Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 2,101 til 2,150 fra 7,662

      «Forrige «1 ... 39 40 41 42 43 44 45 46 47 ... 154» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
2101 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I73421)
 
2102 Forældrer: Johan Georg Martinus Peter Bitsch & hustru Karoline Jacobine Davidsen af Rørdal, moderen 22 år Pigebarn, Dødfødt (I10333)
 
2103 Found in various German encyclopedias and works on lutheran history by Camilla Luise Dahl:
Paul Tarnow/Tarnovvius (Paulus Tarnovius) was born in 1562 the son of Johannes Tarnov, the "B?germeister" (mayor) of Grevesm?hlen, and his wife Magdalene Greve. Johannes didn't use the name "Tarnovius" - this version of the name seems to have been used only by the university educated members of the family. In 1575 he and his brother Herman went to live in L?beck to study at the "Katharineum" (Latin school), they also had relatives in L?beck. But in 1578 they had to flee the plague and went to L?neburg. In 1579 Paul was "immatriculated" (enrolled) at the University of Rostock, but because of lack of funds he couldn't begin his studies until 1581. On Augusat 23, 1593 he obtained his "Magister" status and became the rector of the Rostock Latin school founded in 1579/80. In 1597 he became the head of the faculty for philosophy and in 1604 he was promoted to Doctor in Theology. He was married in 1596 to Anna Schultze, daughter of a prominent Rostock citizen (no name mentioned). They had four children: no names mentioned besides the youngest daughter Anna who was the only child to outlive him (she died on March 2, 1669), she was married to Joachim Stockmann, a professor of Medicine and Physics in Rostock. Paul died in 1633 and was buried on April 9, 1633 in the Jacobikirche in Rostock.

Paul's brother was Herman Tarnovius, he was a priest in Grevesm?hlen. He was married to Margrethe Bremer, daughter of Christian Bremer a prominent citizen somewhere in North Germany or Denmark. Christian Bremer had three children that are known of: 1) Margrethe, married to Herman Tarnovius, 2) Frederik, a "k?bmand" (merchant) in K?benhavn, and 3) Johan, a prominent citizen in Hamburg, who is mentioned in 1603 and died around 1650. Frederik's son Christian Frederik was a priest in L?beck (died 1701), he was married to Ursula Cathrine Lindeman/Linnemann, the daughter of a priest in St. Petri Church in K?benhavn, she was first married to Johan Johansen (Johannes Johannii) Tarnovius/Tarnow, who was born in Rostock on November 24, 1624. So apparently Johannes Tarnovius in Rostock did have children after all even though no wife and children are mentioned in the encyclopedias. Ursula's second marriage was to Christian Frederik Bremer. The Johannes Johansen Tarnovius who was at St. Petri in K?benhavn, would be a cousin of Karen Christensdatter (if she is the daughter of Christian Tarnovius), and so she would have had close relatives in Rostock at the time of her marriage in 1643.

Herman Tarnovius and Margrethe Bremer had two sons: Johan and Christian. Johan was born April 19, 1586 and died on January 22, 1629, he moved to Rostock to live with his uncle Paul, and was later made professor of theology at the university in Rostock; no wife or children are mentioned.

All of Paul's children beside Anna died as children or young and none of them were married and had children. So there is only one Christian Tarnovius - the brother of Johan Tarnovius in Rostock - who could be the father of Jacob Christensen Klinte's wife Karen. But it is unclear how Karen was married in Rostock - either her father Christian was in Rostock too or she must have gone to live with her father's cousin Anna who was then the only Tarnovius left in town. She was clearly not Anna's daughter, as her husband was named Joachim and her children were using the name Stochmann.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Tarnov, Johannes (I54878)
 
2104 Fra Avis udklip:DØD PÅ KANTEN AF SIN SENG, da hans datter ville bringe ham middagsmad. Statspolitiet i Viborg modtog i går eftermd. ved 2-tiden meddelselse fra Kjellerup om , at en 81 årig mand, der boede alene i et hus i Demstrup, var fundet død under mys
tiske omstændigheder, der gav anlednng til formodning om at der forelå en forbrydelse.Statspolitiet sendte straks mandskab ud til den gamle mands bolig, men rygterne om mord viste sig ikke at være grundfæstede. Den gamle mand, hans navn er Søren Christensen, kaldet Friss, sad død på sin sengekant og havde været død i fleretimer, og i denne stilling var han bliven fundet af sin datter, da hun ville bringe ham iddagsmad. En læge undersøgelse godtgjorde, at der ikke på den dødes legeme fandtes spor af vold. Sandsynligvis er Friis allerede dø Lørdag aften, da ha
n ville gå til ro, blevet ramt af et hjerteslag. 
Christensen, Søren Friis (I8018)
 
2105 Fra Avisen: Fru Magda Christine Christensen, Tværgade 15 Vinderup, er afgået ved døden 69 år gammel efter længere tids sygdom og flere sygehusophold. Afdøde stammede fra Paarup, og hun og hendes mand, Ingvard har i tidernes løb drevet forskellige ejendomme, "stenholm" i Sepstrup, en af hjerl Hansens ejendomme ved Flyndersø samt den ejendom i Sevelskov, som sønne Kaj nu driver. For ca. 15 år siden flyttede ægteparret til Vinderup, hvor de havde et hyggeligt og gæstfrit hjem. F
ru Christensen var meget afholdt af alle, der kom i berøring med hende. 
Jensen, Magda Christine (I8020)
 
2106 Frands Hellisen is first recorded as living at Brog?rd, 30 Slg. ?stermarie; later at Ypnestedsg?rd, 20 & 21 Slg. ?stermarie; and then at Byfogedg?rd, 33 Slg. ?stermarie; and finally at Fl?jleg?rd, 18 Slg. Ibsker.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Hellisen, Frands (I07858)
 
2107 Frantz Otto Blom Madsen født i Lille Søstræde i Rønne den 2/6-1917, døbt den 15/7-1917 i Rønne Kirke.
Faddere:
Møllersvend Rasmus M. Rasmusen og Hustru Seksine bærer, Rønne,
Pige Rasmine Rasmusen, København,
Vejmand Carl Alladsen, Østerlars. 
Madsen, Frants Otto Blom (I4646)
 
2108 Frede Blom Madsen født i Laksegade 20 i Rønne den 18/2-1916, døbt den 7/5-1916 i Rønne Kirke.
Faddere:
Moderen bærer,
Sadelmager Pauli Larsen og hustru Jørgine
Faderen
Alle i Rønne 
Madsen, Frede Blom (I4643)
 
2109 Frede Hansen
Adresse: Kløvervænget 11, Aakirkeby
Død: 25-11-2005
Annonce: 28-11-2005, Bornholms Tidende
Begravelse: 30-12-2005, Aa kirke, Aakirkeby
Efterladte: Solveig, Birgit og Arne, Helene og Kim, Timmi og Anita, Ronni og Rikke, Heino og Brie, Josefine, Emil og Oliver 
Hansen, Frede Olsen (I6603)
 
2110 Frederich Moltke was a knight residing at Toitenwinkel in Mecklenburg. Frederich is the first known Moltke, he is mentioned by name in 1254, where he, as a knight, gave witness on a letter in which Prince Jaromar promised to pay 200 Mark to L?beck. Last time he can be found is when he gave witness on a gift deed in 1265. (Source: Danmarks Adels Aarbog 1991-93: Poul Holstein: Moltke) From Steen Thomsen's database, December 1997.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Moltke, Frederich (I19303)
 
2111 Frederiche Christine Seidler is said to be a decendant of Christian Seidler (also Seyler), who was an immigrant from "Tyskland" (Deutschland/Germany). He was a "sharpener and surgeon" (Skarpretter og Kirurg) in Fredericia for 39 years, until 1719. He lived with his son in Embedet until his death in 1725.

