Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 3,351 til 3,400 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 64 65 66 67 68 69 70 71 72 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
3351 From the Gudhjem kirkebog:
March 29, 1793: Spons. Langfredag trolovedes ungkarl Andreas Andreasen med pigen Ingeborg Larsdatter. At indtet er som baad hindre denne deres ?gte-foreening, hverken aldt for n?r sl?gtskab, eller noget andet ?gteskabs lytte, derfore eller vi undterteg med indstaae og aldeeles frich alde pr?sten. ?ster Lars Pr?stegaard den 28de Martii 1793. Jens Pedersen M?rk, Hans Jensen Due.

April 26, 1793: Nuptia, Hellig Bededag ?gteviedes ung karl Andreas Andresen med pigen Ingeborg Larsdatter.

Februry 16, 1794: Bapt. paa samme dag (S?nd. Septuagesima) d?btes Andreas Kofods s?n, kaldet Andreas. Magretha Hans Jens hustrue bar det, de ovrige vidner vare: Anna Peder Christensens h., Andres Niels datter Ingeborg, Christen Larsen, Lars M?ller.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Larsdatter, Ingeborg (I64553)
 
3352 From the Gudhjem kirkebog:
November 3, 1709: Baptis. D. 23 p. Tr. Oluf Laurs Sterchis (. . . too faint to read. . .).

December 8, 1709: Introd. eodem die (D. 2 Adv.) Oluf Laurs Sterchis hustru Nille.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
November 22, 1739: Den 22 Nov. blef Ole Larsen Sterk begravet paa Allinge Kierkegaard.

From the R?nne kirkebog:
January 28, 1746: Den 28 (Janv.) Nelle Olluf Starkis gl. 64 aar.

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:
1746: Af Kirkens klocher og jorden: . . . For Lars Sterkes moder. . . 10 Sk.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
St?rk, Ole Larsen (I00704)
 
3353 From the Gudhjem kirkebog:
October 4, 1772: Samme dag (Dom. XVI p. T.) blef Peder Jensen og Elsebeth Pedersdatter trolovede. Vid. Sognets journal p. 94.

From the ?sterlars kirkebog:
October 30, 1772: Fredag den 30 Oct. blefv Peder Jensen og Elsebeth Pedersdatter ?gteviede. Vid. Gudjums journal p. 176.

From the 1787 census of Klemensker parish:
30 Selvejergaards grund, 2de familie: Peder Jensen, 47, 1 gift, Mand, Husmand og Nat. Soldat; Elsebeth Pedersdatter, 40, 1 gift, Hans kone; Jens Pedersen, 9, ugift, Deres s?n.

From the 1801 census of Klemensker parish:
Selvejer nr. 30s grund, 2de familie: Peder Jensen, 58, 1 Gift, mand, Husmand med Jord, Skr?der og ved Herreds Compagniet; Elsebeth Pedersdatter, 53, 1 Gift, kone; Jens Pedersen, 24, Ugift, barn, Nat. Soldat; Magretha, 12, Ugift, barn.

From the Klemensker kirkebog:
January 13, 1805: Dom. 1ma p. Epiphan. load Peder Jensen, udbygger i den 30 S.E. grund, begraven sin hustrue Elsebeth Pedersdatter, 54 aar gammel.

1821: No. 10; D?dsdagen: 1821 den 26 Martz; Begravelsesdagen: den 31 Martz; Den d?des for- og tilnavne: Peder Jensen; Stand, haandtering og opholdsted: Undentagsmand p. 32 S.E. grund; Alder: 76-1/4.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Peder (I45072)
 
3354 From the Guldbjerg-N?rre Sandager kirkebog:
July 31, 1698: Dom. 6 Trin. copulerede jeg Hans Jens?n af Broo, og Oluv Anders?ns daatter af Reuldrup Mette Oluvsdaatter her i Guldberg Kirche.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Olufsdatter, Mette (I77408)
 
3355 From the Guldbjerg-N?rre Sandager kirkebog:
June 18, 1665: 4 (pst. Trinit.) viede jeg Oluff Anders?n oc Karin Pedersdatter af Refldrup.

March 11, 1666: Reminiscere, christnede jeg Oluff Anders?n i Refldrup, datter Anne. Faddere: J?rgen Laurits?n oc Christen Laurits?n i Refldrup, Oluf Jespers?n i Kolshafe, Karen Lauritsis i Refldrup, unge J?rgen Pedersis hustru i Smedstrup.

December 8, 1667: 2 Adventus christned jeg Oluf Anders?ns s?n i Refldrup, blef kaldet Hans. Faddere: Jens Niels?n oc Niels Hans?n, Hans J?rgens?n i Kolshafe, Karen Laurits oc Mette Christens i Refldrup.

November 28, 1669: 1 Adventus christnede jeg Oluf Anders?ns s?n i Refeldrup, blef kaldet Anders. Faddere: Peder Olufs?n i Harreslef, Christen Laurits?n i Refldrup, Hans J?rgens?n i Kolshafe oc Marren Niels Hans.

February 10, 1672: Dnica Sexagesim. christnede jeg Oluff Anders?ns datter i Reveldrup, Marren. Faddere: Jens Niels?n i Kolshave oc hans s?n Niels, Moris Thomas?n i Rue, Sara Hansdatter, Else Matthsdatter i Magerup.

February 1, 1674: 1 Febr., Dnica 4 Epiph. christnede jeg Oluf Andersens datter i Reveldrop blef kaldet Karen. Faderne vaare: Jens Andersen i Maderup, J?rgen Mullengrave, Jep J?rgensen i Esterb?l, Anna Hl. Hans Bangs i Serslev, Marie Jensdatter b.d. Odense, Maren Bang, etc.

Note: the records for the year 1676 are missing from the parish register, Oluf Andersen's Mette was probably born then.

February 2, 1679: Fest. Purif. bleff Kirsten, Oluff Anders?ns daatter udi Reffldrup christnet. Faddere: Anders Jensen Kedelf?rer, Peder Oluffsen og hs. s?n i Haridzlef, Sara Hansd. i Kaaleshaffve, Mette Christens udi Reffldrup.

April 27, 1679: Dom. 1 post Pasch. bleff Kirsten Oluff Anders daatter i Reffldrup begraffvet.

June 19, 1692: Dom. 4 ? Trinit. blev Jens Hansen af Askeby, og Maren Oluvsd. aff Revldrup. Copuleret her i Guldberg Kirche.

October 15, 1693: Dom. 18 Trinit. copulerede jeg Johan Nielsen og Karen Oluvsdaatter af Reuldrup i Guldberg Kirche.

July 31, 1698: Dom. 6 Trin. copulerede jeg Hans Jens?n af Broo, og Oluv Anders?ns daatter af Reuldrup Mette Oluvsdaatter her i Guldberg Kirche.

September 9, 1713: L?verdagen den 9 September blef Oluf Andersen af Reveldrup begravet i hans alders 84 aar ringere 9 maaneder, nogle uger og dage.

January 16, 1723: L?verdagen den 16 January blef Karen sl. Oluf Andersens af Nordskou begravet i hendes alders 85 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Oluf (I08615)
 
3356 From the H?jen kirkebog:
Circa 1685: No marriage record found in the H?jen kirkebog for Niels Pedersen Skr?dder and first wife Maren S?rensdatter.

July 30, 1687: Die 30 Julij Niels Pedersens datter af H?yen, Nom: Anna.

March 12, 1690: Die 12 Martij Niels Pedersens s?n af H?yen, N: Jens.

May 13, 1691: Begravet, Onsdagen (after Dom. IV p. Pasch.) Niels Skr?ders hustru i H?yen.

Circa 1691: No marriage record found for Niels Pedersen Skr?dder and Inger in the following parish register: Egtved, H?jen, Jerlev, Kollerup, Vindelev, Skibet. Smidstrup and Sk?rup don't start until 1704. ?ster Starup and Vester Nebel don't start until 1712. Bredsten doesn't start until 1727. Herslev and Viuf don't start until 1734.

Extracted from the probate for Maren S?rensdatter, 2 Jyske Rytterregiment, February 27, 1692:
. . . efter Maren S?rensdatter - Niels Pedersens. . . . B?rn: Jens Nielsen, half tredje aar.

From the Anst-Jerlev-Slavs Herreders Tingbog 1692-97:
Fredag den 27 April 1694, page 80b: Bendix Funk p? vegne af Regimentskriver Blangsted har st?vnet nogle soldater logerende i Vejle under Kaptajn Borchs kompagni, nemlig Gotfred Petersen, Claus Andersen, Knud Christensen, S?ren Nielsen, Willum von Deuten, Christen Petersen og B?ye Friis, ang?ende deres forn?rmende indolenie og manddrab, som skete i H?jen den 28. marts. Kaptajn Bork er st?vnet. - Som vidner er st?vnet Mikkel Hagemand og Mads Nielsen, ryttere logerende in H?jen, samt Niels Pedersen, Hans Andersen, Jens Madsen og Jens Lassen, alle i H?jen. Niels Pedersen: Den 28 Marts, som han sad og p? sit skr?dderv?rksted og syede, da s? han, at der kom g?ende 7 soldater p? H?jen gade, som syntes at v?re drukne. Og som de kom ved Mads S?rensens k?lhave, gik der 2 g?s tilh?rende Mads S?rensen. Dem drev de foran sig, noget over agrene . . . kom Mads S?rensens hustru . . . r?bte Mads S?rensens hustru til Niels Pedersen og bad ham, at han ville hj?lpe hende hendes g?s l?s. De l?b efter g?ssene, som soldaterne drev foran sig. I det samme var Hans Andersen l?bet fra sin plov til g?ssene og tog en af g?ssene, som soldaterne forfulgte og havde beskadiget, fra deres eftertragtelse og kastede g?sen over det n?rmeste g?rde. S? gik Hans Andersen over g?rdet, tog g?sen, og sammen med de andre hosv?rende H?jen bys folk s?gte han ind til H?jen by. Og soldaterne forfulgte dem og slog med sten efter dem, og undertiden vendte H?jen folkene sig og slog med sten mod soldaterne igen. Imidlertid s?gte en soldat ved navn S?ren Nielsen s? n?r ind p? Niels Pedersen, at han hug efter ham med hans k?rde og havde snart skamhuggen ham, dersom Niels Pedersen ikke havde med et tr? v?rget sig og slaget ham dermed bag om hans hals, at soldaten m?tte vige. - I det samme kom sal. Laurids Hansen af H?jen, som nu er d?d, dertil ridende med sig havende en h?fork, s?gte ind imellem soldaterne og slog nogle slag med h?forken, indtil soldaterne blev ham for m?gtige, kom under forken og tog den fra ham, huggede og slog ham med deres k?rder og havde ham p? jorden ved et g?rde. - S? kom Laurids Hansens kone, gav sig ind imellem hendes mand og soldaterne, oven p? hendes mand,og ville frelse ham derfra. Imidlertid blev hun huggen i sin ene finger, fik hendes mand l?s, og soldaterne tog hans h?fork med sig og forf?jede sig p? vejen til Vejle. Hvorefter Laurids Hansen tillige med nogle andre H?jen folk s?gte efter soldaterne og ville have forken igen. Laurids Hansen (!) af H?jen bekr?ftede Niels Pedersen Skr?ders vidne.

From the H?jen kirkebog:
December 2, 1694: Dom. 1 Advent. Niels Pedersen Skr?ders s?n af H?yen, N: Peder.

January 6, 1698: Fest Epiph. Niels Skr?ders s?n i H?yen, Nom: Hans.

May 21, 1705: Begravet, Fest Ascens. Niels Skr?ders s?n i H?yen. (Which son: Jens or Peder?)

January 9, 1709: Dom. 1 p. Epiph. Niels Pedersens datter i H?yen, Nom: Anna. (Possible daughter?)

There is another Niels Pedersen who lived in H?jen parish, who can be found in the parish register from 1707 onwards (probably the father of the above Anne born in 1709). The November 19, 1729 probate for this other Niels Pedersen's wife, Mette Iversdatter, tells us that they had 5 children: Peder (born circa 1705), Niels (born in 1710), Anne (born in 1715), Iver (born in 1723), and Mette (born in 1719).

The Genographic Project:
The National Geographic Society, IBM, geneticist Spencer Wells, and the Waitt Family Foundation have launched the Genographic Project, a five-year effort to understand the human journey: where we came from and how we got to where we live today. New DNA studies suggest that our human ancestors evolved about 200,000 years ago in the highlands of eastern Africa. Geneticists are tracing the gradual mutation markers in our genes. Mutations in our Mitochondrial DNA (passed down by a woman to her children) have shown that we are all the descendants of a single ancestral female who lived in Africa roughly 150,000 years ago. The mutations in the Y Chromosome (passed by a father to his sons) reveals that we are all the descendants of a single male African ancestor who lived roughly 60,000 years ago. All non-African people can be traced to a descendant of his who lived roughly 55,000 years ago (mutation marker M168), probably in northeast Africa. A descendant of his (called YAP), who lived approximately 50,000 years ago, gave rise to two descendants who passed down their own mutations (markers M96 and M174). M96 lived approximately 45,000 years ago. The descendants of M96 left Africa roughly 30,000 to 40,000 years ago, and a descendant of his (marker E-M35) lived in the Middle East approximately 20,000 years ago.

Among the descendants of E-M35 arose a man with a new mutation: E1b1b (formerly E3b), whose descendants were among the first farmers. E1b1b probably first came into existence somewhere in the area of the Red Sea, most probably in or near the Horn of Africa and diffused during the Upper Paleolithic and Mesolithic periods in the Near East. The European distribution is compatible with the Neolithic demic diffusion of agriculture.

In nearly all discussion, E1b1b is equivalent to its very dominant sub-clade, E1b1b1 (E-M35), which contains nearly all of E1b1b. From E-M35 arose a man with a new mutation: E-M123, which has been found in men ranging from Central Asia to Portugal, and in Greece and Roumania to Jordan and Egypt. Looking beyond simple regional concentrations, E1b1b1c (E-M123) is also quite common among both Ashkenazi and Sephardic Jews, accounting for over 10% of all male lines.

The sub-clade E1b1b1, defined by the mutation M35, has a wide distribution in Africa, Near East and Europe. This haplogroup probably appeared in the Horn of Africa and diffused during the Upper Paleolithic and Mesolithic periods in the Near East. The European distribution is compatible with the Neolithic demic diffusion of agriculture. In fact, two sub-clades, E1b1b1a (E-M78) and E1b1b1c (E-M123) present a higher occurrence in Anatolia, the Balkans and the Italian peninsula, closely resembling to the first principal component described in 1984 and attributed to the spread of farming from the Fertile Crescent in Europe. The other clade, E1b1b1b (E-M81) is associated with the Berber populations and can be found in regions that established a gene flow with Northern Africa, such as the Iberian peninsula, including the Canary Isles, and Sicily. Clans I, E1b1 (E3b), J and G all originate from the Middle East, but only E1b1, J, and G belong to the group of "Early Farmers" - who during the Ice Age still were in the warm regions of Asia and Africa. Clan I had spread into Europe about 25,000 years ago - before the emergence of effective domestication of wild plants and animals in the Middle East. The latter populations of Clans E1b1, J and G came to Europe during the Neolithization of Europe (the arrival of farming) that started about 10,000 years ago.

E1b1 (also known as E-P2 or E-PN2) includes the majority of all E lineages existing today. It diverged into two main haplogroups: E1b1b (M35) approximately 24-27,000 years ago, followed by E1b1a (M2) some 10,000 years later. E1b1b is the most common Y haplogroup among Ethiopians, Somalis, Eritreans, and North African Berbers and Arabs, and is also the third most common haplogroup in Europe. It is also common in the Near East, from where it spread into the Balkans and the rest of Europe.

E1b1b1c1 (shorthand: E-M35) is the dominant sub-clade of E-M123, and it has found in several places in Iberia (Spain & Portugal), with a frequency of 10% in Galicia (Northwestern Spain). This is probably the largest concentration of this haplogroup outside of Ethiopia today. This seems to be highly significant, and may perhaps indicate the presence in Galicia of a colony of Phoenician trader/agriculturists in antiquity. It does appear that it was spread throughout the Mediterranean, perhaps in association with Phoenician or Greek traders, as its presence is found among the populations of islands and mainland locations known to have been colonized by these two seafaring cultures in antiquity. It appears to have a small but significant and ancient Mediterranean dispersal. For example in addition to Northwestern Iberia, it is found in some areas of Sicily as well as in the Albanian speaking community of Cosenza Province in Calabria. The highest levels in Iberia might be on the islands of Minorca and Ibiza. These last two islands in the Balearic archipelago are well known to history as colonies of Phoenicia, Carthage, and Greece.

It has also been suggested that the presence of E1b1b1c1*, along with relatively high percentages of other Middle Eastern and North African Y-haplogroups in Portugal and northwestern Spain may represent an even earlier seaborne migration of Middle Eastern and North African haplogroups in the Neolithic Era. In particular, archaeological evidence points to the Cardial culture of Northern Portugal as an early Neolithic "enclave" in Western Iberia, that defies any simple model of "demic diffusion" from East to West. Dr. Jo?o Zilh?o, PhD., professor of Paleolithic Archaeology at the University of Bristol, wrote in 2000 of evidence supporting "leapfrogging colonization by small seafaring groups of agriculturalists". His theory coincides nicely with what genetic studies of Iberia have show about the presence of Middle Eastern DNA in western and northwestern Iberia. It also explains its presence in relatively isolated locations away from any other obviously related European enclave of Cardial technology. It suggest a very early migration of coast-hopping agriculturalist who reached as far as the Atlantic, and took on an African (Berber) component in their population before passing the Straits of Gibraltar.

Sub Clades of E1b1b1c1 include: 1) E1b1b1c1a which is defined by SNP mutation M84, with M136 defining a sub-clade, E1b1b1c1a1 as of October 2008; the E-M35 Phylogeny Project estimates based on testing so far (in January 2009) that E-M84 is dominant in 6 out of the 8 clusters of E-M35 which that project identifies. And 2) E1b1b1c1b which is defined by SNP mutation M290, a test in 2004 found 1 Palestinian exemplar.

Genetically the Danish male population (like many other European populations) is concise in the sense that about 96-98% of its Y-chromosomes are members of just four haplogroups: R1b (43.2%), R1a (13.7%), I1a (34.2%), E1b1b (4.3%), J2 (3.2%), P (0.4%), N3 (0.3%), and G2 (0.2%). Each of these is from a different Ice-Age refuge, which means that the male populations of North Europe came originally from the Iberian, Balkan, Ukrainian, and Siberian refuges. Therefore, they represent the "Old Europeans" (not the Early Farmers). The percentages of the individual haplogroups are, however, quite different in various parts of Northern Europe, which makes it possible to draw conclusions about where the North Europeans originally came from.

My Y-Haplogroup is E-L795, aka E-PF6747 (formerly E1b1a1b2a1a3a1c); shorthand: E-M84, a subclade of E-M34. E-M34 is found at small frequencies in North Africa and Southern Europe (6.6% in Sicily for example), and has its highest concentration in Ethiopia and the Near East (with highest levels in Oman and Turkey). However, because the diversity is apparently low in Ethiopia, the authors suggest that E-M34 was likely introduced into Ethiopia from the Near East.

Niels Pedersen Skr?dder is a descendant of E1b1b, so obviously at least one of his descendants made his way onto the Danish peninsula of Jylland, where the occurrence of this group is in the 0-1% range! Currently, the occurrence of this group is in the 2-4% range in Eastern Denmark (i.e. the island of Sj?lland), Southern Sweden (i.e. the former Danish provinces of Sk?ne, Halland and Blekinge), Poland, South-Eastern Germany and South-Western Russia.

Possibly my paternal ancestor came to Denmark via Viking trade relations with such Eastern European nations as Poland, Belarus or Ukraine? Or arrived at a later date via trade relations with such Eastern European nations as Germany, Poland, the Austro-Hungarian Empire, or later still via trade with a Western European nation, such as Portugal, Spain, France or Italy?

Or possibly the connection stems back to the Danish Viking invasion of England circa 1000 CE. The invasion of Britain by the Roman military in 43 CE, and the subsequent occupation of Britain for nearly four centuries, brought thousands of soldiers from the Balkan peninsula to Britain as part of auxiliary units and as regular legionnaires. The presence of Y-Haplogroup E3b1a-M78 among the male populations of present-day Wales, England and Scotland, and its nearly complete absence among the modern male population of Ireland, provide a potential genetic indicator of settlement during the 1st through 4th Centuries CE by Roman soldiers from the Balkan peninsula and their male Romano-British descendants.

The possible reasons are intriguing and wide ranging!

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Skr?dder, Niels Pedersen (I20095)
 
3357 From the H?jslev kirkebog:
November 11, 1751: Den 11 Nov. hafde Thomas Poulsen og Inger Jensdaatter i Bodsgaard trolovelse.

December 21, 1751: Den 21 Dec. hafde Thomas Poulsen og Inger Jensdaatter i Bodsgaard bryllup.

November 5, 1752: Den 5 Nov., Thomas Povelsens daatter til daaben baaren af Anders Nielsens hustrue i Lybye kaldet Anna. Test: Peder M?ller, Egert Povelsen, Jens Jepsen, Maren og Johanne Jensdaatter.

December 10, 1752: Dito dato (den 10 Dec.), Thomas Poulsen [hustrue] i Bodsgaard introceret.

July 28, 1754: Den 28 dito (July), Thomas Poulsens barn i Bodsgrd til daaben baaren af Peder M?llers hustrue i Drontm?lle kaldet Susanna. Test: Egert Poulsen, Anders Nielsen, Jens Jepsen, Peder Trul, Peder Kobberup.

September 1, 1754: Den 1 Sept., Thomas Poulsens hustrue i Bodsgrd introduceret.

January 25, 1756: Den 25 Janv., Thomas Poulsens barn i Bodsgrd til daaben baaren af Lacours kone ibid. kaldet Magrete. Test: Peder Poulsen, Eggert Poulsen, Henrich M?llers hustrue i Jordbroem?lle, Jomfrue Hertzberg, Johanne Jensdaatter.

February 29, 1756: Dito (den 29 Febr.), Thomas Poulsens hustrue i Bodsgrd introduceret.

March 28, 1756: Nr. 26, Den 28 dito (Marty), Thomas Poulsens daatter Magrete i Bodsgrd begravet 8 uger.

June 24, 1757: Den 24 Juny, Thomas Poulsens daatter i Bodsgaard til daaben baare af hands syster i Jordbroe M?lle kaldet Magrete. Test: Monsr. Lacour, Eggert Poulsen, Peder Kobberup, Karen Lauritzdaatter, Anna Hansdaatter Abel.

July 24, 1757: Dito (den 24 July), Thomas Poulsens hustrue i Bodsgaard introduceret.

January 21, 1759: Den 21 Janv., Thomas Poulsens daatter i Bodsgaard til daaben kaldet Johanne baaren af Pr?stens hustrue. Test: Anders Resen, Christian Povelsen, Henric M?ller og hustrue, Eggert Smed og hustrue.

February 25, 1759: Den 25 Febr., Thomas Povelsens hustrue i Bodsgaard introduceret.

August 23, 1761: Den 23 Aug., Thomas Ladefogets barn i Bodsgaard til daaben kaldet Mette baaren af Frue Lerke paa ?rslev Closter. Test: Hr. Cancellie Raad Lerke Monsr. Dressing, Hr. Kierluf og ki?reste fra Lovens Pr?stegrd, Johanne Jensdaatter Bodsgaard.

September 29, 1761: Den 29 Sept., Thomas Ladefogets hustrue i Bodsgaard introduceret.

From the Daugbjerg-M?nsted-Smollerup kirkebog:
November 5, 1769: 24 S?ndag efter Trinit., Jens Thomasen, Tomas Bodsgrds i Seibech. Fadere: Monsr. J?rgen Holm i Jorbroe M?lle, Envolt S?egrd, Christen Nyegrd, Anne Marie i S?egrd og Mads Nyegrds hustru barnets moster bar barnet.

April 20, 1772: 2 Paaske Dag, den 20 April, Mette Marie Thomasdtr., Thomas Bodsgaards i Seibeck. Fadere: Laurs Nielsen i Seibeck, Christen Knudsgrds enke i ?oegrd, Anne Marie ??? og ??? Madsdatter af Nyegrd, J?rgen Holms hustru af Jorbroe M?lle bar barnet.

From the 1787 census of Frederiks parish:
Gammel Friderichsheede under Silkeborg Amt, 4det Familie: Thomas Langemark, Huusfader, 72, 1ste Egteskab, Colonist-Bonde og Gaard-Beboer; Inger H?islev, Huusmoder, 56, 1ste Egteskab; Ide Langmark, Barn af 1ste Egteskab, 28, Ugivt; Mette Langemark, Barn af 1ste Egteskab, 26, Ugivt, V?ver Pige.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Langemark, Thomas Poulsen (I85370)
 
3358 From the H?jslev-Dommerby-Lund? kirkebog:
May 17, 1712: Fer. 3 Pentecost hl. 17 May hafde Povel Clausen af gaarden et barn i Kirche, kaldet Christen Claus, og baaren af Hl. Peders kierriste udi Borbierg. Faddere: Hl. Thomas i Hanberg, Hr. Peder i Borberg, Monsr. Augustinus Christensen og Hr. Henrichs kieriste af H?yslef.

April 2, 1713: Sammedag (Den 2 April) Povel Clausen et barn til daaben baaren af hans kone-s?ster, Cathrine Christensdatter, blev kaldet Maren. Faddere: Hl. Thomas i Hanberg, Jens Nielsen, Peder Povelsen, Eric Pedersen, Inger Nielsdatter, og Mette Beck.

May 26, 1715: Den 26 May som var Dom. 5 post Pasch. Povel Clausens barn til daaben baaren af hans kone-s?ster Anne Cathrine, og kaldet Thomas. Testes: Gravers Pedersen, Povel Jensen, Peder Povelsen, Karen Nielsdatter og Mette Bech.

July 3, 1718: Dom. 3 Trinit. Povel Clausens barn til daaben baaren af Karen Nielsdatter, kaldet Eggert. Test: Peder Povelsen, Jens Dam, Jens Nielsen, Birte Pedersdatter, Maren Vesk-pige.

October 7, 1718: Sammedag (Den 7 October) begrafvet Povel Clausens mindste barn.

August 6, 1719: Dom. 9 Trinit. Povel Clausens barn christned og kaldet Melchior, baaren af Karen Madsdatter. Faddere: Jens Dam, Jens Svenske, Johanne Pedersdatter, Anne Svenske, Anne Vesk-pige.

September 21, 1721: Den 21 Sept. Povel Clauesens barn til daben baaren af Karen Nielsdaatter i Lund?gaard, kaldet Peder. Testes: Gravers Pedersen, Jens Svenske, Jens Jacobsen fra ?rum, Maren Kudsk og s?ster, Anne Birck.

July 2, 1723: Den 2 July Povel Clausens barn til daaben baaren af Mad'lle Birte Sophie Helt af Hanberg, og blef kaldet Mette. Faddere: Jens Svenske, Niels Bodsg[aa]rd, Povel Pedersen, Else Veskpige, Johanne Bodsg[aa]rd, Maren Kudsk.

From the ?rslevkloster kirkebog:
January 13, 1726: 1ste S?ndag efter H. 3 Kong. dag til daaben Poul Claus?ns barn i Lund, kaldet Eggert. Fadderne: Bodil Nielsdatter, Mette Mogensdatter, Niels Peders?n, Hans Eli?s?n, Jens Mortens?n.

September 25, 1740: D. 15 p. Trin., Poul Clausen Langemark, Skolemester i Lund, 61 aar.

July 15, 1744: Copulerede, den 15 Jul., Henric Henricsen Schultz fra Jordbroe M?lle med Mette Poulsdtr af Lund.

