child of 5-1/4 years of age by Jens Birkerod (1658-1708), later the Bishop of Aalborg. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | ???sen, Rasmus (I21038)
|
| 5035 | Gjord Nielsen (Galen) Titel: til Oddersberg, g. Sidsel Markvardsdatter (Tidemand). DA? 1893 p. 165. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Galen, Gjord Nielsen (I18186)
|
| 5036 | Godfrid Haraldsson (c.820 -c.856) was the son of the Danish king Harald Klak. In 826 he was baptized together with his parents in Mainz in the Frankish Empire, with crown prince Lothair standing as a godparent. After his baptism, Godfrid stayed in Lothair's retinue, until they fell out sometime in the 840s, and Godfrid returned to Denmark. There he teamed up with Rorik, the son of his father's brother (his cousin). In 850 they united against Lothair and raided Dorestad. Rorik took possession of Frisia. Godfrid continued to plunder Flanders and Artois, and returned to Denmark for the winter. In 851 he was back, raiding in Frisia and around the Rhine, then sailed up the Scheldt to attack Ghent and the abbey of Drongen. After another winter in Denmark, Godfred returned again in 853 to Francia. On 9 October 853 he sailed up the Seine. The fleet advanced beyond Rouen, as far as Pont-de-l'Arche, and encamped on an island near Les Andelys. Charles the Bald summoned his army as well as that of the Middle Kingdom of Lothar, Godfred's godfather. The two sides faced each other the whole winter, the Frankish land army lacking boats to attack the Vikings. The stalemate was resolved in the spring of 853 when Godfred sailed away, probably with a tribute. In 855 Godfred and his cousin Rorik tried to gain power in Denmark after the death of king Horik I. The attempt failed, and they returned the same year, taking back Dorestad and a large part of the area of what is now The Netherlands. After this, the sources are silent about this Godfred. He probably died soon afterwards. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Haraldsen, Godfrid (I17175)
|
| 5037 | Gorm (? - 958/959) Det er ikke meget, vi med sikkerhed ved om Gorm den Gamle. Han var vikingekonge og gift med Thyra, far til Harald Blåtand og i følge Saxo og sagaerne havde han også en søn der hed Knud. Gorm havde hovedsæde i Jelling og blev ligeledes begravet i Jelling i den ene af de to store gravhøje. Senere blev han sandsynligvis af sin søn Harald flyttet ind under gulvet i Jelling kirke. Her blev i hvert fald i slutningen af 1970'erne fundet skelettet af en mand, som var blevet lagt i graven i en meget fornem dragt med indvævede guldtråde. Hvis det er Gorm, kan vi endvidere sige så meget om ham, at han var et sted mellem 35 og 50 år, da han døde. Han var ca. 1.72 meter høj og ikke særligt kraftigt bygget, og desuden havde han haft slidgigt i ryggen og problemer med tænderne. Om Gorm fortælles det ellers, at han var en kraftig modstander af kristendommen, så det kan virke lidt bagvendt, hvis han endte med at blive begravet i en kirke. Gorm er stamfader til den danske kongefamilie, og selv om linien ikke altid er direkte, kan den dog føres op til vores nuværende regent Dronning Margrethe 2. Begivenheder i Gorms regeringstid 934: Danerne betaler skat til den tyske konge, Henrik 1. 936: Gorm afviser Biskop Unnis anmodning om tilladelse til kristen mission 948: Ærkebiskop Adaldag af Hamborg-Bremen indvier biskopper til Slesvig, Ribe og Århus. | Gorm den Gamle, Konge af Danmark (I6865)
|
| 5038 | Gorm den Gamle & Thyra Gorm den Gamle født ca. 900, søn af Jarl Svend & ? Thyra født ca. 900 i England, datter af en dansk jarl (måske ved navn Harald). Gorm den Gamle havde måske dobbeltnavnet Hardeknud Gorm, og synes at være lig Jarl Gudrum fra East Anglia, der havde været et dansk kongerige indtil sammenbruddet i 918. Svækkelsen skyldtes formodentlig, at Danmark var blevet erobret af den svenske Olaf, der nedsatte sig som konge i Hedeby. Den engelske konge lod de danske jarler beholde deres jord, blot de underkastede sig ham. Den engelske kong Athelstans breve fra 920rne og 930rne bevidnes således af en række jarler med danske navne, mest og i