According to family tradition there was a sharpener (skarpretter) Seidler who had the assignment at the execution of Friedrich Struensee and Enevold Brandt in ?sterf?lled, near K?benhavn, on April 28, 1772. Struensee had been physician to King Christian VII, then the lover of his wife Queen Caroline Mathilde of England, both of whom were convicted of plotting treason against the King.

The following poem was written about Christian Seidler, in german and english:

Christian Seyler bin ich genandt, ) Christian Seyler I am named,
mein Gl?ck steht in Gottes Handt. ) my Fortune is in God's hands.
Ich fang mein Werk mit Jesus an, ) I began my Work with Jesus,
mit Jesus ist es wohl getahn . . . ) with Jesus it is well enfolded . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Seidler, Frideriche Christine (I02614)
 
2112 Frederik 1. (1523 - 1533)

Biografi

Frederik 1. kom til magten, da Rigsrådet afsatte nevøen Christian 2. Frederik måtte dog for at blive konge underskrive en håndfæstning så hård, at han blev kaldt adelens fange. Om det var årsagen til, at han for det meste foretrak at opholde sig i Slesvig, skal ikke kunne siges, men han var kun i Danmark, når der skulle forhandles med Rigsrådet.

Hans korte regeringstid var præget af uro. Årsagen var først og fremmest den afsatte Christian 2. Bl.a. anførte den Christian 2. tro Søren Nordby et oprør fra Skåne, og Christian 2. selv sendte en række propagandaskrifter ind i landet og søgte i 1531 at blive konge af Norge. Dette blev dog stoppet, da han kort tid efter blev taget til fange.

Frederik var som Christian 2. venlig stemt over for Luthers tanker, selvom han aldrig offentligt bekendte sig som protestant. Udenrigspolitisk knyttede han sig til de to førende protestantiske lande Hessen og Sachsen, og i Malmø fuldførte man faktisk reformationen i 1529, mens det kom til protestantiske optøjer i København året efter. Kirkekampen var dog langt fra slut ved Frederiks død i 1533.

Begivenheder

1525: Søren Nordby anførte et oprør mod Frederik 1. Oprører slås dog ned.
1526: Den Luther-venlige Hans Tausen udnævnes som Frederiks præst.
1529: Malmø bliver protestantisk.
1531: Christian 2. forsøger at blive norsk konge.
1532: Christian 2. tages til fange og indsættes på Sønderborg Slot.

Slægten

Gift med:
1. Anna af Brandenburg
2. Sophie af Pommern
Far: Christian 1.
Mor: Dorothea af Brandenburg
Farfar: Diederik den Lykkelige af Oldenburg og Delmenhorst
Farmor: Hedevig af Holsten
Morfar: Johan af Brandenburg
Mormor: Barbara af Sachsen
Børn: Christian 3., Dorothea, Adolf, Elisabeth, Frederik og Hans (den Ældre) 
Frederik 1. (I13318)
 
2113 Frederik 2. (1559 - 1588)

Biografi


Frederik 2. blev født i 1534 på slottet i Haderslev. Han var ordblind, hvilket var en skavank, ingen i hans samtid kendte eller forstod. Derfor undgik han også som voksen så vidt muligt at skrive længere tekster, men dikterede i stedet mange, både vittige og skarpe breve, som vidner om, at der ikke var noget galt med hans begavelse eller hans interesse for landets styrelse. Selv mente han, at hans problemer skyldtes manglende uddannelse, og han lagde derfor senere meget vægt på at give sine børn en meget solid skolegang.

Allerede kort efter faderens død i 1559 erobrede han Ditmarsken sammen med sine farbrødre, de slesvig-holstenske hertuger Adolf og Hans (den ældre). Nogle år senere førte magtkampen om Norden til en langvarig krig mellem Sverige og Danmark (Den nordiske Syvårskrig). Krigen endte med nød og næppe med en dansk sejr, men magtbalancen var ikke ændret imellem de to lande, og omkostningerne var store.

I de sidste 18 år af Frederiks regeringstid oplevede riget en økonomisk og kulturel blomstring. Med kongen som aktiv støtte trivedes videnskaben, først og fremmest gennem Tycho Brahes internationale forskningscenter på øen Hven i Øresund, og renæssancekunst kastede glans over kongen og det danske rige. Han lod opføre det pragtfulde og topmoderne renæssanceslot Kronborg ved indsejlingen til Øresund. Gennem byttehandel og køb skabtes store, sammenhængende krongodser af hensyn til både landbrug og jagt, og kongen fik anlagt et system af særlige kongeveje, der forbandt vigtige kongelige slotte og kun måtte benyttes af kongefamilien selv.

Begivenheder

1559: Frederik 2. erobrer Ditmarsken sammen med hertug Adolf og hertug Hans den ældre.
1563-1570: Den nordiske syvårskrig.
1567: Øresundstolden omlægges. De stærkt øgede indtægter går i kongens kasse.
1576: Kongen overdrager øen Hven til Tycho Brahe, for at den skal tjene som centrum for hans astronomiske forskning.
1581-1585: Kongetapeterne til Kronborgs store sal væves.
1585: Renæssanceslottet Kronborg står færdigbygget.


Gift med: Sophie af Mecklenburg
Far: Christian 3.
Mor: Dorothea af Sachsen
Farfar: Frederik 1.
Farmor: Anna af Brandenburg
Morfar: Magnus af Sachsen
Mormor: Cathrine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Børn: Christian 4., Anna, Augusta, Elisabeth, Hans, Hedevig og Ulrik. 
Frederik 2. (I13331)
 
2114 Frederik 3. (1648 - 1670)

Biografi

Frederik 3. var næstældste søn af Christian 4. og skulle egentlig ikke have været konge. Hans storebror, Christian, døde imidlertid allerede i 1647, året før faderen. Rigsrådet fik Frederik til at underskrive en streng håndfæstning, der garanterede den danske adels rettigheder.

Den store omvæltning skete, da Frederik i 1657 erklærede Sverige krig i håb om at generobre de områder, der var tabt ved Torstenssonkrigen. Imidlertid endte krigen med dansk nederlag, da de svenske tropper gik over de tilfrosne bælter og tvang danskerne til panikfreden i Høje Taastrup præstegård 1658. Danmark måtte afstå Skånelandene til Sverige. Samme år indledte den svenske konge Karl Gustav en ny krig i håb om at erobre hele Danmark. Men København holdt stand, og Frederik 3. vandt popularitet ved at blive i byen og være indstillet på kamp til det sidste: ”Jeg vil dø i min rede.” Det svenske stormangreb på hovedstaden blev slået tilbage, og krigen førte med udenlandsk hjælp til svensk nederlag, uden at Danmark dog af den grund fik de tabte landområder tilbage.