April 1, 1753: D. L?tare, Magrete Christensdtr. afgl. Poul Clausens, Skoleholders i Lund, 70 aar, 7 m. gl.

Burial of son Peder, from the ?rum kirkebog:
April 1, 1758: Den 1 April blev Peder Poulss?n M?ller af Drontm?lle jordet 36 aar og 6 maaneder gl.

From "Viborg Amts Degne- og Skolehistorie" by Ejnar Poulsen, page 222:
Hald Skole (Fjends Herred, Viborg Amt), Poul Clausen Langemarck, ca. 1725-40, f. 1679, skolemester her og boede i Lund by, d. 1740.

From "Gaarde og Sl?gter i Salling og Harsyssel" by Gravesen:
Av Udarveskiftet som ligger til grunn for Langemarks slektshistorie, fremg?r at det har v?rt en bror ved navn Povl Clausen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Langemark, Poul Clausen (I85356)
 
3359 From the H?rsholm kirkebog:
December 19, 1790: Dom. 4 Advent. Husar Miencke og Konen en s?n Johan Friderich Bastian. Fadderne: Anne Kocks, Christine Lindzweig, Husar Friderich Nielsen og Bastian Fansen.

From the St. Nikolaj kirkebog, K?ge:
1794: S?ndag den 18de Maji, Johan Jaco Meineche Bosniak ved Hr. Major Derskous Escadron, og hustrue Dorthea Christiane Sophie Grathob, deres dater Marie Caroline, f?dt Torsdag den 15de Maji 1794, d?bt ovenmeldte Dato og ved Daaben kaldet Marie Caroline. Hans Jensens Faunsmedens hustrue bar hende. Karen Christensdatter stod hos og holdt huna. Mandsfaderne vare: Philip Krouse, Anders Lindgreen, Friderich Seherss, alle 3 Bosniaker.

1797: Torsdagen den 2 November, Johan Jacob Meineche Bosniach ved Hr. Mayor Desckous Escadron, og Hustrue Christiane Sophie Dorthea Gratopp, deres datter Mette Cathrine, f?dt L?verdag den 14 October 1797 - D?bt ovenmelte dato. Qvartermester Schr?ders hustrue bar hende, Mette Jacobsdatter sot hos og holt huen. Mands fadderne vare Morten Lagesdorph, Friderich Schultz, Corporaler, Trompeter Johan Licht. D?de et aar, 14 dage gl.

October 30, 1798: Tirsdag den 30te October, Mette Cathrine, 1 aar, 14 dage gl., var Johan Meineche Bosniachs datter. Hr. K?hler.

From the 1801 census of K?ge township:
M?llergade, Nordre side, No. 218, 228: Johan Meynicke, Indqvartered, 53, Begge i 1ste ?gteskab, Bosniack og T?mmermand; Christiane, Hans Kone, 42, Begge i 1ste ?gteskab; Johan Friderich, Begges B?rn11; Maria Meiniche, Begges B?rn, 7.

From the St. Nikolaj kirkebog, K?ge:
1806: Den 5 Juli begravet Bosniak Meinickes hustrue Dorothea Grattoppen, 51re aar gl.

1807: Den 23de April 1807 m?ldt sig Enkemand Johan Jacob Meinicke, Porsiav?rende Bosniak, som var bligetning med Pigen Ane Cathrine Jensen her af Byen em it indtr?dt i egteskab med hinanden og skeer freste tillysning 4de S?ndag efter Paasken Enkemanden lovede inden vielsen at skeke Leyen for skaftens slutning after sin afd?de hustrue - At ellers intet er . . . som Forlovere: For ham: ???, For hende: Jens S?rensen. Vielsen forrettet den 21de Juni.

1807: Den 21de Juni, Enkemand Johan Jacob Meiniche og Pige Ane Cathrine Jensen efter foregaaende tillysning.

1816: No. 5; Aar og datum: den 17de Januari; Barnets fulde navn: Daniel; Daabens datum enten i Kirken eller hiemme: hiemmed?bt den 25te Januari og daben bereflek den 24re Februari; For?ldrenes navn, stand, haandtering og boep?l: Vagter Johan Jacob Mieniche og Hustrue Ane Cathrine Jensdatter i Ki?ge; Faddernes navn, stand og opholdsted: V?ver Hans Hansen hustrue og Jmfr. Marie J?rgensen st. h. Test: Muurmester Mahlen, Muurmester Johan Dehmel og Ole Nielsen en s?n af Br?ndeviinsbr?nder Jens Nielsen, alle i Ki?ge.

1816: No. 2; D?dsdagen: 17de Februari; Begravelsesdagen: den 20re Februari; Den d?des for- og tilnavne: Johan Jacob Meiniche; Stand, haandtering og opholdsted: Vagter i Ki?ge; Alder: 75 aar; Anm?rkninger: paa Fattiges Kirkegaard.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Meiniche, Johan Jacob (I71649)
 
3360 From the H?rslev kirkebog:
August 19, 1688: Dom. 10 post Trinit. blef Hans Andersens barn i Vierne d?bt med nafn Anders. Proustens kieriste holdt det til daaben. Faddere: Her Claus Kadelsmeid i Odense, Hans Nielsen og hans s?n Niels Hansen i Nymark, Rasmus Andersen i Lychegaard, Rasmus Hansens hustru i Nymark.

February 1, 1691: Dom. 4 post Epiphanias blef Hans Andersens barn i Vigerne d?bt med nafn Hans. Mag. J?rgen Carstensens kieriste holdt det til daaben. Fadderne: Niels Larsen i Eilskou, Peder Hansen i Skovsgaarde, J?rgen Rasmussen ibid., Christen Jensen ibid., Kirsten Degnekone, Erich Andersens daatter i Vigerne.

December 26, 1693: 2den Juledag blif Hans Andersens barn i Vigerne d?bt med nafn Karen. Mons. Buskes kieriste holdt det til daaben. Fadderne: Hans Nielsen og Niels Hansen i Nymark, Rasmus Andersen i Lychegaard, Erich Rasmussen i R?nnem?se, Christen Albredzen i Hersb?l.

February 25, 1695: Den 25 February blef Hans Andersens hustru af Vigerne begrafvet, hendes alder 28 aar.

January 11, 1700: Den 11 January Hans Andersen i Vigerne begraved, sin alders 42 aar.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Maren (I26135)
 
3361 From the H?rslev kirkebog:
August 8, 1779: Den 8 Aug. d?bt J?rgen Andersens s?n i Prisach, Anders, baaret af Niels Buchs kone p. Brandholt. Faddere: Hans Andersen i Diget.

June 27, 1784: Den 3 S?ndag efter Trinit. d?bt J?rgen Prisachs s?n noe Lars, baaret af (left blank). Faddere vare af Skovlouven.

July 13, 1784: Den 13 Julii begravet J?rgen Prisacs mindst barn, ej ringet, det var 4 uger gl.

From the 1787 census of H?rslev parish:
Enkelte og adspredte Skou-St?der i Sognet, Prisach, 6 Familie: J?rgen Andersen, huusbond, 36, 1 gift, Selvejer Bonde og Gaardmand; Catrine Lausdatter, hans kone, 36, 1 gift; Anders J?rgensen, deres s?n, 8, ugift; Dorthe Rasmusdatter, 13, ugift, Tienestepige.

From the H?rslev kirkebog:
April 7, 1798: Den 7 Apr. begravet Selv Ejer J?rgen Andersen i Prisach, 49 aar gammel.

From the 1801 census of H?rslev parish:
Enkelte Skovst?der, (Prisak?), 32 Familie: Catrine Marie Larsdatter, 51, Enke efter 1 ?gteskab, Huusmoder, Bonde og Gaardenke; Anders J?rgensen, 21, Ugift, Hendes s?n; Johanne Marie Hansdatter, 18, ugift, Tienestepige.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, J?rgen (I05667)
 
3362 From the H?rslev kirkebog:
December 23, 1716: Den 23 December blef Hendrich Rasmusen paa Viede Leed og Anna Andersdaatter i Nelle Rod trolovet.

January 31, 1717: Dom. Sexages. blef Hendrich Rasmusen paa Viede Leed og Anna Andersdaatter i Nelle Rod copulerede.

From the Veflinge kirkebog:
1730: Onsdag den 9 (Augusty) blev Hendrik Rasmussen paa V?deleer begravet ved alder 59 aar.

1733: Fredagen den 29 blev Jep J?rgensen og Anna Andersdatter paa V?deleer trolovet.

July 12, 1733: Siette S?ndag efter Trinitat. blev Jeppe J?rgensen og Anna Andersdatter paa V?deleer copuleret.

September 19, 1734: S?ndagen den 19 September vaar Jep J?rgensens barn paa V?deleer d?bt, nafnlig Anna Catharina. Fadere: J?rgen Madzen, Jep Hansen, Peder Jensen, Niels Rasmussen, Peder Jacobsen.

December 26, 1736: 2den Juuledag blev Jep J?rgensens barn p. V?deleer d?bt, nafnlig Karen. Fadere: J?rgen Matzen, Niels Nielsen, Hans Nielsen, Peder Jensen, Hans J?rgensen.

March 12, 1741: Midfaste S?ndag blef Jep J?rgensens barn af V?deleer d?bt, nafnlig Liisebet. Fadere: 2de br?dre af Bi?rnsboe, Niels J?rgensen, J?rgen Madsen, Hans Nielsen.

June 28, 1748: Fredagen den 28 (Juny) blev Anna V?deleers begravet, 52.

From the H?rslev kirkebog:
May 10, 1773: Jeppe J?rgensen M?ller og Anna sal. Anders Neller?ds copulerede.

From the 1787 census of Vissenbjerg parish:
Assenb?lle Bye, 18 Familie: Jep J?rgensen, 77, gift 3 gang, mand, Huusmand; Anne Hansdatter, 76, gift 2 gang, hans kone.

From the Vissenbjerg kirkebog:
December 8, 1788: Begravet Jeppe J?rgensen i Assenb?lle, 78 aar gammel.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersdatter, Anne (I20671)
 
3363 From the H?rslev kirkebog:
January 25, 1703: Den 25 Jan. blif Peder Hansen af Nymark og Kirsten Rasmusdatter i Lychegaard trolovede.

June 6, 1703: Den 6 Juny blif Peder Hansen af Nymark og Kirsten Rasmusdatter af Lychegaard copulerede.

October 19, 1704: Dom. 22 post Trinit. blif Peder Hansens barn i Nymark d?bt med nafn Hans. Pr?stens kiereste holdt det til daaben. Fadderne: Rasmus Andersen i Lychegaard, Niels Nelle R?d, Niels Hansen i Skousgaarde, Kirsten Degne kone, Niels Jensens daatter i Nymark.

February 21, 1706: Dom. Invoc. blif Peder Hansens hiemmed?bte barn af Nymark f?rdt til Kirchen og l?st over det ved daaben. Fur Ritmester paa Aagaarde holt det. Fadderne: Rasmus Hansen i Nymark, Rasmus Christensen i Hindegaard, Karen Nielsis i Nelle Rod, Kirsten Erichsdatter i Pades?e, Ellen Michelsdatter i Skousgaarde. Barnet nafn Rasmus.

January 1, 1708: Nydt Aars Dag blif Peder Hansens barn af Nymark d?bt med nafn Anders. Karen Rasmusis i Lychegaard holt det til daaben. Fadderne: Niels Nelle Rod, Niels Hansen i Skousgaarde, Anders Rasmussen i Lychegaard, Niels Boesen i Ejelskou, Kirsten Degns.

May 12, 1709: Den 6de S?ndag efter Paaske blif Peders Hansens hiemmed?bte barn med nafn Anna i Nymark. Mademoiselle Susanna Magdalene Kieldsdaatter i Pr?stegaard holdt det. Fadderne: Rasmus Andersen i Lychegaard, Niels Jensen i Gamby, Rasmus Hansen i Nymark, Rasmus Skomager i Ejelskou, Rasmus Hansen i Nelle Rod, Boel Christens i Skousgaarde, Maren Jensis ibid., Kathrine Nielsdaatter i Ejelskou.

August 16, 1711: Dom. 11 post Trinit. blif Peder Hansens barn i Nymark d?bt med nafn Bodell. Mette Nielsis i Skousgaarde holt det. Fadderne: Niels Hansen i Nelle Rod, Rasmus Hansen og s?n Hans i Nymark, Anders Rasmussen og hustru i Ester B?ll, Kirsten Degns, Anders Pedersen i Skousgaarde.

November 5, 1713: Dom. 21 post Trinit. blif Peder Hansens hiemmed?bte barn nafnlig Anders fra Nymark f?rt til Kirchen og l?st over det ved daaben. Karen Rasmusis i Lychegaard holt det. Fadderne: Anders Rasmussen i Esterb?l, Jep Rasmussen i Ejelskou, Christen Pedersen, en af Rasmus Hansens d?ttre i Nymark, Rasmus Andersens hustru i Gamby.

April 23, 1717: Den 23 April blif Peder Hansens barn i Nymark d?bt med nafn Anna. Karen Nielsis i Nelle Rod holt det til daaben. Fadderne: Neils Larsen, Jep Rasmussen i Ejelskou, Rasmus Andersen i Lychegaard, Niels Hansen i Skousgaarde, Niels Nelle Rod.

December 7, 1721: Dom. 2 Adventy blif Peder Hansens hiemmed?bte barn nafnlig Anna Maria fra Nymark f?rt til Kirchen og l?st over det ved daaben. Margrete Jeppis i Ejelskou holdt det. Fadderne: Rasmus Lychegaard, Niels Hansen og Jens Clausen i Skousgaarde, Rasmus Rasmussen i Nymark, Maren Hansis i Fasb?l.

May 3, 1724: Den 3 die May blif Peder Hansen i Nymark begravet i hans alders 52 aar, 3 maaneder, 5 dage.

Extracted from the probate for Peder Hansen, Fyn Ryttergodset probate book, July 3, 1724, page 685:
Anno 1724 dend 3 July. . . holdt lovlig registering, og vurdering og skifte, efter afgangene Rytterbonde Peder Hansen i Nyemark. Imellem hans efterlate enke Kirsten Rasmusdatter paa dend eene, og deris til sammen kuhlede b?rn naunlig: Hans Pedersen, 19 aar; Rasmus Pedersen, 18 aar; og Anders Pedersen, 9 aar; Bodele Pedersdatter, 12 aar; Anne Pedersdatter, 7 aar; og Anne Marie Pedersdatter, 2-1/2 aar. Alle paa dend anden side. Paa hvis regne ogsaa var tilst?de som laug v?rge for enken hendes fadeter Rasmus Andersen af Lyckegaard, og paa b?rnenis v?rger, som formyndere og forsvar herved skiftet, deris 3de faderbr?dre Rasmus Hansen i Nyemark, Niels Hansen i Skovsgaarde Rytterbonder, J?rgen Hansen udi Vigerslev Aagaarde paa Lauges?e gaards gods. Saa vel som dend sl. mands s?stersmand Niels Hansen i Nellerod. . . Dend 3de u-myndige s?n antager sig farbroderen Niels Hansen udi Skovsgaarde at v?rge for. Den tvende eldste d?ttre v?rger faderbroderen Rasmus Hansen i Nyekmark for. Og for dend yngste datter v?rger sl. Peder Hansens s?stersmand Niels Hansen i Nellerod.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Peder (I23026)
 
3364 From the H?rslev kirkebog:
July 20, 1725: Fredagen den 20 Julii blef Jep Andersen af Nelleroed og Giertrud Nielsdatter af Holse trolofvede, deris forlovere vare S?ren Knudsen af Holse og Hendrich Rasmusen paa V?delen, som lovede for dem at intet var i vejen som deris ?gteskab kunde hindre.

October 21, 1725: Dend 21 S?ndag efter Trin. blef Jep Anders?n af Nelleroed og Giertrud Nielsdatter af Holse copulerede.

June 22, 1727: 2de S?ndag efter Trin. Jeppe Andersens s?n af Holse.

August 8, 1728: 11 S?ndag efter Trin. Jeppe Andersens Maren i Holse.

March 8, 1730: Jep Andersens Karen i Holse.

September 20, 1730: Onsdagen den 20 Sept. blev Jep Andersens barn af Hols?e begrafvet.

May 3, 1731: Hiemmed?bt Jep Andersens Anders i Holse.

January 20, 1732: Dend tredie S?ndag efter Hellig 3 Kongers dag blef Jep Andersens barn af Holse begrafvet.

April 27, 1732: 2de S?ndag efter Paaske Jep Andersens Ane Marie i Holse.

March 29, 1733: Palme S?ndag blef Jep Andersens barn af Holse begrafvet.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Jeppe (I20670)
 
3365 From the H?rslev kirkebog:
June 24, 1760: L?verdagen den 24 Juni blef Jeppe Rasmussen af Ejlschou begravet udi sit alders 69, pr?diket over ham og ringet med kl.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasmussen, Jeppe (I23221)
 
3366 From the H?rslev kirkebog:
June 7, 1696: Dom. Trinit. blef Peder Hansen i Skousgaarde begrafvit i hans alders 50 aar.

From the Fyn Ryttergodset F?steprotokoller, 1693-1711:
August 16, 1696: . . . Niels Hansen en er melte Hr. Obriste Ahlefelts Regiment til Rytterhold uldagde gaard i Schousgaarde udj Haarslef Sogn, Peder Hansen seeniste paa boede og fra d?de. . . Niels Hansen, som ?gte sahl. Peder Hansens enke. . . .

From the H?rslev kirkebog:
October 25, 1696: For Alle Helgens Dag som indhold den 21 S?ndag post Trinit. blef Niels Hansen og Mette Peder Hansens i Skousgaarde trolofvede. Den 2 Decembris copulerede.

August 18, 1725: L?verdagen den 18de Augusti blef Niels Hansen af Skousgaarde begrafvet i hans alders 62 aar ringere en maaned.

Extracted from the probate for Niels Hansen, Fyn Ryttergodset probate-book, October 22, 1725, page 870:
Anno 1725 dend 22 October efter afd?de Rytterbonde Niels Hansen i Skovsgaarde i Haarslev Sogn, skifte og deeling forretaget og forretted imellem dend sal. mands efterladte hustrue Mette Andersdaatter paa dend eene, og som de ingen f?lleds b?rn sammenhaste saa er n?rmeste arvinger den sal. mands s?skende nemlig: Rasmus Hansen boende i Nyemark; J?rgen Hansen boende i Vigerslef Aagaarde; Peder Hansen som boende i Nyemark og ved d?den er afgangne, hans efterladte b?rn; Karen Hansdaatter en s?ster boende i Nellerod; ved en s?ster namlig Maren Hansdaatter forhen boende i Vierne, og d?d, hende s?n Anders Hansen boende i Norskov i Guldberg Sogn. Samtlig paa dend anden side. Paa enkens veigne som lauv?rge till st?de hendes broder Albert Andersen af Lab?lle, og bemelte arvinger baade myndige, og paa de u-myndiges veigne samtlig tillst?de.

From the H?rslev kirkebog:
April 17, 1726: Onsdagen den 17 April blev Niels Rasmus?n fra Heeboerne og Mette Andersdatter sl. Niels Hansens af Skousgaarde trolovede. Anders Erichsen af R?nnemose og Niels Madsen af Heeboerne lovede for dem begge at der inttet var i vejne som kunde hendre deris ?gteskab.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Niels (I20676)
 
3367 From the H?rslev kirkebog:
June 9, 1689: Dom. 2 post Trinit. blif Rasmus Hansens tvilling b?rn nafnlig Hans og Karen f?rdt til Kirchen og l?st over dem ved daaben. Tvende af Hiere Jespersens d?ttre i Odense holt dem. Fadderne: Regiment Skriveren S?fren Smerup, Kirsten Degne kone, Niels Hansen i Nymark, Hans Andersen i Vierne.

March 6, 1692: Dom. L?tare blif Rasmus Hansens barn i Nymark christnet med nafn Rasmus. Degne konen holdt det til daaben. Fadderne: Peder Hansen i Skovsgaarde, Niels Hansen i Nymark, Karen J?rgens i Skovsgaarde.

August 19, 1694: Dom. XI Trinit. blif Rasmus Hansen af Nymark hans datter d?bt Maren. Tyre Daniel Buskes af Lygesborg bar det. M?lleren af Aagaarde Christen Vognsen, J?rgen Hans af Nymark oc Hans Andersens hustru af Vigerne vare faddere.

September 11, 1698: Dom. 12 post Trinit. blif Rasmus Hansens barn i Nymark d?bt med nafn Jens. Karen Nielsis i Nelle Rod holdt det til daaben. Fadderne: Niels Jensen, Niels Hansen i Skovsgaarde, Niels Hansen i Nelle Rod, Bodel ????s i Skovsgaarde.

February 14, 1737: Torsdagen den 14 Februarj blef Rasmus Hansen og hans hustru Anna Jensdaatter fra Nymark begge begravede med lig pr?diken, deris alders: manden var 76 aar og konen 80 aar gammel.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, Rasmus (I20675)
 
3368 From the H?rslev kirkebog:
May 22, 1767: Fredagen den 22 Maj blev Lorentz Clausen af Diget begravet i sit alders 44, pr?diket og ringet med kl.

November 11, 1767: Onsdagen den 11 November blev Hans Andersen af Nellerod og Marie Larsdatter, Lorentzis enke af Diget copulerede, hiemme i huset i folge Kongl. Benaadning dato Christiansborg den 24 Oct. 1767. Forloverne var Anders Nellerod og Lars Bi?rnsboh.

December 11, 1768: 3die S?ndag i Advent. den 11 December blev Hans Andersen i Diget d?bt og kaldet Lorentz. Madm. Buck paa Brandholt bar ham. Faderne vare Monsr. Buck paa Brandholt, J?rgen Neller?d, J?rgen Diget, Rasmus Muusbiergs kone, Hans Strodsborgs datter.

March 17, 1771: Marie Bebudelses Dag den 17 Martz blev Hans Andersens datter af Diget d?bt og kaldet Anna Margrethe. S?ren Schaderoeds kone bar hende, Jeppe Bi?rnsboe, J?rgen Nellerod, J?rgen Strodsborg, Niels Ki?sen, Jens Larsens kone af Nessencassel var faddere.

April 18, 1773: Samme dag (3 S?ndag efter Paaske) blev Hans Andersen af Diget hans datter d?bt og kaldet Karen. Niels Andersens kone i Neder M?ller bar hend. J?rgen Madsen i Diget, Jeppe Bi?rnsboh, J?rgen Nellerod, Lars ???s datter, Hans Strodsborgs datter som faddere.

February 18, 1781: S?ndag Sexagesima d?bt Hans Andersens s?n i Diget no: Anders, barnet af hans stifdatter. Fadderne vare Per Andersen i Nellerod, Jeppe i Bi?rnsboe, J?rgen Madsen i Diget, J?rgen Krosborg.

From the 1787 census of H?rslev parish:
Enkelte og adspredte Skou-St?der i Sognet, F?rste Digetgaard: Hans Andersen, huusbond, 42, 1 gift, Selvejer Bonde Gaardmand; Marie Lausdatter, hans kone, 48, 2 gift; Rasmus Lorentzen, s?n af hendes 1 ?gteskab, 21, ugift; Lorentz Hansen, barn af sidste ?gteskab, 18, ugift; Magrethe Hansdatter, barn af sidste ?gteskab, 15, ugift; Karen Hansdatter, barn af sidste ?gteskab, 14, ugift; Anders Hansen, barn af sidste ?gteskab, 7, ugift.

From the 1801 census of H?rslev parish:
Enkelte Skovst?der, Diget, 30 Familie: Hans Andersen, 56, Gift, Huusbonde, Bonde og ?? Gaardmand L?gdsmand; Marie Larsdatter, 62, 2 Gift, hans kone; Lauritz Hansen, 33, Ugift, deres f?lles barn; Anders Hansen, 20, Ugift, deres f?lles barn; Karen Hansdatter, 28, Ugift, deres f?lles barn; Jens Nielsen, 14, Ugift, deres datters?n; Maren ???datter, 25, Ugift, Tienestepige; J?rgen ???sen, 75, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardmand; Maren Masdatter, 70, Gift, hans kone; Niels Nielsen, 26, Ugift, Tienestefolk; Rasmus Nielsen, 35, Ugift, Tienestefolk; Rasmus ??sen, 17, Ugift, Tienestefolk; Giertrud Pedersdatter, 35, Ugift, Tienestefolk; Ane Marie J?rgensdatter, 16, Ugift, Tienestefolk.

From the H?rslev kirkebog:
December 11, 1805: Den 11 Dec. begravet Lagdsmds Hans Andersens kone i Diget, Marie Larsdatter, 67 aar gl.

April 25, 1807: Den 25 Apr. copulerede ungkarl Anders Hansen af Diget og pigen Karen J?rgensdatter af Store Pads?e. Forlovere vare Hans Andersen af Diget og Jeppe Larsen i Bi?rnsboe.

1818: Nr. 68, D?dsdagen: den 28 Aug.; Begravelsesdagen: den 2 Sept.; Hans Andersen; aftagte Gaardmand og enkemand, boende i Diget; Alder: 73.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Hans (I04357)
 
3369 From the H?rslev kirkebog;
June 11, 1755: Onsdagen den 11 Junii blev Jesper Andersen og Kirsten Ibsdatter af Eilschou trolovede, forloverne paa begge siide vare J?rgen Hansen i Lambechgaard og Rasmus Clausen of Kauslund.

July 14, 1755: Mandagen den 14 Juli blef Jesper Andersen og Kirsten Ibsdatter af Eilschou copuleret.

1756: 1 S?ndag p. Pascha blev Jesper Andersens barn i Eilschou d?bt med nafn Anders. Jep Rasmussens hustru ibid. bar det. Fadderne vare Rasmus Rasmussen, Gi?r Jespersen, Michel Larsen, og Hans J?rgens hustru, alle i Eilschou.

July 18, 1781: Den 18 Julii begravet Jesper Andersen i Eilschou gl. 47 aar, der blev ringet og pr?diket over ham.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Andersen, Jesper (I15418)
 
3370 From the Hammershus Birk probate index:
Book 2, page 253, February 18, 1766.
Mads Pedersen, Sandvig. For nogle ?r siden bortblevet p? s?en.
Enke: Lisbeth Pedersdatter.
Arvinger: 2 s?nner og 3 d?ttre.
A: Peder, 7 aar.
B: Mads, 7 uger.
V?rge: 1/2 faderbroder Hans Wig, Sandvig.
C: Ane Marie, 13 aar.
D: Kierstina, 10 aar.
V?rge: Morbror, Peder Pedersen, R?nne.
E: Lisbeth, 3 aar. V?rge: J?rgen Pedersen, R?nne.