forreste række "Gudrum dux". I 934 besejrer den saxiske kong Henrik kong Gnupa af Hedeby, gør ham skatskyldig og tvinger ham til at lade sig døbe. Netop 934 forsvinder de danske vidner i de engelske kongebreve, så de må have set deres snit til at erobre Danmark tilbage. Sagaerne fortæller: "kong Gorm drog med sin hær ind i det rige i Danmark, som kaldes Reidgotaland, men nu blivet kaldt Jylland, mod den konge, som rådede der, han hed Gnupa. De havde nogle kampe sammen, men det endte således, at Gorm fældede den konge og tilegnede sig hele hans rige. Dernæst drog Gorm imod den konge, der blev kaldt Silfraskalli (Gnupas søn Sigtryg), og fældede til slut den konge. Derefter gik han op i Jylland (altså mod syd!) og drog frem med hærskjold, så at han ødelagde alle konger helt sydpå til Slien". Kong Gorm skal have udvidet den gamle vold Dannevirke, hvilket ikke er usandsynligt, da han netop har befriet Danmark for sin skatskyldighed til Saxen. Det kunne forventes, at saxerne ville prøve kræfter med den nye danske konge, for at se hvor fast han sad på tronen. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at den nye konge lagde sin kongsgård i Jelling nord for Hedeby-egnen. Gorm var stadig engelsk jarl med jordbesiddelser i East Anglia, og han er med flere jarler medunderskriver af et gavebrev til Malmsbury Abbey d. 21/12 937 fra kong Athelstan. Måske en taksigelse for sejren i Danmark, hvilket også glædede den engelske konge, for nu fik danskerne andet at lave, end at lægge råd op mod ham. Da Gorm tilsyneladende fik sine børn før erobringen af Danmark, har det vel givet næring til historien om, at Thyra var en engelsk prisesse. En anden saga siger, at hun var datter af den tidligere kong Harald Klak, men han tilhører en meget ældre generation. Thyra er et dansk navn, så hun må være datter af en af de danske jarler i England. Gift ca. 925 med Thyra (Haraldsdatter ?) De fik børnene: Knud Dana-ast; Harald Blåtand * ca. 930; Gunhild * ca. 900 (?) (gift med Erik Blodøkse i Norge); Thyra. Han døde ca. 943. Han blev efter sin død gravlagt i en af højene ved Jelling, men må være optaget af sin søn, Harald Blåtand, og begravet inde i kirken, for at antyde kongeslægtens kristne herkomst! Kilde: http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801975 | Familie: Gorm den Gamle,, Konge af Danmark / Thyra (Danebod), Dronning af Danmark (F2264)
|
| 5039 | Gorm the Old (Danish: Gorm den Gamle, Old Norse: Gormr gamli), also called Gorm the Sleepy (Danish: Gorm L?ge dvaske), was King of Denmark from c. 900 to c. 940. The reported son of semi-legendary Danish king Harthacnut, Gorm was born in the late 9th century and died in 958, according to dendrochronological studies of the wood in his burial chamber. Adam of Bremen tells that his father came from Northmania to Denmark in the second decade of the 10th century and deposed the young king Sigtrygg Gnupasson; when Harthacnut died, Gorm ascended the throne. Heimskringla reports Gorm taking at least part of the kingdom by force from Gnupa, and Adam himself suggests that the kingdom had been divided prior to Gorm's time. Gorm married Thyra, who is given conflicting and chronologically dubious parentage by late sources, but no contemporary indication of her parentage survives. Gorm raised one of the great burial mounds at Jelling as well as the oldest of the Jelling stones for her, calling her "tanemarkar but" (Denmark's Salvation or Denmark's Adornment). Gorm was the father of two sons, Knud (Canute) - referred to as "Dana-?st" meaning "the Danes' love", and Harald, later King Harald Bluetooth. His wife, Thyra, is credited with the completion of the Danevirke, a wall between Denmark's southern border and its unfriendly Saxon neighbors to the south. The wall was not new, but it was expanded with a ditch and earthen foundation topped by a timber stockade above it. The Danevirk ran between the Schlien and the Trende River across what is now Schleswig. Arild Hvitfeldt's "Danmarks Riges Kr?nike" explains how Gorm died. Of his two sons, Gorm preferred the eldest, Knud, to Harald to the extent that he made an oath that