Efter krigen lykkedes det kongen ved et møde for landets stænder i København i 1660 at opnå afskaffelsen af valgkongedømmet og at indføre et arveligt, enevældigt kongedømme, stadfæstet ved en regeringsakt fra 10. januar 1661. I 1665 fulgte kongeloven, der var det enevældige Danmarks grundlov. En hovedrolle bag den nye lov spillede kongens kammersekretær, den borgerlige Peder Schumacher, der blev adlet under navnet Griffenfeld. Kongen selv var et tavst og ret indelukket menneske, med stor interesse for teologi, naturvidenskab og historie. Han grundlagde Det kongelige Bibliotek og oprettede Det kongelige Kunstkammer, hvis samlinger århundreder senere kom til at indgå i de store statslige museer, bl.a. Nationalmuseet.

Begivenheder

1657-1658: Første Karl-Gustav Krig. Freden i Roskilde, hvor Skånelandene afstås til Sverige.
1658-1660: Anden Karl-Gustav Krig. Københavns belejring.
1660: Enevælden indføres.
1665: Kongeloven.

Slægten

Gift med: Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Far: Christian 4.
Mor: Anne Cathrine af Brandenburg
Farfar: Frederik 2.
Farmor: Sophie af Mecklenburg
Morfar: Joachim Friedrich af Brandenburg
Mormor: Katharina af Brandenburg-Küstrin
Børn: Christian 5., Anna Sophia, Dorothea Juliana, Frederik, Frederikke Amalie, Jørgen, Ulrikke Eleonora og Vilhelmine Ernestine 
Frederik 3. (I13343)
 
2115 Frederik 4. (1699 - 1730)

Biografi
Frederik 4. blev allerede, da han tiltrådte, kastet ud i militære konflikter. Svenskerne var kort forinden gået ind i Slesvig, og Frederik søgte sammen med Sachsen-Polen at angribe dem. Senere gik svenske tropper i land på Sjælland, men trak sig tilbage efter stormagtspres.

Det betød dog ikke, at Frederik var færdig med svenskerne. I 1709 brød Den store nordiske Krig ud, som sluttede i 1720; dog uden de store forandringer. I Frederiks samtid hed det da også, at han elskede krig, men var bedre til at lede et håndgemæng end til at lede et felttog.

Selv om han ikke var den store feltherre, blev han en populær konge. Trods manglende uddannelse deltog han aktivt i rigets administration. Han holdt ugentlige audienser, hvor alle undersåtter havde mulighed for at opsøge ham, og når han med jævne mellemrum rejste rundt i landet på inspektion optrådte han nøjeregnende og omsorgsfuld. Han havde endvidere stor interesse for pietismen, hvilket fik ham til at oprette 240 almueskoler, hvor børnene skulle lære katekismus. Pietismen forhindrede ham dog ikke i at begå bigami hele to gange.

Begivenheder
1700: Den svenske konge Karl 12. landsætter tropper på Sjælland, men bliver af europæiske stormagter tvunget til at trække dem ud igen.
1700: Vores nuværende kalender (den gregorianske) indføres.
1709: Den Store Nordiske Krig.
1711: Pesten kommer til København.
1721: Hans Egede indleder koloniseringen af Grønland.
1728: Københavns brand.

Slægten
Gift med: Louise af Mecklenburg-Güstrow
Far: Christian 5.
Mor: Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Farfar: Frederik 3.
Farmor: Sophie Amalie af Braunsweig-Lüneburg
Morfar: Wilhelm 6. af Hessen-Kassel
Mormor: Hedvig Sophie af Brandenburg
Børn: Christian 6. og Charlotte Amalie 
Frederik 4. (I13354)
 
2116 Frederik 5. (1746 - 1766)

Biografi

Allerede som kronprins levede Frederik 5. ret udsvævende og det i en grad, at faren Christian 6. overvejede at umyndiggøre ham. Det blev dog frarådet, da det stred mod Kongeloven og i øvrigt ikke ville se godt ud for enevældet. Og Frederik fortsatte, hvor han slap, da han blev konge. Hovedinteresserne var jagtselskaber, kvinder og alkohol.

Til gengæld overlod han styringen af riget til sin minister A. G. Moltke. Det skal dog ikke forstås, således at han ikke deltog i regeringsmøderne; hans hovedinteresse var dog primært militæret, og her kom han til kort over for de antimilitære holdninger, der prægede hans rådgivere.

Til trods for at Moltke det meste af tiden havde styr på sin udsvævende konge, blev Frederik med årene mere og mere fordrukken. Det bekymrede Moltke, selvom Frederik blev ved med at love bod og bedring. Til gengæld blev der fra borgerskabets side båret over med Frederik. Han var en behagelig afveksling i forhold til den fromme Christian 6., og da Frederik døde, var der mange, der sørgede. Bl.a. digteren Johannes Ewald, som gav kongen følgende afskedsord med på vejen: "O ynk! Så bær da Norden din største skat til jorden".

Begivenheder

1748: Amalienborg Slot opføres.
1748: Den nye Skueplads ,det senere Kongelige Teater åbnes.
1749: Berlingske Tidende kommer på gaden for første gang.
1752: Lynaflederen opfindes af Benjamin Franklin.
1762: Den russiske zar Peter 3. forbereder et angreb på Danmark. Det forhindres dog, da zaren styrtes af sin dronning (Katarina 2.).

Slægten

Gift med:
1. Louise af Storbritanien
2. Juliane Marie af Braunsweig-Wolfenbüttel
Far: Christian 6.
Mor: Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Farfar: Frederik 4.
Farmor: Louise af Mecklenburg-Güstrow
Morfar: Christian Heinreich af Brandenburg-Kulmbach
Mormor: Sophie Christiane af Wolfstein
Børn: Christian 7., Louise, Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline og Frederik. 
Frederik 5. (I13361)
 
2117 Frederik 6. (1808 - 1839)

Biografi

Frederik 6. blev konge som 40-årig, men pga. farens sygdom havde han allerede haft regeringsansvaret, siden han var 16.

Frederik fik en vanskelig opvækst. Faren var sindssyg, og som 4-årig blev han frarøvet kontakten til sin mor. I stedet blev han overladt til flere forskellige opdragere. Frederiks uddannelse blev derfor mangelfuld, og han havde ofte svært ved at sætte sig igennem overfor sin administration. Men han var pligtopfyldende og søgte efter bedste evne at sætte sig ind i alle grene af statsstyrelsen. Det var især militæret, der havde interesse, men også bøndernes dårlige forhold blev taget op. Stavnsbåndets ophævelse var et resultat af dette, og Frederik blev da også populær i reformvenlige kredse.

Det blev han dog ikke ved med at være. Med tiden så han med bekymring på de stigende krav om medindflydelse og ytringsfrihed og slog hårdt ned på trykkefriheden. Desuden blev Danmark under Frederiks ledelse viklet ind i Napoleonskrigene, uheldigvis på tabernes side, og det medførte, at landet i 1813 -15 var ved at gå helt i opløsning.