Mads Pedersen and his brother Peder Pedersen were presumed deceased; they had gone to sea, and not been heard from for a over a year.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersen, Mads (I10715)
 
3371 From the Hammershus Birk probate of son Peder Hansen, February 1, 1729, page 138:
Peder Hansen, Sandvig.
Enke: Gundel Johansdatter, laugv?rge hendes bror Bertel Johansen.
Arvinger: 1 bror og 2 s?stre.
A: Niels Hansen, d?d, 4 s?nner og 2 d?ttre:
1: Jens Nielsen, v?rge: Capitain Jens Nielsen.
2: Hans Nielsen. V?rge: J?rgen Hansen.
3: Lars Nielsen. V?rge: Hans Knudsen.
4: Niels Nielsen. V?rge: Morten Poulsen.
5: Kirstine Nielsdatter. V?rge: Morten Poulsen.
6: Anniche Nielsdatter. V?rge: Hans Christiansen [Wiinberg].
B: Karen Hansdatter, gift med Hans Larsen Sterch, Sandvig.
C: Kirstine Hansdatter, gift med Michel Larsen Kempe, Olsker.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
???sen, Hans (I11277)
 
3372 From the Hammershus Birketingbog 1688-1701:
August 5, 1695, page 97b: F?rste egentlige retm?de om mordet paa Henrich Nielsen og hvor de 8 sandem?nd - paa n?r to - var til stede ved retten. Niels Hansen i Allinge blev afh?rt. Det var i hans hus Henrich Nielsen var inden han gik mod Sandvig om natten mellem den 9 og 10 Juli, men han havde ikke selv v?ret hjemme. Han kendte ikke noget til uvenskaber mellem Henrich Nielsen og andre. Michel S?rensen fra Sandvig blev afh?rt om hvordan han om morgenen den 10 Juli, da han kom ridende fra Sandvig mod Allinge, og ved Strandl?kken fandt Henrich Nielsens blodige k?p og blodspor. Omkring middagstid h?rte han at Henrich Nielsen var savnet og gik op til Diderich Smed, hvor han tilkaldte byskriveren Peder Ovesen. Laurids Jensen, Peder Ovesen og Michel S?rensen tog ud til gerningsstedet og fandt blodspor der f?rte ned mod stranden. Den fundne k?p (spanskr?r) blev fremvist ved retten. Saa blev kaptajn J?rgen Pedersen fra Brogaard (Olsker) afh?rt. Han havde v?ret sammen med Henrich Nielsen i Niels Hansens hus i Allinge til kl. ca. 10. I huset var foruden ham og Henrich Nielsen: J?rgen Pedersen, Hans Jensen, Peder Pedersen fra Allinge, Ole Jensen fra Simrishamn, Johans J?rgensen fra Allinge, Lars Nielsen fra Allinge, Hans Svendsen fra Tornegaard i Rutsker, og Tor Pedersen. Der var efter J?rgen Pedersen ingen sk?nderier og Henrich Nielsen var gaaet fredeligt hjemad.

August 2, 1695, page 107a: Hans Jensen fortalte at dagen f?r drabet var hans bror Ole Jensen kommet fra Simrishamn med en m?llesten. Henrich Nielsen kom og var med - sammen n?d de et krus ?l eller to inden Henrich Nielsen b?d dem op i Kirken for at se en ny tavle, der var sat op til minde om hans far Niels J?rgensen. Kirkev?rgen Johan J?rgensen gik med. Senere gik de ned til Niels Hansen hus. Hans Jensen gik hjem efter et par timer.

July 11, 1698, page 205a: Hartvig Andersen i Allinge bevidnede, at han sidste sommer havde h?rt fra Hans Jensen og hvad der skete den aften i Allinge, da Henrich Nielsen blev dr?bt. Henrich Nielsen var kommet ind i huset og fremvist kvittering paa, at han nu ikke skyldte sine s?skende noget. Han havde v?ret i Hasle og betalt sin g?ld til Laurits Gummel?s - baade paa hans fader og hans moders side. Hans Jensen bevidnede sin historie og fortalte tillige, at hans bror Oluf Jensen i Simrishamn havde sagt til Henrich Nielsen, at han skulle tage vare pss papirerne hvorefter han havde stukket dem ned i sin taske. Hans Jensens hustru Gundel bekr?ftede historien og Hans Jensens bror i Simrishamn havde skrevet en erkl?ring der bekr?ftede historien og sat sit segl og sit navn med tre bogstaver O.J.S. under.

From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
February 12, 1709, page 189b: Hans Jensen af Allinge fortalte at han havde tjent general L?yenhielm, som dengang residerede paa Hammershus. Han tjente paa slottet i 2 aar for 26 aar siden (1683). Han havde aldrig h?rt, at det var forbudt at rive lyng. Holtsf?rsten n?vnte, at Hans Jensen er J?rgen Hansens hustrus fader, og han ville aldrig vidne andet for sin svigers?n. Mogens Clausen mente, at Hans Jensens vidnesbyrd burde st? ved magt, da han var en af de ?ldste og bekendt med udmarkens brug.

February 12, 1709, page 189b: Hans Jensen of Allinge told that he had served General L?yenhielm who then resided at Hammershus. He served in the castle for 2 years some 26 years ago (1683). He had never heard that it was forbidden to cut the heather. The forester said that Hans Jensen, J?rgen Hansen's wife's father and he would never witness second for his son-in-law. Mogens Clausen said that Hans Jensen's testimony should stand, since he was one of the oldest and most familiar with the out-field use.

Extracted from the Hammershus Birk probate for Gundel Michelsdatter, July 31 & August 26, 1715, page 47b:
Ao. 1715 den 31 July er efter forre gaaende loulig tillysning er begynd at holdes registering oc vordering sambt skifte og deeling efter hans Jensens sl. hustru Gundel Michelsdatter som bode oc d?de i Allinge paa H. Holm oc det imellem hendes efterlefvende med Hans Jensen paa den ene side oc paa den anden side hende efter latte b?rn som ere 4re s?nner og 5 d?ttre. Den f?rste oc elste s?n ved nafn Michel Hansen den under ungefer 30 aar gammel, som er gift oc hafre til egte Giertrud Knudsdatter oc er i Allinge beboer, som self sit godz i modtager. Den anden s?n Jens Hansen som er 28 aar gammell, som intet er gift som her i dise tider er paa fremmede aars rent, for ham verger faderen Hans Jensen for hans arvepart at ??? fik gods holder indtil at hand self hiem kommer oc det ??? sin tid det ved ??? lader af foedre. Den 3die s?n naunlig Hans Hansen som er 22 aar gammel, oc hiemme hos sin fader, for ham som tilsyns verge er faderen Hans Jensen. Den 4de s?n J?rgen Hansen hiemme hos sin fader, for ham verger faderen Hans Jensen, ??? s?n er 13 aar gammel. Den elste datter Anna Hansdatter 36 aar gammel, som hafre til egte Andreas Bendizen boende i ?sterlarsker Sogn. Den anden datter Agnes Hansdatter 34 aar gammel, har til egte J?rgen Hansen i Sanduing. Den 3die datter Marne Hansdatter hafre til egte Hans Bendixen af Hasle, 34 (sic, s.b. 32) aar gammel. Den 4de datter Lisbet Hansdatter 27 aar gammel, for hende verger faderen Hans Jensen. Den 5re datter Kierstene Hansdatter 24 aar gammel, for hende verger faderen Hans Jensen. . . . Mens enchemanden Hans Jensen angaf at vere verge for en hans datter s?n nemblig Jens Nielsen, som at hand blef ordineret at verge forre aar 1706 den 24 Martj paa skiftet efter hans sl. dattermand Niels Jensen i Vedby. . . hans datter nemblig Anna Hansdatter oc er nu til dato hos hende oc hendes nu hafuende mand Anders Bendixsen. . . Hans Jensen at vere verge for en dreng som er Matz Hartuigs stifs?n nemblig Anders Knudsen ??? ??? m?ndlings godz oc f?derne ordedell Hans Jensen ??? m?ndlingens moder Kierstene Hansdatter tillige med sin ??? mand Madz Hartuig som nu aar 1714 den 3 Sepbr. . . .

Extracted from the Hammershus Birk probate for Hans Jensen, July 27, 1717, page 64b:
Sali Hans Jensens skfitebref. Ao. 1717 den 27 Juli efter forregaaende loulig tillysning er begynd at holde regtig regestering oc vordering sambt skfite oc deeling efter afgangende sl. Hans Jensen som boede oc d?de her i byen Allinge oc det imellem hans efterladte b?rn som ere 4re s?nner oc 5 d?ttre. Den elste s?n nafnlig Michel Hansen i Allinge boende som sin Jrallrimonium self imodtager. Den anden s?n nemlig Jens Hansen som er ung karl oc paa denne tid her udig sterfboet hiemme verende, 30 aar gl., som oc sin aruepart imodtager. den 3de s?n naufnlig Hans Hansen oc ung karl som stedse till denne til sig har holdet hiemme paa 25 aar gl., for hannem er tilsat som tilsynsuenge Hans Bendixsen af Hasle. Den 4de s?n nemblig J?rgen Hansen paa 16de aar gammel, for hannem verger broderen Michel Hansen. Datterene: Den elste nemblig Anna Hansdatter som har Anders Bendixsen till egte udig ?sterlarsker Sogn boende som hendes aruepart imodtager. Den anden datter nemblig Agnes Hansdatter som hafre til egte Sr. J?rgen Hansen af Sanduig som hendes part imodtager. Den 3die datter som hafre till egte Hans B[endixsen] af Hasle, nemblig Marne Hansdatter som hendes mand (missing) aruepart imodtager. Den fierde datter nemblig Lisebet Hansdatter u-gift, for hende verger Anders Hansen af Olsker Sogn. Den 5te oc yngste af datter er nemblig Kierstene Hansdatter oc u-gift, for hende verger broderen Jens Hansen. . . . Jens Vefstsen fordrede paa sin m?ndlings vegne nemblig Hans Nielsens capitall 1 Dlr. oc rente i to aar 6 Sk. Cap. J?rgen Olsen fremuiste en obligation af datto 1696 21 Descember som tilfaaere paa skiftet efter sl. Gundel Hans Jens er fremuist oc bel?ber sig bads capitall oc rente som paa dragen er 30 Sldlr. . . . actum ut supra testre: Niels Hansen, Lauridz Andersen, Jens Nielsen, J?rgen Hansen, Michel Hansen, Jens Hansen, Anders Bendixsen, Dauid Dich Hansen, Hans Bendixen, Hans Hansen, A.H.S. . . . Hans Bendixsen af Hasle hans fordring er 5 Dlr. . . . actum ut supra: Niels Hansen, Lauridz Andersen, Michel Hansen, Jens Hansen, Hans H.H.S. Hansen, Anders Bendixsen, Anders A.H.S. Hansen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jensen, Hans (I08736)
 
3373 From the Hammershus Birketingbog 1688-1701:
July 27, 1696, page 174b:
Birketinget kunne ikke afholdes, da stokkem?ndene ikke var m?dt (M?ske fordi det er dagen f?r Hans Nielsens henrettelse?). Anders Pedersen Fyn, Byfoged i Svaneke og skriveren var m?dt, samt Anne Catrine Leopoldi (alts? Hans Nielsens svigermor) som var st?vnet til at vidne om, hvad der var af v?rdier i hendes og hendes afd?de mands bo inden Hans Nielsen blev gift med datteren.

August 3, 1696, Pag. 174b:
Fuldm?gtig Gregers Christensen m?dte i retten paa Anne Catrine sal. Leopoldus vegne og st?vnede Elisabet sal. Henrik Nielsen og hendes lauv?rge Berild Clausen. Hensigten med st?vningen var at bevise, hvad de ejede inden den nu henrettede Hans Nielsen blev gift med Leopoldus datter Anne Marie. Hans Nielsen bo var blevet opgjort og fordelt mellem kongen og Elisabet sal. Henrik Nielsen og hensigten var at paavise fejl i skiftet, saaledes at baade kongen og Enken Elisabet blev snydt.

"Gregers Christensen fuldmegtig paa Anne Catrine sal. Leopoldus vegne angaf at det ey var fuldmegtigens Gregers Christensens tanke formedel Vidnedsbyrdene, at hindre huad Kongens Bord kand til komme, ey heller Enckens Lisabet Henrick Nielsen fordring som hende efter h?yste Rettens dom kand tilkomme, men vil den fattige Encke Ane Catrine Leopoldus til sin Ret forhielpe ved Rettens Midler, paa det at hendis Midler saa vit det kand verre, maatte vidis, Hans Nielsens gods foruden, oc der for efter paaskrefne vidnesbyrd er tingsvidne begieredis."

F?lgende blev indkaldt til afh?ring: Knud Michelsen, Niels Hansen, Rasmus Pedersen, Per Rasmussen, Pouel Hermand Joensen, alle af Sandvig. Niels Hansen, J?rgen Persen, Niels Jensen, Diderich Smid af Allinge. Samtlige vidnede om Leopoldus gods inden hans datter blev gift med Hans Nielsen.

Leopoldus boede med sin kone og 2 d?tre i Sandvig og havde et stuehus, tv?rgaaende k?kken og haveplads. Hans dyrkede lidt jord og havde faar og svin. Samtidig oplystes at de havde kro ved Hammershus. Leopoldus beholdt huset efter han blev overf?rt med garnisonen til Christians? (1684). Paa et tidspunkt bliver han syg med han beholder sergentgagen et 1/2 aars tid. Da han d?de var datteren Anne Marie gift med Hans Nielsen. Det var Hans Nielsen, der betalte hans begravelse i Allinge kirke. Ingen af vidnerne kunne fort?lle hvem der betalte deres skatter.

Vidnerne kunne fort?lle at Leopoldus gods var blevet registreret i forbindelse med (Otto) Mauritsens sag. (Han var statsfange p? Hammershus fra 1678, var i live i 1682, et enkelt sted menes, at han d?de i 1689, hvilket vist er forkert!)

Knud Michelsen fortalte at Anne Catrine sal. Leopoldus rejste til L?beck i April-Maj 1695 og skulle have 60 af de 160 Sdr. som Hans Nielsen skyldte hende, med paa rejsen, men at datteren Anne Maria ikke kunne betale hende. Kroen var drevet af Anne Catrine Leopoldus og hendes datter Anne Marie.

Anne Catrine Niels J?rgensen af Sandvig st?vnede Elisabeth Henrik Nielsen. Sagen omhandlede et stykke jord i Piberlycken, som Niels J?rgensen skulle have k?bt af Hans Nielsen, men som han ikke havde faaet sk?det paa. Han havde givet 20 Sdr. som han havde faaet af sin svigermoder Anne Catrine Leopoldus. Jorden var nu overgaaet til Elisabeth Henrich Nielsen og Anne Catrine fors?gte nu at faa det tilbage. Niels J?rgensens bo var blevet opgjort i forbindelse med hans forbrydelse og Berild Clausen paapegede, at det burde have v?ret registreret ved dette skifte. Niels J?rgensen skulle have 2 stykker jord, en i Piberlycken og Valborg Torn.

February 28, 1698, page 197b:
Mogens Clausen i Sandvig fremstod og st?vnede Anne Marie Hans Nielsen i Sandvig, hendes moder Anne Catrine Leopoldi, samt Niels J?rgensen, Anne Marias s?stermand. Angaaende de tvistigheder der var mellem dem og Mogens Clausen.

Mogens Clausen paastod at Anne Marie og hendes moder bevist ikke havde faaet en lauv?rge, saaledes at de ikke kunne svare paa sp?rgsmaal. I stedet mente Mogens Clausen at Niels J?rgensen var kyndig nok til at svare paa deres vegne. Niels J?rgensens svarede at han skulle st?vnes til sit hjemting, som var krigsretten og ikke Birketinget.

Mogens Clausen fremf?rte sin paastand, at det stykke jord, som kaldes Valborg Torn, havde han faaet for at hj?lpe Hans Hansen med at flygte fra Hammershus. Niels J?rgensen agtede ikke at svare paa det sp?rgsmaal, men henviste til krigsprotokollen. Og han mente at kongen havde givet tilgivelse. Medens Mogens Clausen mente at Niels J?rgensen maatte publicere noget frihedsbrev derpaa og at Mogens Clausen ville have at landstingsdommen skulle opl?ses paa tinget, hvor Niels J?rgensen fort?ller om Valborg Torn. Niels J?rgensen fortalte at han louligt havde betalt for jordstykket efter dommen.

Niels J?rgensens frihedsbrev var hos kommandanten, hvor Mogens Clausen kunne l?se det.

Svend Jensen af Sandvig vidnede at Hans Nielsen og Anne Marie siden de kom i ?gteskab brugte borgerlig n?ring som andre i byen, og de betalte al borgerlig skat og tynge, men derimod vidste han ikke om Anne Marias sal. fader eller hendes moder som var sammen om en bolig betalte skatter. Angaaende Niels J?rgensen fortalte Svend Jensen at hele Bornholm led stor fortr?d ved Hans Hansens flugt. Niels J?rgensen spurte Svend Jensen om han mente at det var hans skyld. Hvilket vidnet ikke ville svare paa.

Mogens Clausen spurte om han viste hvad Anne Maria nu havde for n?ring og idr?t. Det viste han ikke, da han ikke mere k?bte noget hos hende.

Et nyt vidne, nemlig Peder Hansen fortalte at han kendte Leopoldi og hans hustru og hans 2 d?tre da de boede i Sandvig. Da brugte de ingen borgerlig n?ring og havde ingen synlige midler. Men om de havde ?i kister oc Skrine? vidste han ikke. Siden flyttede de til Slotskroen, og der drev de kro. Imidlertid var Anne Maria og hendes s?ster hos deres for?ldre og drev kroen sammen. Anne Maria "stod for handlingen og brugte den". Imidlertid kom han (Nicolai Leopoldus) af kongens tjeneste igen, siden blev Anne Maria gift i Sandvig med Hans Nielsen og siden drev de borgerlig n?ring sammen.

Mogens Clausen mente at Anne Marie havde den bedste n?ring i de to byer ved hj?lp af kro, br?dbagning og andet.

Anne Marie fortalte at hendes far havde et sabelmageri, naar han var fri af kongens vagt. Anne Marie fortalte at hun maatte drive n?ring for at kunne klare sig med to smaa b?rn og en gammel moder. Mogens Clausen bad hende fort?lle, hvem der havde givet hende penge og hvem der havde betalt hendes skat. Anne Marie ville g?re rede for det, hvis det var n?dvendigt. Hun synes at have t?ft for de juridiske spidsfindigheder og undlod at bringe sig selv i un?dvendig problemstillinger. Mogens Clausen ville have hende til at sige, at hun drev n?ring for egne midler, som saaledes kunne v?re unddraget skiftet efter sin henrettede mand og derved have snydt baade kongen og enken Lisbet sal. Henrich Nielsen.

Hogen Jacobsen fortalte at Nicolai Leopoldus var Sergent da han og hans familie kom til Sandvig. F?rst boede de i Niels Bentsens hus, inden de flyttede til slotskroen. Det var Anne Marie der opvartede soldaterne og andre baade dag og nat og det var hende der drev kroen. Han vidste ikke om det var hende eller hendes far der siden k?bte huset i Sandvig, hvor hun endnu bor. Hun kl?dte sig standsm?ssigt, som en rigtig officersdatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Leopoldus, Nicolai (I66150)
 
3374 From the Hammershus Birketingbog 1688-1701:
July 31, 1693, page 52b: Niels Nielsen paa rettens vegne indkaldt Elisabet Jacob Madsens saavelsom Jacob Madsen til at m?de med tingsvidner i retten for ?over sk?lder? ?reskr?nkende ord. Endvidere indkaldtes Magdalene Hans J?rgensen, Anne Niels Jensen, Else Anders Nielsen, Karen Mons Nielsens, Bente Laurids som tjener til J?rgen Persen og Mons Niels J?rgen Hansen. Ligeledes blev Vefst Pedersen beordret at fremstaa i retten for at faa sagen belyst. Indst?vningen skyldes en skriftlig beg?ring den 16 Juli til Amtmanden over Bornholm Johan Diderich von Wettberg. Elisabeth havde kaldt Niels Nielsen for horesjover, skjelm, tyv, rafus og "dieflen faa i dig" (= d?velen faa i dig), hvilket flere af vidnerne bekr?ftede. Jacob Madsen lovede paa din kones vegne at svare p? beskyldningen.

From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
January 21, 1704, page 39a: "Poul S?rensen af Allinge havde st?vnet Kirstine Poul Hartvigs og hendes mand Poul Hartvig angaaende den overlast med st?den og skubben, samt us?mmelige ord fra sit s?de i kirken. Endvidere var indst?vnet Elisabet Jacob Madsens i Kochel?kken og hendes mand Jacob Madsen angaaende blameren og sk?lderi, skamfolks sk?lden og med tuetulleri sk?lden."

The above translated to English:
January 21, 1704, page 39a: "Poul S?rensen of Allinge has summoned Kirstine (Hansdatter) and her husband Poul Hartvig regarding the injury from pushing and shoving, and indecent words at his seat in church. Also summoned Elisabeth (Nielsdatter) of Kochel?kken and her husband Jacob Madsen about their disgraceful behaviour and arguing, indecent shouting and deceitful scolding."

The above conflict unfolded in Allinge church during and after the service New Year's Day 1704. The conflict arose in the second row of seats for the women. The correct sequence was, from the aisle: Mogens Clausen's wife Lisabeth Laursdatter, Joen J?rgensen's wife Anne Cathrine, Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, and Hans Rasmussen's wife Elisabeth Didrichsdatter.

Poul Hartvig's heavily pregnant wife Kirstine Hansdatter arrived at the church with her little sister after the service had begun. Whether it was because the church was crowded that she and her sister opened the door to the second row pew is not known. But she was certainly not supposed to sit there. The first spot for Lisabeth Laursdatter could not be preempted. Kirstine tried to sit down between the second and third spot. As Margrethe Clausdatter showed no signs that she would make room, Kirstine took Margrethe in the arms and moved her physical aside. There was an uproar. The sister had to climb over the pew back to the third row, where Anne Marie Leopoldisdatter sat. Concerns were expressed "blameren and schillen" (disgracefully), fingers and heads were sent shaking down the rows. Lisabeth Laursdatter sat on a stool so that there would be room for them.

Up on the first row pew for men sat Major Gottfried Ludvig von Brunow, who sought information about the argumentative woman. And he said to Knud Michelsen, that she "drew outrage" in the church with the behavior.

The abusive language did not end with the scene inside the church. Outside Jacob Madsen's wife Elisabeth Nielsdatter shouted "tvetulle" (scoundrel) and that one should show respect to the pregnant. The abusive language was directed at Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, who would not give room for the heavily pregnant woman.

None of the women were summoned to court, it was a matter between the men. The case last for two days. Before the Judicial District judge could finish on the second day Poul S?rensen had left the court. Perhaps he sensed that his case was not quite as simple as that. The judge announced that the case be completed when the court met again in about eight days.

However, the case was not reopened January 28th, as the parties had agreed on a settlement. The two defendants agreed to pay 4 Rdlr. to the applicant Poul S?rensen, so that he could pay the court costs.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Madsen, Jacob (I09543)
 
3375 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715, August 17, 1705, page 71b:

Kongelig forordning om hvordan cronen forholder sig imod courant og reguleres efter kursen, dato 10 Juli 1705.

Peter Tiesen af Nex? p? landsdommer Ancher M?ller p? flere fornemme godtfolks fra Svaneke og Ibsker sognes vegne, st?vnede sognepr?st Hans Domminice til Svaneke og Ibsker sognes menigheder, at m?de med hans trolovede Margrete Madsdatter p? Hammershus birketing for at h?re og svare til sp?rgsm?l om det forhold i Sandvig forleden ?r, da han var p? rejse til Sandvig og videre til K?benhavn. Vidnerne var Johan Knudsen, konstabel Niels J?rgensen og hans k?reste og en pige som tjente hos Niels J?rgensen (Karen Monsdatter), samt Ole Hans Madvig.

Pr?sten var ikke m?dt p? tinget, men havde udn?vnt Mogens Clausen som sin fuldm?gtig i sagen.

[Hans Dominici var pr?st i Kjelstrup og Bedinge i Sk?ne til 1677, men blev tvunget til at opgive sit kald. Kom til K?benhavn med sin kone Margrete Andersdatter og mange sm? b?rn. Den 25.november 1681 fik han pr?stekaldene til Ibsker og Svaneke, hvor han virkede til sin d?d i februar 1706. BS bd. XII, s. 13]

Hans Domminices fuldm?gtig Mogens Clausen fors?gte at drage st?vningen i tvivl, da Margretes v?rge eller fader, som boede i Aaker sogn ikke var indkald i flg. loven pag. 29 1. artikel, samt pag. 528 11 artikel. De to st?vningsm?nd vidnede, at de havde st?vnet pr?sten i Margrete Madsdatter p?h?r, men at de ikke havde n?vnt hendes v?rge eller fader. Birkedommeren underkendte Mogens Clausens indsigelse.

Ole Hansen Madvig af R?nne vidnede, at han sidste ?r ved h?sttid, da han arbejdede for obersten i slotsvangen, m?dte Hans Dominice, der var kommet med en k?benhavnsk skipper ved navn Peder Christensen, der l? p? Sandvig red nogle dage p? grund af kontravind. Pr?sten og hans tjenestepige var p? vej til K?benhavn. Hans Dominici, hans tjenestepige Margrete Madsdatter, en tjenestedreng og kaptajnen Peder Christensen overnattede i 2 dage hos konstabel Niels J?rgensen, hvor Ole Hansen Madvig ogs? logerede. Da han om aftenen kom fra marken til sit logi, var der en pige ved navn Margrete, som man sagde var Hr. Dominices tjenestepige. Da Ole lagde sig i sin seng, sad pigen p? sit skrin eller halvkiste, som stod mellem 2 senge. I l?bet af natten gik Hr. Hans nogle gange til sin tjenestepige Margrete og snakke med hende. De gik ud sammen til forstuen, men kom ind igen med det samme, indtil Hr. Hans kastede sig i sin seng i underbenkl?der. Da det begyndte at dages, s? han at Hr. Hans l? ovenp? sengekl?derne og tjenestepige sad p? skrinet ved siden af. S? forlod Ole Hansen Madvig kammeret. Mogens Clausen spurte vidnet om pr?sten og tjenestepige havde legemlig omgang med hinanden eller om hun "lod sig bruge til nogen utugt med nogen", hvilket Ole ikke havde noget at fort?lle om.

Konstabel Niels J?rgensen vidnede, at Hans Dominice logerede hos ham i nogle n?tter sommeren 1704, medens han ventede p? at vinden skiftede. Niels J?rgensen fortalte at hans hustru havde tilbudt pigen at sove hos Niels J?rgensens tjenestepige Karen Monsdatter, men at hun blev i kammeret hos pr?sten. Peter Thiesen spurte Niels J?rgensen om han havde set om Hr. Hans og pigen l? sammen og hvad de bestilte. Niels J?rgensen fortalte at han havde set, da han gik forbi deres d?r, at de talte sammen og "at Hr. Hans kyste samme pige paa munden og de rakte mundende sammen". Mogens Clausen p?pegede, at udsagnet ikke kunne v?re belastende for Hr. Hans og hans trolovede end hvad der kunne v?re "?re, godt og tugtigt".

Johan Knudsen kom ind i forstuen hos Niels J?rgensen og da blev en d?r ?bnet ind til det kammer som Hans Dominici logerede. Her s? han en kvinde, som han ikke kendte, der l? ovenp? dynen i sine gangkl?der og Hr. Hans Dominices l? under dynene i samme seng. Kvinden satte sig straks op i sengen og sagde, at hun lige var kommet fra marken og var tr?t. Hun tog derefter sin hue, som l? p? hovedg?rdet. Mogens Clausen troede ikke p? Johan Knudsen, fordi han ofte var "synderlig i sine tanker". Peter Thiesen fik Johan Knudsen til at vidne, at pr?sten og Margrete Madsdatter gik i vangen og p? vejene i Sandvig som ?gtefolk med hinanden i h?nderne. Peter Thiesen fik stokkem?ndene til at vidne at Johan Knudsen var "en klog, skikkelig og fornuftig mand".

Karen Monsdatter p? slotsgrunden vidnede, at hun i sidste sommer var tjenestepige hos Niels J?rgensen og at Anne Catrine Niels J?rgensen havde tilbud Hr. Hans Dominicis tjenestepige at ligge i hendes seng, men at hun l? i det samme kammer som pr?sten og Peder Andersen fra K?benhavn. Hun vidnede ogs? at Olle Madvig l? i samme kammer en nat.