the messenger who brought news of Knud's death would be executed. The two sons were Vikings in the truest sense, departing Denmark each summer to raid and pillage. Harald came back to the royal enclosure at Jelling with the tidings that Knud had been killed in an attempt to capture Dublin, Ireland. Knud had been shot with a coward's arrow while watching some games at night. No one would tell the king in view of the oath the king had made. Queen Thyra ordered the royal hall hung with black cloth and that no one was to say a single word. When Gorm entered the hall, he was astonished and asked what the mourning colors meant. Queen Thyra spoke up: "Lord King, You had two falcons, one white and the other gray. The white one flew far afield and was set upon by other birds which tore off its beautiful feathers and is now useless to you. Meanwhile the gray falcon continues to catch fowl for the king's table." Gorm understood immediately the Queen's metaphor and cried out, "My son is surely dead, since all of Denmark mourns!" "You said it and not I, my lord king," Thyra replied, "but what you have said is true." According to the story Gorm was so grieved by Knud's death that he died the following day. This would seem to contradict information on the Jelling Stones which seem to point to Queen Thyra's death before Gorm died. Historians have always suggested that Gorm was buried first in Queen Thyra's grave mound at Jelling, and later moved by his son, Harald Bluetooth, into the original wooden church in Jelling. His skeleton is believed to have been found at the site of the first Christian church of Jelling. During the reign of Gorm, most Danes still worshipped the Norse gods, but during the reign of Gorm's son, Harold Bluetooth, Denmark officially converted to Christianity. Harald left the hill where Gorm had originally been interred as a memorial. Gorm was "old" in the sense that he has always been considered the traditional ancestral "head" of the Danish monarchy, the oldest in Europe. The custom at the time was to give nicknames to individuals since surnames were not formalized until the mid-1800s in Denmark. Nicknames fell into several categories: names based on an event, names based on a physical characteristic, names based on a pun, and names listing a characteristic that was the opposite of the character of the person given that name, in essence, a joke nickname. For example, Gorm the Sleepy was not at all sleepy; he was watchful. Gorm the Old did not live an especially long life, but his rule of 40 years, from c. 900 to c. 940, is the longest of any Danish Viking monarch. Saxo Grammaticus in the Gesta Danorum asserts that Gorm was older than other monarchs and having lived so long was blind by the time his son Knud was killed. Records of earlier kings either were not available or discounted by royal historians. Gorm's name appears on the Jelling stones and that was definitive proof historians of the past needed. The predecessor kingdom to Norway and Denmark was called Haithabu (also known as: Hedeby or Haddeby), but we don't know much about it. It is believed that Haithabu was established by the Viking chieftain Olaf from Svealand. Olaf's son Gnupa was however killed in battle (against the Danish King Hardeknud?), and his kingdom vanished. It is believed that this kingdom once could have included parts of southern Norway, Jylland, and northern Germany (Schleswig-Holstein), at least prior to 850-900. King Gorm is said to have regained Haithabu by 935 CE. Haithabu was Scandinavia's greatest trading power. The kings during that period were likely not sovereign kings. Kings prior to Harold Haarfager (ruled 865-890) have never been historically confirmed, and there is even doubt about Harold Haarfager himself. Kings in the Danish part of Haithabu: ???-???: Halvdan Vitben ???-798: Sigurd 798-804: Harold 804-807: Holger den Dansk 807-810: Godefrid the Magnificent 810-812: Hemming 812-813: Harald Klak 814-854: Haarik I 854-870: Haarik II 870-890: Halfdan 890-???: unknown ? -c.958: Gorm den Gamle Denmark is united in one kingdom: 950-985: Harold I Blaatand, first king of a united Denmark This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Gorm den Gamle (I16881)