Begivenheder

1808: Frederik 6 sætter Statsrådet ud af kraft.
1813: Statsbankerotten. Danmark går fallit.
1814: Freden i Kiel: Danmark mister Norge til Sverige.
1815: Wienerkongressen: Danmark får Lauenborg.
1819: Danmark får sit første dampskib, "Caledonia"
1831: Stænderforsamlingen indføres.
1835: En række Københavnske borgere forsøger at stoppe pressecensuren.

Slægten

Gift med: Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel
Far: Christian 7.
Mor: Caroline Mathilde af Storbritanien
Farfar: Frederik 5.
Farmor: Louise af Storbritanien
Morfar: Prins af Wales Frederick Ludvig
Mormor: Augusta af Sachsen-Gotha
Børn: Caroline og Vilhelmine. 
Frederik 6. (I13371)
 
2118 Frederik 8. (1906 - 1912)

Biografi

I sin lange tid som kronprins kom Frederik flere gange i opposition til sin far Christian 9. Hovedårsagen var, at Christian 9. sammen med Højre holdt på magten til trods for, at folketingsflertallet tilhørte Venstre, som Frederik fik et tættere og tættere forhold til. Christian 9. holdt dog sønnen i stram snor og mindede ham jævnligt om, at Frederik måtte vente til det blev hans tid. Det blev det efter 43 år, men da var systemskiftet allerede gennemført.

Da Frederik blev konge, nåede han på kort tid at øge sin anseelse ganske meget, selvom den allerede under hans far havde været stor hos Venstres vælgere. Han viste en levende interesse for befolkningens ve og vel, og derudover udfoldede både han og dronningen stor privat godgørenhed. Han var meget aktiv i forhold til reformer på fængselsområdet og gjorde en - ganske vist forgæves - indsats for, at Island skulle blive selvstændigt.

Men Frederiks 8.þs regeringsperiode blev kort. Efter kun seks år på tronen døde han af et hjerteanfald under et ophold i Hamborg.

Begivenheder

1907: Grundstenen til det nuværende Christiansborg Slot nedlægges af Frederik 8.
1908: Justitsminister Alberti melder sig selv for bedrageri mod Den sjællandske Bondestands Sparekasse. Regeringen må træde tilbage.
1909: Kommunevalg. Kvinder har for første gang valgret.

Slægten

Gift med: Louise af Sverige-Norge
Far: Christian 9.
Mor: Louise af Hessen-Kassel
Farfar: Vilhelm af Glücksborg
Farmor: Louise Caroline af Hessen
Morfar: Wilhelm af Hessen-Kassel
Mormor: Louise Charlotte af Danmark
Børn: Christian 10., Carl (Håkon 7. af Norge) og Harald 
Frederik 8. (I13388)
 
2119 Frederik 9. (1947 - 1972)

Biografi

Med Frederik 9. fik Danmark den første konge som helt afholdt sig fra at blande sig i politik. Det var kun under Besættelsen, da han afløste sin sygdomsramte far, at han deltog i det politiske arbejde. Bl.a. stod han for forhandlingerne med de politiske partier, da Hitler i 1942 krævede regeringen udskiftet med en ny ledet af Erik Scavenius. På Frederiks råd gik man ind på kravet og undgik til gengæld at få danske nazister i regeringen. I de sidste besættelsesår havde Frederik desuden ved flere lejligheder kontakt med modstandsbevægelsen.

Sin militære uddannelse fik Frederik i flåden. Her gjorde han hurtigt karriere og kom som officer selv til at føre skibe. Den noget friere omgangsform i flåden kom til at præge Frederiks øvrige tilværelse. Han mente selv i et interview, at den var præget af "uformel formalitet". Den ene dag var han vært ved fornemme statsbesøg og den næste dag begejstret tilskuer ved Fagenes Fest eller en fodboldlandskamp. I det hele taget fik offentligheden god mulighed for at følge med i kongefamiliens liv. Den kom til at fremstå som den ideelle kernefamilie, hvor specielt de tre prinsesser var populært læsestof i ugebladene.

Begivenheder

1948: Færøerne får selvstyre.
1949: Danmark optages i Nato.
1953: Ny grundlov og ny tronfølgerlov med kvindelig arveret.
1960: Atommarch mod København.
1961: Juri Gagarin - første menneske i rummet.
1967: Forbud mod salg af pornografi ophæves.
1968: Studenteroprør på flere europæiske universiteter.
1969: Valgretsalderen nedsættes fra 21 år til 18 år.
1971: Fristaden Christiania oprettes.

Slægten

Gift med Ingrid af Sverige
Far: Christian 10.
Mor: Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
Farfar: Frederik 8.
Mor: Louise af Sverige-Norge
Morfar: Friederich Franz 3. af Mecklenburg-Schwerin 
Frederik 9. (I13399)
 
2120 Frederiks kirkebog den 22 februar 1920
1) Barnets fader
2) Barnets moder
3) Hustru Andrea Marie Pedersen Dollerup (formodentlig Andrea Almira Høgfeldt)
4) Fabriksarbejder Peder Rudolf Pedersen Do

Gift med en Elektrikker, de har en stor foretning på Amager i nærheden af Dan hotel

23/9-1968 købte de huset på Banevænget 3, Tårnby, 2770 Kastrup
10/10-1974 dør Ingeborg Nielsen født Pedersen
15/6-1987 sælger Poul Nielsen huset på Banevænget 3 
Pedersen, Ingeborg Gymnastiklærerinde, (I6551)
 
2121 Frederiks kirkebog den 22 februar 1920
1) Barnets fader
2) Barnets moder
3) Hustru Andrea Marie Pedersen Dollerup (formodentlig Andrea Almira Høgfeldt)
4) Fabriksarbejder Peder Rudolf Pedersen Do

Gift med en Elektrikker, de har en stor foretning på Amager i nærheden af Dan hotel

23/9-1968 købte de huset på Banevænget 3, Tårnby, 2770 Kastrup
10/10-1974 dør Ingeborg Nielsen født Pedersen
15/6-1987 sælger Poul Nielsen huset på Banevænget 3 
Pedersen, Ingeborg Gymnastiklærerinde, (I7551)
 
2122 Fremstille i kirken den 28 juni 1891 Pedersen, Ejnar Julius Murer. (I4252)
 
2123 Fremstille i kirken den 28 juni 1891 Pedersen, Ejnar Julius Murer. (I5252)
 
2124 Fremstillet i kirken den 17 maj 1780:
Baaren af Konen Maren født Hansen i Leby.
Faddere: Pigen Anne Margrethe Kristensen i Albertsløkke og Parc. Niels Henning Nissen i Vaarbjerg. 
Jensen, Ane Margrethe (I7145)
 
2125 Fremstillet i Resen kirke den 1. april 1787:
Den 25. Martii blev en Datter Hiemmedøbt for Thomas Andersen i Resen og kaldet Dorthe.
Den 1. April var samme i kirken baaren af Jens Vilsens Kone i Kolkur.
Fadderne: Christen og Knud Nielsen, Niels Lausen og Will Madsens Kone. 
Thomasdatter, Dorthe (I352)
 
2126 Fremstillet i Resen kirke den 13. december 1789:
Den 19. Nov: blev en Datter Hiemmedøbt for Thomas Andersen i Resen og kaldet Dorthe.
Den 13. Decbr: var samme i kirken baaren af Hans Simonsens Kone i Siørup.
Fadderne: Christen Nielsen, Thomas Jørgensen, Laus Smeds Maren. 
Thomasdatter, Dorthe (I8888)
 