Anne Catrine Niels J?rgensen fortalte, at da pr?sten logerede hos dem, kom hans tjenestepige og en dreng med mad til ham. Pigen blev i nogle n?tter i kammeret, hvor ogs? Ole Madvig l? en nat og Peder Andersen fra K?benhavn l? nogle n?tter. Hun havde tilbudt pr?stens tjenestepige, at ligge i sin egen tjenestepiges seng som var opredt med rene lagner. Mogens Clausen spurte Anne Catrine om "Hans Dominici brugte nogen utugt i hendes hus med bemeldte pige Margrete eller hun med nogen anden", Anne Catrine svarede, at pigen var i kammeret b?de dag og nat, men om de bedrev utugt, vidste hun ikke, da n?glen sad i d?ren, som pr?sten brugte n?r han gik ind eller ud af kammeret.

Peter Thiesen udtog tingsvidne p? vidnesbyrdene.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Madsdatter, Margrethe (I43022)
 
3376 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715, February 18, 1715, page 375a:
J?rgen Christensen i Buggehuset lod ved S?ren Gifuersen st?vne J?rgen Christensens egen hustru Johanne Pedersdatter til Tinget for hendes forhold til ham baade i ord og gerninger. Som vidner indkaldtes Enert Engelbrets og hans hustru Bente Rasmusdatter, Inger sal. Mogens Nielsen, Else Andersdatter og Kirsten Gifuersdatter.

Johanne Pedersdatter blev spurgt, om hun havde noget imod at svare paa sp?rgsmaal, ellers skulle det v?re hende tilladt, at en ?rlig mand kunne svare for hende. Johanne bad Lorens Petersen at svare for hende. Johanne mente ikke, at hun havde nogen uenighed med sin mand og ?nskede at leve med ham og deres b?rn som er ?rlig og kristelig kvinde. Hun lovede at leve med ham uden at v?re "gud til forstyrrelse og menneskers forargelse", men hun ville have sin mands respekt.

J?rgen Christensen accepterede hendes ?nsker og ville leve med hende som en kristelig dannemand, saa l?nge som hun ikke er uskikkelig enten i ord eller gerninger. De gav hinanden h?nder derpaa. Dommeren henstillede til ?gtef?llerne, at de skulle holde loven pag. 884 artikel 7 og 8, der handler om at ?gtef?llerne ikke maatte v?re tyranniske og ukristelige mod hinanden, da de ellers kunne straffes til Bremerholm eller spindehuset.

The above translated to English:
J?rgen Christensen of Buggehuset led in by S?ren Giversen summoning og J?rgen Christensen's own wife Johanne Pedersdatter to the Assembly for her relationship with him both in words and deeds. Called as witnesses were: Enert Engelbretsen and his wife Bente Rasmusdatter, Mogens Nielsen's widow Inger, Else Andersdatter and Kirsten Giversdatter.

Johanne Pedersdatter was asked if she'd mind answering questions, otherwise if she would allow, an honest man could answer for her. Johann asked Lorents Petersen to answer for her. Johanne did not think she had any disagreement with her husband and wanted to live with him and their children as an honest and Christian woman. She promised to live with him without being a "disturbance to god and an offence to man", but she wanted her husband's respect.

J?rgen Christensen accepted her wishes and would live with her as a Christian man as long as she was not naughty either in words or deeds. They shook hands on it. The judge recommended to the spouses that they should obey the law page 884, articles 7 and 8, which states spouses could not be tyrannical and unchristian against each other, otherwise they could be punished to Bremerholm [= the prison workhouse for men] or the textile house [= the prison work house for women].

Mention of J?rgen Christensen Bugge in the probate for Haagen Aagesen's wife (Bendte?), February 13, 1739, page 536:
Ann 1739 dend 13de February indfandt sig paa rettens vegne. . . skifte og delling at holde efter Haagen Aagesens sallig hustru som boede og d?de paa dend 22 Kongens gaard, beligende i forrer af Clemmendscher Sogn, og det over dend sallig quindes efterlatte boe. . . af enkemanden at J?rgen Bugge i Clemmendscher Sogn er skyldig til boet 5 Sldr. 2 Mk. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bugge, J?rgen Christensen (I21589)
 
3377 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715, January 21, 1704, page 39a:
"Poul S?rensen af Allinge havde st?vnet Kirstine Poul Hartvigs og hendes mand Poul Hartvig angaaende den overlast med st?den og skubben, samt us?mmelige ord fra sit s?de i kirken. Endvidere var indst?vnet Elisabet Jacob Madsens i Kochel?kken og hendes mand Jacob Madsen angaaende blameren og sk?lderi, skamfolks sk?lden og med tuetulleri sk?lden."

The above translated to English:
"Poul S?rensen of Allinge has summoned Kirstine (Hansdatter) and her husband Poul Hartvig regarding the injury from pushing and shoving, and indecent words at his seat in church. Also summoned Elisabeth (Nielsdatter) of Kochel?kken and her husband Jacob Madsen about their disgraceful behaviour and arguing, indecent shouting and deceitful scolding."

The above conflict unfolded in Allinge church during and after the service New Year's Day 1704. The conflict arose in the second row of seats for the women. The correct sequence was, from the aisle: Mogens Clausen's wife Lisabeth Laursdatter, Joen J?rgensen's wife Anne Cathrine, Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, and Hans Rasmussen's wife Elisabeth Didrichsdatter.

Poul Hartvig's heavily pregnant wife Kirstine Hansdatter arrived at the church with her little sister after the service had begun. Whether it was because the church was crowded that she and her sister opened the door to the second row pew is not known. But she was certainly not supposed to sit there. The first spot for Lisabeth Laursdatter could not be preempted. Kirstine tried to sit down between the second and third spot. As Margrethe Clausdatter showed no signs that she would make room, Kirstine took Margrethe in the arms and moved her physical aside. There was an uproar. The sister had to climb over the pew back to the third row, where Anne Marie Leopoldisdatter sat. Concerns were expressed "blameren and schillen" (disgracefully), fingers and heads were sent shaking down the rows. Lisabeth Laursdatter sat on a stool so that there would be room for them.

Up on the first row pew for men sat Major Gottfried Ludvig von Brunow, who sought information about the argumentative woman. And he said to Knud Michelsen, that she "drew outrage" in the church with the behavior.

The abusive language did not end with the scene inside the church. Outside Jacob Madsen's wife Elisabeth Nielsdatter shouted "tvetulle" (scoundrel) and that one should show respect to the pregnant. The abusive language was directed at Poul S?rensen's wife Margrethe Clausdatter, who would not give room for the heavily pregnant woman.

None of the women were summoned to court, it was a matter between the men. The case last for two days. Before the Judicial District judge could finish on the second day Poul S?rensen had left the court. Perhaps he sensed that his case was not quite as simple as that. The judge announced that the case be completed when the court met again in about eight days.

However, the case was not reopened January 28th, as the parties had agreed on a settlement. The two defendants agreed to pay 4 Rdlr. to the applicant Poul S?rensen, so that he could pay the court costs.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hartvig, Poul (I09652)
 
3378 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
April 24, 1702, page 2b: Stokkem?nd Hans J?rgensen, Hans Jensen Skomager, Christian Hendrichsen, Anders Nielsen Skomager, og Rasmus Bertelsen. Fra Sandvig: Enert Aretsen, J?rgen J?rgensen og J?rgen Tommesen B?dker.

January 26, 1711, page 260b: Son nye Taksatorer blev f?lgende valgt - fra Sandvig: Niels J?rgensen og Hans Hartvig, og fra Allinge Holger Johansen og Anders Skomager. Som k?mnere Mogens Nielsen af Allinge og Christopher Hansen Snedker af Sandvig. Som stokkem?nd for aaret 1711 valgtes - fra Allinge: Knud Nielsen fra L?seb?k, Holger Pedersen, Peder Hyldebrand, Hans Laursen Smed, og fra Sandvig: Mads Jacobsen, J?rgen B?dker, Svend Jensen og Bertil Johansen.

Extracted from the Hammershus Birk probate for Elsebye Michelsdatter, May 11, 1711, page 32b:
Anno 1711 den 11 Maj er holden rigtig registering og vurdering sampt skifte og deelling efter loulig giorde tillysning efter sl. Elseby Michelsdaatter som boede og d?ede udj Allinge. Den paa rettens vegne var ofuer v?rendis Niels Hans?n udj Sanduig som Skifteforualter, Skrifueren Lorens Peters?n ibdm. og som denne sl. quinde med sin efter lefuende mand Anders Niels?n efterloed sig 4re b?rn een dreng og three piger. Daa blef beordret Henrich Michels?n udj R?nne at v?rge for drengen Michell Anders?n som er paa 12te aar. Huilchen v?rge er f?ed v?rge efter konen. De 3de pige b?rn den eldste Maren Andersdaatter som er paa 20de aar gl. Den 2de Johanne Andersdaatter som er paa 16de aar gl. Den 3de Anne Andersdaatter som er paa 8tde aar gl. For huilche 3de pige b?rn faderen Anders Niels?n v?rger for som hand self begier. . . . Huilchet og blef ham beuilget, daa er det eene v?rgemaal efter Elseby J?rgensdatter i Sanduig huilche forhen myndling goeds er udj capital 12 Dlr. 1 Mk. 1/4 Sk. huilchet bestaer udj huus og iord efter skiftebrefs formelning efter sl. J?rgen J?rgens?n af dato den 17 Juny Ao. 1704 og nu nest kommende St. Michaels 1711 daa hafre Anders Niels?n at suare til 2 aars rente, af bemelte b?rne goeds. . . det 2de v?rgemaal Anders Niels?n hoes sig hafde var Gertrud Knudsdaatters i Sanduig hendis sl. faders arf og igien beordris stiffaderen Mads Harttuig i Sanduig og holde forhen myndling det til gode og tilsuare efter Hans K. Majsts. l?n, og som bemelte myndling goeds er alt hen fra skifte brefs dato 1705 den 13 Janvary til dis dato 1711. . . .

From the Hammershus Birk probate for Anders Nielsen, February 24, 1733, page 155:
Anders Nielsen, Allinge.
Enke: Aniche Poulsdatter, hendes laugv?rge: bror Maarten Poulsen, Allinge.
Arvinger: ved 1st ?gteskab med afgangne Else Michelsdatter: 1 s?n, 2 d?ttre.
A: Michel Andersen, paa fremmed sted sig opholder; v?rge: Samsing Nielsen, her af byen.
B: Maren, gift i K?benhavn, v?rge: Samsing Nielsen.
C: Anna, ugift, K?benhavn.
Arvinger: ved ?gteskab med enken: 6 s?nner og 1 datter.
D: Niels Andersen, 20 aar, v?rge: Knud Nielsen.
E: Hans Andersen, 17 aar, v?rge: Mickel Knudsen, Allinge.
F: Henrich Andersen, 14 aar, v?rge: faderbroder Niels Nielsen, Nylars.
G: Poul Andersen, 12 aar.
H: Anders Andersen, 7 aar.
I: S?ren Andersen, 4 aar, v?rge: faderbroders?n, Anders Hansen, Nyker.
J: Johanne Andersdatter, 10 aar, v?rge: Peder Monsen, Allinge.

From the Hammershus Birk probate for daughter Anne Andersdatter, September 27, 1734, page 158b.
Anna Andersdatter, d?d i K?benhavn for to aar siden.
Arvinger: 1 bror, 1 s?ster, 5 1/2-br?dre, 1 1/2-s?ster.
A: Michael Andersen, udenlands, v?rge: Samsing Nielsen, Allinge.
B: Maren Andersdatter, Udenlands, v?rge: Samsing Nielsen, Allinge.
C: Niels Andersen, v?rge: Knud Nielsen.
D: Hans Andersen, 19 aar, v?rge: Michel Knudsen, Allinge.
E: Henrich Andersen, 14 aar. V?rge: Niels Nielsen, Nyker.
F: Poul Andersen, 13 aar, v?rge: Ared Hansen, Nyker.
G: Anders Andersen, 9 aar, v?rge: Hans Christiansen, Allinge.
H: Johanne Andersdatter, 12 aar, v?rge: Peder Monsen, Allinge.
Afd?des mor: afg. Else Michelsdatter, skiftebrev 11 Maj 1711.
Afd?des far: afg. Anders Nielsen.
Afd?des stiftfar: Esber Pedersen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Anders (I09903)
 
3379 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
April 3, 1709, page 198b: For retten kom Madam Lene sal. Eskil Nielsen enke og l?ste et k?bebrev. Monsieur Gurris Ancher m?dte paa sin moders vegne og vedstod, at hun havde solgt hendes andel i Piberlycken og Tornlycken for rede penge til Lars Goml?s for 98 Sdr. 3 Mk. 15 skilling. Gurris Ancher opb?d en del gangkl?der som skulle tilh?re Margrete Kirstine Hansdatter, som er leveret til hans moder. Der efterlystes en v?rge for Margrete, der var gaaet fra sin tjeneste hos Gurris moder. J?rgen Hansen af Sandvig svarede, at han ikke ville tage til Hasle og hente godset, men hvis det blev leveret til ham, vil han modtage det. Han var tilsyneladende v?rge for Margrete Kirstine.

The above translated to English:
April 3, 1709, page 198b: To the court came Mrs. Lene the deceased Eskild Nielsen's widow and read a bill of purchase. Mr. Gurris Ancher was present on his mother's behalf and stated that she had sold her share in Piberl?kken and Tornl?kken for cash to Lars Gummel?s for 98 silver dollars, 3 mark and 15 shillings. Gurris Ancher offered some travel-clothing which should belong to Margrethe Kirstine Hansdatter, who is living with his mother. It called for a guardian to Margrethe, who had gone from his service to the home of Gurris' mother. J?rgen Hansen of Sandvig said he would not go to Hasle and retrieve the goods, but if it was delivered to him, he would receive it. He was apparently the guardian of Margrethe Kirstine.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansdatter, Margrethe Kirstine (I09639)
 
3380 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
April 8, 1715, page 380b: Niels Larsen fremstillede L?jtnant Jens Nielsen og Hans Nielsen fra Allinge og bad dem fort?lle, hvad de havde h?rt af Else Peder Serboe i Vang om slagsm?let, hvor Poul Hartvig sigtes for vold mod Niels Bech. Else var kr?bling og kunne ikke g? s? langt og derfor ikke kunne komme s? hurtigt til tinget. F?rst hen p? tingdagen n?ede hun frem. Niels Larsen Bech ville rejse fra landet og modparten ville derfor have, at han stillede kaution for sagens omkostninger, hvilket dommeren ikke tillod, da Niels Bech ikke havde gjort noget. Niels Bech fremviste de to t?nder, som var sl?et ud. Sagen skulle forts?tte til n?ste ting.

April 1, 1715, page 378b: Leutnant Jens Nielsen havde v?ret hos David Dich den 4 marts. Der var lidt lystighed, god fred og rolighed. Han gik sammen med sin hustru Valborg S?rensdatter og Peder Hansen Serbo fra Vang og hans hustru gik hjem til ham for at spise. Peder Hansen Serbo gik udenfor og m?dte Niels Larsen, som han forvekslede med en Ludvig. Ikke underligt, da han var blodig og ilde tilredt. Da Niels Larsen kom ind i stuen, kunne de se at han var s?ret. Niels Larsen sagde, at han var blevet sl?et af Poul Hartvig. Peder Serbo bekr?ftede Jens Nielsens vidnesbyrd. Valborg S?rensdatter fortalte, at Poul Hartvig havde sl?et Niels Larsen i den m?rke forstue. Derefter var Niels Larsen kommet ind i stuen og satte sig ved David Dichs bordende. David Dichs hustru Engleke tog ham i hovedet og rev ham i ansigtet, hvorefter Niels Hansen rejste sig op og st?dte albuen i vinduet s? det knagede i ruderne. Niels Larsen ville f?re sine vidner til n?ste ting.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Serboe, Peder Hansen (I47879)
 
3381 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
February 12, 1709, page 189b: Lars Nielsen Goml?s fra Hasle havde indst?vnet Peder Hansen af Allinge og Mons Pedersen af L?seb?k om deres g?ld til salig Anne Maries (Leopoldusdatter) bo, som var tillagt hans myndling Hans Leopoldus part. Han fordrede, at disse penge, tillige med rejsegodtg?relse og sagens omkostninger, skulle v?re betalt inden 15 dag. . . Peder Hansen Hillebrand i L?seb?k fortalte at han for 12-14 aar siden blev lejet af Anna Maria og hendes mand Hans Nielsen til at rive lyng en hel dag og de kom ud med ?l og mad i marken. Deres folk k?rte det uhindret bort til Sandvig. Da Anne Maria blev enke blev han lejet en dag sammen med Jon, en "?lendig". Nogle dage efter hjalp Peder Hansen tjenestekarlen med at k?re det hjem. Et aar efter hjalp han Niels Skr?dder i L?seb?k og derefter Hans Jensen, Pellegaarden i Rutsker med samme arbejde i udmarken syd for Slottet.

The above translated to English:
February 12, 1709, page 189b: Lars Nielsen Gummel?s from Hasle had subpoenaed Peder Hansen of Allinge and Mogens Pedersen of L?seb?k for their debt to the deceased Anne Marie (Leopoldsdatter)'s home, which was assigned to his ward Hans Leopold's portion. He demanded that this money, along with travel allowances and the costs should be paid within 15 days. . . Peder Hansen Hyldenbrand in L?seb?k told him to 12-14 years ago was hired by Anne Marie and her husband Hans Nielsen to tear heather a full day and they came out with beer and food on the ground. Their people traveled unfettered to Sandvig. When Anne Marie was widowed, he was hired a day with Jon, a "?lendig"(?). Some days later helped Peder Hansen tjenestekarlen with running the home. A year after he helped Niels Skr?dder in L?seb?k and then Hans Jensen of Pellegaarden in Rutsker with the same work in the outfield to the south of the palace.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hyldebrand, Peder Hansen (I28270)
 
3382 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
February 8, 1706, page 82a: Kierstine Esbensdatter af Allinge for lejermaal, som hun skulle have begaaet med en baadsmand ved navn Jens Hansen. B?den ville v?re 12 lod s?lv eller 6 Rdr. i penge, i mangel af penge, skulle hun lide f?ngsel paa kroppen og betale sagens omkostninger.

The above translated to English:
February 8, 1706, page 82a: Kirstine Espersdatter of Allinge for transgretion, for which she had committed with a boatman named Jens Hansen. The penalty would be 12 measures of silver or 6 royal dollars in money, for lack of money, she had to suffer imprisonment in the body and pay the court costs.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Espersdatter, Kirstine (I15744)
 
3383 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
January 7, 1704, page 37a: Sidste aars Stokkem?nd blev afl?st af nye - af Allinge: J?rgen Rasmussen, Hans Jespersen, Michel S?rensen, Poul Hartvig; af Sandvig Hans Aretsen, Christopher Hansen, Henrik Pedersen, Niels Hansen.

May 31, 1706, page 91b: Poul Hartvigsen af Allinge kom paa sin meget svage fattige fader Hartvig Willumsens vegne for at f?re tre vidner (Mons Nielsen, J?rgen Rasmussen og Hans Rasmussen, borgere i Allinge). De tre fortalte at Hartvig Willumsen for omtrent 10 aar siden eller l?ngere, havde ved stor sygdom, og "maalsbetagelse og krafts forringelse, at han ofte kom i stor fattigdom og elendighed og nu sidst efter h?sten led skade til s?s, som hans hustru og b?rn havde udskibet paa en skude, der blev slaaet i stykker mod klipperne af guds vejr og vind". Alle 3 vidner bekr?ftede den fattige mands ulykke, tillige med at attest udstedt af Mag. S?ren Schade og 5 fornemme m?nd i Allinge. Poul Hartvig udtog frivilligt tingsvidne paa vidnesbyrdene.

April 8, 1715, page 380b: J?rgen Rasmussen af Allinge bekendte at mens sal. Hartvig Villumsen levede med sin hustru Kirstine J?rgensdatter, havde han solgt 2 stk jord. Enken skulle s?rge for at der blev udarbejdet et retsgyldigt sk?de.

April 29, 1715, page 383a: Kirstine Hartvig Villumsen kom i retten og ville bevise at hun og hendes sal. mand havde k?bt Buggel?kken for 24 Sdr. og Olebakken for 10 Sdr., som J?rgen Rasmussen havde gjort krav paa. Sagen skulle unders?ges paa tinget om 14 dage.

From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
(May 6?) 1715, page 1: Hartvig Willumsen, der var d?d i 1711, havde pantsat to stykker jord til J?rgen Rasmussen, som enken Kirstine J?rgensdatter nu ville indl?se for 34 Sdr. Hartvig Willumsen og Kirstine J?rgensdatters ?ldste s?n Poul Hartvig havde imidlertid indl?st jorden ved at betale J?rgen Rasmussen for pantet. Sagen s?ges nu l?st ved tinget og tinget skulle nu d?mme, hvem der har retten til at indl?se de to stykker jord. Kirstine havde medbragt pengene paa Tinget, men maatte tage dem med hjem igen med uforrettet sag. Sagen skulle l?ses paa n?ste Ting.

May 20, 1715, page 2b: Sagen mellem Hartvig Willumsens enke Kirstine og de to stykker jord, som J?rgen Rasmussen havde i pant, kunne ikke f?res, f?r hun havde st?vnet sin egen s?n Poul Hartvig til Tinget. Han havde indl?st pantet og mente sig berettiget, til at modtage jorden.

June 17, 1715, page 5a: Lorens Petersen kom paa Kirstine Hartvigs vegne for at unders?ge lovligheden i at Poul Hartvig havde betalt J?rgen Rasmussen for jorden, der var pantsat af Kirstines mand Hartvig Villumsen. Poul Hartvig mente, at v?re den af hendes b?rn der var n?rmest til at faa jorden. J?rgen Rasmussen havde faaet sine penge og var saaledes tilfreds og var ikke interesseret i hvem der havde rettighederne til jorden.

July 1, 1715, page 9b: Poul Hartvig og hans moder Kirstine Hartvig Villumsen i sagen om de to stykker jord, som var pantsat til J?rgen Rasmussen. Moder og s?n f?rte sag mod hinanden om hvem der havde retten til jorden, men det viste sig at J?rgen Rasmussen havde faaet k?bstilbud paa jorden medens Hartvig Villumsen levede. Dommerne optog sagen til doms.

August 12, 1715, page 14a: Dom afsagt mellem Kirstine Hartvig Villumsen og J?rgen Rasmussen og Poul Hartvig. Lorens Petersen udbad sig dommen skriftligt p? vegne af enken Kirstine, s?vel som Poul Hartvig, da den skulle appelleres til landstinget. Dommeren ville ikke kendes ved at jorden blev solgt til J?rgen Rasmussen, da der ikke var oprettet lovligt sk?de p? jorden, han ville heller ikke vedst? at jorden kunne overg? til Poul Hartvig.

October 14, 1715, page 15a: Kirstine Hartvigs lod l?se et sk?de udgivet til J?rgen Rasmussen paa de to stykker jord (B?gestyken og Olufsbache) for i alt 42 Sdr. 2 Mk.

February 15, 1717, page 40b: Rasmus Jensen fra L?rkegaard i Olsker havde st?vnet Poul Hartvig for de penge han skyldte ham. G?ldsforpligtelsen skyldes noget jord som Poul Hartvig havde arvet efter sin fader Hartvig Villumsen, der var pantsat til Rasmus Jensen. J?rgen Rasmussen havde kautioneret for Poul Hartvig. Sagen forts?tter paa n?ste Ting.

March 1, 1717, page 50b: Poul Hartvig havde st?vnet Rasmus Jensen fra Olsker og J?rgen Rasmussen af Allinge om de penge/jord som tidligere var f?rt sag om. Birkedommeren kunne ikke acceptere, at der blev f?rt kontravidner til en sag, som endnu ikke var afsluttet.

March 15, 1717, page 53b: Mogens Nielsen vidnede i sagen mellem Rasmus Jensen og Poul Hartvig, og fortalte, at han for mere end et aar siden havde h?rt at J?rgen Rasmussen skulle betale de 16 Sdr. for Poul Hartvig. [Sagen er vanskelig at gennemskue, da det drejer sig om hvem der skulle have lov til at overtage jord - og hvem der havde lovet hvad.]

April 12, 1717, page 57a: Poul Hartvig lod l?se et skriftligt indl?g i hans sag mod Rasmus Jensen og J?rgen Rasmussen. Udskrifter af pantebogen og skifteprotokollen fremlagdes og sagen optoges til doms.

May 24, 1717, page 62a: Dom i sagen mellem Rasmus Jensen og Poul Hartvig. S?ttedommeren kunne ikke d?mme fuldst?ndigt i sagen, da de fleste akter og dokumenter er ulovlige, men han turde tog d?mme, at J?rgen Rasmussen skyldte Rasmus Jensen 16 Sdr., mod at Poul Hartvig skaffede fuldkommen sk?de til J?rgen Rasmussen paa jorden, som i forvejen stod i pant til J?rgen Rasmussen, som ligeledes burde have kompensation. Slutresultatet blev at J?rgen Rasmussen skulle betale 6 Sdr. og Poul Hartvig 10 Sdr. Sagens omkostninger skulle parterne deles om, da de begge havde skyld i forviklingerne.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
January 22, 1719: Item (Dica 3 p. Epiph.) Bodil [missing] 101 gl.

June 18, 1719: Dca 2 p. T. trolofvet J?rgen Rasm[usen . . . missing] Elline.

1719: [Missing] J?rgen Rasmusen og Elline.

January 1722: [Missing] dag og d?bt J?rgen Rasmussen i Al[linge Kierke . . . missing] barn kaldet Maren. Anna (missing)sens bar det. Fadderne: Rasmus [missing]ls Hansen i Allinge, Hans [missing]nesteds, Else Larsdatter.

October 1, 1724: Den 1ste October blef J?rgen Rasmusens barn begravet i Allinge Kierkegaard, som var hiemme d?bt og kaldet Bold.

July 20, 1727: Den 20 July blef J?rgen Rasmusens barn d?bt i Allinge Kierke og blef kaldet Anniche. Anna Holgers bar det. Faderne var Niels Hansen, Hans Christian Vinberg, Kierstina Veidikdatter, Karen sl. Hans Svends.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Rasmussen, J?rgen (I33278)
 
3384 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
March 21, 1707, page 142b: Enert Aredsen af Sandvig og hans hustru Adsele Jacobsdatter havde solgt til konstabel Niels J?rgensen et 2-1/2 td. havrejord kaldet Bek ageren med dertil liggende torn Rygge, tillige med en skovpart kaldet Jydetorn.

November 30, 1711, page 301a: For retten fremkom Enert Aredsens hustru Orsella Macabeus og bekendte at hun og hendes mand havde solgt et lille stykke hus, som stod vesten for deres gaard i Sandvig, samt et kaalhaverum der ligger syd til g?rdet omkring samme kaalhave for 12 Sdr. Da Enert Aredsen ikke selv var m?dt op var Rasmus Pedersen fra Sandvig p? tinget for at bekr?fte handelen til Hans Svendsen.

February 1, 1712, page 303a: J?rgen Hansen af Sandvig havde st?vnet Enert Aredsen af Sandvig paa den g?ld (1 Sdr. 1 Mk.) han skyldte ham. Endvidere havde han st?vnet Enert Aredsen og hans hustru for nogle "arr?rige skeldsord" som hans hustru havde brugt mod ham. Enert Aredsen var ikke m?dt i retten.

February 22, 1712, page 303b: J?rgen Hansen af Sandvig st?vnede Enert Aredsen for skyldig g?ld, samt at svare for sin hustru Ursella Jacobsdatters "?rr?rige Schilds ord". Ordene var sagt i "uforstand og hastighed" og beder J?rgen Hansen om forladelse og han lovede at betale J?rgen Hansen 2 Sdr. 2 Mk. i g?ld og omkostninger. Mads Jacobsen vil betale pengene inden Paaske, som han ellers skyldte Enert Aredsen.