|
| 5040 | Gregers Madsen was a tenant of farm Matr. nr. 10 in Verst - mentioned by name in 1664, 1670, 1681, and 1684. His son Mads Gregersen was the tenant of the farm Matr. no. 10 after his father - he took over circa 1696; after which he was the tenant of farm Matr. nr. 2 in Tersb?l from at least 1704 until 1737, when his son-in-law became the tenant. From the Andst herreds tingbog 1665: 1665, Torsdag den 8 Juni: Varsel for ridefoged Anders J?rgensen til alle kongens b?nder og tjenere i Lejrskov sogn, is?r Gyde Nielsen, Jens J?rgensen og Bent Nielsen i Hundsholt, samt hver mand i Vesterby. Alle i Lejrskov sogn skal imorgen m?de i Sk?rup og tage t?mmer at f?re til Fredericia, hver man med sine heste og vogn. Gregers Madsen i Verst vidnede, at han nu forgangne vinter i den store sne saa, at Bent Nielsen, Jens J?rgensen og Gyde Nielsen i Hundsholt fandtes i Verst skov og der havde omhugget en b?g; saa straks gik han hjem og varede sine naboer, og straks fulgte nogle m?nd med ham til skoven; da stod Bent Nielsen og Jens J?rgensen og huggede paa tr?et og sk?rte derpaa med hverandre. The above translated to English: 1665, Thursday, June 8: notice given by bailiff Anders J?rgensen to the King's peasants and servants in Lejrskov parish, especially Gyde Nielsen, Jens J?rgensen and Bent Nielsen of Hundsholt, and every man in Vesterby. Tomorrow all in Lejrskov parish are to meet in Sk?rup and take timber to Fredericia, each man with his horse and wagon. Gregers Madsen in Verst testified that this past winter during the large snow fall that Bent Nielsen, Jens J?rgensen and Gyde Nielsen of Hundsholt were in Verst forest and they had cut down a beech, and then immediately went home and brought his neighbors, and immediately followed a few men with him to the forest, there stood Bent Nielsen and Jens J?rgensen and cut the tree and then left with each other. From the Andst herreds tingbog 1670: Ao. 1670, Torsdag den 2 Juni: Ridefoged Christian Nielsen har st?vnet Gregers Madsen i Verst. Hans hustru er for nogen tid siden d?d, og han har ikke efter loven paa 30 dagen efter hendes d?d holdt rigtigt skifte og registering. Nu fornemmes, at han igen har befriet sig og f?rt en fremmed kvinde ind i det f?lles bo. Hvis han d?r, kan det gaa ud over hans fattige, umyndige b?rns arv. Dette b?r ?vrigheden have tilb?rligt opsyn med. Han b?r holde rigtigt skifte og st?vnes som den, der ikke vil agte kongens ret og forordning. Gregers Madsen svarer, at naar han skikker dem bud, saa kommer de og vel. Ridefogeden havde spurgt, om han havde beg?ret enten ham eller nogen rettens betjente til sig at holde skifte, hvortil han svarede nej. Dom: Han skal holde skifte og desuden lide for ulydighed. The above translated to English: In the year 1670, Thursday, June 2: Horse-Bailiff Christian Nielsen has summoned Gregers Madsen of Verst. His wife has been for some time dead, and he has not by the law of 30 days after her death held true probate and registration. Now he felt that he in turn was free and brought an unrelated woman into his home. If he dies, what will become of his poor, under-age children's inheritance. This the magistrate should properly supervise. He should hold true probate and summons, so as not to heed the king's law and regulation. Gregers Madsen replied that when he bid them behave as they come and well. Bailiff had asked if he had applied to any legal officer to hold the probate, which he answered no. Verdict: He must hold the probate and also suffer for disobedience. From the Andst herreds tingbog 1679-81, page 88b: I Jesu Christi Navn - Ao. 1681, Torsdag den 24 Marts: holdtes Anst herredsting i Store Anst. Hr. Anders Mikkelsen Koed i Verst fremlagde en skriftlig besigtelse. Der har v?ret nogen stridighed mellem Anders Mikkelsen Koed, sognepr?st til Verst og B?kke sogne, og Gregers Madsen ibidem angaaende et mellemg?rde mellem deres f?lles s?ndertoft. Der er blevet holdt syn. De melede med et reb 31 alen langt fra den nordre til den s?ndre ende, hvorimellem