2127 Fremstillet i Resen kirke den 16. august 1795:
Den 9. Junii 95. blev en Søn hiemmedøbt for Gaardmand Thomas Andersen i Resen og kaldet Anders.
Den 16. Aug: var samme i Kirke, baaren af Hans Simonsens Datter i Siørup, Ane.
Faddere: Inger Davidsdatter, Maren Smeds D:, Inger Boel, Mette Nielsdatter, ingen mandsfaddere. 
Thomasen, Anders (I353)
 
2128 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I14020)
 
2129 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I13020)
 
2130 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7263)
 
2131 Fremstillet i Søby kirke den 16. juli 1876:
Baaren af Madam Nissen i Vorbjerg.
Faddere: Kdb. Knud Hansen Nissen og Ungkarl Mads Pedersen, begge i Leby. 
Jensen, Ane Katrine Karoline (I9179)
 
2132 Fremstillet i Søby kirke den 20. november 1881:
Baaren af Konen Kirstine Margrethe Knudzen paa Vestermølle.
Faddere: Parc. Knud Hansen Pedersen i Leby og Ungkarl Hendrik Pedersen i Søby. 
Jensen, Karen Marie (I9180)
 
2133 Fremstillet i Søby kirke den 4. marts 1877:
Forældrer: Indsidder Erik Clausen Hansen og Hustru Ane Kathrine Frederiksen i Haven.
Baaren af Konen Kirsten Hansen i Bregninge.
Faddere: Gaardmand Hans Pedersen i Søby og Ungkarl Mads Hansen Frederiksen i Haven.
Moderen 28 Aar gammel. 
Hansen, Hans Pedersen (I8678)
 
2134 Fremstillet i Søby kirke den 7 september 1879:
Forældrer: Gaardmand Erik Klausen Hansen og Hustru Anne Katrine Frederiksen i Søby.
Baaren af Pigen Maren Frederiksen i Borgnæs.
Faddere: Kromand Jørgen Lauritsen i Øster Bregninge, Ungkarl Hans Peder Hansen i Haven.
Moderen 31 Aar gammel. 
Hansen, Frederik Rasmus (I8679)
 
2135 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I6777)
 
2136 Fremvist i Finderup Kirke den 27 December 1893 Pedersen, Viggo Marius Banepasser, (I4249)
 
2137 Fremvist i Finderup Kirke den 27 December 1893 Pedersen, Viggo Marius Banepasser, (I5249)
 
2138 Fremvist i kirken den 24 September 1826
Kilde: Frederiks KB C261-2. Frederiks, Nr.2 kort 3 af 6 
Jensdatter, Bodil Kirstine (I4777)
 
2139 Friedrich von Salis is first known to have lived in Promontogno, then later in life settling in Samedan; he is the fore-father of the "Salis-Samedan" family-line. In 1559 he was made Commissioner (Kommissari) for Chiavenna (aka Cl?ven/Kleven). That Friedrich's wife Ursina von Travers is the daughter of Jacob von Travers is only presented as a possibility.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Salis, Friedrich (I02741)
 
2140 Frimand Hans Kofoed & N. N. Køller
Hans Kofoed blev født ca. 1547 måske på Blykobbegård i Nyker sogn, søn af frimand Mads Kofoed & Gunhild Hansdatter.

N. N. Christen Clausens datter, datter af Christen Clausen Køller & Margrethe Mogensdatter Uf.

Hans Kofoed blev gift ca. 1579 med sin hustru, hvis navn ikke er nævnt i de bevarede kilder.

Argumentet for hustruens herkomst er:
1) hendes søn Peder Kofoed i Rønne havde arvet vornedegården Prittegård i Ibsker, som må have tilhørt adelsgården Skovsholm. Skovsholm tilhørte brødrene Christen og Jacob Clausen (Køller), der begge er døde i 1632, Christen barnløs.
2) Jacob Clausens enke, Maria von Rade (fra Tyskland), udkøber 1633 sin afdøde mands søster Kirstine Clausdatter (gift med Sigvard Gagge) af arven. Marias værge er Peder Kofoed på Kyndegård i Nyker (søn af Jacob Kofoed, bror til Peder Kofoed i Rønne).
3) Kirstine Clausdatter var død barnløs, 3. vornede i Åker havde hun i 1662 pantsat bonden Mads Pedersen, som krævede at få sine penge udlagt i 1667. Kirstines værge var Claus Kames (eller Kamb), som også på landstinget sagde, at han var hendes nærmeste arving. Så fremstod Hans Kofoed Olsen på Ladegård i Clemensker, og sagde, at "han formener sig så nær som Claus Kames kan være" i slægtskabet. Denne Hans Kofoed var søn af Oluf Kofoed til Blykobbegård, endnu en bror til Peder Kofoed i Rønne).

Summa summarum: 3 sønner (eller sønnesønner) efter den ukendte hustru er involveret i Køller-slægtens arvesager, og da Køller-navnene Claus, Jacob og Kirstine optræder i dette kuld, kunne det tyde på opkaldelser fra hustruens slægt. Da en arvedel for en søn var dobbelt så stor som en datters, så tyder et anslag med løs hånd over Skovsholms-arven, at en datter arvede 3 til 4 gårde efter hendes far og barnløse bror. Kirstine ejede 2 vorneder i Bodilsker og 2 i Rø sogn. Peder Kofoed havde som sagt Prittegården, som lå ulejligt for ham, hvorfor han senere byttede den med Skovsholms nye ejer Maccabæus. Efterkommerne af den ukendte kvinde havde mange frimandsgårde, men det er svært i dag at se, hvor de havde dem fra. Måske Peders Kyllingegård i Bodilsker også var Køller-arv?

Børn født og døbt, måske i Nyker sogn:
Mads Kofoed * ca. 1580; Claus Kofoed; Oluf Kofoed; Jacob Kofoed; Peder Kofoed * 15/6 1598; Kirstine Kofoed; Karine Kofoed.
(Flemmings linie "Kofoed 1" nedstammer fra Mads Kofoed, og løber altså sammen med denne. En anden af mine linier nedstammer fra Karine Kofoed (se menupunkt "Thiesen / Svaneke"), hvorfor der er 3 "røde personer" blandt børnene).

Hans Kofoed var altså frimand til Blykobbegård i Nyker, og Bornholms historiker Rasmus Ravn oplyste, at han var en bror til landsommer Jens Kofoed, der som den første førte våbenskjoldet med sparren.

Den 6. september 1572 var kongen i tvivl om, hvem af bornholmerne der egentlig var af adel, og indkaldte til et møde i Å kirke, hvor Hans Kofoed mødte op, og det er første gang han nævnes i de bevarede kilder.

Den 22/9 1595 er han vidne ved sine nevøer brødrene Bagges skifte af fædrenegods, og den 6/5 1608 besegler han de bornholmske frimænds hyldingsfuldmagt, og seglet viser et våbenskjold med en sparre. Se til venstre min skitse fra 1608 i Rigsarkivet.