September 19, 1712, page 304b: Rasmus Jensen ville til n?ste ting indkalde Hans Bistrups efterlevede enke Kirsten Rasmusdatter paa Blemmegaarden i Nylars, samt Enert Aredsen og hans hustru Ursella Jacobsdatter, der forventes tilbage fra K?benhavn inden n?ste Ting. Begge havde v?ret tilstede da Jacob Madsen havde indgaaet forlig.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Aredsen, Einer (I73270)
 
3385 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
May 3, 1707, 146a: Thor J?rgensens hustru af Allinge kom til tinget og bad om, at hans mands v?rgemaal for sal. Johan J?rgensens 7 aarige s?n Johan Johansen maatte blive overf?rt til hans stedfader Albert Dich. Thor J?rgensen var alvorlig syg og sengeliggende og kunne ikke klare sine forpligtelser.

September 3, 1714, page 347b: Albert Dich angav, at v?re v?rge for to af sine stedb?rn, en dreng ved navn Johan Johansen og en pige ved navn Margreta Johansdatter. Efter skiftebrevet har drengen 45 Sdr. 2 Mk. 5 Sk. og pigen 22 Sdr. 3 Mk. 2-1/2 Sk. Albert Dichs svoger Jacob Madsen v?rgede for den yngste datter Else Catrina Johansdatter, som havde samme lod som s?steren 22 Sdr. 3 Mk. 2-1/2 Sk. Begge var vederh?ftige folk og v?rgemaalet kunne bestaa.

The above translated to English:
May 3, 1707, 146a: Thor J?rgensen's wife of Allinge came to the assembly and asked that her husband's guardianship of the departed Johan J?rgensen's 7 year old son Johan Johansen might be transferred to his stepfather Albert Dich. Thor J?rgensen was seriously ill and bedridden and could not meet his obligations.

September 3, 1714, page 347b: Albert Dich stated that he was the guardian of two of his stepchildren, a boy named Johan Johansen and a girl named Margrethe Johansdatter. From a probate document the boy received 45 silver dollars, 2 marks and 5 shillings and the girl 22 silver dollars, 3 marks and 2-1/2 shillings. Albert Dich's brother-in-law Jacob Madsen was guardian for the youngest daughter Else Cathrine Johansdatter, who had the same amount as her sister: 22 silver dollars, 3 marks and 2-1/2 shillings. Both were trustworthy people and the guardianship could be accepted.

From the Hammershus Birk probate for son Peder Johansen, June 22, 1719, page 97b:
Peder Johansen, Allinge.
Enke: Karne Nielsdatter, laugv?rge: hendes far Niels Hansen, Sandvig.
Hans arvinger:
A: Holger Johansen.
B: J?rgen Johansen.
C: Johan Johansen.
D: Cartrine Johansdatter.
E: Margrethe Johansdatter.

From the Hammershus Birk probate for Kirstine Nielsdatter, December 18, 1734, page 159b:
Kirstine.
Enkemand: Albert Hansen Dich.
Hendes arvinger.
A: Sammuel Johansen, Allinge.
B: J?rgen Johansen, Allinge.
C: Johan Johansen, Allinge.
D: (Cathrine Johansdatter), gift med Leutenant Hans Andersen, Allinge.
E: (Margrethe Johansdatter), gift med Jens Andersen, Allinge.

From the Hammershus Birk probate for son Johan Johansen, March 28 & July 4, 1735, page 160:
Johan Johansen, Allinge.
Enke: Elsebye Monsdatter, laugv?rge: Henrich Falch, Allinge.
Arvinger: 1 s?n.
A Johan Johansen, 5 aar, v?rge: farbror Samuel Johansen, Allinge.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsdatter, Kirstine (I08144)
 
3386 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
May 31, 1706, page 91b: Poul Hartvigsen af Allinge kom paa sin meget svage fattige fader Hartvig Willumsens vegne for at f?re tre vidner (Mons Nielsen, J?rgen Rasmussen og Hans Rasmussen, borgere i Allinge). De tre fortalte at Hartvig Willumsen for omtrent 10 aar siden eller l?ngere, havde ved stor sygdom, og "maalsbetagelse og krafts forringelse, at han ofte kom i stor fattigdom og elendighed og nu sidst efter h?sten led skade til s?s, som hans hustru og b?rn havde udskibet paa en skude, der blev slaaet i stykker mod klipperne af Guds vejr og vind". Alle 3 vidner bekr?ftede den fattige mands ulykke, tillige med at attest udstedt af Mag. S?ren Schade og 5 fornemme m?nd i Allinge. Poul Hartvig udtog frivilligt tingsvidne paa vidnesbyrdene.

The above translated to English:
May 31, 1706, page 91b: Poul Hartvigsen of Allinge came on his very weak poor father Hartvig Willumsen's behalf to bring three witnesses (Mogens Nielsen, J?rgen Rasmussen, Hans Rasmussen, all burghers in Allinge). The three told that Hartvig Willumsen for about 10 years or longer, had a great sickness, and "great disease and deterioration, he often came in great poverty and misery, and now since the last harvest suffered injury at sea, as his wife and children had sailed on a boat that had smashed against the rocks of in God's weather and wind". All 3 witnesses confirmed the poor man's misfortune, together with a certificate issued by Magister S?ren Schade and 5 distinguished men in Allinge. Poul Hartvig volunteered evidence to the assembly.

Extracted from the Hammershus Birk probate for Hartvig Willumsen, April 14, 1711, page 31:
Anno 1711 den 14 Aprilj er holden rigtig registering og vurdering sampt skifte og deelling efter afgangene sl. Harttuig Villums?n som boede og d?ede udj Allinge daa paa rettens veigne var tilstede og ofuer v?rende. . . . Enchen Kirstine sl. Harttuig Villums for hende blef lau v?rge hendis broder Thoer J?rgens?n i Allinge som hun sig self ud v?lgede og denne sl. mands efterlatte b?rn, som hand med sin efterlatte hustru Kirstine J?rgensdaatter til sammen hafde som ere 3 s?nner og 2 d?ttre som ere lefuende. Nemlig den eldste s?n Pouel Harttuig som er sin egen v?rge og boer udj Allinge. Den 2de s?n Peder Harttuig som og er sin egen v?rge og boer udj bemelte Allinge. Den 3de s?n Villum Harttuig som er paa 18de aar, for hannem blef anordnet at v?re v?rge Peder Arreds?n udj Olsker Sogn. Den eldste daatter Klarica Harttuigsdaatter som er ved 23 aar, for hende blef v?rge Hans Arreds?n i Sanduig. Den yngste daatter Kirstine Harttuigsdatter som er ved 20 aar, for hende blef v?rge broderen Pouell Harttuig. Noch fremdeles 2de d?ttre b?rn som vare den eldste daatters sl. Margrette Harttuigsdaatter som sig efter lefuende s?n Hans Laurs?n, for hannem blef v?rge Holger Johans?n i Allinge. Den 2de datter Karen sl. Harttuigsdaatter som sig efter hende 2de b?rn J?rgen Jens?n, og Laurs Jens?n [for den]nem v?rger faderen Jens Niels?n boende udi Tegn. . . . Den eldste s?n Pouel Harttuig loed er 12 Dlr. 3 Mk. 8 Sk. 110 p. . . . Den 2de s?n Peder Harttuigs loed er 12 Dlr. 3 Mk. 8 Sk. 10 p. . . . Dend yngste s?n Villum Harttuigs loed er 112 Dlr. 3 Mk. 8 Sk. 110 p. . . Den eldste pige Klarica Harttuigsdatters loed er 6 Dlr. 1 Mk. 12 Sk. 5 p. . . . Den yngste pige Kirstine loed er 6 Dlr. 1 Mk. 12 Sk. 5 p. . . . Margrette sl. Harttuigs s?n Hans Laurs?ns loed er 6 Dlr. 1 Mk. 12 Sk. 5 p. . . . Den 2de Karen hendes s?nner J?rgen og Laurs Jens s?nners loed er bege een s?ster loed som er 6 Dlr. 1 Mk. 12 Sk. 5 p. . . .

Hammershus Tinbog 1715-1742, August 11, 1721, page 207a:
Willem Hartvig af Allinge angav, at han var v?rge for sin s?sters?n Hans Larsen for en kapital paa 6 Sdr. 1 Mk. 1/2 Sk.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
December 26, 1728: Blef Kirstine Hartvigs begravet paa Allinge Kirkegaard, d?de da hun blef 80 aar.

Extracted from the Hammershus Birk probate for Kirstine J?rgensdatter, February 3, 1729, page 139b:
Sl. Kierstene Hartvigs skifte for retning. Anno 1729 den 3die February ved inds bistend efter forre gl. loulig tillysning var m?dt paa sterfboet efter sl. Kierstene Hartvig Vellems den bevardrede Byefoget Sr. Henrich Henrichsen Falch, og Skriverene Lars Andersen Birch, og 2de vorderingsmend nemlig Hans Andersen og Samsing Nielsen af Allinge og det for at gi?re regtig regestering og vordering efter bemelte sl. Kierstene Hartvig Vellems, og det imellem hendis efter ladte b?rn og arvinger som er f?rst en s?n ved naun Poul Hartvig boende i R?e Sogn. Der nest en s?n ved nafun Vellem Hartvigsen som er her udj stervboet boendis. Der n?st en denne sl. qvindes s?ns sl. Peder Hartvigs datter ved naun Kierstene som paa sin sl. faders vegne arver en broder lod og for hende verger faderbroderen Poul Hartvigsen. Der nest en datter ved naun Margrete som for rom tid siden ved d?den er afgangen og sig efter ladt en s?n ved nafn Hans Larsen som for hannem verger mor broderen indbemelte Vellem Hartvigsen, og samme s?n paa sin moders vegne arver en s?ster lod. Der nest en datter ved naun Clerriche som er udi ?gteskab med J?rgen Madzen af L?ssebech, og er tilstede. Der nest en datter ved naun Kierstene som er ugift og var til husse i sterfboet og for hende forhen verger hendis broder Poul Hartvigsen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Willumsen, Hartvig (I09653)
 
3387 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
September 17, 1714, page 351a: Knud Nielsen klagede over det regnskab som Peder Hansen i Allinge (ved kirken boende) havde fremvist for sin steds?n Christian Hendrichsen. Knud Nielsen var tilsynsv?rge for drengen Christian, saaledes som skiftebrevet efter Henrich Nielsen viste.

October 18, 1714, page 360a: Birkedommeren anordnede Knud Nielsen i L?seb?k til at v?re fuldkommen v?rge for sin broders?n Christian Hendrichsen efter stedfaderen Peder Hansen.

September 17, 1714, page 351a: Knud Nielsen klagede over det regnskab som Peder Hansen i Allinge (ved kirken boende) havde fremvist for sin steds?n Christian Hendrichsen. Knud Nielsen var tilsynsv?rge for drengen Christian, saaledes som skiftebrevet efter Henrich Nielsen viste.

October 18, 1714, page 360a: Birkedommeren anordnede Knud Nielsen i L?seb?k til at v?re fuldkommen v?rge for sin broders?n Christian Hendrichsen efter stedfaderen Peder Hansen.

From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
May 24, 1717, page 61a: Christian Henrichsen paa 19de aar erkendte at have modtaget sit patrimonium af sin faderbroder Knud Nielsen af L?seb?k efter sin salige fader Henrich Nielsen. Saa som Christian Henrichsen i nogle aar havde v?ret udrejst til fremmede steder og han agtede at rejse bort igen, ville han bede birkedommeren og skriveren varetage hans part i en br?ndevinspande, som nu "ageres til landsretten". Samme Christian Henrichsen vedstod at have solgt et stykke jord for 14 Sdr. til Peder Monsen.

The above translated to English:
May 24, 1717, page 61a: Christian Henrichsen for 19 years acknowledged having received his patrimony from his father's brother Knud Nielsen of L?seb?k after his deceased father Henrich Nielsen. As that Christian Henrichsen for some years had gone from the country to foreign places and he intended to go away again, he would ask the judicial district judge and clerk to take care of his part in a distillery, which is now "accept by the district court". The same Christian Henrichsen stood by selling a piece of land for 14 silver dollars to Peder Mogensen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Henrichsen, Christian (I40114)
 
3388 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
September 25, 1713, page 325b: Hans Aredsen af Sandvig indst?vnede Knud Nielsen af L?seb?k i 1, 2 eller 3 Ting at m?de, fordi han med dristighed havde oppl?jet Hans Arredsens agre over render og markskel. Agrene kaldes Buggeh?jstykket. Jorden var kommet til Hans Aredsens hustru Kirstine Nielsdatter efter hendes salig moder Anne Hansdatter (Niels Nielsen Skr?dder). Knud Nielsen var svoger til Hans Aredsen. Parterne kom til forlig f?r sagen kunne f?res paa Tinget. Knud Nielsen havde ingen adgang til egrene, da de var givet hans s?ster Kirstine i stedet for en part i L?seb?kgaarden.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
July 10, 1729: Den 10 July blef Knud Nielsen og Johanna sl. Peder Pedersens trolovede i Sandvig.

August 14, 1729: Den 14 August blef Knud Nielsen og Johanna sl. Peder Pedersens enke ?gteviede i Allinge Kierke.

July 5, 1744: Den 5 July blef Knud Nielsen i L?sebek begravet paa Allinge Kierkegaard.

From the probate for Knud Nielsen, July 7, 1744, page 13:
Knud Nielsen, Allinge. Enke: Johanne Olsdatter.
Arvinger: hans 3 s?nner.
A: Hans Knudsen, Allinge.
B: Michel Knudsen, Allinge.
C: Niels Knudsen. For ca. 10 aar siden, Landet bortrejst, antilig d?d.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Knud (I12339)
 
3389 From the Hammershus Birketingbog 1702-1715:
September 8, 1710, page 244b: Shipmaster Michel Wallmuth asserted that his ship's cargo had been stolen. Poul Hartvig, Michel S?rensen and Jens Andersen were summoned under oath to explain the facts. The warrant was issued by Magistrate Valdemar Reedt. Poul Hartvig said there was an unfamiliar wagon with two horses among the rocks with hemp on its platform. Whose it was he did not know. Jens Andersen confirmed Poul Hartvig's story. Michel S?rensen also confirmed the story and also told that that rescued the hemp was salvaged to Captain Anders Larsen's north barn in Allinge. Mogens Nielsen's son Peder Mogensen stood guard with a sword. The rest of the stranded cargo had no guards besides the salvors themselves.

January 26, 1711, page 260b: As the new "Taksatorer" (Loss Adjusters) the following was chosen, from Sandvig: Niels J?rgensen and Hans Hartvig, and from Allinge: Holger Johansen and Anders Skomager. As "K?mner" (Treasurer) Mogens Nielsen of Allinge and Christopher Hansen Snedker of Sandvig. As "Stokkem?nd" (jurymen) for the year 1711 were chosen, from Allinge: Knud Nielsen of L?seb?k, Holger Pedersen, Peder Hyldebrand, Hans Laursen Smed, and from Sandvig: Mads Jacobsen, J?rgen B?dker, Svend Jensen and Bertel Johansen.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
May 1719: [Missing] begravet Mons Nielsens qvinde i Allinge [Kierkegaard] 63 aar gl.

From the Hammershus Birk skifteuddrag, May 3, 1719, page 88:
Anno 1719 den 3 May efter forhen gaaende lovli till lysning er i dag beramet at holden rigestering og vurdering sampt skifte og delling efter Mogens Niels sl. hustru Karne Pedersdatter som bode og d?de her i byen Allinge. De og det imellem hendes efter latte mand Mogens Nielsen, paa den eene side; og paa den anden side den sl. qvindes arfuinger som ere 4 b?rn, 2 s?nner og 2 d?ttre. Den elste s?n nemli Peder Mogensen er gifte i Allinge og sin matrimoniom her af i mod tager. Den anden s?n nemli Niels Monsen er 25 aar gamel hafe tillysning verger for hannem er Knud Nielsen. Dend elste datter Eva Mogensdatter for hende Morten Poulsen till egte som hendes matrimoniom i mod tager. Den anden datter Buold Mogensdatter er paa 20 aar gammel, for hende verger og svarer faderen Mogens Nielsen.

From the Olsker-Allinge kirkebog:
January 10, 1729: Dend 10 Janv. blef Mogens Nielsen begravet paa Allinge Kierkegaard.

From the Hammershus Birk skifteuddrag, January 17, 1729, page 135b:
Sl. Mons Niels skifte forretning. Anno 1729 den 11te Janvarj ved guds bistoed efter forre gaaende tillysning var m?dt paa sterfboet efter sl. Mogens Nielsen udi Allinge. . . . regtig regestering og vordering samt skifte og deeling efter denne bemelte sl. mand Mogens Nielsen imellem hans efter ladte b?rn og arvinger som ere eldste s?n Peder Monsen udj Allinge boende, som for sig self svarrer. Der nest Eva Monsdaatter som er udi ?gteskab med Morten Poulsen af bemelte Allinge. Der n?st Boel Monsdaatter som er udi egteskab med Samsing Nielsen som er boende her udj sterfboet. Der n?st denne sl. mands sl. s?n Niels Mons b?rn som er 2de d?ttere. Den elste Karne Nielsdatter paa 6te aar gl., for hende verger indbemelte Morten Poulsen. Den anden og yngste daatter ved naun Gundel Nielsdatter paa 4 aar gl., for hende verger indbemelte Peder Monsen mens sit bemelte 2 m?ndlinger ere verende hos derris moder og stiffader Jens Hansen Rag af Allinge. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Mogens (I09463)
 
3390 From the Hammershus Birketingbog 1705-1715:
July 21, 1710, page 240b: Ligeledes blev Kirsten Giversdatter indst?vnet for lejermaal begaaet sidste aar. Hun var heller ikke m?dt.

August 11, 1710, page 241b: Den anordnede dommer Niels Hansen satte sig i dommers?det og Mogens Clausen efterlyste Kirsten Giversdatter for begaaet lejermaal. Hun var ikke m?dt og da hun ikke derved kunne angive hvem barnefaderen var, kunne hun d?mmes til at betale begges b?der eller straffes paa kroppen efter loven.

December 8, 1710, page 260a: Birkefoged Torsen overlod dommers?det til den beordrede dommer Niels Hansen, saaledes han kunne bede sin fuldm?gtig Mogens Clausen at f?re lejermaals-sagerne. Kirstine Giversdatter angav Mogens Nielsen, der var hvervet soldat paa Christians?, som barnefader. De havde begaaet lejermaalet, medens de begge tjente hos J?rgen Hansen i Sandvig. Mogens Nielsen havde lovet at gifte sig med hende. Hun gav sin korporlige ed paa, at hun ikke havde haft "omg?ngelse" med andre. Fuldm?gtigen kr?vede hende d?mt til at betale inden 15 dage lejermaalsb?den, eller straffes paa kroppen.

February 23, 1711, page 261b: Den beordrede dommer Niels Hansen afsagde dom over Kirsten Giversdatter for lejermaal. Den besovne kvinde Maria var ikke m?dt trods indst?vning og Mogens Clausen mente, at hun burde d?mmes til spindehuset paa livstid. Den beordrede dommer gav hende endnu en chance til at m?de i retten og angive hvem der var barnefaderen. Dom i lejermaalssagerne: Da Kirstine Giversdatter var blevet lokket af Mogens Nielsen til gerningerne og efter han havde frafaldet sit ?gteskabsl?fte og ladet sig hverve som soldat, mente s?ttedommeren at han ikke kunne d?mme hende efter de s?dvanlige regler. Hun skulle nu med sine egne h?nder tjene til livets ophold for sig selv og til sit barn. Derfor ville han friholde hende for straf, mod at hun lovede at naar hendes dreng blev voksen, skulle det gaa i kongens tjeneste. Han haabede, at overdommeren ville f?lge hans dom.

February 18, 1715, page 375a: J?rgen Christensen i Buggehuset lod ved S?ren Gifuersen st?vne J?rgen Christensens egen hustru Johanne Pedersdatter til tinget for hendes forhold til ham baade i ord og gerninger. Som vidner indkaldtes Enert Engelbrets og hans hustru Bente Rasmusdatter, Inger sal. Mogens Nielsen, Else Andersdatter og Kirsten Gifuersdatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Giversdatter, Kirstine (I73273)
 
3391 From the Hammershus birketingbog of 1688-1701:
December 15, 1690, page 23b: Hans Hansen i Sandvig fordrede af samtlige arvinger efter sal. J?rgen Hansen (der er: Hans J?rgensen, Niels J?rgensen, Johan J?rgensen, Peder J?rgensen, Hartvig J?rgensen, Thor J?rgensen, J?rgen J?rgensen, Hartvig Willumsen paa sin hustrus vegne og J?rgen Pedersen paa sine b?rns vegne) at de ville vedstaa at have solgt et stykke jord kaldet Storre Vangen, som er 4 t?nder land for 90 Sdr.

From the Hammershus Tingbog 1715-1742, August 8, 1729, page 298b:
Henrich Falch producerede en memorial fra Amtmand West vedr?rende, at han kunne f?re paa vegne af Capitain Niels Nielsen fra Bredsensgaard nr. 9 i Olsker sogn mod Peder Hansen, der havde angivet for Rentekammeret, at der var indlagt udmarksjord til den 9de gaard i Olsker. . . samt J?rgen Hansen af Sandvig, der var 50 aar, der ej heller havde h?rt noget fra sin farfar, der var 90 aar gammel inden han d?de for 40 aar siden eller fra hans fader som var 60 aar gammel da han d?de for 35 aar siden. . . .

The above translated to English:
Henrich Falch produced a rememberance from Governor West regarding the matter, on behalf of Captain Niels Nielsen from Bredsensg?rd No. 9 in Olsker parish against Peder Hansen, who had idicated to the "Rentekammeret" (Interest Board) that the "udmarksjord" (out meadow parcel) taken by the 9th farm in Olsker. . . and J?rgen Hansen of Sandvig, who was 50 years old, who neither had heard anything from his father's father, who was 90 years old before he died 40 years ago or from his father who was 60 years old when he died 35 years ago. . . .

The above court document for 1729 tells us that J?rgen Hansen's grandson, J?rgen Hansen was 50 years old in 1729, that his son, Hans J?rgensen, died circa 1694 at 60 years of age, and that he died circa 1689 at 90 years old - thus born circa 1599.

From Bornholm's Militia register of 1678:
Rulla paa huor mange mandschaft der findes udi biercket Sandvig og Allinge. . . 6de Rodmester: Niels Jensen, Michel S?rensen - ingen koor, Hindrich Julmager - gamble, Pouel S?rensen - en dreng uden koor, Weilem Hartuig - gamble, J?rgen Hansen - gamble. . .

The above Bornholm militia role of 1678 J?rgen Hansen is listed as an old (gamle) man. He is said to have resided in Strandslottet (Strandgade 18) in Sandvig.

From Bornholm's 1689 Jordebog:
N?reherridt, Oelscher Sogn, Allinge og Sandvig: J?rgen Hansen, af it st?che jord.

From R?nne's Kirkeregnskaber, 1684-1747:
Page 22, January 30, 1689: Noch en obligation og pandtebref som Marren s. Madz Koefoedz har udgifued til Kirchen dateret 3 December 1677 formeldendis paa Capital som bestaar i slenelengen paa forhen sahl. Madz Koefoedz gaard for 50 Sldr. Rente deraf fra dend 29 Sept. 1687 til dend 26 Marty '90. . . 6 Sldr 14 Sk. Og hos gamble J?rgen Hansen i Sanduig som hand var skyldig til dend 9 Augusty 1686 efter skiftebrefued som er ganged efter sahl. Mette Olle Suendsens. . . 50 Sldr. 1 Mk. 12 Sk. og af Rente 1 Dr. 8 Mk. Huilched til Kirchens stechle er andf?rt her for udi, og efter sahl. J?rgen Hansen paa skifted nu skal v?re bestaaende ui hans i boendegaard i Sanduig. Huor paa viedere for varring paa Kirchens veigne s?gdis skal som nu er Capt. 51 Dr. 2 Mk. 4 Sk.

Extracted from the Hammershus Birk probate for J?rgen Hansen, January 4, 1690, page 8:
Anno 1690 den 4 Januarj, er efter tilliusning holden rigtig registering og vurdering skifte oc deelling efter den sl. mand J?rgen Hansen som boede oc d?d i Sanduing imellum hans efterlatte b?rn nemblig: 1) Hans J?rgensen Byefouget i Sanduig; 2) Niels J?rgensen Archelimester ibd.; 3) Johan J?rgensen i Allinge; 4) Per J?rgensen i Sanduig; 5) Toer J?rgensen i Allinge; 6) J?rgen J?rgensen i Sanduig; 7) Kiersten J?rgensdatter i Allinge, som hendis mand Hartuig Villumsen suarer for; 8) Karren J?rgensdatters efterlatte b?rn som Capitain J?rgen Pedersen, deris fader i Broegaard suarer for. . . . J?rgen Pedersen i Broegaard tillige med sin s?n Hans J?rgensen tillagt it broget hest f?l for 1 Dr. 2 Mk. . . .