lukkelsen b?r v?re, og befandt, at Hr. Anders kunne faa saa meget af den n?rre ende, som rebet var 11-1/2 gange langt, og Gregers Madsen lige saa meget af den s?ndre ende, og kunne vi ikke anderledes synes, end at den skaring, som er ogsaa ungef?r paa den samme pas paa g?rdet, er jo og har tilforn gjort skilsmisse mellem forn. m?nds forf?dre paa g?rdet. The above translated to English: In Jesus Christ's name - in the year 1681, Thursday, March 24: Anst district court held in Store Anst. Mr. Anders Mikkelsen Koed of Verst submitted a written survey. There have been some disputes between Anders Mikkelsen Koed, priest for Versts and B?kke parishes, and Greger Madsen of Verst concerning an shared fence between their common southern paddock. There has been a survey held. The results with a rope reported 31 feet long from the north to the south side, between lukkelsen should be, and found that Mr. Anders should get as much of the northern end, as the rope was 11-1/2 paces long, and Gregers Madsen just as much of the south end, and we could not think differently, that the division, which is also new on the same piece of fence, and of course, there had previously been dispute between the above man's forefathers about the fence. From Christian V's Matriklerne 1681-1683: July 4, 1683: Colding Huus Ampt, Andst Herred, Werst Sougn og Bye: Mandtall. . . Kongens Tjenner: . . . Niels Hansen, er een half gaard som h?rre til Jfr. Peders og brugis af Gregers Madtzen. . . . Rytter B?ndes: . . . Gregers Madtzen. . . . Verdst Sougn og Bye, Wester March, Onsdag for middag den 4 July Anno 1683. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Madsen, Gregers (I20824)
|
| 5041 | Gregorius Toppe (aka Gregor Tubbe) was the Mayor (B?rgermeister) for Neubrandenburg and Churchwarden (Oeconom) for St. Marien Church. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Toppe, Gregorius (I67521)
|
| 5042 | Grete Blom Sogn: Rønne Død: 18-05-1998 Annonce: 19-05-1998, Bornholms Tidende Begravelse: 23-05-1998, Rønne Kapel Efterladte: Kirsten | Jørgensen, Grete Holtaug (I7808)
|
| 5043 | Grønhøj Skifte 29.03.1780 | Pastre, Marie Magdalene (I4869)
|
| 5044 | GULDNÅL I MIDTJYLLAND Vort medlem Svend Høgfeldt har den 1. april 2005 været medlem af Malerforbundet i 50 år. Dette blev fejret ved en lille familiekomsammen i Skjern, hvor Svend fik overrakt Malerforbundets guldnål samt en købmandskurv fra afdelingen. Svend er udlært som bygningsmaler i Skjern. Malernes Fagforening ønsker Svend tillykke og et fortsat godt otium. Svend Høgfeldt, da han netop har været om bord på skoleskibet Danmark for at male. | Høgfeldt, Svend (I10897)
|
| 5045 | Gunhild was the daughter of Mieszlo (aka Miseconus) King of Poland (Venden)and Dubrawka. She was the first wife of Sweyn Forkbeard (King of Denmark 986-1014, Norway 999-1014 & King of England 1013-1014) and the mother of Knud I (Canute I the Great), King of England 1016-1035) and Harold IV (King of Denmark 1014-1018). Gunhild is very probably identical to Sigrid Storr?da (Sigrid the Haughty). Gunhild has been variously identified as: Swietoslawa, Saum-Aesa and Gunnhilda, and identified as the daughter of Mieszko I, and sister to Boleslaw I Chrobry, King of Poland. Other identify Gunhild and Sigrid as being sisters. It is possible that some accounts confused one "Sigr?? Storaada" (Sigrid the Haughty), the second wife to King of Denmark, Sweyn Forkbeard, and the daughter of Toste, with "Saum-Aesa" (Swietoslawa) of Poland, his first wife, also known as Gunhilda in her marriage. Sigrid was a Nordic queen of contested historicity. She is generally held to be apocryphal in modern scholarship, see e.g. Birgitta Fritz. Sigrid is a character who appears in many sagas and historical chronicles. It is unclear if she was a real person or a compound person (with several real women's lives and deeds attributed to one compound person). Sigrid is recorded as having married the first time, wedding Eir?kr the Victorious (King Eir?kr VI Sigrs?ll) of Sweden. She had one son by this marriage: King ?l?f II Eir?ksson of Sweden, also called Olof Skotkonung. It was