V Hans Kofoed døde før 1623, for han er ikke nævnt i sin barnløse bror, Jens Kofoeds, testamente, men det er hans børn derimod.

Kilde: http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801970 
Familie: Hans Madsen Kofoed / NN Kjøller (F4503)
 
2141 Frk. Helga Svendsen i Bjerringbro
Murersvend Holger Høgfeldt og hustru Nikoline
Murersvend Viggo Høgfeldt Hang / Hornung sogn 
Høgfeldt, Doris (I6810)
 
2142 Frojjm the Krejbjerg kirkebog:
June 11, 1730: Dom. 1 p. Trinit. hafde Anders Pedersen Primdal i N?r Andrup, barn til daab og blef kaldet Gudiche. Mads S?rens?ns kone i Hummelgaard bar det. Test: Jens Anders?n i Kreiberggaard, Peder Hans?n, Jens S?rensen i Norby i Balling Sogn, Mads Jensen, Genned Jepsdaatter, Maren Christensdaatter, begge af N?r Andrup, Bodild Madsdaatter.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Gudichesdatter, Johanne (I42099)
 
2143 From ". . . den ?ldre Bang-sl?gt i Vends Herred" by Frits Sch?nwandt:
Peder Hansen Bang, erhverv. sognepr?st, senere provst i Middelfart.

1541: Peder Hansen (mester Per (Hansen Bang) og hans bror Niels Hansen (Bang) indg?r i en sag mod Hans Bang vedr?rende en stykke jord, kaldes Lomensens Toft, i Middelfart. Toften er en del af den jordelod, Mathias Bang (br?drenes farfars bror) havde indgivet til Sankt Ann? alter i Middelfart kirke. Br?drene st?tter Hans Bang i den antagelse af toften er vicariets ejendom

1547: indleder sammen med Simen Christiernsen, r?dmand, Hans Olsen, byfoged og Rasmus Bossen, borger, alle af Middelfart sag mod Hans Bang vedr?rende retten til jordegodset, som Mathias Bang har indgivet til Sankt Ann? alter i Middelfart Kirke. De har alle anset sig som n?rmeste arvinger til altergodset.

8 Jun. 1547: udskrives 3 ejendomsbreve p? ovenst?ende jordegods. Mester Per Bangh, sognepr?st og Rasmus Bossen, borger i Middelfart, f?r det ene ejendomsbrev. Et andet brev g?r til fire s?nner af Oluf Bang (Oluf Bang er farbror til Peder Hansen)

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bang, Peder Hansen (I36184)
 
2144 From "Berg?n-Bravougn" by Gian Gianett Cloetta, pub. 1964:
Gregori oder Giargieli war vor 1600 nur Vorname in der Familie Pol Clo. Ein Ml. Cla de Giargieli Pol Clo nahm den Vornamen seines Vaters als Familiennamen an, anf?nglich noch mit dem Anh?ngsel "genannt Pol Clo". Seine Nachkommen behielten seither den Namen bei, und so entstand der Familienname Gregori. Der Bruder des Ml. Cla, Podestat Marchet, blieb mit seinen Nachkommen weiter beim Namen Pol Clo, der sp?ter in Nicolay umgewandelt wurde. So kommt es auch, da? Gregori und Pol Clo das gleiche Wappen f?hren, eine halbe stehende steinbock. Der Name Gregori ist schon 1544 in Lantsch nachgewiesen und lebt heute noch in Tarasp. Aus der Familie Gregori sind im Laufe der Jahrhunderte mehr als 20 Landamm?nner hervorgegangen. Der Name lebt noch heute.

Translation of above:
Gregori or Giargieli was before 1600 only a given name in the family Pol Clo. A Mr. Cla de Giargieli Pol Clo (aka Claus Giargieli del Pol Clo) adopted his father's given name (Giargieli/Gregori) as a surname, with the additional suffix "called Pol Clo". His descendants later kept the surname, and so came the surname Gregori. The brother of the Mr. Claus, chief magistrate Marchet kept, along with his descendants, the surname Pol Clo, which was later changed to Nicolay. Which is why Gregori and Pol Clo use the same coat of arms, a rampant ibex. The name Gregori was mentioned in Lantsch in 1544 and still survives in Tarasp. Over the centuries the Gregori family have produced over 20 "Landamm?nner" (chief magistrates). The surname still lives today.

Earliest Gregori marriage records from the Berg?n Evangelish-Reformierte Kirchenbuch:
November 15, 1620: Juncker Jan Jorg Schkarpatedt et Dna. Ursina Gregory, Novembris 15.

November 26, 1620: Juncker Antieni Beli da Belfort, et Dna. Ursula Gregory, 9bris 26.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Giargieli del Pol Clo, Clo (I71750)
 
2145 From "Berg?n/Bravuogn" by Gian Gianett Cloetta (pub. 1964), page 9:
Dar?ber braucht man sich nicht zu verwundern, schreibt doch Jachen Bivrun, der 1560 das Neue Testament ins Romanische ?bersetzte, in seinem Vorwort, man habe bisher geglaubt, man k?nne in dieser Sprache nicht schreiben. Lassen wir hier die Einleitung zum ersten Estem folgen:

"Wir nach benambte, Claus Josch Tshiend, der Zyt erwelter Amman und Richter der ganzen Gemeynde Berg?n, Jann Paul Cla, Bartlomy del Steffen, Pett dilg Caplyw all von Berg?n, Jan dla Maria von Fylisur, Nutt Farlenda von Stull, Jan dilg Bryn von Latsch, alle erwelte durch mehr oberwenter Gemeynden nach Form und Bruch alters Herkhomens, den Estympt oder Schnitzs ze reformieren nach altern Bruch. So ordnende wir und machende bym Aydt wie nach folgett - Im iar 1562 am 18 October."

Translated to english:
One need not to wonder at, writes Jachen Bivrun, the 1560 translated the New Testament into Romansh, in his preface, that it was hitherto believed that one could not write in that language. Let us follow here the introduction to the first edition:

We the following named, Claus Josch Dschender, the bailiff and judge for the whole community of Berg?n, Johannes Pol Clo, Bartolomy del Steffen, Peter Caplyw, all of Berg?n, Johannes Maria of Filisur, Nutt Farlenda of Stugl, Johannes Brun of Latsch, all the above named communities on the manner and breaking of old custom, the Estimpt of cut or reform them according to age breakdown. So ordering we and make the ... as follows - in the year 1562 on the 18th of October.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Dschender, Nicolaus (I71081)
 
2146 From "Bornholms G?rdnavne med oplysninger af historisk art" by Aage Kure, 2001:
1 Vdg. - Sandeg?rd (aka Pr?steg?rden): Most of the land has now been merged with 27 Slg. (Rosmanneg?rd). Known as Sandeg?rd presumably due to its sandy soil; before the planting of the North-Woods in early 1800s the area was exposed to sand drifts.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Skovgaard, Thorvald Christian (I70230)
 
2147 From "Bornholms Saga" by Peter N. Skovgaard (published 1834):

Page 70:
Paa den Tid boede ligeoverfor Borgemester Peder Lauridsen, i den Stenderske eller nu Colbergske Gaard, en meget rig Kj?bmand ved Navn Villem Klaussen, Borgemester Jens Lauridsens S?sters?n og Borgemester Klaus Klausens Broder. Han var en stor Krybeskytte og havde sine Gev?rer i ypperlig Stand. Hans Stiffs?n, Klaus H?g, almindeligen Store Klaus eller Lange Klaus kaldet, to Villems bedste Kugelb?sse, gik frem, sigtede, og da han var saa god en Skytte som Rogen, traf han Landsherren i den h?jre kind eller rettere Linding, saa at han styrtede paa Steded d?d til Jorden, lidet s?ndenfor Hj?rnet af S?borgstr?de, hvor en m?gtig Granitblok i Stenbroen betegner Stedet, der han faldt. Visen udtrykker Tildragelsen, i Medhold af den g?nske Forstilling om Prindsenskjolds Haardhed, saaledes:

Villem Klausen stod i fin Gavl,
Han fled en S?lvknap af sin Kjol.