Extracted from the Hammershus Birk probate for son Thor J?rgensen, April 13 & 21, 1718, page 79:
Skifte for retning Tor J?rgensen. Anno 1718 den 13 Aprilj efter Berchefogdens sambt skifteforualters Sr. Mogens Clausens for got befindende en stalt hafre i dag veret paa sterfboet efter sl. Tor J?rgensen som boede oc d?de i Allinge som nu i nat ved d?den afgich andet for at regestere bemelte mands efterladte boes midel. . . oc till enchens nemblig Sidsele J?rgensdatters blef ordineret til verge Albret Hansen Dich af Allinge. . . Anno 1718 den 21 Aprilj efter forhen giorde loulig tillysning hafre Berchefogden Sr. Mogns Clausen som Skifteforualter oc Bercheskrifueren Laurs Andersen oc Vurderingsmend nemblig Jens Nielsen oc Peder Laursen af Allinge veret paa sterfboet efter sl. Thor J?rgensen som i gaar som var den 20 Aprilj af begrafuet oc det for at gi?re regtig skifte oc deeling efter bemelte sl. mand Tor J?rgensen oc det imellem den sl. mands efterladte enche Sidsele J?rgensdatter paa den ene side, oc paa den anden side dens sl. mands arfuinger mens har som den sl. mand ingen b?rn sig hafre efterladt. . . denne sl. mands s?ster nafnlig Kierstene sl. Hartuig Vellembs som nu er her tilstede huor som denne sl. mands arfuinger ere: Kierstene sl. Hartuig Vellems suarede at sl. Hans J?rgensen som boede i Sanduig oc var Byefoget oc var Byefoget oc Captain var halfbroder till denne sl. mand, oc Archemester Niels J?rgensen som oc boede i Sanduig var oc halfbroder til denne sl. mand som vare i saa maader hans elste br?dre. Oc der nest fuld s?skende nemblig den elste broder afgangen sl. Johan J?rgensen, som boede oc d?de her i byen Allinge. Der nest sl. Peder J?rgensen som boede oc d?de i Sanduig. Der nest sl. J?rgen J?rgensen som oc boede og d?de i Sanduig. Der nest tvende s?stre nemblig Kierstene sl. Hartuig Vellembs som nu hafure oc boer her i Allinge. Den anden s?ster naunlig afgangen sl. Karne J?rgensdatter som hafde til ?gte sl. Capt. J?rgen Pedersen paa Brogaar boende som ingen arfuinger nu efter hende er at finde. Eyderenere saavede oc om gaf obenmelte Kierstene Hartuig Vellems at till obenmelte afgange anf?rde denne sl. mands arfuinger ere f?rst sl. Hans J?rgens arfuinger nemblig Hans Hansen i Hamburg eller hans arfuinger, J?rgen Hansen i Sanduig, Kierstene Madz Hartuigs er i Sanduig oc Giertrud sl. Peder Anders i R? Sogn oc Lisebet Hans Hans i Olsker Sogn. Den anden half broder bemelte sl. Niels J?rgensen, hans arfuinger ere nemblig sl. Hindrich Nielsen oc efter igien hans arfuinger ere Niels Hindrichsen Falch som paa fremmede steder er bort r?yst nemblig Ostendigen. Oc der nest hans anden s?n som her udig findes emeldt nafunlig Hindrich Hindrichsen Falch som her paa skifte stedet er till steds som her ved blef anedineret till at vere verge for hans anden broder Niels Hindrichsen Falch. Saa oc den anden sl. Niels J?rgens s?n afgangen Hans Nielsen som sig efter igien har efterladt nemblig Margrete Kierstine som hafre till ?gte Peder Michelsen af Sanduig. Noch en Niels J?rgens s?n nemblig Peder Nielsen som meens paa fremmede steder ved d?den at vere afgangen efter hannem her paa landet er en datter nemblig Margrete Pedersdatter. Noch sl. Niels J?rgens tuende dattere nemblig den f?rste Leenne Captain Gregers af Aakirchebye, den anden Anna Dortha sl. Laurs Goml?ses af Haslef. Efter Johan J?rgensen er f?rst Samuel Johansen, Holger Johansen, J?rgen Johansen, Peder Johansen, Johan Johansen oc tuende dattere nemblig Margrete Johansdatter som hafre till ?gte Hans Andersen af Allinge, den anden nemblig Else Cartrine Johansdatter - for hende verger Albret Hansen Dich som er hendes stiffader. Noch efter sl. Peder J?rgensen hans arfuinger ere Christen Pedersen af Boelsker Sogn. Noch sl. J?rgen Peders barn som bemelte Christen Pedersen verger forre. Noch efter Peder J?rgensen, Mar[grete] Pedersdatter i Boelsker Sogn boede. Der nest denne J?rgen J?rgens b?rn oc arfunger er f?rst Ellene J?rgensdatter, Karne J?rgensdatter som Holger Johansen verger forre, Elseby J?rgensdatter som J?rgen Johansen verger forre, den 5de og yngste datter Christense J?rgensdatter - for hende verger Samuel Johansen. Noch denne sl. mands s?ster Kierstene sl. Hartuigs som sin lod self allene arfuer mens som for bemelte enche var lauverge denne sl. afgangen mand Tor J?rgensen for saa at skifte forvaltere ordineret hendes elste s?n Poul Hartuig af Allinge for hende at verge. Saa oc var denne sl. mand verge for sin Kierstene sl. Hartuig Vellems datters s?n nemblig Hans Laursen, for saa til bemelte drenge verge blef ordineret Vellem Hartuig af Allinge. . . . Actum ut Supra: Mogens Clausen Torn, Lauridz Andersen.

In 1657 Denmark fought a war with Sweden, which it lost. In the resulting armstice, the "Peace of Roskilde", concluded on February 26, 1658, Denmark lost its provinces Sk?ne (Scania) and Blekinge, the district of Bohus, Trondheim (in Norge/Norway), and the island of Bornholm. News of this event did not reach Bornholm until April 20th, as much of the Baltic Sea was frozen because of a particularly cold winter. A letter from the archbishop in Lund commanded a prayer to be said in church for the swedish king and court. This was very hard for Poul Ancher, so instead he prayed for "landets rette konge og ?vrighed" (the land's rightful king and government), so that his parishioners could conclude whom he was praying for themselves. For this bit of obfuscation the swedish authorities gave him a severe reprimand.

It wasn't until April 29th that the new swedish governour, Johan Printzenskj?ld, was able to land in Sandvig with 120 men and take possession of the island for the swedish king, Karl Gustav. The swedes wasted no time in instituting a harsh regime of export prohibitions, increased tariffs, conscription of men, and seazure of property and money all over Bornholm. Many men from Bornholm's approximate population of 8,000 were conscripted into the swedish army; around 450 men were sent to Stettin, Riga and Helsingborg. After King Karl Gustav violated the treaty and attacked K?benhavn the following autumn, Poul Ancher was incited to join other Bornholmers in plans for a rebellion. His fellow conspirators in Hasle included its Mayor Peder Olsen, the town's bailiff Captain Niels Guml?se, the Steward (Ridefoged) of Hammershus - Jens Lauridsen Risom, and merchant Jens Pedersen Kofoed, and in R?nne they were joined by Captain Claus Kames. The danish king, Frederik the 3rd, acknowledged the rebellion and incited the inhabitants to liberate themselves from the swedes by capturing the garrison and governour at Hammershus.

Johan Printzenskj?ld rode from Hammershus on December 8th, travelling through Hasle and then onto R?nne. In R?nne he planned to dispatch a ship in order to fetch further reinforcements, as he sensed the discontent of the Bornholmers. The conspirators wasted no time: as soon as Printzenskj?ld had left Hasle, Poul Ancher drove his sleigh, together with Jens Pedersen Kofoed, to consult with Parson Jacob Tresl?v of Nyker parish. What they decided is not known, only that Hans Ancher went to the Rutsker parsonage, probably in order to station himself for an attempt to keep the garrison at Hammershus isolated. Jens Kofoed rode on to R?nne to help Claus Kames take Printzenskj?ld prisoner. On his way he met up with the rest of the conspirators. In R?nne they encountered Printzenskj?ld in the house of the mayor, Peder Lauridsen M?ller, and only just barely did some of the more level headed men prevent his immediate murder. They took him prisoner and led him down R?nne's main street, Storegade; but as they neared the prison entrance a shot was fired from Villum Clausen's pistol and Printzenskj?ld fell over dead on the cobblestones. Jens Pedersen Kofoed and Niels Guml?se each fired a shot into the corpse in order to show solidarity with the Villum Clausen. Claus Kames managed to take 5 swedish officers prisoner, and took them to his home - possibly in order to save them from being murdered.

Immediately after the killing Jens Kofoed and Niels Guml?se rode to Rutsker parsonage and reported what had taken place in R?nne, and following a short conference with Parson Ancher it was decided to gather together the willing farmers from Klemensker, Nyker and Vestermarie parishes by ringing those parishes church bells: a sign for them to meet, fully armed, during the night at Rutsker Church. The bell of Rutsker Church was not rung as it was too close to Hammershus, and would have been heard there. Jens Kofoed then rode to the home of the reeve for Rutsker parish, Mads Ibsen H?g of H?jeg?rd, where he captured a swedish artillery lieutenant. He brought the lieutenant back to Rutsker's parsonage before riding on to Allinge where a swedish quartermaster had to be killed because he refused to surrender. From Allinge, and nearby Sandvig, Jens Kofoed gathered together a group of young men, and after having fortified themselves with a keg of beer, they rode out into the night to Hammershus Watermill, where a swedish soldier was slain. The men continued on to Hammershus, where they settled themselves behind a hill just east of the bridge to the fortress.

The next day, December 9th, in the early dawn "man havde kun tre dage til vintersolhverv" (with just 3 days until the winter-solstice), the band of farmers led by Poul Hansen Ancher started moving down from Rutsker Church's snow covered hill. They were joined by the citizens of Hasle led by Captain Niels Guml?se and Mayor Peder Olsen, and then by the group from R?nne under Captain Claus Kames. Many eyes were spying both towards and from the walls of Hammershus fortress - not knowing what would be the outcome of that short winter day. Ultimately, only an act of clever cunning made the swedes surrender the fortress: Captain Kames donned Printzenskj?ld's uniform and rode the slain commander's horse to the bridge, while the rebels threatened to kill him if the swedes refused to surrender. Towards the evening they indeed did surrender. The swedes, about 100 men, were imprisoned in the tower, and following war custom the Bornholmers began plundering the fortress. They carried on so wildly that the leaders had to protect Printzenskj?ld's widow, Anne Haard, and her 3 small sons from being harmed.

On December 21st Peder Olsen and 10 men were sent to K?benhavn. They were granted and audience with King Frederik the 3rd on December 29th, and presented him with a "gavebrev" (gift deed - a pledge of allegiance) from their island. They also brought a list of the names of 22 Bornholmers who had a prominent role in the liberation of the island: first on the list was "Hr. Poffuel Ancker Sougnepr?st til Rydskier och Hasle Sougner haffer V?rit baade i Raad och Daad til all denne Hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig bes?ger land Vagterne." (Mr. Poul Ancher, Parish Priest for Rutsker and Hasle Parishes, having Done both in Counsel and Deed all in the His Royal Majesty's interest with this Campaign, Guard Duty, and continuing diligent Defence of the land.) A J?rgen Hansen of Sandvig (possibly the same person) was one of the men named as playing a part in the Bornholmer revolt.

In 1660 and 1661, convicted traitors Corfitz Ulfeldt and his wife, King Christian IV's illegitimate daughter Leonora Christina, were imprisoned together in Hammershus fortress. The two attempted an improbable escape from Hammershus in 1661 by shimmying down the precipitous castle walls on a rope made from bed linens. After their capture, the would-be usurpers were detained separately in the castle prison.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, J?rgen (I08136)
 
3392 From the Hammershus birketingbog of 1688-1701:
June 22, 1691, page 27b: Pouel Aretsen og hans arvinger havde afgivet sin andel (12 Sdr. 2 Mk. 6 Sk.) af arven fra sal. Peder J?rgensens gaard, som Peder J?rgensens var skyldig, til Hans Hansen. Peder J?rgensen var Pouel Aretsens formynder. Hans Hansen lover at forrente bel?bet eller indfri det fuld ud med penge eller gode varer.

August 31, 1691, page 29a: Herredsfogden Henrich Johansen for N?rre Herred pr?ciderede en skriftlig ordre fra Anders Vogensen i absens Hr. Johan Diderich von Weltbergs vedr. en arvesag efter J?rgen Hansen, som R?nne Kirkes v?rge Villum Jacobsen havde s?gt. Paa vegne af kirkev?rgen st?vnede Mads Hansen af Hasle samtlige af J?rgen Hansens arvinger: Hans J?rgensen, Niels J?rgensen, J?rgen J?rgensen, Johan J?rgensen, Toer J?rgensen, Hartvig Willumsen Captain J?rgen Pedersen, Buold sal. Peder J?rgensen med lavv?rge Hans Christensen alle paa egne og deres myndlings vegne. Arvingerne skyldte efter R?nne kirkebogens regnskab i alt 51 Sdr. 2 Mk. 4 Sk. og 1 aars rente, samt at betale sagens omkostninger. Arvingerne forlangte et skriftligt bevis for at Mads Hansen kunne f?re kirkev?rgens sag. Sagen blev udsat i 14 dage og skiftebrevet skulle medbringes paa tinget med Niels J?rgensen som arvingernes repr?sentant.

February 29, 1692, page 38b: 1) Hans Hansen fremstod for retten og erkendte at han skyldte sal. Peder J?rgensens arvinger 30 Sdr., hvoraf de 15 skal gaa til Bould sal. Peder J?rgensen og de ?vrige 15 til b?rnene som er to br?dre og en s?ster. Hans Hansen lover at forrente penge til 5% efter loven fra den 25 April 1691. 2) Hans Christensen fremstod i retten som lauv?rge for sin s?ster Buold sal. Peder J?rgensen, sammen med Niels J?rgensen, Johan J?rgensen, Toer J?rgensen som alle var v?rger for sal. Peder J?rgensens b?rn at de var enige om fri ind og udk?rsel ved sal. Peder J?rgensens gaard i Sandvig.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Christensdatter, Boel (I12406)
 
3393 From the Hammershus Birketingbog of 1688-1701:
March 20, 1693, page 50a: Jens Nielsen bekendte at have faaet betaling for den pantsatte jord han havde fra sin afd?de farbror Peder Jensen, som sal. Augustinus Jacobsen havde pantsat til Peder Jensen, der igen havde overdraget det til Henrich Nielsen i Allinge. Henrich Nielsen havde betalt Jens Nielsens faders arvinger.

Extracted from the R?nne probate of granddaughter Anniche Augustinusdatter, January 4, 1745, page 311b:
Anno 1745 dend 4 Janv. indfandt sig Kongl. Mayts. Byefoget Caspar Lorensen Bars?e og Skriveren Giert Hammer begge her af R?nne i sterfboen efter afgangne sahl. Anniche Agustinesdatter og med sig gafue 2de Vorderingsm?nd nafnlig Svend Mickelsen og Peder Pedersen for at til inde bringe et lovlig skifte alt efter giorte tillysning, udforer v?relse af dend afd?des arvingere som ere Mads Povelsen i R?nne som var en halv broder til dend sahl. afd?des moder Tummes Smids huustru Karne Povelsdatter; og en halv s?ster til dend afd?des moeder, Pernelle Povelsdatter en halv s?ster til dend afd?des moder, er d?d og efterladt sig 2de b?rn nemlig Hans Laursen Smid er i R?nne og Rasmus Clausens huustrue Karne Laursdatter her ibd. Endnu anmelte sig Jens Mickelsen her i R?nne som var i egteskab med dend sahl afd?des qvindes halv s?ster Karne Ibsdatter paa faderne side videre beretted bemelte Jens Mickelsen; at dend afd?des qvindes fader hafde en fuld s?ster er d?d og efterladt sig en s?n og en datter: S?nnen Agustines Jacobsen (sic, s.b. Jensen) er d?d og efterladt sig 3de s?nner nafnlig Jacob, Hartvig og Anders Agustues-s?nner fra Nex?e. S?steren berettes om at v?re gift her paa landet men vides icke hvad hun h?der dog skal efter menning bor i ?stermarker Sogn. . . . Datum ut Supra: Caspar Lorensen Bars?e, G. Hammer, Jens J.H.S. Hansen, Mads M.P.S. Povelsen, Tumes T.H.S. Henricksen Smid, Jens Mickelsen, Rasmus R.K.S. Clausen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Jacobsen, Augustinus (I73190)
 
3394 From the Hammershus Birketingbog of 1688-1701:
March 20, 1693, page 50a: Jens Nielsen bekendte at have faaet betaling for den pantsatte jord han havde fra sin afd?de farbror Peder Jensen, som sal. Augustinus Jacobsen havde pantsat til Peder Jensen, der igen havde overdraget det til Henrich Nielsen i Allinge. Henrich Nielsen havde betalt Jens Nielsens faders arvinger.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
???sen, Jens (I84570)
 
3395 From the Hammershus Tingbog 1688-1701:
February 3, 1690, page 12b: Hartvig Willumsen lod opbude sit v?rgemaal, som han havde paa Anne Arredsdatter, som Hans Arredsen modtog med Byefoged Hans J?rgensens tilladelse.

The above translated to English:
February 3, 1690, page 12b: Hartvig Willumsen surrendered his guardianship, which he had over Anne Aredsdatter, which Hans Aredsen accepted with Bailiff Hans J?rgensen's permission.

Extracted from the probate for Hans Knudsen, June 14, 1701, page 142b:
Anno 1701 den 14 Juny ere efter louglig giorde tillysning holden registering og vurdering, sampt schifte og liquidation, efter salig Hans Knudsen, fordum Lieutenant udi N?rre Herrit, som boede og d?de paa 11 Jord Ejendombs gaard beliggende udi Clemmedsker Sogn. Og det imellem denne sahl. mands efterlevende hustru Elsebeth Pedersdaatter, for hende blef efter hendes beigering till laug v?rge anordnet Hans Svendsen boende Vester i Rydsker Sogn, som for enken s?stermand paa eene side. Og som denne salige mand iegen lifs arfuinger sig hafuer efterladt og er barnf?dt er paa landet i Rydsker Sogn, af skaaeke forlledre. . . Viidre blef angifuen og fremlagt, anhaand skrif og pandtebref udgifuet af Knud Michelsen boende i Sanduig, daterit dend 6 April 1695, og inden Hammershuuses Bircheting l?st Mandagen dend 6 May 1695. . . fremlagt et pandtebref till denne salige mand Hans Knudsen udgifuet af Peder Frendesen datterit dend 12 Marty 1652 huor af bekende sahl. Hans Knudsen af Peder Frendesen hafuer denne 11 gaard til under pandt for penge 250 Sldr. . . Enken med sin laug v?rge og enkens s?n Pouvell Aritsen i Kantedam i Vestermarie Sogn sampt Niels Mounsen i Clemmedsker Sogn foregat at denne sahl. mand Hans Knudsen berettet for dennem som skeede strap efter nest afuigte Hellig 3 Kongers dag, at hand hafde af betalt sin jordebogs listans for Anno 1700. . . angaaende dend arf og deel som er falden efter denne sahl. quindes forige afd?de mand Hans Knudsen, saa som hand igen lifs arfuing sig efterlod og icke af nogen af de uden riges arfuinger her til dogs er sogt arf. Efter det skiftebrefs antedring efter bemelte salige Hans Knudsen op rettet datterit den 14 Juny 1701 som bestaar af l?s?re. . . at sal. Hans Knudsen som boede og d?de paa 11 gaard i Clemmedsker Sogn iegen arfuinger sko hafuer efterlat sig. Alt saa skall af skifte bebiretterne varet seqvesterit arfue loaaden efter bemelte sahl. Hans Knudsen, og nu er hans efterlatte enke og saa ved d?den afgange, og der i morgen efter hende skall holdis skifte. . . .

From the N?rre Herred Tingbog 1697-1703:
February 9, 1703, page 349a: Peder Olsen af Klemensker, som er kommet i ?gteskab med sal. Hans Knudsens enke, st?vnede Kaptajn Hans Kofoed. Sagen drejede sig om et v?rgemaal, som den afd?de Hans Knudsen havde, for en datter efter Christen Pedersen. Datteren var nu gift med Kaptajn Hans Kofoed. Peder Olsen fremlagde en kgl. bevilling af 11de August 1702 om at enken eller hendes fuldm?gtig maatte f?re sagen mod Hans Kofoed. Peder Olsen fremlagde en attest af Sognepr?st Oluf Jensen Aalborg af dato 20de Juli 1702 (Vielsesattest?). Et vidne Peder Pedersen H?j fra Rutsker fremstod og erkl?rede, at han i 12 aar havde v?ret nabo til Hans Knudsen. I al den tid havde han v?ret skr?belig og de sidste aar havde han hverken sk?re sit eget br?d eller spise med ske, fordi han rystede paa haanden. I de sidste otte aar havde han ikke kunnet varetage sit bo. I sit sidste aar eller to kunne han hverken se eller h?re og han kendte ikke sin nabo. Endvidere var det vidnet bekendt at Elsebet sal. Hans Knudsen, nu Peder Olsens hustru, var en ?ld gammel qvinde, som undertiden er svag og skr?belig. Lars Rasmussen fra Klemensker bekr?ftede Peder Pedersen H?js beskrivelse og tilf?jede, at de sidste par aar, kunne Hans Knudsen ikke gaa. Hans Rasmussen og Anders Pedersen kunne ogsaa bekr?fte Peder Pedersen H?js beretning. Peder Olsen mente, at kaptajn Hans Kofod ikke kunne tillade sig at pante og true med landstinget, for penge, tilh?rende kaptajnens hustru, som Hans Knudsen havde v?rget for. Hans Kofoed spurgte vidnerne om de havde h?rt om v?rgemaalet, hvilket vidnerne ben?gtede. De havde end ikke h?rt, at Hans Knudsen v?rgede for hans hustru. Peder Olsen fremlagde skiftet efter Karen sal. Christen Pedersen, som boede paa den 69de Slg. i Klemensker den 17de Februar 1699. Hans Svendsen fra den 2de gaard i Rutsker fortalte, at han havde m?dt Kaptajn Hans Kofoed og Hans Knudsen ved byfogedens port i Hasle. Hans Kofoed havde berettet, at der endnu manglede udbetaling af den sidste del af hans hustrus arvepart, hvilket Hans Knudsen var blevet overrasket over. Dagen efter var Hans Svendsen rejst ned til Hans Kofods k?restes moder Karen Chresten Pedersen, som er Hans Svendsens svigermoder. Karen Chresten Pedersen blev bedr?vet og gav Hans Svendsen og hans hustru en s?lvkande som betaling. Da Karen d?de, da bad Hans Svendsens k?restes broder, Holstf?rsten Hans Christensen, om at laane s?lvkanden til begravelsen. Hans Svendsen maatte ikke faa den igen, hvilket har havde kr?vet. Kaptajn Hans Kofoed ville svare paa n?ste ting.

February 16, 1703, page 351b: Kaptajn Hans Kofoed paastod at de f?rte fire vidner var datterm?nd og "villige vidner" til Elsebet sal. Hans Knudsen og den femte Hans Svendsen af Rutsker er Elsebet sal. Hans Knudsens s?stermand. Derfor er vidnerne ikke lovlige og er ikke et bevis for at hans hustru havde modtaget sin arv efter sin fader sal. Christen Pedersen. Peder Olsen vil f?re nye vidner til n?ste ting.

February 23, 1703, page 352b: Hans Jensen af R? Sogn lod l?se et pantebrev paa 80 Slettedaler som er blevet udgivet til ham af Mons Hansen med pant i den 13de gaard som kaldes Dalby, dato 23de Februar 1703. Peder Olsen i Klemensker f?rte et nyt vidne i sagen mod Hans Kofoed. Laurids Hansen i Rutsker fortalte at det var 22 aar siden, at skiftet efter sal. Hans Knudsens hustru ved navn Elsebet Larsdatter blev afholdt. Han var selv arving og havde aldrig h?rt om, at Kaptajn Hans Kofoed skulle have del i arven. Dern?st Hans Pedersen fra Rutsker bekr?ftede Laurids Hansens ord.
Laurids Hansen af Klemensker bekr?ftede ogsaa dette. Hans Kofoed fastholdte, at han ikke havde modtaget regnskab over arveparten og derfor intet bevis havde for at den var blevet udbetalt. Han anklagede Hans Svendsen for f?rst at fremstaa som fuldm?gtig for sin hustrus s?ster og derefter atv?re aktiv som vidne i sagen, hvilket ikke var lovligt. Hans Svendsen mente ikke, at tingbogen noget steds angiver ham som fuldm?gtig. Stokkem?ndene ville ikke tage stilling til dette sp?rgsmaal. Peder Olsen vil udskrift af dagens m?de.

The above court records translated to English:
February 9, 1703, page 349a: Peder Olsen of [Store Knudeg?rd, 11 Slg.] Klemensker, who came into marriage with the deceased Hans Knudsen's widow, summoned Captain Hans Kofoed. The case concerned the late Hans Knudsen's guardianship of a daughter of Christen Pedersen; who was now married to Captain Hans Kofoed. Peder Olsen presented a royal permission dated the 11th of August 1702 given to the widow or her agent to make the case against Hans Kofoed. Peder Olsen presented a certificate by Vicar Oluf Jensen Aalborg date the 20th of July 1702 (a marriage certificate?). A witness, Peder Pedersen H?g from Rutsker, appeared and stated that for 12 years he had been a neighbor of Hans Knudsen. In all that time he had been fragile and the last year he had not cut his own bread nor eaten with a spoon because his hand shook. For the past eight years he had been unable to perform his livelyhood. In his last year or two he could neither see nor hear, and he did not know his neighbor. Furthermore, the witness knew that Hans Knudsen's widow Elsebeth, now Peder Olsen's wife, was an old woman, sometimes weak and fragile. Lars Rasmussen from Klemensker confirmed Peder Pedersen H?g's description, adding that in the last few years Hans Knudsen could not walk. Hans Rasmussen and Anders Pedersen also confirmed Peder Pedersen H?g's account. Peder Olsen thought that Captain Hans Kofoed could not afford the mortgage and warned the court, that the money belonged to the captain's wife, for whom Hans Knudsen had acted as guardian. Hans Kofoed asked the witnesses whether they had known of this guardianship, which the witnesses denied. They had not even heard that Hans Knudsen had acted as guardian for Hans Kofoed's wife. Peder Olsen presented the probate after the deceased Christen Pedersen's widow Karen, who lived at the 69th Slg. in Klemensker dated the 17th of February 1699. Hans Svendsen from the 2de Slg. in Rutsker said he had met Captain Hans Kofoed and Hans Knudsen at the bailiff's door in Hasle. Hans Kofoed reported that the last part of his wife's inheritance had still not been paid, which Hans Knudsen was surprised by. The following day Hans Svendsen had come down to Hans Kofoed's wife's mother, Christen Pedersen widow Karen. Karen was sorry, and gave Hans Svendsen and his wife a silver pitcher as payment. When Karen died Forest Steward Hans Christensen [Piil] asked to borrow the silver pitcher for the funeral. Hans Svendsen had not gotten it back, which had been demanded. Captain Hans Kofoed would reply at the next court session.

February 16, 1703, page 351b: Captain Hans Kofoed argued that the four witnesses were sons-in-law and "villige vidner" (biased witnesses) for the deceased Hans Knudsen's widow Elsebeth and the fifth, Hans Svendsen of Rutsker, is Elsebeth's sister's husband. Therefore, the witnesses are not legal and do not prove that his wife had received her inheritance from her deceased father Christen Pedersen. Peder Olsen will bring new witnesses to the next court session.

February 23, 1703, page 352b: Hans Jensen of R? parish read into record a mortgage of 80 Slettedaler which have been issued to him by Mogens Hansen as security on the 13th farm, called Dalby, dated the 23rd of February 1703. Peder Olsen in Klemensker brought a new witness in the case against Hans Kofoed. Laurids Hansen of Rutsker told that it had been 22 years since the probate after the deceased Hans Knudsen's wife Elsebeth Larsdatter was held. He was himself an heir and had never heard of Captain Hans Kofoed be able to share in the inheritance. Then Hans Pedersen from Rutsker confirmed Laurids Hansen's statement.

Extracted from the probate for Elsebeth Pedersdatter, May 15, 1703, page 345b:
Anno 1703 den 15 May er efter louglig giorde tillysning holden registering og wudering, sampt schifte og liquidation efter Peder Ollufsens salige hustru Elsebeth Pedersdaatter, som boede og d?de paa den 11 Jord Ejendombs gaard beliggende udi Clemmedsker Sogn. Og det imellem dend sahl. quindes efterleuende mand bemelte Peder Ollufsen paa eene side, og paa dend anden side, denne salige quindes efterlefuende b?rn. Huor till Peder Olsen er stiffader. Nemblig 3 s?nner og 2 d?ttre. Huor af dend elste s?n er Hans Aristsen boende i Sanduig. Dend anden s?n er Peder Aristsen boende i Olsker Sogn. Dend 3de s?n er Pouel Aristsen boende i Vestermarch Sogn. Som alle er deris egen v?rge. Den elste daatter er Kirstine Aristdaatter som er i egteskab med Anders Andersen Kure boende i Clemmedsker Sogn. Dend yngste daatter Anna Aristdaatter i egteskab med Hans Rasmussen, som boer i Risbye udi Clemmedsker Sogn. . . Med arfuingere angaf, at stiffader Peder Ollufsen i denne salige quindes lefuende lif hafuer oppetaaed af Gisse Hans J?rgensen og hendis fuldmagtig i Sanduig penge 39 Sldr. . . Willum Jacobsen i R?nne ved sin hustru lod fordre efter af reigning, efter hendis seddels indhold at rette penge. . . Efter en meddelte laad seddel af it skiftebref ganget efter salig Hans Munch som boede og d?de i Risegaards huuset i N?cher Sogn, daterit dend 15 Marti 1702, befindes Peder Ollufsen at vere tilordnet at v?rge for sahl. Hans Andersens daatter Sidzele Hansdaatter, huilke vergemaall Peder Olsen frendelis bekider, saa som hand er myndlingens fader s?sters?n, og til kommer ber?rtte myngling Sidzele Hansdaatter i alt penge 21 Sldr. . . .