in 994 she wed Sweyn Forkbeard under her Scandinavian name, Sigrid Storr?da, and the marriage bore five daughters, half-sisters of Danish princes Harald and Canute the Great. One daughter, Astrid Margaritte was the second wide of Richard II of Normandy (married 1017) after his first wife Judith (mother of three daughters & three sons, one of whom was Robert I, father of King William I, the Conqueror). Astrid later married Ulf Jarl, son of Thorgils Spragalaeg (the last king of Danish Scania (Ohlmarks), died at Svold 1005), great-grandson of Harald Bluetooth, King of Denmark. They had two sons: Bjorn and Sweyn II of Denmark. The most commonly-held understanding is that Harald and Canute brought back Swietoslawa from Poland after their stepmother Sigrid left upon the death of their father. Theories hold that Sigrid was the daughter of a mythical Burislav (possibly Mieszko I of Poland and Dubrawka). The medieval chroniclers who were Sigrid's contemporaries seem to support the hypothesis that her father was Mieszko, though recent analysis suggests they confused her with Gunhild, the Polish princess who changed her name from Swietoslawa when she married Swein Forkbeard. Several medieval chronicles state that the mother of Harald II of Denmark and Canute the Great was either a Pole or possibly a member of a closely related Slavic tribe. Arguments which support this assertion include: 1. Thietmar mentions that the daughter of Mieszko I of Poland and sister of Boleslaw I of Poland married Sweyn Forkbeard and gave him two sons, Canute the Great and Harold II of Denmark, but he does not mention her name. Thietmar is probably the best informed of all medieval chroniclers, since he was contemporary with described events and well-informed about the events in Poland and Denmark. 2. Adam of Bremen writes that a Polish princess was the wife of Eric the Victorious and that she was the mother of Canute the Great and Harold II of Denmark. Adam's information here is considered unreliable by some historians. 3. "Gesta Cnutonis regis" mentions in one short passage that Canute and his brother went to the land of the Slavs, and brought back their mother, who was living there. This does not necessarily mean that his mother was Slavic, but nevertheless this chronicle strongly suggests that she was. 4. There is an inscription in "Liber vitae of the New Minster and Hyde Abbey Winchester", that king Canute's sister's name was "Santslaue" ("Santslaue soror CNVTI regis nostri"), which without doubt is a Slavic name. J. Steenstrup suggests that Canute's sister may have been named after her mother, hence coining (the now generally agreed upon) hypothesis, that her Slavic name is Swietoslawa, but only as a reconstruction based on a single mention of her daughter's name and the hypothesis that she named her daughter after herself. This statement also supports the theory that Sigrid was the daughter of Mieszko I. The information in Scandinavian sources is different from that of contemporary chroniclers, which suggest, Sigrid was a Slav, yet confusion amongst contemporaries should tend to lean historians towards the corroborative sources. Additionally, the things we can see the monastic scribes do to the facts surrounding the two wives conundrum should be seen as putting the 'contemporary chronicles' under a heavy cloud of unreliability on such matters. King Knutr and the two Aelfgifus being the perfect example, with obvious contrivance over the legitimacy of the children the marriages bore. Similarly, "Scandinavian sources" are mainly the sagas, which are famous for twisting the names and facts, having been written almost two centuries after the events. The assertion that Harald and Canute's mother was Boleslaw's sister may explain some mysterious statements which appear in medieval chronicles, such as the involvement of Polish troops in invasions of England. The idea that Swiatoslawa's name changes twice is ingenuous, and the Scandinavian sources refer to Sigrid the Haughty alone - this is a name which does not appear in any other source than later sagas, though. Gunhild then was the