Frem da gik den store Klaus H?g;
Han Prindsenskjold til Jorden sk?d.

Page 118:
Der fort?lles ogsaa i den Ramertske Rejse til Bornholm, at Kongen skal have skjenket Villem Klaussen den 16de Selvejergaard i Knudsker for at have skudt Prindsenskjold, men dette er i flere Henseender urigtigt, thi det var ikke Villem selv, men Lange Klaus, som skj?d Prindsenskjold, dog med Villems Kugleb?sse; fremdeles kunde Kongen ikke bortgive samme Gaard, der tilligemed den 18de da tilh?rte Villems morbroder, Borgemester Peder Lauridsens broder, Hans Lauridsen, der, ugift, var 1658 underligvis med en Ladning til Kj?benhavn bestemte F?devarer sluppen forbi Fienden og kommen til T?nsberg, hvor han blev Tolder, og derfra oversendte en anden S?sters?n, Sander Mogensen (Dick), Gavebrev paa begge disse St?le, hvoraf avledes en lang H?jesteretssag, der endtes saaledes at Sander vandt den 18de og Villem frakj?bte ham hans Udkomst til den 16de.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
???sen, Laurids (I43868)
 
2148 From "Bornholmske g?rde", edited by Aage Kure:
Jens Bendtsen was a "Amtsskriver" (Notary) and Steward (Ridefoged) for Hammershus fortress during the time of Hans Lindenov, who was the "Lensmand" (Feudal Lord) over Bornholm from 1594 until 1610. He was beheaded in 1609 by Hans Lindenov because he threatened with to tell the king about Lindenov's illegal tax collecting. Lindenov sentenced him to the gallows, but the peasants, who hated Lindenov gathered together at Hammershus in order to liberate the bailiff. Unfortunately, the entry to the fortress was locked, and bailiff Jens Bendtsen was beheaded upon the castle's square.

Dr. M.K. Zahrtmann wrote that the farm owned by Jens Bendtsen was originally called "Vesetegaard", and assumed this was it had belonged to Earl Vesete. It later came to be called "Peder Myhres Gaard", as Peder Hansen Myre lived there in 1547. Named "Lille Vestergaard" in 1598, as it never was assigned a farm number; it was, along with Vesterg?rd, 8 Vdg. Vestermarie, one of the 12 "kongens g?rde" (king's farms). It was referred to as "Fogedagerhuset" because "Ridefoged" (Steward) Jens Bendtsen had lived there. According to Dr. Zahrtmann, Jens Bendtsen was married to a woman named "Petronelle Mavridsdatter". The farm no longer exists; it was situated on a hill in the far northern part of Vestermarie parish, looking down upon ?rsballeg?rd, 41 Slg. Klemensker.

From the "Akstykker over Bornholm" with sources collected and transcribed by H?bertz in 1852:
Petronelle's name was problaby "Pernille" as she appears as such in "Aktstykker over Bornholm" - Petronelle is a latinization of that name. On April 1, 1609 "Jens Bentz?n Slotsskriver paa Hammershus" and his wife Pernelle Mauritzdatter were summoned to court and asked (well more likey told) to deliver a "rigtigt og klart regnskab" (true and clear account of expenses) over all their "goedz, Queg, F?e och Boeskaff baade wdj Westergaard, R?tne och wdj Landett, huorsomhelst det findis, och slet inthet deraff d?llies, men det rigtig lade opskriffue, saa och fra dennem antuorde rigtige och klare Regnskabsb?ger med huis hanndskriffter de haffde paa penninge, saa och en rigtig og klar Restantz, och derwdj forpligtedt dennom paa deris ?re, Godz och liffis Fortabel?e." It appears that there was some controversy between Hans Lindenov and Jens Bendtsen over the accounts, and the reason why Lindenov first put Jens Bendtsen out of office (as slotsskriver) and afterwards had him summoned to court to have him prosecuted. Jens Bendtsen promised on his life, honour and estate to deliver his and his wife's account books: "Derfor loffuer och tillforpligcter ieg mig ved mit liffs och ?ris och godzis fortabel?e, oc der fra mig leuere min hustrues och mine Regenskaffsb?ger paa alt hues wi haffuer handlet med nogen Mand her paa Landet."

Apparently it wasn't clear at first if it was him or his wife who cheated with the accounts, since they were both summoned and told to show their account books. It also says they owned: "Westergaard, M?llen hos Westergaard staaende", and a "Kj?bstadsgaard" (merchant's residence) in R?nne. It seems to be Pernille who had been cheating with the accounts and therefore technically stolen money from Lindenov and the crown because in the questioning of witnesses it appears that Pernille tried to make her friends hide her until she could escape to Sk?ne, she asked Andreas Berider's wife to let her hide in their house under a bed, but Andreas' wife didn't dare to help her.

A transcript of the witnesses explanation reads:
"Dereftter fremkom Andris Berider, och sin Sandhed bekjende, at Pernille war nogen f?ye tiid tiilforn kommen thill hans gaard i hans frawerel?e, och war begerendes aff hans hustru, att hun motte bliffue der en tid lang i skjul, och dersom hun icke haffde anden rom oc platz, begerede hun att were under sengen, huilcked Andrisis hustruue icke wilde eller torde tiilstede. Och der Andris kom, sagde hans hustrue sadant for hannom, och hand icke heller wilde det samtycke, at hand dermed icke skulle fort?rne sin ?ffrighed. Siden vidnede och bekiende Simon Bagger i R?nde med opracte finger och helgens eed, att forne Pernelle kom tiill hans hustru, och bad hende, hun skulle skiule hende, indtiill hun kunde komme offuer til Schaane, och dersom hun wilde forskaffe hende offuir, wilde hun giffue hundrede Daler dertil. Da sagde Simons hustrue till hende, huor wille i bekomme saa mange pendinge. Da sagde hun, att hun wilde sende bud tiil hendis Suoger i R?dskersogen, hand skulle selge aff hans godz for saa Pendinge, som it hundrede Daler kunde bel?be sig".

In the last section it states that Pernille went to Simon Bagger's wife in R?nne and asked her to help her to get to Sk?ne and she would pay her 100 daler, but Simon's wife asked her how she would get so much money. Then Pernille said she would contact her brother-in-law in Rutsker parish and he would get her as many goods as 100 daler was worth. She wasn't friends with Simon Baggers wife, because she called Pernille "I" instead of "Du" - which is the title used for someone of a higher class. Andris Berider's wife on the other hand seems to have been a friend.