From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
November 4, 1715, page 16a: Peder Aretsen vidnede at for 38 aar siden drev hans for?ldre i Sandvig deres kv?g ud paa Vestermarken og at de huggede fri br?ndsel. Sandvigborgerne brugte dog mest Egeslykken til sommerkv?get. Nord for Vestermarken laa Slotsmarken - han brugte ikke navnet Bondemarken i sit f?rste vidnesbyrd, men efter opfordring fra Hans Vefstsen kunne han bevidne, at Vestermarken ogsaa kaldtes for bondemarken. Men han holdt fast i, at det var f?lles for baade Allinge og Sandvigs borgere saavel som b?nderne i sognet.

The above court record translated to English:
November 4, 1715, page 16a: Peder Aretsen testified that 38 years ago [circa 1677] his parents in Sandvig drove their cattle out on "Vestermarken" (the western field) and that they cut free fuel. Sandvig burghers used mostly Egesl?kken for summer cattle. North of the western field was "Slotsmarken" (the Castle's field) - he did not use the named "Bondemarken" (Peasant Field) in his first testimony, but upon the invitation of Hans Wefstsen he could testify that the Vestermarken also used for peasant fields. But he insisted that it was common used by both the Allinge and Sandvig burghers as well as the peasants in the parish.

Burial record of son Peder Aredsen from the Olsker kirkebog:
June 29, 1722: Den 29 Jun. blef begravet Peder Aredsen i St. Ols Kirkegaard, 63 aar gl.

Extracted from the probate for son Peder Aredsen, July 6, 1722, page 429b:
Skifte og deeling efter sl. Peder Aristsen som bode og d?de paa 23 Jord Ejendoms Gaard beliggende udi Ohlsker Sogn, og det imellem denne sl. mands efterlevende hustru Karen Rasmusdaatter, for hende er efter enchens begiering til laug verge anordnet Lars Nielsen i Habedam i Ohlsker Sogn, paa eene og paa anden side denne sl. mands s?dskende og s?dskende b?rn, som er 2 br?dre og 2 s?stere. Huor af dend elste broder var Hans Aristsen, som ved d?den afgik og bode udi Sandvig og efter ham lever 4 s?nner og 2 d?ttere: der af dend eldste s?n Ared Hansen boende i Nyker (sic, s.b. Nylarsker - see below) Sogn som m?tte og er sin egen verge; dend anden s?n Vallentin Hansen boende i Sandvig er egen verge som m?tte; dend 3de denne sl. mands broder Poul Hansen boende i R?nne som m?tte og er sin egen verge; dend 4de og yngste s?n Hans Hansen som er i Kongens tieniste for Matros og nu var tilstede og efter beretning nu er ungef?hr 23 aar gammel altsaa er her nu paa skifted til tilsyns verge anordnet hans eldste broder Ared Hansen boende som f?r er melte i Nylarsker Sogn; dend eldste denne sl. mands broder daatter er Anne Hansdaatter som er i egteskab med Lars Bohsen som og var til stede mens hun verende udi Sandvig hos hendes moder Kirstene sl. Hans Aridz; denne sl. mans broder daatter Elsebeth Hansdaatter som er i egteskab med Jep Nielsen boende i Sandvig, som m?dte og for hende suarer. Den anden denne sl. mands broder Pouel Aristsen som m?dte og er boende i V?sterM Sogn. Den eldste denne sl. mands s?ster er Kirstene Aristsdaatter som er i egteskab med Anders Kure boende i Clemmensker Sogn som m?dte. Den yngste denne s. mands s?ster Anna Aristsd. som med d?den er afgangne og var i egteskab med s. Hans Rasmussen og haver de til sammen aufled 1 s?n og 3 d?ttre: s?nnen ved naun Rasmus Hansen 23 aar gl. som m?dte og er verende i Knudsker Sogn og er for ham til tilsinns verge anordnet Pouel Hansen boende i R?nne som er hans s?dskende barn; dend eldste denne sl. mands s?ster s?n (sic, s.b. daatter) Anne Hansdaatter som er i egteskab Peder J?rgensen boende i Tejn i Ohlsker Sogn som m?tte og for hende suarer; dend anden s?ster er Elsebeth Hansdaatter paa 16 aar gl. for hende er forhen til verge anordnet myndlingens moder broder Poul Aridsen boende i Poulsker (sic, s.b. Vestermarie - see above) Sogn som og fremdelis de ved for bliver; dend 3te og yngste denne sl. mands s?ster daatter Kirstene Hansdaatter paa 13 aar gl. for hende er forhen til verge anordnet hendes mostermand Anders Kure boende i Clemmedsker Sogn som formedeelis der ved for bliver. . . skiftebref af Dato 1690 dend 11 Martii gangst efter Ared Hansen i Sandvig. . . .

Note: The probates for the period January 1690 through May 1707 are missing from the Hammershus Birk probate-book, so no probate can be found after Ared Hansen's death in 1690, which is stated in the his son Peder Aredsen's probate as having taken place on March 11, 1690.

Mention of Poul Aredsen/Aristsen and his father Ared/Arist Hansen in the probate for Jeppe Kj?ller, May 23, 1715, page 495b:
Anno 1715 den 23 May er holden registering og vurdering efter Mandhaste Fendrich og nu salig Jep Ki?ller som bohde og d?de paa den 2 Jord Eiendomsgaard beliggende udi R? Sogn. . . Anno 1716 den 20 October er efter lande giorde tillsning over det ganske lod. . . af dato 13 October 1716 holden efter forregaaende registering og ophold efter lovende ly skifte og deeling efter afgangne Fendrich Jeppe Ki?ller som boende og d?de paa den 2 gaard i R?e Sogn og det imellem denne s. mands efterlatte s?ns Hans Ki?llers begiering som tiende. . . nu s?nnen Hans Ki?ller som farver gaf at have nu boende udi Saxsen ved nafn Christian Ibsen Ki?ller som hand ike have er faldet noget budstob. . . tolf mand Dom skal var ganget imellem s. Hans Andersen som var s. Jeppe Ki?llers formand og forhen Poul Aristsens s. fader Arid Hansen. . . den gaard samme Poul Aristsen som hand var og Erich Madsen begieret af Hans Ki?ller m?ette. . . dom paa den 2 gaard i R?e Sogn afsagt den 29 Junii 1712. . . dom til confirmation ved Bornholms Landsting 8 Febr. 1713 til hvilket Landstings dom Hans Ki?ller sig hold. . . Poul Aristsen i VesterM Sogn. . . Poul Aristsens fader Arist Hansen, Hans Ki?ller iegen ham de tilstad. . . efter s. Karen Jeppe Ki?llers eller nu er fremreiste skatte. . . skiftebref efter bemelte Poul Aristsens s. fader. . . .

Mention of Ared/Arist Hansen in the probate for Ellene Pedersdatter, September 22, 1719, page 101:
Anno 1719 dend 22de September efter loulig giorde tillysning holden registering og vurdering, sampt skifte og deeling efter Niels Henrichs sl. hustrue Ellene Pedersdaatter, som boede og d?de paa dend 12 Jorde Ejendomsgaard beliggende i R?e Sogn. . . saa fremlode Niels Henrichsen i R?e Sogn it ki?b og ski?debref udgifuen af Peder Pedersen i Nycher Sogn, Hans Pedersen i Rutsker Sogn, Peder J?rgensen, Thoer Laursen, Arist Hansen i Sandvig, paa sin hustrues vegne Hans Hansen udi R?e Sogn, Niels Pedersen i Clemmedsker Sogn, og Simen Munch i Persker Sogn, Jep Nielsen udi Nyelaursker Sogn, Anders Nielsen udi Clemmedsker S., Mons Nielsen i Rutsker Sogn, Hermand Frennesen, Oluf Hansen i R?estaae, af dato 20 January 1666, og det til afgangne sl. Laurs Hansen af for sl. mend at vere solt ski?dt og af hende fra samptligedelse arfuinger til ermelte Laurs Hansens hustru, b?rn og arfuinger for 160 Dr. denne 12de gaard udi Jorden bogs talled i R?e Sogn. . . .

In the Hammershus Birk probate index can be found mention of Hans Aredsen of Sandvig and a Peder Aredsen of Olsker acting as guardians in 1711 for the deceased Hartvig Willumsen's children. It is probable that they are in someway related to either Hartivg Willumsen or his wife Kirstine J?rgensdatter.

April 14, 1711, page 31:
Hartvig Willumsen, Allinge.
Enke: Kirstine J?rgensdatter. Laugv?rge: Bror, Tor J?rgensen, Allinge.
Arvinger: 3 s?nner, 2 d?ttre.
A: Poul Hartvigsen, egen v?rge, Allinge.
B: Peder Hartvigsen, egen v?rge, Allinge.
C: Willum Hartvigsen, 18 aar. V?rge: Peder Aredsen, Olsker.
D: Margrethe Hartvigsdatter, 23 aar. V?rge: Hans Aredsen, Sandvig.
E: Kirstine Hartvigsdatter, 20 aar. V?rge: bror, Poul Hartvigsen.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Pedersdatter, Elsebeth (I25262)
 
3396 From the Hammershus Tingbog 1715-1742, August 8, 1729, page 298b:
Henrich Falch producerede en memorial fra Amtmand West vedr?rende, at han kunne f?re paa vegne af Capitain Niels Nielsen fra Bredsensgaard nr. 9 i Olsker sogn mod Peder Hansen, der havde angivet for Rentekammeret, at der var indlagt udmarksjord til den 9de gaard i Olsker. . . samt J?rgen Hansen af Sandvig, der var 50 aar, der ej heller havde h?rt noget fra sin farfar, der var 90 aar gammel inden han d?de for 40 aar siden eller fra hans fader som var 60 aar gammel da han d?de for 35 aar siden. . . .

The above translated to English:
Henrich Falch produced a rememberance from Governor West regarding the matter, on behalf of Captain Niels Nielsen from Bredsensg?rd No. 9 in Olsker parish against Peder Hansen, who had idicated to the "Rentekammeret" (Interest Board) that the "udmarksjord" (out meadow parcel) taken by the 9th farm in Olsker. . . and J?rgen Hansen of Sandvig, who was 50 years old, who neither had heard anything from his father's father, who was 90 years old before he died 40 years ago or from his father who was 60 years old when he died 35 years ago. . . .

From the Hammershus Birk probate for J?rgen Hansen, May 13, 1748, page 30b:
J?rgen Hansen, Sandvig.
Enke: Anna Hansdatter, hendes laugv?rge: broder Capitain Jens Hansen, Sandvig.
Arvinger: 3 s?nner og 3 d?ttre.
A: Hans J?rgensen, d?d, i Alloha: 1 s?n.
1: ???. V?rge: farbr?dre J?rgen og Jens J?rgensen.
B: J?rgen J?rgensen, Sandvig.
C: Jens J?rgensen.
D: Lisbet, d?d, var gift med J?rgen Nielsen: 2 s?nner.
1: Nels J?rgensen, udenlands. V?rge: faderbroder Sandemand Peder Nelsen, Olsker
2: Christian J?rgensen.
E: Marie, gift med Niels Hansen, Allinge.
F: Kierstine J?rgensdatter, d?d, var gift med Eschel Jacobsen, K?benhavn: 1 s?n, 4 d?ttre.
1: Holger Eschelsen, 18 aar.
2: Lisabeth Eschelsdatter, 13 aar.
3: Gundel, 12 aar.
4: Anna Margrethe, 9 aar.
5: Agnes, 7 aar.
V?rge for dem: fader.

From the Hammershus Birk probate for son Hans J?rgensen, October 17, 1757, page 136:
Hans J?rgensen, Sandvig.
Arvinger: 1 s?n, moder, 2 br?dre, 4 s?stre.
A: ???, i Alloha.
B: Agnes, var gift med afg. J?rgen Hansen, skifte Maj 13, 1748.
C: J?rgen J?rgensen, myndig, Sandvig.
D: Jens J?rgensen, myndig, Sandvig.
E: Elisebeth, d?d, var gift med J?rgen Nielsen, Sandvig: 1 s?n.
1: Christian J?rgensen, 18 aar. V?rge: morbr?dre J?rgen og Jens J?rgensen, samt Hans Jespersen, alle Sandvig, og Peder Nielsen, Olsker.
F: Maria J?rgensdatter, gift med Niels Hansen, Allinge.
G: Kierstine, d?d, var gift med Eskel Jacobsen, Kokel?ke: 1 s?n, 4 d?ttre.
1: Holger Eskelsen, frav?r. Curator, Jens Larsen, Capitain.
2: Elisabeth Eskelsdatter, f. 1736. V?rge: morbror J?rgen J?rgensen.
3: Gundel Eskelsdatter, 19 aar. V?rge: morbror Jens J?rgensen.
4: Ane Marie, 18 aar. V?rge: Mostermand, Niels Hansen.
5: Agnes Eskelsdatter, 16 aar. V?rge: Johan Hansen, Allinge.
H: Gjese, gift med Capitain Jens Larsen, Allinge.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hansen, J?rgen (I08131)
 
3397 From the Hammershus Tingbog 1715-1742, November 4, 1715, page 16a:
P? amtskriver Shoors vegne m?dte kaptajn Niels Nielsens p? tinget for at f?re kontravidner mod Hans Vefstsen p? den 13 g?rd i Rutsker i den sag han havde f?rt p? N?rre herredsting om den f?lles udmark, som han havde indgr?ftet i den vester udmark i Rutsker.

F?lgende var indkaldt fra Rutsker: Joen Pedersen (g?rd nr. 6), Peder Andersen (7), Niels Andersen (8), Peder ?bersen (9), Anders Larsen (10 & 11), Martin Davidsen (12), J?rgen Larsen (14), Peder Christensen (15), Svend Engelbretssen. Fra Olsker: sandemand Lars H?eg (5), Esber Pedersen (6), Claus Jensen (7), fendrich J?rgen Gi?dich. Endvidere er indkaldt vidner fra Olsker: Anders Larsen, Mogens Olsen, Anders Hansen, Lars Nielsen, Peder Aretsen, Truued Hansen, Albert Henrichsen, Peder Pedersen, Veidech Hagensen fra Rutsker. Desuden fra Rutsker Sandemand Hans Svensen, Ole Clausen, Anders Larsen, Lars Rasmussen og Peder Monsen. Rutsker boerne skulle besvare sp?rgsm?l om udmarken p? den s?ndre side, der str?kker sig fra Rutsker udmark til nord til Slotslyngen.

Fra Allinge var indkaldt Knud Nielsen, Hans J?rgensen, Lauring Gifuersen som skulle vidne om den vestre og den f?lles udmark.

Fra Sandvig indkaldtes konstabel Niels J?rgensen og J?rgen Hansen, Christopher Hansen, Rasmus Pedersen, Niels Bentsen, Anders Jensen, Hans Aretsen. Fra Allinge: Kaptajn Anders Larsen, l?jtnant Jens Nielsen, Hendrich Peder Larsen, Hans Jensen, Thor J?rgensen, Hartvig Andersen, Mogens Nielsen, Michel S?rensen, Anders Nielsen, Peder Hansen, konstabel og kirkev?rge Rasmus Larsen, Peder Hansen, Albert Dick, Jacob Madsen, Hansen Andersen, Mads Michelsen, Christen Pedersen, Hans Larsen

Hans Nielsen fra Habbedam udtalte sig p? b?ndernes vegne, at de mente, at indst?vningen ikke kunne v?re lovlig, dels fordi de mente, at dette ske ske ved deres hjemting og dels fordi indkaldelsen var sket p? slet papir. Birkedommeren afviste, da de var indkaldt af Niels Nielsen, som fuldm?gtig for kommandant Reedts vegne og dermed var det kongens sag, der skulle f?res. Kaptajn Niels Nielsen mente, at byens k?mnere skulle forklare hvorledes den s?kaldte Vester Udmark kunne betragtes som f?lles kl?vgang s?vel for borgere og b?nder.

K?mneren S?ren Michelsen fra Sandvig mente, at borgerne i Allinge og Sandvig havde nydt rettighederne til kl?vgang og br?ndsel fra arilds tid i den s?kaldte Vester Udmark, som nu er sagens kerne. Han mente at beviset for ejerskabet findes i Byens bog, hvor man kan se, at borgerne havde betalt 6 mark og 10 skilling i skat for byens vang og jord i Vestermark. Hans Andersen, Jacob Madsen og flere andre havde indg?rdet jord fra den f?lles vang. K?mneren mente, at det skulle levere jorden tilbage, hvis de ikke kunne bevise at de havde vundet h?vd p? det ved mindst 20 ?rs brug.

Tingbogen for 21 november 1684 blev afskrevet, Afsnittet omfattede regnskab for byskatten 1682 og 83 fremlagt af byfogeden Hans J?rgensen. I alt 63 daler 15 skilling. Heraf til amtskriver Dechner 16 rigsdaler i stedet for udgifter til den f?rge som gik mellem Bornholm og Sk?ne. Dern?st foruden 6 mark og 10 skilling, som kaldes for rumpeskat, for Vester udmark bel?b sig for 2 ?r til 34 rigsdaler 20 skilling, byfogden har bekostet en bybog for 5 mark, samt p? byens vegne tre mark og andre 3 mark, desuden havde byfogeden p? byens vegne ladet v?lge en bytrommeslager ved navn Jens Nielsen. Regnskabet var underskrevet af Niels J?rgensen i Sandvig, Niels Hansen og Hartvig Villumsen af Allinge p? samtlige borgeres vegne.

Hartvig Villumsen og Lars Nielsen tillige med andre ber?rte m?nd ville ikke acceptere k?mnerens p?stand om at f?re jorden tilbage til f?llesskabet, da det ikke vedkom sagen. F?llesskabet omkring Hammeren, som str?kker sig fra nord til Sandvig, st?der op til Allinge og i syd mod Olskers b?nderjorde. I sagen, mente de, kunne der ikke d?mmes, da ingen vidste bedre. Kaptajn Niels Nielsen kunne ikke acceptere dette uvisse bestemmelser, da han f?rte kongens sag.

"Hans Vefstsen formeener ud af denne Sag som hans kongl. Mayst. Ambtshrifuer hr. Hans Hendrich Shaar hos antaget en Captain Nafnlig Niels Nielsen som har ofr. de kongl. Mayst. herretsb?nder at commandre for mener enu Hans Vefstsen at stride imod hans kongl. Mayst. lou at den som har en bestelning b?r iche der imod at hafue nogen anden bestelning paa det at den fattige bonde som shatter og shylder til Hans Kongl. Mayst. aller naadigst oc for moder i denne sag at Hans Kongl. May'sts lou enu iche er ofrtraadt ved saa mange fattige b?nder shal vere Indstefnet her til birchetinget saa formoder Hans Vefstsen at om saa var hand hafde afr:trodt udig een eller anden maade eller forgrebet sig saavel som hans mednaboer, oc i det ?frige saa er Louens ord at bruge paa den rette maade oc iche at bruge saadan mener f?rst at tage 8te mend op siden synsmand bagefter at stefne vidnesbyrd til et fremmet ting oc til sp?rgsmaal. Denne Capt. Niels Nielsen som er fuldmegtig imod de fattige stachels b?nder, serlig imod Hans Vefstsen, som er en ung mand oc hafr. antaget for n?d oc trang den 13 gaard i R?dsher sogn som sin broder Lars Vefstsen er ret eyermand oc huusbonde fores saalenge som af forhen 13 gaar kand af redesshat til hans kongl. mayst, mens som min broder Lars Vefstsen det aar 1710 lagde sin rugsed der til bemelte 13 gaar herfore hand nu 1711 blef commanderet ind til Christians? for en soldat oc forreviste en karl i Kongens tjeneste der ind for forre der blef huerchen opp?jet eller saaet nogen vaars?d samme aar oc var samme commandering om paasketider oc blef der ligendes til St. Hans dags tider der efter alligevel maatte hand betalle alle hans Kongl. Contributioner til huert sted som elles naadigst var oc blef paab?det af den 13 gaar i R?dskersogn her for hand blef beshadiget at hand iche self kunde der ofr. forrestaa samme gaar formedelst hans korn oc hafre blef belingendes paa loftet som shulle veret saaet det foraar, huorforre hand maatte afr.gifue til mig Hans Vefstsen, oc nu at jeg forn. Hans Vefstsen ved mine omkringliggende boende naboer som er dem slet intet imod eller til hinder en ringe deel gaald mark som liger reet ud for den 13 gaar oc er samme gaards rette fortoug som skal oc b?r shattes oc shyldes forres til hans Kongl. Mayst. allernaadigst oc formoder at det er iche Hans Kongl. Mayst. vllie at fattige b?nder paa hans kongl. Mayst. land shal saa trebuleres ved adskellige Retters oc forhindre deres auling oc arbeide oc begieres her paa Hans Kongl. Mayst. Birchefogets kiendelse oc dom om des shulds saa handles imod Hans Kongl. Mayst. b?nder, oc i det ?frige formener Hans Vefstsen, at de som har vidnet tilforn inden N?rre Herrets ting oc paa aasteden om de iche burde oc at vere her Indstefnet f?rend nogen atest eller vidnesbyrd blifr. for h?rt efter louens pag. 108 - 12 art."

Niels Nielsen ville ikke svare p? Hans Vefstsens indl?g, da dagen snart var g?et og at alt ville blive oplyst under sagens gang. Den f?rste som kaptajnen afh?rte var Anders Larsen fra Olsker, der fortalte at han i 8te eller 10 og 40 ?r havde f?rt sit kv?g uhindret til gr?sning p? Vestermark. Han havde ingen viden om, at det var f?lles eller kongens mark eller om det nogensinde havde v?ret inddelt i lodder med sten eller stabler. Lars Nielsen mente, at jorden nord for g?rdet tilh?rte slottet, det syd for kaldtes bondens mark. Anders Larsen havde kun viden om at han uhindret kunne f?re sit kv?g til Vestermark.

Mons Olsen p? Holleg?rden (g?rd nr. 12 i Olsker) fortalte at han i 17 ?r uhindret kunne f?re sit kv?g til Vestermarken. Niels Nielsen fik dommerens tilsagn om at tre af b?nderne: sandemand Lars Nielsen fra Habbedam, Hans Vefstsen og hans fader Vefst Pedersen alene m?tte stille sp?rgsm?l til vidnerne, da det ellers ville enden i "bulder og tumult og der med forvilde vidnesbyrdene". Dommeren ville dog have ret til at lade andre stille sp?rgsm?l, hvis han s? en mening med det. Hans Vefsten p?stod at Mons Olsen havde sat g?rde til Tegn Udmark, som strakte sig fra Sandvig, Allinge, langs stranden forbi R? sogn ned til Helligdommen. Han mente, at denne mark l?nge havde v?ret delt mellem b?nderne. Mons Olsen sagde, at han ikke havde lagt jord til sin g?rd i ?stre udmark, men at han godt vidste at b?nder syd for ham havde gjort det, samt at en udbygger ved navn Hans Hansen som bor i Per Aages hus har indlagt en lille del til k?lhave.

Niels Nielsen (der ?benbart boede syd for Mons Olsen) aldrig havde lagt noget til sin g?rd og at han aldrig havde v?ret med til at dele noget jord med de andre b?nder.

Lars Nielsen vidnede at for ca. 40 ?r siden (da hans fader havde boet p? Habbedam i 6 ?r [=1675]) blev der udf?rt kv?g p? Vestermark. Han var ikke bevidst om markskel, men at hans salige fader og hans formand havde tilegnet sig sit fortorv, hvor han rev br?ndsel. Han vidste, at der var nogle udbyggere, der ligeledes hentede br?ndsel uden at sp?rge nogen.

Peder Aretsen vidnede at for 38 ?r siden [=1677] drev hans for?ldre i Sandvig deres kv?g ud p? vestermarken og at de huggede fri br?ndsel. Sandvigborgerne brugte dog mest Egeslykken til sommerkv?get. Nord for Vestermarken l? Slotsmarken - han brugte ikke navnet Bondemarken i sit f?rste vidnesbyrd, men efter opfordring fra Hans Vefstsen kunne han bevidne, at Vestermarken ogs? kaldtes for bondemarken. Men han holdt fast i, at det var f?lles for b?de Allinge og Sandvigs borgere s?vel som b?nderne i sognet.

Anders Hansen huskede 40 ?r tilbage, hvor hans for?ldre f?rte ?g og kv?g ud p? Vestermarken uhindret. Han mente, at hans for?ldre for 60 ?r siden gjorde det samme - undertiden gennem Habbedamsleddet eller Haldeg?rdsledet eller Brog?rdsleddet. Allinges borgere brugte altid Brog?rdsleddet til deres kv?g, n?r de skulle p? sommergr?sning i Vestermarken. Han havde sk?ret t?rv og revet br?nde p? udmarken efter tilladelse fra Lars Nielsen, men han vidste ikke om Lars Nielsen havde myndighed til at give lov hertil. Han fortalte at b?nderne havde tilegnet sig deres fortorv af vestermarken. Hans Vefstsen ville have Anders Hansen til at vidne om at jorden nord for steeng?rdet tilh?rte slottet og s?nden for var b?ndernes fortorv. Anders Hansen mente, at marken b?de syd og nord for g?rden havde v?ret f?lles i gennem de sidste 40 ?r.

Frennet Hansen vidnede, at Vestermark i 30 ?r var f?lles gr?sning b?de for byfolkene og b?nderne, men at b?nderne havde opdelt marken mellem sig til br?ndselshugst og t?rvesk?ring. Hans Vefstsen bem?rkede at Frennet Hansen boede i det hus, som tidligere var uenighed om tilh?rte den 5 eller den 7 g?rd. Frennet Hansen erkendte, at det var ?nsket nedrevet, men at han havde k?rt for Lars Tydsk p? den 6 g?rd, men han havde k?bt huset af S?ren Gifuersen og at han havde fri br?nde ud for sit udg?rde.

Niels J?rgensen huskede, da han var hjemme hos sine for?ldre p? Brog?rd, at der var uhindret adgang til gr?nsning p? Vestermark, beliggende vest og sydvest for Brog?rd b?de for b?nderne og borgerne.

De ?vrige borgere i byerne vedstod deres attest p?, at Vestermark er f?llesmark, hvilket Hans Vefstsen ikke ville acceptere, som han sagde, der havde f?lles interesse og stod i ledtog med hinanden.

J?rgen [Hansen] Gi?dich p? Brogaard havde haft 8te m?nd til at bevise, hvad der var indmark og udmark til g?rden. Der var indgr?ftet en strimmel l?kke, som der var sat et hus p?. Peder Larsen vidnede, at da han var p? bes?g hos sin farbror Peder Nielsen for ca. 43 ?r siden [=1672] boede der en mand ved navn Andris Magrefue i Buggehuset, som havde revet 4 l?s ene og som Brogaards ejer Peder Nielsen havde beslaglagt, da det skete p? g?rdens fortorv, netop der hvor den nuv?rende ejer J?rgen Gi?dich havde givet Enner Engelbrethsen lov til at bo og indgr?fte.

B?nderne fra Rutsker med sandemand Hans Svendsen vidnede og vedstod deres skriftlige indl?g fra 9 oktober 1715 som skal indf?res i sagen.

Niels Nielsen udsagde p? amtsskriverens vegne, at det nu var klart bevist, at vestermark var f?lles for b?nder og borgere, s?vel som fiskerlejer og hosboende husm?nd.

B?nderne i Rutsker og Olsker sogn mente, at de havde rettighederne til udmarken s?fremt at de betalte skatter af jorden og at de kunne bede kongen om dispensation, hvis noget stred mod loven. Enkelte udbyggere havde bygget p? udmarksjorden efter tilladelse fra lodsejer, hvilket var et problem, hvis det blev tild?mt som f?lles mark.

Parterne udbad sig tingsvidner p? rettens vidnesbyrd.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Gi?dich, Karen Hansdatter (I01464)
 
3398 From the Hammershus Tingbog 1715-1742:

December 21, 1716, 36b:
Peder Hansen og Anders Hansen fremstod og erkl?rede at de var blevet enige om sagen angaaende Br?ndevinspanden.

Mogens Clausen fremstod som fiscal og birkefoged og ville f?re sag mod Peder Hansen ved kirken og hans hustru Cecilie Augustinusdatter for "den store uforligelighed de hafuer tilsammens i deres egteskab andre egtefolck i Meningheder til ont Exempel oc Meningheder til forergelse". Desuden skulle parret svare p? sp?rgsm?l om br?ndevinspande, som nu er i forvaring hos kaptajn Niels Nielsen i Olsker. Br?ndevinspanden var skjult i skiftet efter sal. Henrik Nielsen, der var Peder Hansens hustrus tidligere mand. Som vidner i sagen om br?ndevinspanden og Peder Hansens forhold imod sin hustru, var indkaldt f?lgende: Knud Nielsen i L?seb?k, Hans Frederichsen og hans hustru Johanne Pedersdatter, Augustinus Hendrichsen, Anders Nielsen Skomager, Mogens Nielsen, Gundel sal. J?rgen Pedersen, alle boende i L?seb?k og Allinge.

Peder Hansen hustru havde indgivet et skriftligt svar p? sagen, som blev opl?st og p?skrevet. Jens Madsen fortalte, at han ved mortensdags-tider havde set Peder Hansen sl? sin hustru i g?rden med noget han havde i h?nderne. Hustruen var l?bet uf af g?rdens l?ge mod ?st til kirken, hvor solskiven st?r. Jens Lassen fortalte, at han havde set Peder Hansens hustru st? og gr?de uden for sin g?rd og brugte munden mod sin mand, der stod inde p? g?rden.

Peder Hansens hustru Sissel Augustinusdatter havde klaget til Knud Nielsen over sin mand at han "havde slaget hende under hendes ?ren oc ki?rt hende af sit hus oc slaget d?rene i for hende. Knud Nielsen kunne ogs? fort?lle, at for 3 ?r siden havde han set hende ligge i sin seng, fordi hun var blevet sl?et af sin mand. Hun havde et blodigt hul p? armen. Knud Hansen og hendes s?n Augustinus Hendrichsen anmeldte volden til birkefogeden den 9. december, de mente, at manden ikke s?rgede for mad og varme. Birkefogeden, Knud Nielsen og Augustinus Hendrichsen besigtigede hjemmet: "de fandt intet f?de uden en liden pose med meel som kunde v?re tre eller fire potter meel udi, oc en liden kiedell som der var tre eller fire skier fulde meelgr?d udi, br?d fantis der intet videre end som 4re smaa skibsbr?d, brende fantes intet uden en ruldeshagel som der hafde veret ild i, oc tuende torne oc en hifuetorn, som hun hafde hjembaaret, torf fantis intet" Knud Nielsen vidnede at Sidsel (Sicele) havde levet et godt ?gteskab med sin forrige mand Hendrich Nielsen, som var Knud Nielsens broder. De to br?dre Augustinus og Hans Hendrichsen vidste intet om br?ndevinspanden, men at deres moder Sicele ofte var kommet til dem og klaget over at hendes mand (deres stedfader) havde sl?et hende.

Johanne Pedersdatter vidne om adskillige optrin hos Peder Hansen, samt hun refererede Peder Hanens s?ster Gundel sal. J?rgen Pedersen, der beklagede sig over at hun h?rte s? meget om broderen p? gaden. Hun kaldte hans hus for "keltringehuset", og hun havde ?nsket at Peder Hansen skulle sl? sin hustru ihjel. Johanne fortalte ogs? at Peder Hansen flere gange havde lukke hustruen ude.

Anders Nielsen havde givet Cecilie t?rv for "?nch shyld". Gundel sal. J?rgen Pedersen var ikke m?dt til afh?ring. Birkedommeren nedlagde forbud mod, at hus og gods ikke m?tte handles eller bortf?res. Peder Hansens anklage fra den 7. december blev erkl?ret for ugyldig.

September 9, 1720, page 183a:
Konstabel Peder Hansen fra Sandvig havde st?vnet Sidsele Augustinusdatter af Allinge, som var Peder Hansens hustru. Hun var draget af landet for l?nge siden uden sin mands vidende og samtykke. Hun blev st?vnet p? det sted hun sidst havde opholdt sig. Ingen vidste noget om hende. Peder Hansen havde indkaldt 8 vidner: Niels Hansen, J?rgen Rasmussen, Hans Andersen, Peder Pedersen, Peder Jacobsen, Rasmus Pedersen, J?rgen J?rgensen og Ole Larsen. Rasmus Pedersen af Sandvig fortalte at hun var rejst for tre ?r siden uden sin mands vidende, og medens han var i kongens tjeneste p? Sandvig post. Rasmus Pedersen havde f?rt et kristeligt, ?rligt og st?r sig vel med andre. Hun havde taget f?lgende med sig: En jernkakkelovn, bor, sengekl?der og sengested, adskillige boskabsvarer "gandske udpl?ndrede oc henruinerede alt huis i boet var, oc skede om Nattetider". Et vidne mente, at det var hendes s?n Niels Henrichsen, der havde hjulpet hende. Ingen af vidnerne havde h?rt at Peder Hansen havde givet nogle ?rsager til hustruen var flyttet. Peder Hansen fik sit tingsvidne.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Nielsen, Henrich (I73187)
 
3399 From the Hammershus Tingbog 1715-1742:

November 29, 1734, page 358b:
Henrich Falch havde f?et amtmandens tilladelse til at g? i rette for Jens Pedersen Hyldebrand i en sag mod Cathrine S?rensdatter af Allinge, som havde udlagt ham som barnefader til sit barn, da hun stod skrifte i Allinge kirke den 14 November. Henrich Falch havde indkaldt f?lgende vidner: Axel Christian Lind og Gifuer L?fuersen af Allinge. Desuden var indkaldt Anna Elisabett J?rgen Johansen, Mogens B?ge og hans hustru, Else Hans Knudsen, Anna Andersdatter, Maria S?ren S?rensen og hendes datter Anna Maria, og Anniche S?rensdatter, og Karen Madsdatter alle af Allinge. Vidner er indkaldt pro et contra.

Cathrine S?rensdatter sagde, at hun holdt fast i, hvad hun havde bekendt for en hel menighed, at Jens Hyldebrand var hendes barns fader. Ingen af de andre vidner var m?dt p? n?r Anniche S?rensdatter, som ikke kunne fort?lle noget. De ?vrige vidner blev tilsagt til at m?de p? n?ste ting.

Cathrine S?rensdatter fortalte, at hun havde f?dt sit barn i K?benhavn den 9 Juli 1734 hos en rebslager i Studiestr?de. Hun fortalte at barnet blev d?bt som u?gte i Garnisionskirken. Hun huskede ikke pr?stens navn. Barnet blev f?dt om fredagen og d?bt om mandagen. [Der er ingen oplysninger herom i Garnisons kirkebog.]

December 10, 1734, page 360a:
Henrich Falch af Allinge m?dte for at f?re sag for Jens Pedersen Hyldebrand kontra Cathrine S?rensdatter. Han oplyste, at der var kommet til forlig mellem de to og sagen er oph?vet. Jens Pedersen havde erkendt, at han "jo" havde haft legemlig omgang med Cathrine. Dommeren ville ikke godkende forliget som gyldigt, men ville f?re vidnerne, som var indst?vnet. F?rst Anna Elisabet J?rgens, som havde talt med Cathrine efter hun havde f?dt og havde v?ret pr?get af "saa meget ont som hun skulde lide for det barn hun hafde f?d". Anne Elisabet havde opfordret hende til at bekende sig i retten. De ?vrige vidner skulle m?de til n?ste ting.

January 10, 1735, page 361:
De fire Taksatorers ligning opl?stes. I sagen mellem Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine S?rensdatter blev Mads Nielsen B?ge og hans hustru Bendte, som fortalte, at de havde sagt til Cathrine "at hun fick v?l staae skrifte oc betalle b?der her ved stedet, oc at hun vilde hafue bud til den som vare barnefader om nogen hielp til b?derne, men huem det var blef iche naun gifuet alleniste hun hafde gode Raad til at hielpe hende oc da samme tid disse ord passerede, var Jens Hyldebrand, som Cartrine S?rensdatter hafde paa skyldt til, i Ki?benhaun".

Karen Madsdatter fortalte at hun "om pindsedagstider at hun var i Ki?benhaun sagde Cartrine S?rensdatter, at huis hun iche fick andet bud saa skulde enten hun eller hendes broder her hid til landet, oc var same tid Jens Hyldebrand som Cartrine S?rensdatter har paaskyllet, i Ki?benhaun." De ?vrige vidner var ikke m?dt trods tillysning.

Claus Mogensen Torn overtog dommers?det, s?ledes at Poul Eskelsen kunne afh?re de st?vnede Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine S?rensdatter begge af Allinge i deres beg?ede lejerm?l. Jens Pedersen svarede, at han ikke havde b?derne at erl?gge. Cathrine blev tilsagt til at m?de p? n?ste ting.

January 24, 1735, page 361b:
Poul Eskelsen overlod dommers?det til Claus Mogensen Torn for at d?mme Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine S?rensdatter for beg?et lejerm?l. Jens Hyldebrand var ikke m?dt, men det var Cathrine. Hun fortalte, at s? snart hun kunne ville hun betale sine b?der. Poul Eskelsen bad om, at de ?vrige vidner skulle fremkaldes til at vidne om lejerm?let, men den eneste der var tilstede, var Else Hans Knudsen og s? Cathrine S?rensdatter. Sags?geren Poul Eskelsen udsatte sagen endnu engang og p?lagde vidnesbyrdene at indfinde sig i retten "om Gud vil om 14 dage".

February 14, 1735, page 363b:
Jesper Hansen havde f?et amtmandens tilladelse til at g? i retten for Weidich Haagensen i Olsker kontra Cartrine S?rensdatter af Allinge. Sagen blev udsat i 8te dage.

Claus Mogensen Torn overtog dommers?det i lejerm?lssagen. Poul Eskelsen fremkaldte de to hovedpersoner. Jens Hyldebrand var tilstede, men ikke Cathrine S?rensdatter. De 4 vidner var m?dt. Dommeren tillod ikke at de 4 vidner blev afh?rt, da de ikke var st?vnet p? ny. Endvidere havde Jesper Hansen st?vnet Cathrine S?rensdatter, da hun havde udlagt Weidich Haagensen som barnefader. Sagen m?tte uds?ttes til n?ste ting.

February 21, 1735, page 364b:
Jesper Hansen m?dte p? Weidich Haagensens vegne og havde st?vnet Cathrine S?rensdatter fordi hun den 30 Januar havde udlagt Weidich Haagensen i Olsker som barnefader modsat hvad hun havde bekendt da hun f?rste gang stod skrifte. Som vidner var indkaldt Samuel Johansen, Mads J?rgensen, Didrich J?rgensen, Lars Larsen, Bodel J?rgensdatter og Margrethe Hansdatter alle af Allinge.

Samuel Johansen fortalte, at da Cathrine kom fra K?benhavn, hentede sognepr?sten Cathrine ned til Didrich J?rgensen i Allinge. Da pr?sten spurte Cathrine, hvem der var barnefaderen, sagde Cathrine, at han var i K?benhavn. Cathrine sagde til pr?sten "det er iche saa got at det er dend som i mener - paa sp?rgsmaal svarede vidnet, at der var en stor deel af Allinge borgere i Ki?benhaun paa dend tid, huor i blandt var Jens Hyldebrand, som vidnet oc hafde h?rt at bm Cathrine S?rensdatter udi Allinge kirche dend f?rste gang hun stod skrifte bekiende oc udlagde til barnefader". Samuel Johansen havde selv h?rt i hans stue, at Jens Hyldebrand vedkendte sig lejerm?let og at han skulle v?re barnefaderen, samt at han 2 gange havde tilbud at betale lejerm?lsb?derne for at undg?, at komme i retten.

Mads J?rgensen af Allinge havde ogs? h?r, i Didrich J?rgensens hus, at hun overfor pr?sten havde udlagt Jens Pedersen Hyldebrand som barnefader. Hun havde ogs? sagt at "ingen anden havde r?rt hendes legeme eller haft omg?ngelse med hende paa dend maade uden bemeldte Jens Hyldebrand". Mads J?rgensen havde h?rt af Jens Hyldebrand, at da han arbejdede hos Lars Andersen i Allinge, kunde han "nyde fred for bemeldte kuindfolch, maatte derfor legge en kroog inden til paa d?ren for at holde hende ude".

Diderich J?rgensen fortalte om pr?stens snak med Cathrine S?rensdatter, der ikke havde angivet anden end Jens Pedersen Hyldebrand "oc ingen nogen tid hafde r?rt hendes bare legeme paa dend maade uden bemeldte Jens Hyldebrand".

Dern?st Boel J?rgensdatter af Allinge fortalte at hun i sin hosbond Lars Andersens stue havde h?rt Cathrine S?rensdatter lidt f?r jul havde "svoren paa sin si?l oc sallighed oc paa Christi pine oc d?d, at hun iche kunde udl?gge nogen anden til barnefader til sit u?gte barns fader end som Jens Hyldebrand". Dern?st Margrete Hansdatter af Allinge vidnede som Didrich J?rgensen. Cathrine S?rensdatter var ikke m?dt og blev p?lagt at m?de til n?ste ting.

February 28, 1735, page 366b:
Jesper Hansen bad om at sidste tings afh?ringer m?tte blive opl?st for Cathrine S?rensdatter, s?ledes at hun kunne bekende sin stilling til vidnesbyrdene. Hun erkendte, at vidnerne havde talt sandt. Jesper Hansen bad stokkem?ndene at "drage til minde" hvad hun havde tilst?et. Videre fortalte Cathrine, at hun havde modtaget 18 Mark af Jens Hyldebrand for at hun ikke skulle beskylde ham for barnefader. Cathrine blev spurgt, hvorfor hun havde beskyldt Weidich Haagensen som barnefaderen 2den gang hun stod ?benbar skrifte. Pr?sten havde under straf p? 2 Rdr. p?budt Cathrine om at m?de hos pr?sten sammen med sin broderkone Maria S?ren S?rensen. Pr?sten havde ogs? truet hende med at blive sat i R?nne k?lderen. Hun havde m?dt hos pr?sten Hr. Mahler sammen med sin broders kone Maria, "da tog pr?sten Cartrine S?rensdatter med sig ind i studere Cammeret, oc da kom 2de mend ocsaa af sognet nemblig J?rgen Jensen oc Jacob Pedersen, oc f?r end Cartrine S?rensdatter kom i Cammeret hafde pr?sten sagt til hende at nar hand tilspurde hende om barnefaderen skulde hun sige at W?idich Haagensen var hendes barnefader, huilket hun oc saa giorde i begge mendenes paah?r, formedelst at hun var bange for pr?stens forrige trousel med 2 Rdr. straf eller R?nne Kielderen, oc om s?ndagen efter som hun hafde v?ret hos pr?sten om l?fuerdagen, kom han nemblig pr?sten til Cartrine S?rensdatter uden for Maria S?rens huus oc sagde at hun n?ste s?ndag der efter skulde komme i Kierchen oc staae skrift igien oc forb?d hende at hun ingen det skulde lade vide f?rend hun kom i kierchen oc skulde staae skrift, oc den same dag som hun stod skrift kom pr?sten ridendes til Maria S?rens hus igien oc lod kalde Cartrine S?rensdatter ud oc sagde til hende at huad som hand tilspurde hende i Kierchen oc hun til faaren hafde sagt Ja til i pr?stens egen huus, det skulde hun oc ligeledes i Kierchen ved skriftemaalet suare ja til at W?idich Haagensen skulde udlegges til barnefader".

Jesper Hansen udbad sig et lovligt tingsvidne af alt hvad der i denne sag var vidnet i sagen b?de p? denne dag og p? tidligere tingdage. Jesper Hansen ?nskede, at sagen f?rtes videre p? n?ste ting.

March 7, 1735, page 367b:
Jesper Hansen kom i retten for Weidich Haagensen og kontraparten Cathrine S?rensdatter. Cathrine S?rensdatter var ikke m?dt. Med amtskriverens skrivelse kunne dommeren ikke afgive dom i sagen f?r end den ved N?rre herredsting indankede sag er f?rt [uden at n?vne hvad den sag drejer sig om].

Claus Mogensen Torn nedsatte sig i dommers?det og fremf?rte domme i Pouls Eskelsens sag mod Jens Hyldebrand og Cathrine S?rensdatter i deres beg?ede lejerm?l.

DOM: Jens Pedersen hyldebrand d?mmes til at betale 24 lod s?l (12 Rdr.) og Cathrine S?rensdatter det halve 12 lod s?lv (6 Rdr.) samt sagsomkostningerne 1 Sdr. 2 Mk. at betale inden 15 dage.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
S?rensdatter, Cathrine (I73217)
 
3400 From the Hammershus Tingbog 1715-1742:
(May 6?) 1715, page 1:
David Dich og Niels Larsen (Bech) havde indg?et forlig hos Niels J?rgensen i Sandvig den 8 april i tre vidners n?rv?relse, vedr?rende det slagsm?l som var sket fastelavns mandag. Poul Hartvig ville ikke vedst? sin part i sagen og ville f?re vidner til n?ste ting.

Sagen mellem Hartvig Willumsens enke Kirstine og de to stykker jord, som J?rgen Rasmussen havde i pant, kunne ikke f?res, f?r hun havde st?vnet sin egen s?n Poul Hartvig til tinget. Han havde indl?st pantet og mente sig berettiget, til at modtage jorden.

Poul Hartvig havde st?vnet Niels Larsen Bech i sagen om slagsm?let i David Dichs stue fastelavnsmandag. Jens Nielsens hustru Valborg S?rensdatter, David Dich og hans steddatter Lene Hansdatter. Ingen havde set Poul Hartvig sl? Niels Larsen, hverken i stuen eller i forstuen. Stokkem?ndene bevidnede at Niels Larsen Beck havde kaldt Poul Hartvigs hustru Kirstine Hansdatter for en rakkertyv.

David Dich havde ikke set om Poul Hartvig havde sl?et Niels Beck, hverken i stuen eller forstuen. Niels Beck havde ikke taget de to t?nder med, som han skulle have f?et sl?et ud om aftenen. Poul Hartvigs hustru Kirstine sagde, at hvis hun vidste, at Niels Beck skulle have f?et sl?et sine t?nder l?se, s? ville hun have taget en klud med salt til at "bro" t?nderne med.

Niels Beck havde ogs? st?vnet vidner i sagen, nemlig Rasmus Larsen og hans hustru af Allinge, der havde h?rt historien fra Peder Tr?lsen som l?rer skomagerh?ndv?rk hos en mand ved navn Karnelsen i R? sogn. Poul Hartvig n?gtede, at der skulle f?res vidner p? selve slagsm?let, da de havde indg?et forlig. Birkedommeren mente, at der var f?rt lovligt st?vning og sagen kunne genoptages til n?ste ting den 17 juni.

June 17, 1715, page 5a:
Niels Larsen Beck havde st?vnet to vidner Carneles Monsen fra R? og Peder Tr?lsen fra Gudhjem i voldsagen fastelavns mandag i David Dicks hus. David Dick mente, at disse to ikke kunne vidne i retten, da sagen var forliget. Carneles Monsen fortalte, at han var kommet til David Dicks hus for at k?be en pot ?l og da han sad ved bordet, dansede David Dick og Niels Beck. David Dick slog Niels Beck i gulvet. Hans hovedet bl?dte. Han gik ud og kom ind igen, men barhovedet. Han havde meget sne i hovedet. Derefter havde Poul Hartvig sl?et Niels Becks hoved ned i bordet, s? hans mund bl?dte. Derefter hjalp nogen andre folk Niels Beck ud af huset. David Dick og Poul Hartvig mente, at Niels Beck havde opf?rt sig "uskikkeligt" p? gulvet og havde brugt ukvemsord. Carneles Monsen havde kun registreret at Niels Beck havde v?ret "lystig ligesom de andre". Peder Tr?lsen bekr?ftede Carneles Monsens vidneudsagn.

Lorens Petersen vidnede, at Kirstine Poul Hartvigs havde sagt "rakkerknegt folk" ved Mogens Nielsens leddet, da hun var p? vej hjem med sine b?rn.

Niels Beck fremviste de to t?nder som han havde f?et sl?et ud efter slaget fra Poul Hartvig. Rasmus Pedersen og S?ren Michelsen efters? om de to t?nder vitterligt stammede fra Niels Becks mund. De kunne ikke bevise, at det netop var disse to t?nder som Niels Beck manglede i sin mund. Poul Hartvig mente, at de to t?nder kunne han have mistet fra tobakspiben eller andet.

July 1, 1715, page 9b:
Niels Beck til rettelage et skriftligt indl?g. Poul Hartvig opl?ste tillige et skriftligt indl?g i sagen. David Dick og hans hustru var ikke m?dt, da de mente, at der var indg?et forlig og at det ikke var n?dvendigt med yderligere afh?ringer af dem. Begge parter refererede sig til lovene og Niels Larsen Beck mente, at han havde ret til at f?re sagen, da han selv havde kautioneret for omkostningerne og havde indkaldt til genoptagelse af sagen trods det tidligere forlig. Sagen skulle genoptages til n?ste ting.

July 22, 1715, page 13b:
Niels Larsen Beck fik l?st et skriftligt indl?g mod Poul Hartvig og David Dick og deres hustruer. David Dick lod ogs? et skriftligt indl?g l?se imod Niels Larsen Beck.

September 2, 1715, page 14b:
Dom blev afsagt mellem "afgangen" Niels Larsen Beck i Olsker og Poul Hartvig og David Dick. Poul Hartvig bad om udskrift af dommen s?ledes han kunde anke til landstinget. Det var ikke bevist om Niels Beck havde p?draget sig alle skader i stuen hos David Dick, men at det havde v?ret ulovligt, at Poul Hartvig have sl?et Niels Becks hoved ned i bordet. Hans skader synes ikke at have v?ret s? slemme, da han dagen efter havde med til at skyde til m?ls. Poul Hartvig blev han d?mt til at betale sagens omkostninger til den afd?de Niels Becks fader Lars Nielsen.

November 11, 1715, page 22a:
Fuldm?gtig Peter Thisen af Svaneke m?dte p? vegne af Laue Andersen og hans hustru. Laue Andersen blev fremstillet i retten med jern om begge ben. To beboere i Olsker havde for fuldm?gtigen st?vnet f?lgende personer til kontravidne i sagen p? N?rre Herredsting vedr?rende den dr?bte Niels Beck, der var fundet d?d p? den 16. g?rd: det var Lars Nielsen og hans hustru fra B?kkeg?rd med deres fuldm?gtig Lorens Petersen, Lars ?bersen, J?rgen Kielsen, Ole Hoby, Peder Jensen, Per Didrichsen, Per Andersen, Hans Esbersen, Lars B?dker, Mons Persen af L?sebeck, J?rgen Christensen af Rutsker. Adskillige andre var st?vnet til at vidne. Fangen Laue Andersen skulle have v?ret l?st af sine jern, men p? grund af en krigsretsdom, var folkene optaget af at to d?mte skulle l?be spidsrod ved Myreg?rden. Derfor var det andre der m?tte f?lge fangen til birketinget og de var ikke i stand til at l?se fangen for sine jern.

Svend Olsen fortalte "at den gang han havde vagt ofr. Karen Laues som var den 23 October, da kom Laues elste datter om morgenen med en hest oc mad til sin moder i Vagthuset ved Tegn oc som at pigen kom ind ad d?ren leverte Moderen sit speede barn til hende som hun satte sig med paa Moderens sengeleje, oc som kom til hende, oc ungef?r er paa tiende aar gaml." Svend Olsen h?rte moderen og datterens samtale, som omtalte Lorents Petersens h?rdh?ndede afh?ringsmetoder, og andre historier hvor det blev p?st?et, at vidner var blevet bestukket, til at vidne falsk i sagen mod den anklagede i mordet, der var sket den 28 juli.

Niels Beck havde taget hans faders b?sse og ville skyde ?nder ved stranden. Det var der de havde fundet ham d?d.

Gotfred Nielsen fra R? vidnede, at han Boel Lars Nielsen havde fortalt ham, da de 8te m?nd var p? Beckeg?rden for at se liget af hendes s?n, at mordsagen ikke var blevet til noget, hvis ikke Lorens Petersen og Jens Pedersen havde overbevist dem om, at sagen burde f?res. Jens Pedersen forsvarede sig med, at han aldrig ville fremtvinge en sag, mod Boel og Lars Nielsens datter (Karen) og dattermand (Lauge Andersen).

Lars ?bersen og Jens Andersen fortalte, at Karen Laue Andersen havde fortalt, at hendes morbror Peder Diderichsen havde vidnet falsk i sagen p? N?rre herredsting den 18 oktober. Lorens Petersen p?pegede, at Jens Andersen var morbroder til Laue Andersen.

Ole Hoby vidnede at han havde v?ret p? Beckeg?rden den s?ndag morgen omkring kl. 9 den 28 juli. Han havde set Niels Beck l? p? en kiste i hans for?ldres stue og r?g tobak. Karen Laue Andersen sagde, at hendes broder Niels ikke havde v?ret i hendes og Laue Andersens hus den s?ndag for at k?be br?ndevin og tobak. Niels Beck var sandsynligvis fordrukken og da han ikke dukkede op om mandagen efter sin ande jagttur, var de begyndt at lede efter ham i marken, hvor de f?rst om tirsdagen fandt ham ved stranden.

Flere vidnesbyrd omtalte episoder i Tejn vagtstue, hvor Karen Laue Andersen var arresteret, som skulle modbevise fjendskabet til den dr?bte. Vidner fortalte, at Niels Beck til sommergildet havde bedyret, at han godt nok var uenig med sin s?ster og svoger, men der var ingen fjendskab mellem dem. Vidnerne var ikke blevet afh?rt p? N?rre Herredsting om dette.

Oluf Jacobsens datter, der var Svend Olsens hustru vidnede for Karen Laue Andersen.

Jens Andersen p? 17 g?rd i R?, samt Goetfried Nielsen p? 2 vornedeg?rd i R? tilb?d at kautionere for Karen Laue Andersen indtil dommen skulle for landstinget, s?ledes at hun kunne passe sine 4 sm? umyndige b?rn. Hendes fader Lars Nielsen tillod kautionen s?ledes at hun kunne g? frit hjem til sit hus.

Laue Andersen, der var tilstede i bolt og jern om begge ben, beklagede sig over at begge hans ben var ford?rvede, samt at hans krop var opsvulden, svag og skr?belig. Hans f?ngsel i vagthuset ved Helligpeder. Han bad om birkedommeren tils? hans s?r og om han kunne blive flyttet til et andet sted, nu da vidnerne beviste hans uskyld. Hans fuldm?gtig Peter Thiesen mente, at man burde se p? voldssagen beg?et mod Niels Beck fastelavns mandag og gennemse alle forf?rerne p? birketinget, hvor det sidste skete den 22 juli., hvor Enelke David Dicks havde sagt "Hvad Niels Beck icke hafde faaet det sckulde hand faae"

Der var skiftet efter Laue Andersen og Peter Thiesen ankede over m?den, det var blev gjort p?. Ingen af b?rnene havde Lorens Petersen taget hensyn til.

Birkefogeden, de 8te stokkem?nd, Lars Nielsen og Lorens Petersen tils? fangens Laue Andersens s?r p? benene, som skyldtes de jern han havde omkring begge ben. K?det var opsvulmet.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Laugesen, Anders (I21709)
 

      «Forrige «1 ... 64 65 66 67 68 69 70 71 72 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.