name given the Polish princess to take the slurs away from Danish pronunciations. However, some historians find it hard to accept the idea that saga writers living many generations later were better informed than contemporary chroniclers, leading them to conclude that "Sigrid" is simply a name invented by saga writers who could not pronounce or write her Slavic name. According to the theory based on Norse sagas, Sigrid the Haughty was the daughter of the powerful Swedish Viking Skoglar Toste. She married Eric the Victorious, King of Sweden, and together they had a son Olof Sk?tkonung. She later divorced Eric and was given G?taland as a fief. After Eric's death, she married Sweyn Forkbeard, King of Denmark. The Danish historian Saxo Grammaticus confirms some of the information from the Norse sagas, when he writes that Eric the Victorious' widow "Syritha" had married Sweyn Forkbeard after having spurned Olaf Trygvasson. In 998, when it was proposed that Sigrid, daughter of the Swedish king, marry Olaf Trygvasson, the king of Norway, she rebelled because it would have required that she convert to Christianity. She told him to his face, "I will not part from the faith which my forefathers have kept before me." In a rage, Olaf hit her. It is said that Sigrid then calmly told him, "This may some day be thy death." Sigrid proceeded to avoid the marriage, and created instead a coalition of his enemies to bring about his downfall. She accomplished this by allying Sweden and Denmark against Norway. She achieved her purpose when Olaf fell fighting against Sweden and Denmark in the year 1000 during the Battle of Swold. Queen Sigrid won her vengeance that day, for King Olaf saw his Norwegian forces defeated and he himself leapt into the sea to drown rather than face capture by his enemies. Sigrid got the Scandinavian style cognomen Haughty when she had Harald Grenske burnt to death in order to discourage other petty kings from proposing to her. The vast majority of Polish historians consider Sigrid and Swiatoslawa to be the same person. In Polish encyclopedias, "Sigrid" is presented as another name for "Swiatoslawa". More specialised (Polish) history books mostly agree that Swiatoslawa was Polish, and consider the Swedish "Sigrid" to be a fantasy created by Scandinavian saga writers. "Den Store Danske Encyklop?di" identifies the consort of Sweyn I as Gunhild, and considers the Sigrid the Haughty of the sagas to be based on her, but predominantly a work of "complete fiction". She subsequently married Sweyn II, who later divorced her on orders from the church, since both of them were grandchildren of the Slavic consort of Eric the Victorious of Sweden. Henry Wadsworth Longfellow composed a poem with the title "Queen Sigrid the Haughty", of which this is the first verse: Queen Sigrid the Haughty sat proud and aloft In her chamber, that looked over meadow and croft. Heart's dearest, Why dost thou sorrow so? This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Gunhild of the Wends (I16925)
|
| 5046 | Gunner Jensen Blom Sogn: Rønne Født: 08-03-1921 Død: 18-06-2006 Annonce: 20-06-2006, Bornholms Tidende Begravelse: 23-06-2006, Rønne kapel Efterladte: Mogens og Erna, Jacob og Jannie, Michael og Rikke, Nicolai, Frederik, Caroline og Ast Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger Afdøde Cpr.nr. 0803210845 Dødsdato 18.06.2006 Gunnar Jensen Blom Birkevej 2 3700 RønneBykort Tidligere afdød ægtefælle (kun ved uskiftet bo) Cpr.nr. 0105230710 Dødsdato 17.09.1994 Marie Emilie Blom født Jørgensen Birkevej 2 3700 RønneBykort Anmeldelsessted (hvor evt. krav kan anmeldes) Mogens Blom Louisenhøj 38 3700 RønneBykort Telefon nr. 56955632 Om boet behandles efter Skiftelovens § 69 (Insolvente boer) Omfattet af skiftelovens § 69: Nej Skifteret Retten i RønneVis retskreds på kort sagsnr. 287/2006 | Blom, Gunnar Jensen (I4263)
|
| 5047 | Guttorm ?solvsson p? Rein. Lendmann. Levde fra 1120 til 1183. Guttorm bodde p? Rein og synes ? ha levet meget lenge. Han var vel i 1183 overhode for Skule Tostessons h?yt ansette ?tt. Han omtales som en av de lendermenn som etter Harald Gilles d?d i 1136 underst?ttet Haralds s?nn, Sigurd Munn. Han var Sigurds formynder og fikk ham opph?yet til tronen. Guttorm og hele hans ?tt var n?r knyttet til tr?nderpartiet omkring Sigurd Mund og Haakon Herdebreid. Fra Snorre Sturlasson: Inges Saga: ?1. ... Da tiender kom nord til Trondheim at Kong Harald (Gille) var tatt av dage, ble Sigurd, s?nn til Kong Harald, tatt til konge der, og med p? dette vedtaket var Ottar Birting, Peter Saue-Ulvsson og br?drene Guttorm ?solvsson fra Rein og Ottar Balle og mange andre h?vdinger.? Guttorm var gift 1. gang med Eldrid Jonsdatter av Blindheim, 2. gang med Bergliot, 3. gang ca. 1150 med Sigrid Torkellsdatter p? Fugl. Far: Rein, ?solv Skulesson p? Lendermann. Mor: Giske, Tora Skoftesdatter fra F?dt ca. 1015. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Aasolvsson, Guttorm of Rein (I21918)
|
| 5048 | Gårdmand i Karup | Hørman\Herman, Johan Phillip Jacobsen (I10016)
|
| 5049 | Gårdmand Søren Rasmussens Hustru Lysgård Murer Jens Nørgaards Hustru, Snedker Andreas Pedersen, Cementarbejder Morten Høgfeldt alle af Kjellerup samt Husmand Anders Nørgaard i Vattrup | Høgfeldt, Josefine Brigida (I6804)
|
| 5050 | Haagen Aagesen took over Lille Splitsg?rd (aka Bakkeg?rd), 22 Slg. Klemensker parish circa 1695. From the Rutsker kirkebog: December 27, 1741: Fer. 3 Nativ. Haagen Aagesen, 81 aar. Extracted from the probate for Haagen Aagesen's wife (Bendte?), February 13, 1739, page 536: Ann 1739 dend 13de February indfandt sig paa rettens vegne. . . skifte og delling at holde efter Haagen Aagesens sallig hustru som boede og d?de paa dend 22 Kongens gaard, beligende i forrer af Clemmendscher Sogn, og det over dend sallig quindes efterlatte boe. . . paa dend een side og paa dend anden side hendes efter lefvende b?rn som er een s?n og een daatter. S?nnen var nafn Niels Hogensen som ved d?den er afgangen og har efterladt sig 3de d?ttre: der arfuer deres faders loed. Huor af dend elste daatter ved nafn Magrethe Nielsdaatter er paa 10de aar gammel for hende er til verge anordnet morbroderen J?rgen Pedersen i Hasle. Dend anden daater Lisabeth Nielsdaatter paa 7 aar gammel for hende er til verge anorndet forhen morbroderen Mons Pedersen boende i Clemmendscher Sogn. Dend 3de og yngste daatter Benthe Nielsdaatter paa 5te aar gammel for hende er ligeledis forhen til verge anorndet morbroderen Anders Pedersen boende udi Clemmenscher Sogn. Der n?st dend sallig qvindes efterlefvende daatter Barbra Haagensdaatter som er i egteskab med Jens Andersen Birch boende i Rutsker Sogn. . . af enkemanden at J?rgen Bugge i Clemmendscher Sogn er skyldig til boet 5 Sldr. 2 Mk. . . . sedel ganget efter Marne sallig Bohne Peders som boede og d?de her udi Clemmendscher Sogn, den 14 February 1729, til kom dend 4de s?n Esper Bohnesen som enkemanden haagen Aagesen verger for. . . . dend eldste daater Magrethe Nielsdaatter som J?rgen Pedersen i Hasle til verge forhen anordnet. . . myndlingens moders morbroder Lasse J?rgensen boende i Rutsker Sogn. . . . Extracted from probate for Haagen Aagesen, April 9, 1742, page 179b: Anno 1742 dend 9de April. . . med 2de vurde m?nd i Rydsker Sogn. . . holde skifte og deeling efter Haagen Aagesen paa 3det Selvejergaard i forbemelte Sogn hos hans dattermand Jens Bek. . . den sal. mands arfuer som er ene s?n ved navn Niels Haagensen forhen boende paa 22de Vaarned gaard i Clemedsker Sogn, er nu d?d og efterladte sig 3 d?ttre: den ?ldste ved naun Margrethe paa 13de aar gl., for hende blev v?rge hendes moders morbroderen Lasse J?rgensen her i Sogned som m?tte; dend 2de datter Elisabeth, 10 aar gl., for hende blev v?rge moderens s?dskendebarn J?rgen Jacobsen her i Sogned som m?tte; den 3de datter Bentha Nielsdaatter, for hende blev v?rge morbroderen Anders Pedersen i Clemedsker S. for lige m?tte. Der n?st dend sal. mands daatter Barbro Haagensd. gift med Jens Bek her paa gaard. . . . ut Supra: P.B. Gejrsting, Jens Pedersen, Christian J?rgensen, Lasse J?rgensen L.J.S., J?rgen Jacobsen, Jens Andersen Bek J.A.S.B., Anders Pedersen. This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. | Aagesen, Haagen (I03726)
|