Then there is the brother-in-law in Rutsker parish - could that be a brother of Jens Bendtsen named Hans Bendtsen? A Hans Bendtsen is mentioned in the visitation protocol of Magister Bishop Poul Mortensen Ostrup in 1616 wherein he appears as town bailiff in Hasle in 1616, and at that time Hasle was part of Rutsker parish: "Hans Bent??n Consul civitatis Haslensis conquestus est Dn. Laurentium de Rodne sumptibus Ecclesi? Haslensis sacris initiatum, ac statim illam ipsam deseruisse" (it was a complaint over the expenses for the new church: evidently a certain sum of money that had to be paid in due time but hadn't been paid). The "Dn. Laurentium in Rodne" is Lars Olufsen Borringholm, the clergyman for R?nne (source: "Aktstykker over Bornholm", H?bertz, 1852, p. 601).

Possibly Pernille had relatives in Sk?ne, it would of course be an obvious place to which to flee; however, there was a clerical-family in Lund who had names like Isak (Isaac) and Mourits. Isak Mouritsen (Isaacus Mauritius Gildeleianus) who would have been around the same age of Pernille, or about 10-15 years older, who became rector for Lund Latin School in 1576 (the cathedral school of Lund), he died there in 1585; he wrote some latin poetry and was a friend of the famous Niels Hemmingsen. Isak Mouritsen had a son named Mourits who became the clergyman for Horne parish on Fyn - and this Mourits named his first born daughter Pernille Mouritsdatter! Possibly Pernille is the sister of Isak Mouritsen, and thus she had family (a nephew or niece?) in Sk?ne with whom she sought to take refuge?

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Bendtsen, Jens (I39013)
 
2149 From "Bornholmske Samlinger", 1974, page 222:
Kiempen, Gert Jacobsen von, d?d 1720, farver og handelsmand i R?nne. K?bte 1692 Claus Hermansen Bohns gaard i R?nne af enken Lisbeth. G. Else Madsdatter, d?d 1710, s?ster til Jens Madsen Trelleborg, s.d. - Gert von Kiempen fik fra 1719 undentag hos s?nnen Peder Gertsen, R?nne.

From the R?nne Kirkeregnskaber, 1684-1747:
1684: Stoehle Stedz penge af: . . . Ditto 12 (November) Elsebe Giert Farfuers bet[alt]. . . 1 Dr. 2 Mk.

1684: Begrafuelse eller Kloche penge: . . . 21 dito (November) for Giert Farfuers barn. . . 1 Sldr.

1686: Hoes Giert Jacobsen Farfuer for bemelte trende aar ringer rente af Lybbert Murremesters beuis er. . . 1 Sldr. 3 Mk. 8 Sk.

1686: Extract: . . . No. 3. Lybbert Dytting Murremester som boede udi R?nne, hans beuis, som nu Giert Jacobsen von Kempen Farfuer, til suarer paa Tolf [=12] Sldr. Der af gifuis til aarlig rente. . . 2 Mk. 8 Sk.

Stolestader, 1690:
Mands Stoele, Kongens og Slottetz Stoele, Byens ?frigheds Tuende Stoele.
No. 6 er 6 stader @ 2 Sldr.
1. Jacob Michelsen; 2. Olluf Jensen; 3. Giert Jacobsen von Kiempen; 4. Morten Jensen; 5. Hans Tideman; 6. Christian Storck.
(and)
Qvinders Stoele, Dronningens og Slottens Stoehle.
No. 8 er 6 stader huer koster 6 Mk.
1. Barbra s. Jocum Siguartz; 2. Johanne Madtz Pedersens; 3. Elsebeth Peder Rosmans; 4. Else Giert Jacobsen von Kiempen (Kornelia Giertsdatter efter sin sl. moder); 5. Karen J?rgen Rosmans; 6. --.

1694: Den 13 July blef Giert Jacobsen von Kempen Farver, hans liden daatter begrauen, derfor klocke penge. . . 1 Sldr.

1694-1695: Interesse af Kirckens Staaende Capitaler for Ao. 1694: . . . Af Lybert Murmesters beuis, som Giert Jacobsen von Kempen Farfuer suarer til rente. . . 2 Mk. 8 Sk.

1694-1695: 500 loftt som ki?bte hos Giert Jacobsen von Kempen til mellem gaaulen at ops?tte gulfued at sammen pl?je og haadderne at tette med de gamle br?der som fanttes udi gaarden @ en Rix Mk. er. . . 1 Sldr. 2 Mk. 3 Sk.

1698-1699: Rente af Kirckens Capitaler: . . . Seig. Giert Jacobsen von Kempen. . . 12 Dr.

1704: Den 16 dito (September) ki?bte Sr. Giert Jacobsen von Kempen et stollested neder i mand stollene No. 2, og ded till sin s?n Peder von Kempen, betalt. . . 1 Dr. 2 Mk.

1709: Annammed for Liig begengelse f?lgende: . . . Dend 5 November anf?res for klockerne eftter sal. Else Giert Jacobsen von Kiempens. . . 4 Dr. - Og for jorden til hinde og noch et lyerst?d paa Kierckegaarden. . . 3 Dr.

1718: For Liig Begrafvelser: . . . 1718 den 6te Febr. for Giert Farvers liig, til klockerne og jorden. . . 2 Dr.

1718: Stolest?dernis oppeb?rseler: . . . 1718 den 6te Febr. ki?bte Peder Giertzen it stade udi No. 6 som hans sl. fader tilforn paa gick og betalte derf[or]. . . 2 Dr.

Stolestader, 1722:
Qvinde Stole, Dronningens og Slottets Stoel:
Men stolen at udvides, till?des icke nu udi Kooret, synden til, ere ind lucket stoel med trall hver kom, satt paa 5 s?der, @ 2 Dr.
1. Nille Geertsdaatter, b[etalt]; 2. Hans Jensen Skolemester forlanger et s?de for sin daatter Ellen der udi at f?ste, som ham forundes for den s?tte taxt; 3. Anders Esbersen iligemaade for sin hustru, Judith. (Betalt.); 4. Inger sal. Anders Frantzens, sammeledes; 5. Andreas Viol forlanger og skal nyder 4 s?de for sin hustru paa samme maade. Vil ellers disse got folk denne stoel saaledis forandre, at der udi kand blive rum til 10 personer, sees det gievne.

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
von Kiempen, Giert Jacobsen (I33424)
 
2150 From "Borringholmerens Historiebog" by M.K. Zahrtmann, published 1934, page 231:
B?deregnskaberne aabnede et ensidigt Indkig i Folkets Liv. N?kkerbonden Niels Olsen maatte 1621 aftinge med 50 Rdl., at hans brud red i festligt Skrud med Krone paa til Kirken og var dog meget frugtsommelig. . . .

Translation of above to english:
The Fine Account Book provides an accross the board look into the people's life. The Nyker farmer Niels Olsen had in 1621 a fine of 50 Rigsdaler, as his bride rode in festive attire wearing a crown to Church and was very pregnant. . . .

This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada, 21 July 2015. 
Olufsen, Niels (I84825)
 

      «Forrige «1 ... 39 40 41 42 43 44 45 46 47 ... 154» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen.